Privatrådgiver – kom med på holdet i Jyske Bank i Dalum

Rådgiver med bærbar pc taler med mand og kvinde
Jobområde
Privat
Arbejdssted
Dalum og Odense
Afdeling
Lederteam - Vest 10
Selskab
Jyske Bank
Ansøgningsfrist
15.08.2025

Kan du sikre så gode kundeoplevelser, at de kunder, du rådgiver, er klar til at give dig topkarakter på kundetilfredshedsskalaen? Så står vi klar til at byde dig velkommen til en faglig og uhøjtidelig arbejdsplads, hvor du får:

  • frihed til at finde de løsninger, som giver mest værdi for netop dine kunder
  • opbakning fra et professionelt bagland og fleksibilitet i hverdagen
  • plads til at fokusere på kunder og kundetilfredshed.

Du kan selv sætte retningen

Vi har selvfølgelig sat rammerne, men du får stor fleksibilitet til selv at forme, hvordan du bedst løser opgaven.

Dine behov og karriereambitioner er et vigtigt led i den løbende dialog mellem dig og din leder, og vi støtter dig godt på vej til at udleve dine mål med karrieresamtaler og læringstilbud.

Vi vil gerne høre fra dig, der kan se dig selv som privatrådgiver for egen portefølje af gode familiekunder, hvor du rådgiver bredt om bolig, investering og pension.

Du har fokus på, at du sammen med kunden laver den gode plan i forhold til deres drømme og planer.

Velkommen til en uhøjtidelig bank, hvor dit engagement er vigtigt  

Jyske Bank blev grundlagt ud fra et mål om at være et alternativ til de traditionelle og lidt tunge konkurrenter, og det ønsker vi stadig. Du bliver opfordret til at stille spørgsmål og melde ud, hvis du har noget på hjertet, for så kan vi tale om det og få det løst.

Viden, tillid og engagement er nemlig nøgleord hos os. Det betyder, at vi stoler på vores medarbejdere og giver dig stor handlefrihed. Har du evnerne, vil du få ansvar og mulighed for at afprøve dig selv i nye situationer, så du kan udvikle dig.

En hverdag med kundetilfredshed i centrum

Vores vigtigste succeskriterie er tilfredse kunder. Som rådgiver skal du ikke bare tale dine kunder efter munden, men også stille dem de gode spørgsmål og give relevant sparring. Målet er, at de går fra dialogen med ro i maven og oplevelsen af kvalificeret rådgivning, som kom omkring elementer i økonomien, de måske ikke selv havde overvejet.

Dine vigtigste opgaver bliver derfor at:

  • yde personlig og udfordrende rådgivning
  • være opsøgende og imødekommende
  • prioritere kontakten med kunderne højt
  • sørge for, at kunderne oplever, at vi er på forkant og skaber værdi
  • skabe ambassadører blandt dine kunder
  • Arbejde aktivt med og tiltrække nye kundeemner

Få støtte fra et godt bagland

Dit vigtigste fokus er altså dine kunder. Derfor har vi både systemer og et servicecenter, der støtter om dit arbejde, så du kan fokusere på det, du er bedst til.

Et attraktivt område med et stort markedspotentiale

Du bliver en del af vores hold i Dalum, Odense, og Svendborg, som består af 40 engagerede medarbejdere. I Jyske Bank har vi en af markedets bedste produktpaletter inden for eksempelvis bolig og investering samt en række strategiske partnerskaber til at understøtte den forretningsmæssige udvikling.

Holdet i Dalum er kendetegnet ved at fællesskab, faglighed og godt humør går hånd i hånd. Vi har en uformel tone, hjælper hinanden i en travl hverdag og skaber fleksibilitet – både for kollegaer og kunder. Her er højt til loftet, plads til grin og sociale arrangementer, og vi værdsætter at spille hinanden gode – og det kan kunderne mærke.

Lad os høre fra dig

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Markedsdirektør Lars Gustavsen.

Du søger jobbet ved at klikke på nedenstående link, hvor du kan sende dit CV og en kort tekst med din motivation for at søge jobbet.

Senior HR Partner Henrik Djernæs vil i samarbejde med Markedsdirektør Lars Gustavsen tage sig af din ansøgning.

Vi ser frem til at lære dig at kende.

Kom tættere på Jyske Bank-koncernen

Hvis du har interesse i at blive klogere på os, kan vi anbefale dig at besøge vores hjemmeside, Jyske Bank TV eller LinkedIn

Ansøgningsfrist: 15. august 2025

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Lars Gustavsen
Lars Gustavsen
Markedsdirektør
Daniel Ross
Daniel Ross
Privatkundedirektør
Gitte Mathiesen
Gitte Mathiesen
Privatkundedirektør