Hvordan kan jeg ændre fastrenteperioden på mit rentetilpasningslån?

Hvis du har et rentetilpasningslån, der snart skal rentetilpasses, har du mulighed for at regne på dit lån ud fra det aktuelle renteniveau. I beregningerne vil du blandt andet kunne se rente og ydelse, samt hvad det vil betyde, hvis du vælger at ændre på fastrenteperioden. I mobilbanken og den nye netbank vil du også kunne sammenligne beregningerne på ny rente med beregning på omlægning til eksempelvis fast rente.

I tvivl om du bruger den nye eller den gamle netbank? Sådan ser du forskel

Sådan gør du i mobilbanken eller den nye netbank

  1. Log ind på sædvanlig vis (vejledning)
  2. Vælg “Bolig” i menuen
  3. Tryk på fanen “Lån” øverst på siden.
  4. Tryk på knappen “Regn på muligheder” ved det lån, du gerne vil regne på.
  5. Du kan nu bladre mellem beregninger på lånet med forskellige fastrenteperioder.
  6. Ønsker du at ændre på din afdragsfrihed, så tryk på knappen "Tilpas".
  7. Hvis du kan godkende ændringen, så tryk på knappen "Fortsæt". 
  8. Derefter vil fastrenteperioden på dit lån være ændret

Sådan gør du i den gamle netbank

  1. Log ind på sædvanlig vis (vejledning)
  2. Tryk på "Bolig" og derefter "Boligoverblik"
  3. Tryk på boligen og vælg dernæst "Rentetilpas", hvis dit rentetilpasningslån er mindre end 6-2 måneder fra at få ny rente. Du kan nu se beregninger eller regne på ændring af fastrenteperiode.
  4. Tryk på "Fortsæt", hvis du vil gennemføre og godkende en ændring.
  5. Derefter vil fastrenteperioden på dit lån være ændret.

Sådan gør du, hvis du ikke er bankkunde i Jyske Bank, men har et lån i Jyske Realkredit (det tidligere BRFkredit)

  1. Gå til www.jyskebank.dk/ny-selvbetjening
  2. Tryk på knappen "Log på Boligselvbetjening"
  3. Log ind med MitID
  4. Tryk på "Boligoverblik"
  5. Klik på boligen og vælg dernæst "Rentetilpas", hvis dit rentetilpasningslån er mindre end 6-2 måneder fra at få ny rente.
  6. Du kan nu se beregninger eller regne på ændring af fastrenteperiode.
  7. Tryk på "Fortsæt", hvis du vil gennemføre og godkende en ændring.
  8. Derefter vil fastrenteperioden på dit lån være ændret.