Erhvervsrådgiver til Jyske Bank Sydvestjylland
Vi søger en fokuseret og løsningsorienteret erhvervsrådgiver, der har interesse i at servicere en spændende portefølje af erhvervskunder. Sammen med vores erhvervspartnere bliver du en del af et kundevendt team, som målrettet arbejder med Jyske Banks erhvervsstrategi om at levere exceptionelle gode kundeoplevelser.
Med afsæt i Esbjerg har vi et stort og attraktivt markedsområde. Geografisk dækker vi til Hvide Sande i Nord, Højer i Syd samt Vejen kommune. Vi har lokationer i Esbjerg, Varde og Ribe.
Jobbet
I rollen som erhvervsrådgiver får du en helt central rolle i vores team. I tæt samarbejde med vores erhvervspartnere, som har det primære kunde- og kreditmæssige ansvar, vil din rolle blive at servicere kunderne bedst muligt med deres daglige bankforretninger, samt udarbejde mødeoplæg og kreditindstillinger i samarbejde med erhvervspartnerne. Sammen arbejder I hver dag for at sikre, at vi skaber værdi for vores kunder.
Vores hensigt er at levere sparring og rådgivning i øjenhøjde, så kunderne opfatter os som en dygtig og personlig samarbejdspartner, der leverer en høj kvalitet.
Dine daglige opgaver vil bla. bestå af:
- At udarbejde kreditindstillinger og kundepræsentationer.
- Løbende kundedialog med erhvervskunderne og deltagelse på kundemøder med erhvervspartneren.
- Samarbejde og sparring med de øvrige kolleger i afdelingen og relevante specialister i banken.
Din primære arbejdsplads vil være i Esbjerg, og med mulighed for at veksle imellem bankens lokationer i området. I jobbet har du stor fleksibilitet og indflydelse på egen arbejdsdag.
Som dygtig erhvervsrådgiver
- Finder du, i samarbejde med erhvervspartneren, løsninger på forskellige rådgivningsmæssige og kreditmæssige problemstillinger.
- Udarbejder du selvstændigt kreditindstillinger og kundeoplæg i høj kvalitet.
- Skaber du overblik over problemstillingerne, og får dem løst tilfredsstillende for både banken og vores kunder.
- Har du blik for detaljerne, og sætter en ære i at få enderne til at nå sammen, og få sagerne kørt helt ”i mål”.
- Er du imødekommende og indgår nemt i et forpligtende og inspirerende samarbejde i teamet og afdelingen.
- Involverer du bankens specialister på en række områder for at understøtte en høj faglighed og værdiskabelse.
- Har du et godt og smittende humør, der skaber god energi hos både kunder og kolleger.
Sydvestjylland Erhverv - høj faglighed og professionalisme samtidig med at vi har det sjovt hver dag
Du bliver en del af et hold på i alt 13 gode kolleger. Vores mål er at være erhvervslivets førstevalg i markedsområdet via en individuel rådgivning i et personligt og professionelt samarbejde.
Vi støtter hinanden med at nå afdelingens mål og succeskriterier i hele markedsområdet. Ledelsesstilen er uformel med åbenhed og frihed under ansvar, hvor du sammen med dine kolleger får medindflydelse på målsætningerne i afdelingen - nu og i fremtiden.
Ansøgning
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.
Ansøgningsfristen er d. 4. november 2024.
Senior HR Partner Henrik Djernæs vil tage sig af din ansøgning.