3 gode grunde til at undgå overtræk


Er du lige flyttet hjemmefra? (eller kender du én, der er?) Eller giver du også efter for fristelsen og overtrækker din konto indimellem? Det er en dårlig idé! Det er dyrt, og det kan gøre det sværere for dig at få et lån, den dag du får brug for det.

Det er dyrt

Hvis du bruger flere penge, end der står på din konto, kan det hurtigt blive dyrt i renter. Hvis du derimod kommer ned i banken og aftaler at låne pengene, så er renten en helt anden.

Det er billigere at låne

Når du i en periode er belastet af ekstraudgifter og har brug for penge, er det derfor en meget bedre idé på forhånd at tage en lånesnak med din rådgiver.

Det gør det svært at låne

En anden (og værre) ting er, at jo oftere du overtrækker din konto, jo sværere gør du det for dig selv at få et lån. Når banken skal låne dig penge, kigger din rådgiver kigger på, om du er i stand til at betale lånet tilbage. Og er du typen, der ofte overtrækker din konto, vil din rådgiver måske vurdere, at du heller ikke er stand til at betale et lån tilbage.


3 nemme måder at undgå overtræk på:

  1. Hold øje med din konto. Brug mobilbanken, eller tilmeld dig Beskedservice i netbanken, så du får en sms, når din konto går i overtræk.
  2. Kend dit månedlige rådighedsbeløb.
  3. Få et Visa Debit-kort – det kan ikke overtrækkes.

Du kan også bruge app’en Weekly til at holde styr på dit forbrug på ugebasis

Se også: 4 ting, der gør det lettere at låne i banken