Dankort Secured by Nets

Du kan tilmelde dig Dankort Secured by Nets og sikre dit kort mod misbrug, når du handler med dit Dankort eller Visa/Dankort på nettet. Dankort Secured by Nets er et ekstra tjek af, at det er kortets rette ejermand, som betaler med kortet.

Sådan virker det

Når du er tilmeldt Dankort Secured by Nets og handler i en dansk netbutik, som bruger Dankort Secured by Nets, modtager du en sms med en sikkerhedskode, når du betaler for din vare. Det øger sikkerheden og gør det sværere at misbruge dit kort.

Sådan tilmelder du dig

Du skal selv tilmelde dig Dankort Secured by Nets. Ved tilmeldingen knytter du dit mobilnummer til det Dankort eller Visa/Dankort, du ønsker at bruge, når du handler på nettet.

Der er to måder at tilmelde sig på:

  • Tilmeld dig via Nets
  • Tilmeld dig i forbindelse med, at du handler i en netbutik, der bruger Dankort Secured by Nets

Hvis du allerede har tilmeldt dit mobilnummer til dit Visa/Dankort til Verified by Visa, er du automatisk tilmeldt Dankort Secured by Nets for dette kort.

Når du tilmelder dig, skal du bruge: 

  • Din mobiltelefon
  • Dit Dankort eller Visa/Dankort
  • Dit NemID

Banken bruger dit mobilnummer til at sende dig en sms med den engangskode, du skal bruge for at gennemføre en handel på nettet. Det betyder, at du skal bruge din mobiltelefon, hver gang du gennemfører en handel med Dankort Secured by Nets.


Spørgsmål og svar – Dankort Secured by Nets

Spørgsmål Svar
Hvordan virker det?

Når du tilmelder dig Dankort Secured by Nets, tilknytter du et mobilnummer til dit Dankort eller Visa/Dankort. Du skal bruge NemID, når du tilmelder dig.

Når du er tilmeldt og skal betale for en vare i en dansk netbutik, modtager du en sms med en engangskode. Engangskoden skal du taste i det skærmbillede, der kommer frem som en del af betalingen.

Når koden er blevet godkendt, kan du gennemføre handlen. Taster du en forkert kode bliver betalingen afvist.

Hvad kræver det, hvis jeg vil tilmelde mig? Du bruger NemID til at tilmelde dit mobilnummer til dit Dankort eller Visa/Dankort. Hvis du ikke har NemID skal du kontakte din bank for at få hjælp til at blive tilmeldt.
Hvad hvis jeg handler i en webshop, der bruger Dankort Secured by Nets, og jeg ikke har tilmeldt mig? Hvis du handler i en webshop, der anvender Dankort Secured by Nets, vil du, i forbindelse med at du skal betale for din vare, blive bedt om at tilmelde dig.
Kan jeg ændre mobilnummer, efter at jeg er tilmeldt? Ja. Du anvender dit NemID-nøglekort til at ændre det mobilnummer, du har oplyst, da du registrerede dig.
Hvordan kan jeg vide, at det ikke er en falsk tilmelding? Du modtager en sms med en kode, som du skal bruge til at bekræfte tilmeldingen.
Hvad sker der, hvis jeg efter tilmelding ikke modtager en sms? Så vil du ikke kunne bekræfte betalingen, og handlen vil blive afvist.
Kan jeg efter tilmelding se mine tilmeldinger i min netbank? Nej. Men du kan i skærmdialogen se, hvilket mobilnummer du har tilmeldt til det pågældende kort.
Kan jeg også bruge NemID, selvom jeg ikke har netbank? Ja. Din netbank har ikke noget med løsningen at gøre.

Se brugerregler