Flyttebil kører fra hus i Danmark til hus i udlandet

Flyt til udlandet

At flytte til udlandet kan være starten på et nyt eventyr. Men eventyret bliver lidt sjovere, når der er styr på alt det praktiske. Også din økonomi bliver påvirket. Ikke kun i forhold til, hvad det koster at handle i det lokale supermarked, men også når det kommer til bolig, skat, pension og investering.

Kontakt din rådgiver, så I kan få en snak om din nye situation og dine nye behov.


Hvor skal du bo?

En af de store ting, der skal falde på plads, er, hvor du skal bo. Måske får du stillet en bolig til rådighed, men det kan også være, at du selv skal finde en bolig – og måske skal du være væk så længe, at det giver mening at købe en bolig.

Køb bolig i udlandet


Din bolig i Danmark

Hvis din fulde skattepligt til Danmark skal ophøre, skal du opgive din bopæl. Det kan enten ske ved, at du sælger din helårsbolig, lejer den ud uopsigeligt i en periode på mindst 3 år eller fraflytter din lejebolig.

Hvis du vil leje din helårsbolig ud, bør du overveje at kontakte en ekstern rådgiver for at få udfærdiget en lejekontrakt. Der kan være særlige regler i lejelovgivningen, som en ekstern rådgiver kan hjælpe med.

Beholder du din ejerbolig i Danmark, vil du normalt også beholde dit rentefradrag, og skal betale ejendomsværdiskat.

Har du et sommerhus, kan du som udgangspunkt beholde det og bruge det som feriebolig. Egner huset sig til helårsbeboelse, kan det være omfattet af særlige regler. Er du pensionist, og har du ret til at bo i dit sommerhus hele året, kan det have betydning for, om du er fuldt skattepligtig til Danmark.

Få mere at vide om skat, når du skal flytte til udlandet


Beholder du din danske bank, mens du er ude?

Selvom du flytter til udlandet, kan du sagtens beholde din danske bank. Du kan bruge banken som du plejer - og din rådgiver kan også hjælpe dig, selvom du er i udlandet. På den måde ved du også, hvad du kommer tilbage til, når du vender hjem til Danmark igen.

Har du investeringer, kan det også være en god idé at tage en snak med din rådgiver. Der kan nemlig være særlige forhold, når du er bosat i udlandet. Det kan vores investeringsspecialister hjælpe dig med. Læs mere om, hvad der skal ske med din formue.

Mens du er afsted, kan du holde styr på din økonomi med Jyske Netbank, Mobilbank og Mine Kort

Og det er i øvrigt en god idé at have mere end ét kort med dig. Den månedlige maksimumsgrænse for, hvor mange penge, der må hæves, spærrer nemlig dit kort. Med flere kort kan du dermed fordele forbruget. Læs mere om grænser for dine kort.

Selvom du beholder din danske bank, kan du også sagtens have en lokal bank i dit nye land. Det kan være en fordel, når du skal betale dine udgifter der.


Skal du studere i udlandet?

Få gode råd om at studere i udlandet.