Rekordoptur på aktiemarkedet efterlader begrænset plads til skuffelser

Jyske Banks chefstrateg, Ib Fredslund, giver en aktieupdate på den nuværende aktieoptur.


Aktiemarkederne har generelt leveret et kæmpe comeback det seneste halve års tid, efter at corona-pandemien sendte finansmarkederne til tælling i februar og marts. Der er dog ikke alle regioner eller sektorer, der har klaret det lige godt.

I USA er det brede S&P 500-indeks samlet set steget med ca. 9 pct. i år. Modsat er det gået i Europa, hvor Stoxx 600-indekset er faldet ca. 11 pct. Det danske marked er dog en europæisk solstrålehistorie med en stigning på næsten 20 pct. for C25-indekset. De tre C25-aktier der har klaret det bedst i år er medicinalselskaberne Ambu, Genmab og Bavarian Nordic.

I USA er det primært IT-aktier, der har drevet opturen her under corona-krisen. Samlet set er de amerikanske IT-aktier steget med ca. 40 pct. i år. Til sammenligning er globale aktier som helhed oppe med ca. 4 pct.

Chefstrateg Ib Fredslund Madsen forklarer, at aktieoptimismen bl.a. bunder i forventninger om en snarlig corona-vaccine, der kan genoprette en normal forbrugeradfærd og smitte positivt af på virksomhederne og jobmarkedet.

Investorerne varmer sig også også ved massive finans- og pengepolitiske hjælpepakker fra myndigheder og centralbanker.

Men den nuværende aktieoptimisme efterlader ikke megen plads til skuffelser, pointerer chefstrateg Ib Fredslund Madsen.

Følg seneste nyt om aktiemarkedet på Finansnyt