Dokumentation vedrørende "I skattely"

DR1 bragte 4. november 2013 en dokumentarudsendelse om skattely, som mundede ud i en række alvorlige beskyldninger mod Jyske Bank, bl.a. om medvirken til ulovligheder. Jyske Bank afviser på det bestemteste disse beskyldninger.

Jyske Banks hovedsynspunkter i sagen:

  • Det, udsendelsen viste, var ikke skatterådgivning, men foreløbige idéer til nærmere afklaring. Jyske Bank yder ikke individuel skatterådgivning, men henviser kunder til eksperter på området, når det er relevant.
  • Det skriftlige materiale, som DR modtog i forbindelse med rådgivningen, bekræfter ovenstående og viser i øvrigt, at Jyske Bank anbefalede lovlige løsninger.
  • En efterfølgende undersøgelse viser, at der slet ikke var skattepligt i den case, som DR præsenterede banken for.
  • 11 timers skjulte optagelser er blevet klippet ned til nogle få minutter, som tegner et billede af rådgivningen, der afviger væsentligt fra Jyske Banks egen opfattelse af forløbet. Jyske Bank opfordrer derfor DR til at fremlægge samtlige 11 timers skjulte optagelser i deres helhed.

Dokumentation

Her finder du centrale dokumenter, meddelelser og udtalelser i relation til beskyldningerne i DR-udsendelse om skattely:

Dato Type Emne
12.11.2013 Revisionsredegørelse / brev Deloitte: Formentlig ingen skattepligt i Danmark i DR's case (redegørelse fra Deloitte og brev til DR's ledelse)
08.11.2013 Radio-indslag Direktør for Jyske Bank Private Banking, Jens Lauritzen, er gæst i programmet "Mennesker og medier" om DR's serie "Skattely"
07.11.2013 Pressemeddelelse Vedrørende DR's mistænkeliggørelse af produktorientering i brev til Jyske Banks kunder fra 2005
06.11.2013 Nyhed/brev Jyske Bank afviser nye beskyldninger fra DR om et brev til Jyske Banks kunder fra 2005
05.11.2013 Brev Jyske Bank anmoder DR om adgang til råbånd
04.11.2013 Brev / præsentationer / waiver Skriftlig dokumentation vedrørende Jyske Banks rådgivning (brev og præsentationer i relation til Jeppe Gaardbo)
04.11.2013 Pressemeddelelse Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely
04.11.2013 TV-indslag Bankdirektør Niels Erik Jakobsen kommenterer på "I skattely" direkte i TV Avisen kl. 21:30
04.11.2013 TV-indslag Jyskebank.tv: Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse
08.10.2013 Politianmeldelse Jyske Bank (Schweiz) anmelder DR til schweizisk politi [PDF]