Spørgsmål og svar til Visa Credit

Se oftest stillede spørgsmål og svar her eller få mere information om Visa Credit


Hvad er forskellen på et debet- og et kreditkort?

Med et debetkort betaler du med det samme, når du køber. Med et kreditkort betaler du én gang om måneden og ét samlet beløb.

Den 16. i hver måned afregnes dit forbrug på kortet for de seneste 30 dage på én gang. Det sker helt automatisk, og du kan følge med i mobilbanken.

Læs mere om forskellen mellem debet- og kreditkort.


Hvor gammel skal man være for at få et Visa Credit?

Du skal være 18 år for at kunne bestille kortet.

Er du under 18 år, kan du bestille andre kort i app’en Mine Kort eller på jyskebank.dk/kort


Hvorfor kan jeg ikke se bestil knappen i min Mobilbank?

Hvis du er under 18 år, kan du ikke bestille kort i mobilbanken. Det er kun kreditkort, man kan bestille i mobilbanken, og der skal man være 18 år.

OBS! Husk altid at opdatere din mobilbank.


Hvor bestiller jeg et Visa Credit eller Visa Credit Platinum?

Du kan kun bestille et Visa Credit via din Mobilbank. Husk! Appen skal altid være opdateret med den seneste version.

Hvis ikke du har den seneste version af app’en, går du måske glip af nogle muligheder som fx at kunne tilvælge forsikring eller at have Platinum kortet som valgmulighed.


Hvorfor kan jeg som ny kunde ikke bestille et Visa Credit i mobilbanken?

Der går nogle dage før du som ny kunde kan bestille et Visa Credit, da dine informationer skal være opdateret i alle de relevante systemer, der skal bruges til at bestille kreditkortet.


Hvad sker der når jeg har bestilt kortet?

Når du har trykket bestil kort, skal du holde øje med din e-boks. Kortet bliver ikke sat i produktion, før du har underskrevet kreditaftalen i e-boks.


Hvor kan jeg bruge kortet?

Du kan bruge dit Visa Credit de samme steder som dit Visa Debit eller andre kort – fx i fysiske forretninger, på nettet m.m.

Forskellen er, at når du bruger et Visa Credit, bliver pengene først trukket fra din egen konto senere. Hver måned afregnes dit forbrug på kortet for de seneste 30 dage på én gang. Det sker helt automatisk, og du kan følge med i mobilbanken.


Hvordan tilknytter jeg en forsikring?

Når du bestiller et Visa Credit eller Visa Credit Platinum, skal du undervejs tage stilling til, om du vil have en rejse- og afbestillingsforsikring.

Du kan også tilføje forsikring til dit kreditkort senere, når du har brug for det. Det er ikke et krav, at rejsen skal være betalt med kortet, men rejse- og afbestillingsforsikring skal være tegnet i det øjeblik, du køber rejsen.

Læs mere om forsikringerne


Hvilken forsikring kan jeg få til Visa Credit eller Visa Credit Platinum?

Læs mere om rejse- og afbestillingsforsikringen

Hvis du er Jyske Mastercard-kunde – se din mulighed for overgangsordning.


Hvad er et Familiekort?

Du kan tilknytte et Familiekort til dit Visa Credit-kort og give dine nære familiemedlemmer – fx din ægtefælle eller dine voksne børn – adgang til at bruge din kreditkonto. I får dermed mulighed for at samle alle familiens indkøb på en konto. Det kræver kun én kreditbevilling, og Familiekortet ligner et helt almindeligt Visa Credit-kort. Som indehaver af hovedkortet er det kun dig, der kan følge forbruget på din konto i mobilbanken, med mindre du giver Familiekort-holderen fuldmagt til at kigge med.

Familiekortet giver adgang til de samme muligheder som hovedkortet for fx at ændre beløbsgrænser og spærre for brug af kortet til nethandel. Der kan imidlertid ikke knyttes en rejse- eller afbestillingsforsikring til Familiekortet, så for at være dækket på rejsen skal dine familiemedlemmer rejse med dig.

Kontakt din rådgiver, hvis du ønsker at bestille et Familiekort. Se priser på Familiekort og vær opmærksom på, at det er dig som ejer af hovedkortet, der hæfter for både årsgebyr og forbrug.


Det fysiske kort ser anderledes ud end jeg er vant til – Er der sket en fejl?

Det fysiske Visa Credit-kort ser anderledes ud end et Visa Debit-kort.

Visa Credit følger de standarder, der er på markedet, og det er et bevidst valgt, at der ikke angives konto- og registreringsnummer. Alle kortoplysninger (kortnr., kontrolcifre og udløbsdato) er rykket om på kortets bagside, så kun dit navn står på forsiden.


Hvorfor skal jeg kreditvurderes, når jeg ansøger om Visa Credit?

Vi er forpligtet til at kreditvurdere dig for at tage stilling til bankens tabsrisiko og din kreditværdighed jf. kreditaftaleloven. Kreditværdigheden skal vise, at du er i stand til at tilbagebetale kreditaftalen.  


Kan jeg vælge en specifik delsaldo på min totalkonto til afregning af mit Visa Credit?

Ja, det kan du vælge, når du bestiller kortet.

Den 16. i hver måned afregnes dit forbrug på kortet for de seneste 30 dage på én gang. Det sker helt automatisk, og du kan følge med i mobilbanken.


Har Visa Credit sin egen konto?

Ja, Visa Credit har sin egen konto, hvor du har overblik over dit forbrug på kortet.


Hvem håndterer en evt. indsigelse på mit Visa Credit?

Hvis indsigelsen går på en betalingssituation, så gælder de samme regler som de øvrige betalingskort i Jyske Bank.

Læs mere om at gøre indsigelse


Hvad koster det at bruge mit Visa Credit i Danmark?

Som udgangspunkt koster det dig ikke noget at bruge kortet i Danmark. Men der kan være gebyr ved ATM-hævninger.

Se priser


Hvad koster det at bruge mit Visa Credit i udlandet?

Når du bruger kortet i udlandet, vil der være valutatillæg og ligeledes gebyr ved ATM-hævninger.

Se priser


Hvad gør jeg, hvis jeg skal betale for en rejse til 28.000 kr. og min kreditgrænse kun er 25.000 kr.?

Du kan nemt selv overføre de 3.000 kr. til din Visa Credit konto i mobilbanken og betale rejsen efterfølgende.


Hvad sker der hvis jeg ikke har penge på kontoen den første bankdag i måneden, til at betale for mit forbrug på Visa Credit?

Hvis der ikke er penge nok på afregningskontoen, når forbruget på dit Visa Credit kort skal betales, så vil afregningskontoen gå i minus. Hvis du ikke kan udligne overtrækket, vil der tilfalde renter på dit overtræk. Overtrækket kan også have betydning, hvis du fx har et debet kort tilknyttet din afregningskonto.