Hvordan ved jeg, om mit budget hænger sammen?

Har du allerede et budget i den gamle netbank, kan du tjekke, hvorvidt din budgetkonto hænger sammen ved at udregne din startsaldo og derefter kontrollere den laveste månedlige saldo.

I tvivl om du bruger den nye eller den gamle netbank? Sådan ser du forskel

Sådan gør du i den gamle netbank

  1. Log på Jyske Netbank (vejledning).
  2. Tryk på menupunktet ”Konti og budget” og derefter ”Budget” for at komme ind i dit eksisterende budget.
  3. Ret den første måned til at være den næstkommende måned.
  4. Beregn den korrekte startsaldo (som findes under Nøgletal i bunden af budgettet). Startsaldoen beregnes således:

    Saldo i dag på kontoen
    + indbetalinger resten af måneden inkl. budgetoverførsler, hvis den kører ultimo (sidste hverdag)
    - udbetalinger på kontoen resten af måneden
    = rigtig startsaldo

  5. Tilføj den rigtige startsaldo til næstkommende måned ved at vælge Basisoplysninger i toppen af budgettet. Indtast startsaldoen og vælg OK.
  6. Tjek alle poster - er der nye aftaler, stemmer hyppighed, beløb og betalingsdatoer 12 måneder frem? 
  7. Tilret den enkelte budgetpost om nødvendig.
  8. Se om budgettet hænger sammen, ved at kigge på feltet "Md. laveste saldo" under Nøgletal i bunden af budgettet.
    • Hvis alle 12 måneder frem er i plus, er den måned med mindst i plus, det beløb, der er i overskud på budgettet.
    • Hvis der er minus i nogle af de 12 kommende måneder frem, er det beløb, der er mest i minus, det der er i underskud på budgetkontoen. 

Sådan gør du i mobilbanken og den nye netbank

Denne funktion findes hverken i mobilbanken eller den nye netbank. I menuen i den nye netbank, kan du dog vælge at skifte over til den gamle netbank og følge ovenstående vejledning.