Sådan håndterer du rod i økonomien

Er din økonomi på vej i den gale retning, eller er den allerede løbet helt af sporet?

Jo før du erkender, at du ikke har styr på din økonomi, jo nemmere bliver det at rette op på det.
Følg vores råd til, hvordan du kan rette din økonomi op og få den under kontrol.

Husk, at du ikke er den eneste - vi hjælper mange unge. Og din rådgiver står klar til at hjælpe dig.

Kontakt mig


Er din økonomi på vej i den gale retning?

  • Lønkontoen er tom eller i overtræk, længe før næste løn går ind.
  • Du kan ikke klare en uforudset udgift, f.eks. hvis mobilen går i stykker.
  • Budgetkontoen er ofte tom eller i overtræk - eller måske tager du slet ikke højde for faste udgifter.
  • Du ved ikke, hvor mange penge du har til rådighed hver måned.
  • Du tager kviklån for at dække hullerne i økonomien.

Sådan retter du op

  • Hold øje med din økonomi ved hjælp af mobilbanken, netbanken, SMS Service og Beskedservice - så ved du altid, hvor meget du har på kontoen.
  • Kend dine faste udgifter. Lav et budget i din netbank, så du ved, hvor meget du skal lægge til side hver måned.
  • Få en budgetkonto, og sørg for, at der hver måned bliver overført det rigtige beløb til den.
  • Tilmeld alle dine faste udgifter til Betalingsservice - så har du styr på, at regningerne bliver betalt.
  • Kend dit rådighedsbeløb, som er din månedlige indtægt minus dine dine faste udgifter (i gennemsnit).
  • Kig på, hvordan du har brugt dine penge de sidste måneder og sammenlign det med dit rådighedsbeløb - hvor går det galt?
  • Styr dit forbrug bedre ved at benytte "ugepenge". Med vores app Weekly får du hurtigt og enkelt delt dit forbrug op i uger. App'en holder automatisk øje med, hvornår du bruger penge, så du hele tiden ved, hvad du har til resten af ugen. Hent app'en
  • Hvis du har et Dankort, så overvej, om det er en bedre idé med et Visa Debit - så kan du ikke trække over.
  • Stop med at tage forbrugslån og få et samlet overblik over, hvad du skylder.
  • Brug din rådgiver. Det kan være svært at få styr på det hele, men du er altid velkommen i banken.