Sikkerhed på nettet

I stigende grad forsøger kriminelle at lokke oplysninger ud af danskere om betalingskort eller NemID.

Disse forsøg kommer ofte i bølger, hvor flere danskere oplever samme type forsøg på svindel inden for en kortere tidsperiode. Lokkeforsøgene kan have form af enten sms'er, e-mails eller telefonopkald fra svindlere, der giver sig ud for at være fra Nets, NemID, et forsendelsesfirma, din bank eller Visa/MasterCard.

Du kan sikre dig mod at blive et offer for disse svindelforsøg. Se, hvordan:


Sikkerhed på nettet - 6 gode råd

  1. Beskyt din computer, tablet, mobil og trådløse internetforbindelse med adgangskode. Se mere om sikre adgangskoder
  2. Tjek om din computer er beskyttet af en firewall
  3. Brug altid et antivirusprogram 
  4. Sørg for at programmer på din computer altid er opdaterede
  5. Send aldrig personfølsomme oplysninger via sociale medier eller på mail, uanset hvem der beder dig om det. Se mere om at undgå at blive offer for svindel
  6. Tag løbende sikkerhedskopier af dine billeder og dokumenter

Du kan se i videoen, hvordan du kan gøre. Er du kommet galt afsted, så kontakt altid din bank med det samme, så kan de hjælpe dig med at lukke dine kort og få lavet nogle nye.


Svindel på nettet - undgå at blive offer

Bliver du kontaktet og opfordres til at klikke på et link i en mail eller sms og fx. oplyse kortoplysninger eller sende et billede af dit Nem-ID, så har du været udsat for phishing. Phishing er kriminelles forsøg på at 'fiske' personfølsomme oplysninger fra dig, så de kan få adgang til dit kort eller din netbank.

Se 5 gode råd til at undgå phishing:

  1. Vær skeptisk overfor uopfordret kontakt, hvor du bliver bedt om at udlevere personfølsomme oplysninger (fx. Nem-id eller kortnr.)
  2. Stol aldrig blindt på afsenderadresse, logo eller brevhoved. Disse kan nemt forfalskes.
  3. Klik aldrig på links i mistænkelige mails eller smser
  4. Tag aldrig billeder af dit Nem-ID nøglekort
  5. Husk at din bank, Skat, Nem-ID eller andre offentlige myndigheder ALDRIG ville bede dig udlevere personfølsomme oplysninger, hverken over telefon, pr. mail eller sms.

Gode adgangskoder sikrer dig mod svindel på nettet

En god adgangskode gør en stor forskel, når du skal sikre dig mod svindlere på nettet.

3 gode råd til adgangskoder:

  1. En lang kode er en stærk kode, få tips i videoen til typer af adgangskoder
  2. Brug flere forskellige adgangskoder til dine forskellige profiler på nettet
  3. Du må ALDRIG skrive dine adgangskoder ned og det er vigtigt at skifte dem.

Du kan fx. få hjælp til at generere en sikker adgangskode med en keywordgenerator


Er du blevet snydt på nettet?

Har uheldet været ude, og du har været udsat for svindel, så kan du have brug for at:.