Sådan forholder vi os til coronavirus

Nyheden er opdateret mandag den 16. marts 2020

I Jyske Bank gør vi alt, hvad vi kan, for at skabe trygge rammer for både kunder og medarbejdere. Vi følger situationen med coronavirus tæt, og vi retter os efter myndighedernes retningslinjer. Det betyder også, at vi tager nogle forholdsregler.

Læs mere om, hvordan vi hjælper dig i denne coronatid

Vi er åbne, men lukker døren

For at minimere smittespredningen låser vi nu dørene ind til vores afdelinger. Vi tilstræber at holde alle møder via telefon eller klare det på mail. Det er også muligt at holde et onlinemøde. Din rådgiver kontakter dig, hvis I har en aftale.

Mange ting kan heldigvis klares over telefon eller mail. Og din netbank og mobilbank virker, som den plejer – så fx investeringer og betalinger kan klares der.  

Entréen er åben på normal vis, så du kan bruge pengeautomaterne. Husk at spritte hænderne af, når du håndterer kontanter.

Har du brug for at komme i din kundeboks, skal du kontakte afdelingen.

Det er ikke muligt at benytte vores mønttællere i den periode, hvor dørene er lukket.

Alle arrangementer i Jyske Bank aflyses.

Se seneste nyt om corona-situationen i Jyske Bank

Du kan kontakte os på mange måder

Har du brug for at komme i kontakt med os, har du heldigvis flere muligheder.

På grund af corona-situationen kan du desværre opleve lidt længere svartid end normalt - vi håber på forståelse.


Tip: Brug kontaktløst kort i stedet for kontanter

Kontanter, der går fra hånd til hånd, kan desværre også spredde smitte. Derfor er det en god idé at betale med kontaktløst kort eller betale med din mobil eller dit ur - fx med Apple Pay, Google Pay, Fitbit Pay eller MobilePay.


Afbestillingsforsikring med Jyske Mastercard

Har du et Jyske Mastercard Gold eller et Jyske Mastercard Platinum har du også rejse- og afbestillingsforsikring. Læs om Jyske Mastercard afbestillings- og rejseforsikring.

Afbestillingsforsikringen dækker, når det danske udenrigsministerium fraråder al unødig indrejse eller allerede har anbefalet evakuering, fordi der er opstået eller er overhængende fare for epidemi på rejsemålet.

Det danske udenrigsministeriums hjemmeside opdateres løbende, derfor vil Tryg først 14 dage før afrejse kunne tage stilling til om afbestillingsforsikringen dækker.


Coronavirus påvirker aktiemarkedet

Følg med i aktiemarkedets udvikling på Finansnyt