Kvinde med computer på bænk

Aktiesparekonto - invester og spar i skat

Aktiesparekontoen er for dig, der har interesse i at investere i aktier eller investeringsbeviser på egen hånd. Vi giver dig friheden til at investere i et bredt udvalg af aktier, investeringsforeninger og ETF’er (børshandlede indeksfonde) via en brugervenlig handelsplatform. Fra din mobil- eller netbank.

Med en aktiesparekonto kan du investere op til 103.500 kr. med en attraktiv beskatning på 17 % af afkastet. Og du skal ikke bekymre dig om indberetning og afregning til Skattestyrelsen – det tager vi os af. Du skal bare koncentrere dig om at finde de gode investeringer.

Ja tak, opret en aktiesparekonto til mig

To gode grunde til at oprette en aktiesparekonto

  • Du kan spare penge i skat – betal kun 17 %
    Normalt skal der betales 27 % eller 42 % i skat af afkastet på aktier, afhængigt af afkastets størrelse. Med en aktiesparekonto er skatten 17 % af afkastet, og der skal afregnes årligt.
    Læs mere om de særlige skatteregler.

  • Banken styrer skatten – pas selv på omkostninger
    Vi sørger for beregning og indberetning til skattemyndighederne og for at hæve det korrekte beløb på din konto, så du får indbetalt den rigtige skat til tiden. Du kan købe og sælge aktier lige så ofte du vil – men husk, det er forbundet med omkostninger at handle værdipapirer. Du kan også hæve fra og sætte ind på kontoen, lige så ofte du vil, inden for indskudsgrænsen.


Så let kommer du i gang med din aktiesparekonto

  1. Du bestiller en aktiesparekonto – gå til bestilling
  2. Du underskriver aftalen via e-Boks
  3. Du overfører penge til din nye konto
  4. 4. Nu kan du handle værdipapirer fra mobil- eller netbank

Har du brug for lidt inspiration?
Du kan hente god inspiration og blive lidt klogere på investering ved at besøge vores inspirationssider. Du kan også tilmelde sig Jyske Online Investering Plus – som giver dig adgang til daglige analyser, anbefalinger, sparring og meget mere som kan bidrage med at øge vækstbetingelserne for dine investeringer.




Spørgsmål og svar om aktiesparekontoen

Hvem kan få en aktiesparekonto?

Det kan alle, der har fuld skattepligt til Danmark. Forældre kan også oprette en aktiesparekonto til deres børn.

Hvis du på et tidspunkt overgår til at være begrænset skattepligtig til Danmark, kan du ikke indskyde flere penge på kontoen, men du behøver ikke nødvendigvis at lukke den.

Hvem henvender kontoen sig til?

Den henvender sig til dig, der gerne vil tage ansvar for egne investeringer i aktier, investeringsbeviser og børshandlede indeksfonde (ETF’er). Du handler på egen hånd og vælger selv, hvad du gerne vil investere i. Ønsker du rådgivning og professionel pleje af din investering, så har vi andre investeringsmuligheder, der er bedre egnet.

Hvad koster det at oprette en aktiesparekonto?

Det er gratis at oprette en aktiesparekonto, hvis du er kunde i Jyske Bank.

Omkostningerne ved at handle værdipapirer og have et depot er de samme, uanset om du investerer via en aktiesparekonto eller ej. Se aktuelle priser.

Hvilke former for investeringer kan jeg lave?

Du kan investere i børsnoterede aktier - både danske og udenlandske. Du kan også investere i andre typer værdipapirer, hvis de rent skattemæssigt opgøres på samme måde som aktier. Det drejer sig om investeringsforeninger med en overvægt af aktier og aktiebaserede investeringsselskaber/ETF'er (børshandlede fonde). Alle aktiebaserede investeringsselskaber/ETF’er fremgår af en liste fra Skattestyrelsen (klik på afsnittet ”liste over aktiebaserede investeringsselskaber”).

Du kan kun investere for frie midler (dvs. almindelig opsparing), ikke for penge på din pensionsordning eller fra en virksomhed.

Kan jeg benytte min aktiesparekonto til min pension eller virksomhed?

Nej, aktiesparekontoen er lovgivningsmæssigt tiltænkt den private investor. Aktiesparekontoen kan derfor ikke benyttes til pensions- eller virksomhedsopsparing.

Hvordan er en aktiesparekonto skruet sammen?

Det er en kombination af en konto og et depot – i et lukket kredsløb, også skattemæssigt.

Hvor mange penge kan jeg sætte ind på kontoen?

Du kan indskyde op til 103.500 kr. , som du kan handle værdipapirer for. Hvis du fx starter med at indskyde 40.000 kr. og dine investeringer stiger i værdi, har du fortsat mulighed for at indskyde 63.500 kr. i samme kalenderår.

Ved årets afslutning måles den samlede værdi af konto og depot, og denne værdi afgør, hvor meget der kan indskydes på kontoen i det følgende kalenderår. Du må derudover indbetale beløb til dækning af skattebetalingen i det år, skatten skal betales.

For at regne ud, hvor meget du må sætte ind på din aktiesparekonto, skal du kende værdien af din aktiesparekonto pr. 31/12 året før, og hvor meget du eventuelt skal betale i afkastskat. Desuden skal du tage højde for evt. ind- og udbetalinger, som du allerede har foretaget i indeværende år.

Her er nogle eksempler:


Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3
Indskud 2021 50.000 kr. 90.000 kr. 30.000 kr.
Investeringsafkast 2021 +8.000 kr. +15.000 kr. -2.000 kr.
Nytårssaldo 2021 58.000 kr. 105.000 kr. 28.000 kr.
Afkastskat (feb. 2022) -1.360 kr. -2.550 kr. 0 kr.
Maks. indskud i 2022 med indskudsgrænse på 103.500 kr.* 46.860 kr. 2.550 kr. 75.500 kr.
*Hvis du allerede har indbetalt penge i 2022, skal du modregne det beløb, du tidligere har indbetalt.

Hvornår kan jeg hæve og sætte ind på min aktiesparekonto?

Du kan købe og sælge aktier og investeringsbeviser lige så ofte du vil. Vær dog opmærksom på, at det er forbundet med omkostninger at handle værdipapirer. Du kan hæve og sætte ind på kontoen lige så ofte du vil inden for indskudsgrænsen. Uanset aktiviteten på kontoen vil banken sørge for korrekt beregning og indberetning til skattemyndighederne.

Hvordan indbetaler jeg penge til min aktiesparekonto?

Ind- og udbetaling foregår via en almindelig overførsel.

Hvad sker der, hvis jeg indbetaler for meget på en aktiesparekonto?

Hvis du kommer til at indskyde for meget på din aktiesparekonto, skal du tilbageføre det overskydende beløb, så snart fejlen opdages. SKAT pålægger en afgift på 3 % hvert år af eventuelle overskydende beløb. Læs mere hos Skattestyrelsen.

Kan jeg havde flere aktiesparekonti?

Nej, du kan kun have én aktiesparekonto. Det gælder også, selv om du er kunde i flere pengeinstitutter.

Hvordan beskattes kontoen?

Du bliver hvert år lagerbeskattet af din aktiesparekonto og skal betale 17 % af afkastet, som består af både udbytte, realiserede og urealiserede kursgevinster samt kurstab. Hvis afkastet er negativt, kan det modregnes i fremtidige gevinster fra aktiesparekontoen. Beskatningen sker helt isoleret fra øvrige værdipapirer, du måtte eje.

Til sammenligning beskattes afkast af aktier normalt med 27%, dog 42% for den del af afkastet, der overstiger 57.200 kr. (2022-tal). Det sker ikke årligt, men i stedet ved en samlet afregning af skat i det år, du har solgt dine aktier.

Det kan ses som en ulempe at skulle betale skat af penge, du ikke har tjent endnu, så du kan være nødt til at finde penge i frie midler til betaling af skatten. Omvendt får du også fradrag for tab, uanset om du har realiseret tabet eller ej.

Sørg altid for, at der er penge på kontoen til betaling af skat, da du vil skulle betale renter af et eventuelt overtræk.

Skal jeg selv indberette til Skattestyrelsen?

Nej, vi sørger for al indberetning til Skattestyrelsen. Du skal selv sikre, at der er penge nok på kontoen til afregning af den årlige skatteafregning.

Kan jeg bruge min aktiesparekonto som lønkonto?

Nej. Der kan ikke knyttes kort, Betalingsservice, m.v. til kontoen, og den kan heller ikke være din NemKonto.

Jeg kan ikke handle aktier og investeringsbeviser i min netbank eller mobilbank – hvorfor?

For at kunne handle med aktier m.v. på egen hånd, skal vi som bank sikre, at du har det fornødne kendskab til denne type investering. Din rådgiver kan hjælpe, hvis du mangler adgang til at handle.

Problemet kan også være, at du ikke har fået godkendt handelsbetingelserne til dit depot.

Kan jeg overføre værdipapirer til min aktiesparekonto?

Kontakt din rådgiver for yderligere information.

Jeg er ikke kunde i Jyske Bank. Hvad gør jeg?

Hvis du vil have en aktiesparekonto, skal du kontakte os på tlf. 89 89 89 89 eller udfylde og sende denne formular.

 


Jeg er kunde i Jyske Bank og vil gerne have en aktiesparekonto


Gratis prøveperiode med analyser og ideer

Du kan få 3 måneders gratis prøve på Jyske Online Investering Plus med analyser, ideer og personlig sparring til at investere og handle selv. Et perfekt match til din aktiesparekonto.

Noget gik galt. Prøv venligst igen senere.

Oplysningerne sendes via en sikker forbindelse.

Tak for din henvendelse

Vi tager os af den hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål i mellemtiden, er du velkommen til at ringe på 89 89 89 89.
Vi svarer døgnet rundt.