Hovedsponsor for Museum Jorn

Museum Jorn har i de senere år sat sig selv på verdenskortet med store internationale udstillinger. 
Den succes vil Jyske Bank gerne være en del af, og banken har derfor indgået et hovedsponsorat med museet.

Asger Jorn, som kom fra Silkeborg, var en mand, der satte markante aftryk i den verden, han levede i. 

Ikke ved at gå i andres fodspor, men ved at finde sin helt egen unikke stil og tone. 
En tilgang, som passer godt til vores ønske om at være en anderledes bank.

Jyske Bank er en bank, hvor den personlige rådgivning og relationen til kunden er i centrum.
Det vil vi gerne understøtte gennem dette sponsorat ved at tilbyde vores kunder anderledes oplevelser. 


Kunst i verdensklasse: Jorn + Munch og deres madonnaer 

Museum Jorn er endnu engang braget ind på kunstscenen med en udstilling: Jorn + Munch.

Museet har opnået at låne en hel del fremragende værker af Edvard Munch fra Munchmuseet i Oslo. Nu hænger de i Silkeborg - side om side med Asger Jorns malerier. Et kunstnerisk topmøde, siger museumsdirektør Jacob Thage. Og interessen er enorm.

Den 10. februar 2017 åbnede Dronningen udstillingen Jorn+Munch. 

I forbindelse med åbningen af udstillingen Jorn+Munch kom Dronningen på besøg på Museum Jorn.
"Det er en meget stor oplevelse at se Edvard Munch og Asger Jorn sammen her i Silkeborg", sagde dronning Margrethe, da hun  deltog i åbningen af »Jorn+Munch«-udstillingen. Jyskebank.tv fulgte Dronningens besøg.

Edvard Munch og Asger Jorn mødes i Silkeborg

De har hver især haft enorm indflydelse på den internationale kunstscene, og efter 10 års samarbejde er det nu lykkedes at samle to af Skandinaviens største malere på dansk jord. Asger Jorn og Edvard Munch er hovedpersonerne i en ny udstilling på Museum Jorn i Silkeborg.

Udstillingen indvies officielt fredag d. 10. februar af Hendes Majestæt Dronning Margrethe, og løber frem til d. 28. maj i år.