Obligationer og investering

Hvorfor investere i obligationer?

Generelt betragtes obligationer som mere sikre og stabile værdipapirer end aktier. Når du køber en obligation, er udstederen forpligtet til at betale dig den aftalte, løbende rente – og historisk set har obligationskurser ikke samme udsving som aktiekurser. Derfor er obligationer en seriøs overvejelse værd som supplement til aktier.

Men hvorfor ikke bare sætte hele sin formue i obligationer?

Jo, for det første er investering i obligationer heller ikke uden risiko – og for det andet betyder den generelt større kurssikkerhed, at obligationer også har et lavere potentielt afkast. Risiko og afkast hænger tæt sammen.

På den baggrund skal obligationer nok mere ses som et godt supplement til aktiebeholdningen. Hvor formålet er at skabe spredning i porteføljen og mindske risikoen ved den samlede investering.

Hvad er en obligation for en størrelse?

En obligation er et gældsbrev eller lånebevis med en fastsat løbetid – og en fast eller variabel rente. Hvis du investerer i en obligation, så låner du i princippet penge ud til dem, der har udstedt obligationen. Det kan være til en stat, en realkreditinstitution eller en virksomhed.

Grafik over investering og obligationer

Som tak for dit lån har du ret til en løbende rentebetaling – og til at få betalt lånet tilbage enten ved faste afdrag eller når løbetiden udløber.

Obligationer findes med både kort og med lang løbetid. Generelt er der større sikkerhed ved at investere i obligationer med kort løbetid – derfor har de også typisk en lavere rente.

Særligt for realkreditobligationer

For realkreditobligationer gælder det, at du har mulighed for at sælge dem videre, før de udløber. Det kan være en attraktiv mulighed – specielt for obligationer med lang løbetid. Hvis kursen er steget i forhold til købskursen, så opnår du nemlig en kursgevinst. Er kursen faldet, så vil du derimod få et tab, hvis du vælger at sælge.

Alle danske realkreditobligationer har en fast løbetid, og uanset om der har været kursudsving undervejs, så sker indfrielsen ved udløb altid til kurs 100, som er obligationens oprindelige (pålydende) værdi. Har du købt en realkreditobligation til over kurs 100, vil du altså få et kurstab, hvis du beholder dem til udløb – modsat vil du få en kursgevinst, hvis din købskurs var under 100.

 

Hvordan investerer du i obligationer?

Hvis du beslutter dig for, at dine aktieinvesteringer skal suppleres med obligationer, så er den enkleste måde at investere via en obligationsbaseret investeringsforening, eller via en af de såkaldt ’blandede fonde’ med både aktier og obligationer.

Det kan du gøre via en investeringsforening.

Investeringsforeninger giver ro og spredning
I en investeringsforening får din investering helt automatisk en spredning, som er med til at gøre den mere sikker, end hvis du selv udvælger nogle få individuelle obligationer. Samtidig er der mange, som finder det både let og betryggende at bruge en investeringsforening, hvor specialister løbende overvåger og tilpasser foreningens investeringer.

Da der er omkostninger forbundet med en investeringsforening, er det ikke nødvendigvis den billigste løsning. Du kan også vælge at gøre arbejdet selv – og selv udvælge og investere.


De tre typer obligationer

En statsobligation er, som navnet siger, udstedt af en nationalstat. Det kan fx være fordi et land ønsker at låne penge til at finansiere større infrastrukturprojekter. Generelt er statsobligationer en meget sikker investering, da risikoen for at staten ikke kan betale er minimal. Der er dog stor forskel på de enkelte landes økonomiske stabilitet – og ved køb af udenlandske statsobligationer er der desuden en valutarisiko. Som ved aktier hænger afkast og risiko nøje sammen – lande med stabil økonomi er mere sikre, og giver derfor en lavere rente.

Realkreditobligationer udstedes af realkreditinstitutter og er med til at finansiere de danske boliglån. Når man investerer i realkreditobligationer, giver man indirekte med andre ord et lån til boligejerne – mod sikkerhed i deres boliger. Den løbende rente på et realkreditlån kan være både fast og variabel, løbetiderne kan være både korte og lange, og der findes flere forskellige typer. Typisk vil renten på en realkreditobligation over tid være højere end ved en statsobligation på grund af en større risiko.

En virksomhedsobligation er i princippet et lån til en virksomhed. Det er altså virksomheden selv, der udsteder obligationerne og betaler den aftalte rente til dem, der vælger at investere i obligationerne. En virksomhedsobligation er bundet op på, hvordan virksomheden klarer sig – usikkerheden og risikoen er derfor større end ved stats- og ralkreditobligationer. Renten fastsættes efter vurdering af virksomhedens kreditværdighed og sandsynlighed for, at virksomheden kan og vil betale. Jo større risiko – jo højere rente.

Virksomhedsobligationer er generelt forbundet med en betydelig likviditetsrisiko, som forstærkes i tilfælde af markedsuro. De kan også have meget forskellige vilkår – derfor er det vigtigt at undersøge den konkrete obligation før køb, fx ved at læse prospektmaterialet.

Obligationer og rating

Rating er et vigtigt begreb, når det gælder investering i obligationer. Det er nemlig en vurdering af udsteders kreditværdighed foretaget af et uvildigt kreditoplysningsbureau. Ratingen afspejler med andre ord udsteders evne til at betale lånet tilbage. En høj rating er et udtryk for, at udsteder – og dermed obligationen – vurderes til en høj grad af sikkerhed. Jo lavere rating, jo større vurderes risikoen for at udsteder ikke kan tilbagebetale lånet som aftalt eller ligefrem går konkurs, så hele investeringen i værste fald går tabt.

Skat på obligationer

Personer:
Hovedreglen er, at du skal betale skat, når du sælger obligationer med gevinst – omvendt kan du trække et eventuelt tab fra. Det samme gælder, når obligationerne bliver trukket ud fordi de udløber eller bliver indfriet af låntager. Gevinst og tab på obligationer beskattes som kapitalindkomst.

Du skal kun betale skat eller kan kun få fradrag, hvis den samlede gevinst eller det samlede tab er større end 2.000 kr.

Renteindtægter fra obligationer er altid skattepligtige og fradragsberettigede og er ikke omfattet af bagatelgrænsen på 2.000 kr.

Renter på obligationer bliver indberettet til Skattestyrelsen og fremgår automatisk på din årsopgørelse.

Jyske Bank indberetter købs- og salgssummer på dine obligationer til Skattestyrelsen, men du skal selv beregne avancen og indtaste den på din årsopgørelse, når du sælger en obligation – eller når obligationen udtrækkes eller indfries.

Der gælder særlige regler for gevinst og tab på danske obligationer købt før den 27. januar 2010. Du kan læse mere om skat på obligationer, og hvordan du opgør avancen, på skat.dk og her.

Selskaber:
Hvis dit selskab har gevinst eller tab og/eller renteindtægter fra obligationer, medregnes det i selskabsindkomsten. Beskatningen følger lagerprincippet.

Pension:
Uanset hvilken type obligation der investeres i, medregnes gevinster og tab samt renteindtægter i PAL-beregningen. Du betaler årligt 15,3% i skat af årets afkast på din pensionsordning, uanset om du har solgt obligationerne eller ej.

Du skal ikke beregne gevinst og tab på obligationer i et pensionsdepot. Denne beregning foretages automatisk af dit pengeinstitut.




Vil du kontaktes og høre mere om investering?

Er du interesseret i at høre mere om investering med udgangspunkt i dine ønsker og behov – og din økonomi?

Ja, kontakt mig



Husk, der er en risiko

Når du investerer, er muligheden for at opnå et positivt afkast altid forbundet med en risiko. Værdien af din investering kan gå både op og ned, og du risikerer at tabe penge i forhold til din oprindelige investering.

Læs mere om risiko