Nu kan du betale kontaktløst med Swipp

Det er nu nemmere end nogensinde at betale med mobilen. Fra i dag giver en opdatering af Swipp-app'en mulighed for kontaktløs betaling. Ca. halvdelen af alle butikker i Danmark kan med en enkel opdatering af butikkens betalingsterminal tage imod kontaktløs betaling med Swipp.

Betal med Swipp på tre måder:

  1. Kontaktløst: Hold telefonen hen til terminalen
  2. Scan-selv: Få scannet QR-koden af ekspedienten
  3. Mobilnr.: Indtast butikkens mobilnummer

Kontaktløst er den nemmeste måde at betale på og er derfor det automatiske valg, når du trykker Betal i app'en.

Sådan gør du

Du åbner Swipp på din mobil, holder den hen til terminalen og godkender betalingen. 

Har du Swipp i butikken?

Vidste du, at Swipp er billigere end kortbetalinger - og billigere end andre mobilbetalingsløsninger? Det vil sige, at du som butik eller virksomhed sparer penge, hver gang en kunde betaler med Swipp.