Vejen til den grønne omstilling - langt fra tro, håb og forventning


Der er stort fokus på den grønne omstilling – ikke mindst når det gælder erhvervslivets rolle. Politiske målsætninger i både Danmark og EU fører til nye regler og reguleringer, som erhvervslivet skal efterleve. Og som Erhvervsministeriet selv udtrykker det i analysen ”Udfordringer og forudsætninger for grøn omstilling,” så skal danske virksomheder indfri nogle af verdens mest ambitiøse mål.

På dette webinar ser vi på, hvilke udfordringer erhvervslivets står overfor – og vi tager en tur i helikopteren for at se på præmisserne for de energipolitiske planer. Hvor langt er vi fra tro, håb og forventning?

Webinaret består af tre korte indlæg – efterfulgt af en paneldebat.

Jyske Banks strateg, Jan Bylov, tager de helt store briller på og taler om:

  • Mismatch i den grønne omstilling – der investeres for lidt
  • En uventet retning på vejen mod den grønne omstilling
  • Når politikerne indser en virkelighed langt fra deres forestilling
  • Hvad bliver de strategiske konsekvenser?

Jyske Banks råvareanalytiker, Anders Miche Pedersen, zoomer ind på:

  • EU stadig i gasproblemer - bliver gas en mangelvare til vinter?
  • Den grønne omstilling kræver en enorm mængde metaller
  • Geopolitiske risici i adgangen til de kritiske metaller
  • Hvordan vil udviklingen påvirke råvarepriserne?

Joachim Steenstrup, Head of External Affairs & Strategy hos Eurowind Energy, kommer ind på:

  • Hvor langt er vi realistisk – og er der mellemsteps på vejen?
  • Hvilke løsninger er der, hvis vi skal udfase det fossile?
  • Hvordan bliver fremtidens energimix?
  • Hvad kommer det til at koste – skal vi alle på smalkost?

Debatten blev styret af journalist og tv-vært Thomas Ross fra Jyske Bank TV.