Kom godt i gang med Jyske Mobilbank


Log på Jyske Mobilbank 

Hvordan logger jeg på Jyske Mobilbank?

Tast din mobilkode eller brug TouchID/fingeraftryk eller FaceID, så er du logget på. Første gang du logger på Jyske Mobilbank, skal du også taste dit bruger-id (cpr-nr. eller NemID-nr.).

Hvordan logger jeg af?

Standardopsætningen er, at du logges af efter 5 minutter, hvis du går ud af Jyske Mobilbank eller skifter til en anden app - du kan ændre til Straks eller til en anden periode under Indstillinger.

Hvad er åbningstiden i Jyske Mobilbank?

Jyske Mobilbank har åben alle dage – undtagen fra kl. 03 – 05 om natten (natten til søndag er der lukket fra 02 - 06).

Til top


Overfør penge

Hvor meget kan jeg overføre om dagen?

Du kan overføre op til 500.000 kr. om dagen i alt i mobilbank og netbank (beløbet er dog ubegrænset mellem egne konti og konti, du har fuldmagt til).

Kan jeg overføre mellem mine egne konti i Jyske Bank uden at bruge NemID?

Ja, du skal ikke bruge en NemID-nøgle, når du overfører mellem dine egne konti og de konti, du har fuldmagt til.

Til top


Priser

Koster app'en noget?

Det er gratis at hente Jyske Mobilbank. For at have Jyske Mobilbank skal du også have Jyske Netbank. De to tilsammen koster 25 kr./0 kr. pr. kvartal.

Netbanken er gratis for dig, hvis du er 12:17-, 18:27-, Private Banking-, Grundkonto-kunde eller helkunde med et tilstrækkeligt forretningsomfang i Jyske Bank. Læs mere om betingelserne.

Koster det noget at overføre penge?

Det er gratis at overføre penge til andre danske pengeinstitutter. Dog opkræves der en betaling, hvis pengene skal være fremme med det samme. Du kan se mere i prislisten.

Se øvrige gebyrer

Til top


Ret dine indstillinger

Kan jeg skifte mobilkode?

Ja, i den almindelige netbank kan du oprette en ny mobilkode:

  • Tryk på tandhjulet foroven i netbanken
  • Vælg Mobilbank
  • Tryk på ”Vælg en ny kode”

Hvordan sorterer jeg mine konti og depoter?

Sortér konti:

  • Stå på siden 'Konto'
  • Tryk på pilene i øverste højre hjørne - du ser nu din Kontoliste på siden 'Sorter og Skjul'
  • Sorter dine konti ved at trække dem op og ned - tryk på de 3 streger til højre og træk

Sortér depoter og puljer

  • Stå på siden 'Investeringer'
  • Tryk på pilene i øverste højre hjørne - du ser nu din depot- og puljeliste på siden 'Sortér'
  • Sorter dine depoter og puljer ved at trække dem op og ned - tryk på de 3 streger til højre og træk

Hvordan kan jeg slå forbrugsoverblik fra?

Det kan du under "Forbrug" og under "Indstillinger". Hvis du slår Forbrugsoverblik fra (og dermed visning af kategorier), slår du det også fra i netbanken. Bemærk, at du kan nøjes med at slå visningen af kategorier fra, så de ikke vises på dine kontobevægelser i mobilbanken - det gør du via de 3 prikker i øverste højre hjørne på siden ”Bevægelser” eller under ”Indstillinger”. Du kan så stadig bruge forbrugsoverblikket her og i netbanken.

Til top


Sikkerhed

Er mobilbanken sikker?

Det er sikkert at bruge Jyske Mobilbank, men der er nogle forholdsregler, som er gode at følge:

  • Det er vigtigt, at du aldrig viser din kode til andre – eller bare lægger din mobiltelefon eller iPad fra dig, når du er logget på.
  • Sørg for, at andre ikke får adgang til dit nøglekort – lad vær med at scanne det ind og gemme det på din computer eller mobil.
  • Har du en mistanke om, at din kode er blevet afluret eller opsnappet, så kontakt Jyske Bank.
  • Vær opmærksom på, at når du sender en e-mail til din rådgiver fra Jyske Mobilbank, så er der en risiko for, at de oplysninger, du sender med, kan læses af andre. Du bruger funktionen på eget ansvar. Vi anbefaler, at du bruger postfunktionen i Jyske Netbank til fortrolige meddelelser.
  • Hvis der ligger flere fingeraftryk på telefonen, vil de alle kunne åbne mobilbanken.

Hvordan spærrer jeg mobilbanken?

Sådan kan du spærre din mobilbank:

  • Spær mobilbanken i Jyske Netbank:
    • Tryk på tandhjulet foroven i netbanken 
    • Vælg Mobilbank
    • Tryk på knappen "Spær"
  • Ring til Hotline på 8989 2800. Vær opmærksom på, at vi kun kan spærre mobilbanken ved samtidig også at spærre din netbank.

Hvorfor skal jeg bruge NemID nøglekort, når jeg laver transaktioner i mobilbanken?

NemID-nøglekortet er en fælles sikkerhedsløsning for alle danske banker. Løsningen kan laves på to måder:

  1. Du skal logge ind med personlig kode og nøglekort (som i netbanken).
  2. Du skal kun logge ind med din personlige kode og først bruge nøglekortet, når du skal lave transaktioner, der kræver NemID nøgle.

I mobilbanken har vi valgt løsning nr. 2, så det er nemt og hurtigt for dig at tjekke din konto. Til gengæld skal du bruge et nøglekort, hver gang du skal overføre penge eller betale en regning. Mobilbanken er altså lige så sikker som netbanken.

Du kan også bruge NemID nøgleappen eller nøgleviseren som supplement til NemID nøglekortet.

Hvordan bruger jeg NemID nøgleappen, når jeg laver transaktioner i mobilbanken?

  1. Du skal have hentet NemID nøgleappen i enten App Store eller Google Play og have aktiveret appen.
  2. Når du laver en transaktion, får du en meddelelse fra appen om, at du har en afventende godkendelse.
  3. Åbn appen ved at trykke på meddelelsen og swipe til højre for at godkende.

Hvordan bruger jeg min NemID nøgleviser, når jeg laver transaktioner i mobilbanken?

  1. Du skal have anskaffet dig en NemID nøgleviser - læs mere på www.nemid.nu
  2. Når du laver en transaktion, bliver du bedt om at bruge en nøgle fra dit nøglekort. Her trykker du på "i" knappen og vælger, at du vil bruge din NemID nøgleviser i stedet. Så trykker du på knappen på din NemID nøgleviser og indtaster den kode, der bliver vist.
  3. Du kan altid på "i" knappen selv afgøre, om du vil bruge NemID nøgleviser eller nøglekort.

Til top


Krav

Skal jeg være kunde i Jyske Bank?

Ja, du skal være kunde i Jyske Bank for at bruge mobilbanken. 

Hvor gammel skal jeg være?

Du skal være fyldt 12 år, og have Jyske Netbank Privat for at få mobilbanken.

Er der krav til min iPhone, iPad og iPod touch?

Ja, styresystemet skal minimum være iOS 9.0

Er der krav til min Android phone og tablet?

Ja, styresystemet skal minimum være Android 4.1.

Kan jeg bruge mobilbanken, hvis jeg har Jyske Netbank Erhverv?

Ja. Der findes en særskilt mobilbank til erhvervskunder.

Til top


Storebox

Hvad er Storebox?
Storebox er leverandør af digitale kvitteringsløsninger og kan via en app gemme dine kvitteringer elektronisk fra en lang række butikker. Du har mulighed for - hvis du er tilmeldt Storebox - at se dine kvitteringer i din mobilbank.

Hvordan aktiverer jeg visning af Storebox-kvitteringer i min mobilbank?
Du skal oprette en aftale med Storebox (enten via hjemmeside eller ved at downloade en app) og tilknytte et kort. Derefter kan du under mobilbankens ”Indstillinger” slå visning af Storebox-kvitteringerne til.

Hvor ser jeg mine kvitteringer?
Hvis der er et lille ikon på kontobevægelsen, kan du klikke på bevægelsen for at se, om der findes en kvittering. Du kan se kvitteringer på de køb, du har foretaget efter aktiveringen i mobilbanken.

Hvilke kvitteringer kan jeg se?
Når du har handlet i en butik, som har en aftale med Storebox, kan du se kvitteringen, hvis du har betalt med et kort, som du har tilmeldt i Storebox.

Til top


Se de konti, du har i andre banker

Kan jeg få mine konti i andre banker vist i Jyske Mobilbank? 
Ja, og du kan se saldi og posteringer. Men du kan ikke lave overførsler eller betalinger.
Du kan både få dine egne konti vist og konti, som du har fuldmagt til.

Hvordan aktiverer jeg visning af konti i andre banker?

Du starter under Indstillinger eller via det lille ’+’ i øverste højre hjørne på kontolisten.
Når du har afgivet samtykke, kan du logge på din anden bank, så saldi og kontobevægelser kan hentes. Derefter hentes de automatisk, når du logger på Jyske Mobilbank.

Hvordan deaktiverer jeg visning af konti i andre banker?

Under Indstillinger kan du fjerne konti i en bank eller hele banken.
Når du fjerner en konto eller en bank, bliver dine evt. markeringer og kommentarer på kontobevægelserne slettet og kan ikke genfindes.
Når du fjerner banken, tilbagekalder du dit samtykke.

Hvem kan se mine konti i andre banker?
Det er kun dig, der kan se dem.

Virker det på alle iOS og Android versioner?
Det virker på de versioner, som Jyske Mobilbank kan bruges på. Se hvilke under punktet ’Krav’.
Men på Android virker det først fra version 4.4 og frem.

Til top