Nye muligheder på din Aktiesparekonto

Fra 1. juli 2020 kan du sætte op til 100.000 kr. ind på din Aktiesparekonto. Hvis du allerede nu har oprettet en Aktiesparekonto, betyder det, at du kan øge dit indskud og dermed investere endnu mere på de attraktive betingelser, Aktiesparekontoen giver dig.

Og hvor meget kan du så indsætte ekstra på din Aktiesparekonto? Det afhænger blandt andet af, hvor meget du tidligere har sat ind, og hvordan det hidtil er gået med dine investeringer – se med her.


Sådan regner du den ud

For at regne ud, hvor meget du må sætte ind på din Aktiesparekonto, skal du kende værdien af din Aktiesparekonto pr. 31/12 2019, og hvor meget du eventuelt har betalt i afkastskat. Begge dele fremgår af et brev, du tidligere har modtaget fra banken. Desuden skal du tage højde for evt. ind- og udbetalinger, som du allerede har foretaget i 2020. Her er nogle eksempler:


Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3
Indskud 2019 50.000 kr. 50.000 kr. 30.000 kr.
Investeringsafkast 2019 +8.000 kr. -4.000 kr. 2.000 kr.
Nytårssaldo 2019 58.000 kr. 46.000 kr. 32.000 kr.
Afkastskat (betalt feb. 2020) -1.360 kr. 0 kr. -340 kr.
Maks. indskud i 2020 med indskudsgrænse på 100.000 kr.* 43.360 kr. 54.000 kr. 68.340 kr.
*Hvis du allerede har indbetalt penge i 2020, skal du modregne det beløb, du tidligere har indbetalt.

OBS: Du kan ikke sætte for mange penge ind på din Aktiesparekonto. Din indbetaling bliver automatisk blokeret, hvis du indbetaler for meget.

Spørgsmål?

Hvis du er i tvivl om, hvor meget du kan indskyde på din Aktiesparekonto, så kontakt din rådgiver eller ring til os på 89 89 89 89.