Sådan sletter du en delsaldo på din Totalkonto
I nogle tilfælde kan du gøre det selv via netbanken.
I tvivl om, om du bruger den nye eller den gamle netbank? Sådan tjekker du det
Sådan gør du i mobilbanken og den nye netbank
Denne funktion findes hverken i mobilbanken eller den nye netbank. I stedet kan du få hjælp ved at ringe til os på 89 89 89 89.
Sådan gør du i den gamle netbank
Vær opmærksom på, at du kun kan slette en delsaldo, der er tom – der skal altså stå nul kroner på delsaldoen. Gør der ikke det, skal du starte med at overføre beløbet til en af dine andre delsaldi. Du skal også sørge for, at der ikke er kommende posteringer på delsaldoen, og at delsaldoen ikke har en betalingsserviceaftale tilknyttet.
- Log ind i netbanken (vejledning)
- Find din Totalkonto på overblikssiden
- Tryk på de tre prikker øverst til højre og vælg punktet ”Kontooplysninger”
- Tryk på ”Delsaldo”
- Tryk på den grønne skraldespand ud for den delsaldo, du vil slette.
- Tryk på ”Slet delsaldo”. Delsaldoen er nu slettet.
De posteringer, der var på den delsaldo, du lige har slettet, findes stadig. Du kan finde dem, hvis du klikker på din Totalkonto og ser alle posteringer samlet.