Unge drenges iværksætterdrømme hjulpet på vej af Jyske Bank

12 unge drenge fra Trige, nord for Aarhus, har en drøm om at skabe deres eget produkt fra bunden. Jyske Banks Erhvervscenter Aarhus har hjulpet drengene godt på vej med gode råd og har parret drengene fra Whired op med bankens kunde Kirkholm Maskiningeniører A/S, som har hjulpet med produktudvikling.

Drengene er en del af Mind Your Own Business (MYOB), som motiverer drenge fra udsatte boligområder i alderen 13-19 år til at engagere sig i Iværksætteri. Gennem et fokuseret forløb får drengene mulighed for at udvikle og teste forretningsideer i sparring med erhvervslivet og civilsamfundet.

Sparring og netværk skaber resultater

Netop her har Jyske Bank nogle kompetencer, som er essentielle for succes. De 12 drenge fra Whired mødtes i starten af året med Jyske Banks erhvervsrådgiver fra Erhvervscenter Aarhus, om deres idé, som ønsker at løse problemstillingen med kludrede ledninger i jakkelommen. Her fik de en snak om initiativet og næste skridt i processen. Erhvervsrådgiveren luftede drengenes ide for en anden kunde, nemlig Kirkholm Maskiningeniører A/S, som straks tilbød deres ekspertise inden for koncept- og produktudvikling.

Drengene selv udtrykker en stor glæde over for den sparring, de har fået, som motiverer dem til at kæmpe videre mod en lancering af deres forretningsprojekt. De har efterfølgende fået rådgivning omkring, hvad det kræver for at få en forretning op at køre. Ydermere, tager en privatrådgiver fra Jyske Bank ud til drengene i løbet af april måned for at vejlede dem om privatøkonomi. Til maj/juni vil drengene aflægge regnskab, som vil blive drøftet i fællesskab med erhvervsrådgiveren.

Følg drengenes udvikling

Følg med til juni, hvor Jyske Bank TV sender et program om drengenes udvikling. Læs mere om drengenes besøg hos Kirkholm Maskiningeniører A/S her.

Læs om Jyske Banks CSR-indsatser