Nu kan du indsætte dobbelt så meget på børneopsparinger

Nye regler betyder, at du kan spare dobbelt så meget op på børneopsparinger, hvor afkastet er skattefrit.

Mens grænsen for indbetaling tidligere var 3.000 kr. om året og i alt op til 36.000 kr., kan du nu indbetale 6.000 kr. om året og i alt op til 72.000 kr. på en børneopsparing.

Hvis du vil benytte dig af den nye mulighed, kan du kontakte din rådgiver. Du kan også selv ændre din faste indbetaling eller overføre pengene i netbanken.

Husk, at der stadig kun må oprettes én børneopsparing pr. barn.

Læs mere om børneopsparinger
 

Vil du gerne spare mere op?

Hvis du gerne vil spare mere op end de 72.000 kr. i alt, kan du hjælpe dit barn godt økonomisk på vej med andre muligheder, fx en gaveopsparing eller en konto med rentefordele.