Hvordan afstemmer jeg posteringer i net- og mobilbanken?

Du kan selv afstemme en eller flere posteringer i din net- og mobilbank på kontooversigten og vælge "afstem". Du kan også fjerne afstemningen sådan igen.

Sådan gør du

  1. Log på din net- eller mobilbank som normalt (vejledning).
  2. Vælg den konto på overblikssiden, du vil afstemme posteringer på. Du kan ikke afstemme eventuelle reservationer.

Afstem enkeltposteringer

  1. Find den postering, du ønsker at afstemme.
  2. Afstem posteringen: 
    • I mobilbanken: Swipe fra venstre til højre på posteringen, og vælg "Afstem" til venstre for posteringen. Der kommer nu en grøn prik på posteringen, som betyder at posteringen er afstemt.
    • I netbanken: Hold musen hen over posteringen, så der kommer en afstem-knap frem til venstre for beløbet. Tryk på "Afstem", så den bliver grøn og skifter til "Afstemt". Der kommer nu også en grøn prik på posteringen, som betyder at posteringen er afstemt.
    • Alternativt: Klik på posteringen, så du kommer ind på detaljesiden. Tryk på knappen "Afstem", så den bliver grøn og skifter til "Afstemt".  

Afstem flere posteringer samtidig

  1. Tryk på de tre prikker under saldoen på din konto
  2. Vælg "Vælg flere"
  3. Sætte nu flueben ud for de posteringer, du ønsker at afstemme. Det gør du ved at trykke på hver postering.
  4. Tryk på knappen "Afstem" i bunden af siden. Der kommer nu en grøn prik på posteringen, som betyder at posteringen er afstemt.

Fjern afstemning fra postering

  1. Har du fortrudt, at du har afstemt en postering, kan du fjerne afstemningen igen. 
    • I mobilbanken: Swipe fra venstre til højre på den afstemte posteringen, og vælg "Fjern afstem" til venstre for posteringen. 
    • I netbanken: Hold musen hen over den afstemte postering, så der kommer en grøn afstemt-knap frem til venstre for beløbet. Tryk på knappen "Afstemt", så den bliver hvid og skifter til "Afstem". 
    • Alternativt: Klik på den afstemte postering, så du kommer ind på detaljesiden. Tryk på knappen "Afstemt", så den bliver hvid og skifter til "Afstem".