Overvejer du at skifte erhvervsbank?

Tre gode grunde til at vælge Jyske Bank

  • Du får en bank, der udfordrer dig
  • Du får en bank, der giver dig mindre administration og mere på bundlinjen
  • Du får en bank, der ikke altid er til at regne med - fordi vi lægger vægt på mere end tørre tal

Læs mere om, hvad Jyske Bank kan tilbyde din virksomhed.


Et godt samarbejde starter med et godt kendskab

Kendskab og samarbejde hænger sammen

Udgangspunktet for et godt samarbejde er, at vi kender hinanden godt.

Når vi har kendskab til din virksomhed, kan vi matche dig med en rådgiver med speciale i din virksomhedstype. Sammen kan vi gennemgå din virksomheds økonomi, og snakke om ønsker for fremtiden.

Samtidig er vi som pengeinstitut underlagt lovgivning, som stiller krav om, at vi har et godt kendskab til din virksomhed.


Det vil vi gerne vide om din virksomhed på forhånd

Vi har brug for, at du på forhånd indleverer en række oplysninger til os om dig og din virksomhed. Sæt dig herunder ind i, hvilke oplysninger, vi har brug for. Nogle oplysninger giver du os allerede her på siden. Såfremt vi bliver enige om at tage en indledende dialog om et samarbejde, vil vi sende dig et link til et Kunderum, hvor du kan logge ind med MitID og aflevere dine resterende oplysninger.  

Basale oplysninger om din virksomhed

  • Firma- og kontaktoplysninger
  • Antal ansatte
  • Branche
  • Import/eksport
  • Beskrivelse af virksomhedens forretningsplan/-model
  • Regnskab for de seneste tre år og/eller budget for det kommende år
  • Koncerndiagram med cpr-numre på reelle ejere
    For visse virksomhedsformer - fx A/S og ApS - skal reelle ejere også være registreret korrekt på Virk.dk inden kontakten til Jyske Bank. Læs mere om reelle ejere på virk.dk.
  • Navn på revisor og kopi af samarbejdsaftale med revisor
    Nye erhvervskunder i Jyske Bank skal benytte en godkendt revisor - det vil sige en registreret eller statsautoriseret revisor. Vi kan fravige kravet, hvis vi på anden vis har et godt kendskab til din virksomhed eller den anvendte revisor
  • Legitimation (sundhedskort og pas eller kørekort) på alle ejere/dispositionsberettigede
  • Kontooversigt fra nuværende bank

Supplerende oplysninger - personligt ejet virksomhed 

Ejer du en personlig ejet virksomhed vil vi også spørge ind til en række forhold i din privatøkonomi. Du skal fx kunne indlevere følgende:

  • Årsopgørelse fra Skat
  • Seneste tre lønsedler
  • Privat budget
  • Kontooversigt fra nuværende bank
  • BS-oversigt med angivelse af kreditforeningslån i privatbolig
  • Pensionsinfo

Supplerende oplysninger - erhvervsdrivende forening

Vil du være kunde med en erhvervsdrivende forening, vil vi også spørge ind til følgende forhold:

  • Foreningens vedtægter - herunder formålet med foreningens virke
  • Omsætningens omfang og sammensætning




Bliv kontaktet om at blive erhvervskunde i Jyske Bank