Kend din bank - velkommen til Jyske Bank

Webinaret blev afholdt den 7. november 2023

På webinaret møder du vores nye ordførende direktør Lars Stensgaard Mørch og direktør for Privat Klaus Naur. De står klar til at besvare spørgsmål og kommentarer til overgangen og din fremtid som kunde i Jyske Bank.

Svar på de hyppigste spørgsmål

Der kom rigtig mange spørgsmål, og vi nåede ikke at besvare dem alle. Her er svarene på de vigtigste gengangere blandt spørgsmålene:

1. Kan jeg bruge mit kort i weekenden?
Ja dit kort virker til både betalinger og hævning i automater i weekenden 11.-12. november.

Visa/Dankort kan anvendes til betalinger i butikker helt som du plejer. Mastercard kan anvendes til betalinger i butikker, men du kan opleve en lavere forbrugsgrænse end du er vant til.

Særligt for pengeautomater (alle kort): Dit kort kan ikke anvendes i Jyske Banks automater, og i øvrige pengeautomater kan du max hæve 2.000 kr. pr. dag.

2. Hvornår kan jeg downloade Jyske Banks mobil-bank?
Du kan hente app’en i Appstore eller Google Play med det samme, men kan først bruge den på søndag den 12. november, når vi er færdige med konverteringen. Du kan til den tid også logge på netbanken via jyskebank.dk.

3. Kommer historikken på mine konti og depoter med over i den nye netbank/mobilbank?
Ja din historik på konti og depoter kommer med over. Den kan ses både af dig selv og din rådgiver. Det er også dette grundlag, vi bruger til fx beregning af PAL-skat, som blev drøftet på webinaret.

4. Kan jeg beholde mit Prioritetslån?
Ja. Helt generelt overfører vi lån med de samme priser og vilkår, som du kender i dag. Du kan dog opleve, at du ved fx forhøjelse af ydelse eller lån, vil opleve en ændring. Dette vil du selvfølgelig blive oplyst nærmere om, før du laver en evt. ændring.

5. Kan jeg få rådgivning om Totalkreditlån?
Du kan beholde dit lån i Totalkredit, og alle betalinger bliver gennemført, som du er vant til. Vi er altid klar til at rådgive dig om din boligfinansiering, herunder også om det kan være en fordel for dig at lægge dit Totalkreditlån om. Men det vil i givet fald være med udgangspunkt i omlægning til Jyske Banks boligprodukter.

Du finder meget mere information på jyskebank.dk/velkommen