Økonomi for dummies: SU-lån, kvik-lån eller banklån?

Se 'Økonomi for Dummies', som forklarer økonomi nemt og med et glimt i øjet. I første del kigger vi på, hvad du skal være opmærksom på, hvis du vil tage et SU-lån, et banklån eller et kviklån.

Nyt fra Jyske Bank

Af Jyske Bank

13. mar. 2019 12.00


Uge 11 er Pengeuge, hvor de danske skoler sætter fokus på unge og privatøkonomi. Jyske Bank bakker op om Pengeugen. Dels med rådgivere som gæstelærer på skolerne og dels med mini-serien 'Økonomi for Dummies', som forklarer økonomi nemt og med et glimt i øjet.

Forstå forbrugslån på tre minutter

Det kan være, du har behov for at låne nogle penge. Derfor gennemgår vi forskellen på SU-lån, banklån og kviklån.

Det kan være svært at overskue omkostningerne ved at tage forskellige slags lån. Det er nemlig ikke altid nok kun at kigge på renten, da der også kan være dyre gebyrer forbundet med lånet - og dem skal du også betale for.

Det vigtigste tal, du skal kigge på, hedder "ÅOP". Det betyder ”Årlige omkostninger i procent”, og det fortæller dig, hvor meget lånets samlede omkostninger løber op i om året i procenter.

Genvej til, at du kan betale dit lån tilbage

Låner du penge, forpligtiger du dig også til at betale dem tilbage igen. Et budget kan hjælpe dig med at få styr på dit rådighedsbeløb, så du er sikker på, at der både er penge til dine faste udgifter, tilbagebetaling af dit lån og til din næste ferie. 

Pengeugen 2019

Det er i denne uge Pengeuge - og det betyder, at de ældste elever i skolerne bruger ugen på at blive klogere på privatøkonomi. Mange steder agerer bankrådgivere gæstelærere. Jyske Banks medarbejdere er ude på 42 forskellige skoler landet over.

Det er femte år i træk, at Finans Danmark i samarbejde med blandt andet Danmarks Matematiklærerforening og Forbrugerrådet Tænk, sætter fokus på privatøkonomi og finansiel forståelse i grundskolens ældste klasser.


Alle beregninger og oplysninger i eksemplerne tager udgangspunkt i oplysninger pr. 1. December 2018.

  • SU-lån: Lånet har en fast debitorrente på 4,07%, så længe man er studerende.
  • Kviklån: Lånet har en variabel debitorrente på 14,85 %. Beregningen forudsætter, at lånet udbetales til en konto i et pengeinstitut, og at tilbagebetaling foregår via betalingsservice. Den endelige rentesats afhænger af låneansøgers forhold. Priseksemplet og forudsætningerne er baseret på tal fra en kendt, konkret kviklånsudbyder.
  • Lån Ung: Lånet har en variabel debitorrente på 7,19%.