Løft din eksport med køberfinansiering

Er køberfinansiering med garanti fra EKF vejen til nye ordrer?

To ud af tre eksportvirksomheder har oplevet et fald i eksporten som følge af corona-krisen. Og mange SMV’er står i dag med ordrebøger, der bestemt ikke giver anledning til feststemning.

På dette webinar kan du høre om mulighederne for at sælge maskiner og anlæg til både slutbrugere og forhandlere med op til 5 års kredit. Uden det går ud over din likviditet. Du får også en status på dansk eksport og de aktuelle udfordringer – samt konkrete cases fra en eksportvirksomhed, der har gode erfaringer med at tilbyde køberfinansiering.

Webinaret blev afholdt i samarbejde med Danish Export Association og EKF Danmarks Eksportkredit.


Hvad skal der til for større eksport?
Hvilke udfordringer har eksportvirksomhederne, og hvad kan der gøres for at hjælpe? Det er temaet for et indlæg ved Halldor Halldorsson fra Danish Export Association, der selv er tidligere eksportsælger og selvstændig.

Slip risikoen – få pengene straks
Risikoen ved at give dine kunder kredit kan være stor. Kim Richter og Morten Hvilsom Larsen fortæller om muligheden for at stille en garanti, hvor EKF overtager risikoen, og du får dine penge med det samme.

Fra garanti til købers underskrift
Hvordan kommer du fra tilsagn om garantistillelse til købers underskrift? Trine Klarsø fra Jyske Bank sætter fokus på fordelene for dig og din kunde – og på din rolle i processen og dialogen med køber.

Konkrete kundecases fra eksportvirksomhed
Hos virksomheden Nilpeter er køberfinansiering med garanti fra EKF blevet en vigtig del af sælgernes værktøjskasse. Morten Helsted Johansen fra Nilpeter fortæller om fordele, ulemper og praktik.