Tre gode grunde til at investere

Det er nemt og bekvemt at have sin opsparing stående på en konto. Så hvorfor investere i værdipapirer? Det er der tre gode grunde til:

1. Du kan beskytte din opsparing mod inflation

Priserne på produkter og services stiger. År for år. Det kaldes inflation. På en konto er det renterne, der skal få din opsparing til at vokse. Så når inflationen er højere end renterne, mister din opsparing værdi. Det er i høj grad tilfældet med det nuværende renteniveau. På en konto er du altså sikker på, at dine penge står og taber købekraft.

Inflationen påvirker din opsparing, uanset om du investerer eller ej. Men ved at investere din opsparing i værdipapirer, giver du dig selv en mulighed for at få et afkast, der er større end inflationen. Hvis det lykkes, har du bevaret eller øget værdien af din opsparing. Men husk, der er også en risiko for, at dine investeringer ikke lever op til forventningerne. En risiko for tab.

Inflationsberegner

Indtast din opsparing i vores inflationsberegner og se hvad den er værd i fremtiden.

Beregn din købekraft


2. Du kan beskytte din opsparing mod negative renter

I en tid med negative renter kan det koste penge at have en opsparingskonto. Ved at investere i værdipapirer slipper du for negative renter. Det skal dog siges, at der er omkostninger og risiko forbundet med at investere.


3. Du får mulighed for at opnå et bedre afkast

Der er altid usikkerhed og risiko forbundet med at investere. Men der er også en god mulighed for at opnå et bedre afkast, end du kan få på en konto.

Tidshorisont er vigtig
Aktiekurserne har nedture og opture – det er en del af markedernes natur. Derfor er tidshorisonten en vigtig faktor, når du investerer. Hvor længe går der, før du skal bruge din opsparing.

Jo længere tidshorisont, jo mindre betydning har de negative kursudsving typisk for det samlede afkast – og jo større er sandsynligheden for at du får glæde af kursstigninger. Langsigtede investeringer har historisk set givet et positivt afkast. Kortsigtede investeringer er mere sårbare og udsatte.

Mange har faktisk en længere tidshorisont for deres investeringer, end de går og tror. Typisk skal alle pengene jo ikke bruges på én gang – men over en længere periode.

Hvad er din holdning til risiko?
En anden vigtig faktor er din risikovillighed. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem afkast og risiko. Hvor stor risiko er du villig til at tage i forhold til de resultater, du gerne vil opnå. Høj risiko giver mulighed for høje afkast - og mindre risiko vil typisk kun give mindre afkast. Husk, uanset risikoens størrelse kan det ende med tab. Derfor er det vigtigt, at du får lagt en investeringsplan, der tager udgangspunkt i din personlighed, din økonomi - og din holdning til risiko og afkast.

Grafen herunder er et eksempel på aktier og obligationers udsving og udvikling over tid. Her er det tydeligt, at kurserne er steget frem mod it-boblen i 2001. Herefter faldet og steget igen på den anden side af krisen. Det samme billede går igen omkring finanskrisen i 2008.

Graf over afkastudviklingen fra 1990-2020

Overvejer du at komme i gang med investeringer, har du sikkert en række uafklarede spørgsmål. Det har de fleste. Du kan finde svar på mange af de typiske spørgsmål her. Du kan også blive klogere på, hvilke investeringsløsninger der matcher dig ved at prøve testen ”Find dit investeringsmatch”.

Vil du kontaktes og høre mere om investering?

Er du interesseret i at høre mere om investering med udgangspunkt i dine ønsker og behov – og din økonomi?

Ja, kontakt mig