Nu stopper checksamarbejdet mellem bankerne

​Siden midten af 80'erne er antallet af udstedte checks faldet med over 99%. Fra ca. 200 mio. til noget under 1 mio. i 2016.

Derfor har bankerne besluttet at stoppe checksamarbejdet pr. 30. december 2016.

Stop med at udstede checks

Det betyder, at du efter den 30. december 2016 ikke længere kan indlevere checks til indløsning i en anden bank end den bank, der har udstedt checken. Af samme grund skal du også stoppe med at udstede checks, da modtageren vil få problemer med at indløse dem.

Har du ubrugte checkblanketter liggende, skal du blot klippe dem over og kassere dem.

Har du modtaget en check, som du ikke når at indløse inden den 1. januar, skal du henvende dig til checkudstederen og bede om at få beløbet betalt på en anden måde mod aflevering af checken.

Checks udstedt af Jyske Bank vil fortsat i en periode kunne indløses i Jyske Bank.

Alternativer

  • Kontooverførsler via Netbanker eller Mobilbanken
  • Betalinger via MobilePay
  • Betalinger med kort
  • Bankoverførsler og kontanter
  • Overførsler til NemKonto (erhvervskunder)