Ung og digital – hvad skal du have styr på?

Når du begynder at tjene dine egne penge og selv kan bestemme, hvordan du vil bruge de penge, du tjener, så følger et større økonomisk ansvar med. Her på siden finder du gode råd og anbefalinger til din økonomi og andre ting, du skal være opmærksom på.

Ung med egen økonomi - gode råd:

  • Hold styr på forbruget! Tjek netbank eller mobilbank eller brug Beskedservice til at holde styr på dit daglige forbrug. Du kan også bruge Pengeklog, som er en mere enkel mobilbank for unge.
  • Overvej at få et Visa 12:17. Med Visa 12:17 kan du ikke bruge flere penge, end du har på kontoen. Kortet er også din adgangsbillet til at bruge fx Apple Pay, Google Pay og Mobile Pay.
  • Brug app'en Mine Kort - her kan du selv spærre og bestille nyt kort samt blokere for brug i specifikke lande.
  • Undgå kriminalitet med dit kort - sikkerhed ved brug af kort

MitID og e-Boks
Du kan få MitID, når du fylder 13 år. MitID er en app og fungerer som et digitalt ID, der bliver brugt til selvbetjening hos fx banker og det offentlige.

Når du fylder 15, begynder du at få beskeder fra det offentlige i e-Boks, og du kan ikke læse beskederne uden MitID. Skal du have nyt MitID, kan du bestille på mitid.dk eller få det på Borgerservice i din kommune.

Hent e-Boks som app

Hvis du gerne vil have hjælp til at tjekke dine breve fra det offentlige, kan du også give dine forældre adgang til at læse din digitale post. Sådan giver du andre adgang til din e-Boks