Nu kan du betale kontaktløst op til 350 kr.

Den 1. februar blev grænsen for kontaktløs betaling hævet fra 200 kr. til 350 kr. for Dankort. Det betyder, at du slipper for at skulle taste din pinkode, hvis beløbet er under 350 kr.

Ændringen gælder indtil videre kun for Dankort. Betaler du med Visa-kort eller Visa-delen af dit Visa/Dankort, fx hvis du betaler med dit kort i udlandet, er grænsen stadig 200 kr.

Fra den 13. april er grænsen også 350 kr., når du betaler med Visa-kort i Danmark.

Bliver du stadig bedt om at indtaste din kode?

Forretningerne skal selv opdatere deres terminaler til den nye grænse på 350 kr. Derfor kan du opleve, at du nogle steder stadig kun kan betale kontaktløst uden kode op til 200 kr., selvom du betaler med Dankort.

Læs mere om kontaktløs betaling