Mobilbanken er den nemme vej til økonomi i hverdagen. Du har den altid med dig, og den giver dig hurtigt overblik – uanset hvor og hvornår.

Smartphone med skærmbillede af Jyske Bank mobilbank til dig

Nem adgang til det vigtige

Din personlige forside i mobilbanken hedder ”Til dig”. Det hedder den, fordi det er dér, du finder genveje og indhold, som passer til dig.

Betal, overfør og øvrige funktioner

Mobilbanken er designet til at give dig bedst muligt overblik og gøre det nemt og hurtigt for dig at betale, overføre, tjekke konto, se dine kort, eller hvad du ellers har brug for i en travl hverdag.

Skriv til os

Du kan skrive til os og få svar direkte i mobilbanken. Vi gemmer beskederne for dig i din Indbakke, hvor vi også gemmer dine dokumenter for dig. Alt er samlet på ét sted.
Du skal dog være opmærksom på, at vi efter persondatareglerne har pligt til at slette dine oplysninger, når vi ikke længere har et formål med eller en forpligtelse til at gemme dem, fx fordi kundeforholdet er ophørt.


Smartphone der viser investering i Jyske Bank mobilbank

Betalingskort

Du kan få et overblik over betalingskort og se detaljer, hvor du har mulighed for at justere og øge sikkerheden på dit betalingskort.

Investeringer

Du kan købe, sælge og få hurtigt overblik over dine investeringer. Følg markedet og dine egne investeringer, mens du er på farten.

Forbrug

Dine køb og andre udgifter kategoriseres, så du nemt kan se, hvad du bruger dine penge på.

Boliglån

Som boligejer kan du se detaljer og lave beregninger på dit boliglån og evt. skifte til et andet lån, hvis du ønsker det.

Pension

Du kan få overblik over din pensionsopsparing og prøve pensionsmåleren i forhold til, om du sparer nok op.

Sikkerhed

Du skal bruge MitID for at oprette dig som bruger af mobilbanken. Og når du skal betale en regning eller overføre penge til andre eller til fælleskonti og fuldmagtskonti, skal du altid godkende betalingen enten med MitID og din sekscifrede kode eller kun med din sekscifrede kode afhængig af beløbets størrelse. Det er med til at gøre det trygt og sikkert at bruge mobilbanken.

Derudover kan du beskytte dit kort mod misbrug ved at åbne eller lukke for brug i udlandet eller for handel på nettet. Du kan nemt ændre indstillingerne, når det passer dig.


Sådan gør du

Hent mobilbanken til din smartphone i App Store eller Google Play og følg vejledningen i app’en. Når du opretter dig, skal du bruge MitID, og du skal vælge en kode, som du vil bruge til mobilbanken. Du skal selvfølgelig være kunde i Jyske Bank.