Vi ændrer rentesatser på variabelt forrentet udlån og opsparing

Den 20. maj 2009 ændrer vi rentesatserne på variabelt forrentet udlån og opsparing. Ændringen sker med baggrund i Nationalbankens rentenedsættelser den 3. april 2009 og 11. maj 2009.

Opsparing

Rentesatserne nedsættes med op til 0,60 procentpoint. Rentesatsen for Opsparingskonto uden opsigelse er uændret frem til 1. september 2009.

Eventuelle ændringer af rentesatser på Millionærkontoen annonceres særskilt.

Lån

Billån til private og lån og kreditter til 18:24-årige nedsættes med 0,60 procentpoint, svarende til en nedsættelse på 0,63 procentpoint af den årlige nominelle rente på et typisk lån.

Renten på lån og kreditter til private nedsættes med op til 0,25 procentpoint. Det svarer til en nedsættelse på 0,27 procentpoint af den årlige nominelle rente på et typisk lån.

Renten på lån og kreditter til erhverv nedsættes med 0,25 procentpoint.

Din lokale Jyske Bank kan give dig nærmere information om de nye satser. Som privatkunde kan du se de nye satser på jyskebank.dk. Du har mulighed for at tilmelde dig en mailservice på jyskebank.dk, hvor du får direkte besked ved renteændringer.