Flere skal investere mere bæredygtigt

Investering er en central drivkraft for bæredygtig omstilling. Jyske Bank har fokus på bæredygtighed i hele forretningen. Også når det gælder investering.

Som bank har vi et stort samfundsansvar for at fremme bæredygtig finansiering og investering gennem vores produkter og løsninger til kunderne. En mere bæredygtig verden kræver nemlig massive investeringer - og det gør den finansielle sektor til en central drivkraft for hele omstillingen.

Det er derfor vores ambition at få flere til at investere mere bæredygtigt - og vi har den holdning, at alle fremskridt tæller. Hvis vi ønsker at lave forandringer i verden og passe på de fremtidige generationer, så kan vi ikke vente på, at der bliver enighed om en klar definition af bæredygtighed og på, at de helt rigtige teknologier bliver udviklet. Bæredygtighed er en proces mere end et mål – og vi vil bidrage til at fremme den bæredygtige udvikling.

Alle nuancer skal med

Vi vil gerne have nuancerne med og rykke på opfattelsen af, at bæredygtighed alene handler om klima og ”grøn” adfærd. Bæredygtighed favner miljøet i en meget bredere forstand. Dertil kommer god selskabsledelse som fundament samt den sociale og økonomiske bæredygtighed, der bl.a. handler om den velstand et selskab bidrager med til i samfundet, fx gennem bidrag til lokalsamfund og skattebetalinger.

Læs mere om bæredygtig investering




Gennemsigtighed og langsigtet vækst

Gennemsigtighed er et vigtigt element i alle investeringer – og endnu vigtigere for dig, der vil være en ansvarlig og mere bæredygtig investor. Med gennemsigtighed får du et bedre grundlag for dine investeringsbeslutninger, og du kan se om dine investeringer stemmer overens med dine præferencer og mål.

Vores ambition er at give dig et oplyst fundament med en nuanceret tilgang til bæredygtighed i investeringerne – så du faktisk investerer i noget, der gør en forskel for dig, din pengepung – og potentielt også for verden. En investering, som matcher dine præferencer og holdninger. Som et første skridt oplyser vi nu om fondes ESG-rating, CO2-aftryk og om deres bidrag til at understøtte FN’s verdensmål.

Hvis du er kunde med Jyske Investeringspartner, får du adgang til vores 3.000 kvantitative aktieanbefalinger. Og med det fundamentale investeringsunivers bliver det muligt at grave et spadestik dybere og få mere detaljerede oplysninger om selskabets påvirkning på verden. Her går vi endnu længere end det klassiske ESG-risiko setup. Det er i tråd med ambitionerne i FN’s verdensmål og afdækker fire centrale aspekter af bæredygtighed.

Vi arbejder hele tiden på at udvikle og tilbyde investeringsløsninger, der gør det enkelt og attraktivt for investorer at investere mere bæredygtigt også fra et økonomisk synspunkt. Vores tilgang er at vise mulighederne – og tage ansvarlighed og bæredygtighed med som naturlige elementer i vores investeringsrådgivning. I sidste ende ligger beslutningen for investeringens placering hos dig.




Vi støtter vilje til handling

Det er vigtigt for den bæredygtige udvikling, at der er en dialog med de virksomheder, som ikke lever op til de ønskede ESG-forhold. Vi forsøger at bruge vores indflydelse over for de virksomheder, vi investerer i – og påvirke deres holdning og praksis.

Hvis vi ser en vilje til handling, kan det være sund fornuft at støtte en bæredygtig udvikling via investering. Men vi er også klar til at fravælge dem, der ikke gør en indsats – eller som helt åbenlyst overskrider bankens vurdering af, hvad der er samfundsmæssigt ansvarligt at investere i.




Vi er bevidste om vores ansvar

Jyske Bank har tilsluttet sig FN’s retningslinjer for ansvarlige investeringer via det globale netværk Principles for Responsible Investments (PRI). Vi er også med i det globale samarbejde, Principles for Responsible Banking (PRB), der har til formål at få FN’s verdensmål integreret i bankernes arbejde fra strategisk niveau til daglig forretning.

Foruden PRI og PRB har vi tilsluttet os FN’s Global Compact, som er et frivilligt initiativ, som forpligter medlemsvirksomhederne til at arbejde og rapportere ud fra ti principper om menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø og anti-korruption.

Vi tager virksomhedernes ESG-forhold (miljø, sociale forhold og god selskabsledelse) med i alle vores investeringsanalyser og -beslutninger. Ved at inddrage alle væsentlige forhold skaber vi et bedre og mere informeret fundament for dine investeringsbeslutninger.

Bæredygtighed er en proces, og vi er i starten af en lang og spændende rejse, som skal gøre det enkelt for dig at investere bæredygtigt. Vi har, som resten af verden, stadig langt igen, men vi ønsker at leve op til vores samfundsansvar og påvirke og fremme udviklingen af mere bæredygtige investeringer.

Læs mere om Jyske Banks andre tiltag inden for bæredygtighed