Artikel-tags

<p>Hvordan kan danske virksomheder blive en del af genopbygningen i det krigshærgede Ukraine? Det var det helt store emne, da Dansk Industri og Jyske Bank tirsdag den 12. september 2023 inviterede både erhvervslivet og politikerne til konference.</p>
<p>Blandt talerne var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, erhvervsminister Morten Bødskov og Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk. Derudover var der bl.a. indlæg fra den danske ambassade i Ukraine, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Dansk Industri, Federation of Employers of Ukraine og Ukraine Invest. </p>

Hvordan kan danske virksomheder blive en del af genopbygningen i Ukraine? Dansk Industri og Jyske Bank inviterede erhvervslivet og politikerne til konference.

Ukraines genopbygning: Hvad kan dansk erhvervsliv gøre?

Item 1

<p>Danske virksomheder, som har interesse i at tage del i Ukraines genopbygning, kan nu blive klogere på muligheder og udfordringer. For netop handling og praktik er i fokus, når Dansk Industri og Jyske Bank inviterer til konferencen ’Genopbygningen af Ukraine’ på Axelborg i København tirsdag den 12. september fra kl. 10-15.</p>
<p>Ved sit nylige besøg i Danmark fremhævede Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj det store behov, der er for investeringer og arbejdspladser i Ukraine. Og præsidenten opfordrede det danske erhvervsliv til at øge tilstedeværelsen i det krigsramte land og tage del i genopbygningen.</p>
<h2>Mulighederne set fra virksomhedernes perspektiv</h2>
<p>Med konferencen om Ukraines genopbygning følger Dansk Industri og Jyske Bank nu godt op på præsidentens ord. Formålet er at se på perspektiver, muligheder og udfordringer med konkrete og praktiske øjne – set fra virksomhedernes perspektiv. Og stille skarpt på, hvordan dansk erhvervsliv kan blive en del af genopbygningen.</p>
<p>Blandt talerne er udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, erhvervsminister Morten Bødskov og Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk. Derudover er der bl.a. indlæg fra den danske ambassade i Ukraine, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Dansk Industri, Federation of Employers of Ukraine og Ukraine Invest. </p>
<p>Der bliver desuden mulighed for at lytte til erfaringer fra en række virksomheder med et godt kendskab til det ukrainske marked. De har lovet at dele både cases og overvejelser med konferencens deltagere.</p>
<p>Konferencen på Axelborg er åben for tilmelding og henvender sig til alle virksomheder, der overvejer at bidrage aktivt til genopbygningen af det krigshærgede Ukraine. Det er også muligt at live-streame konferencen.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.conferencemanager.dk/jyskebank-ukrainekonference" target="_blank" class="button">Gå til tilmeldingssiden</a></p>

Erhvervskonference har til formål at se konkret og praktisk på danske virksomheders muligheder og udfordringer ved at bidrage til Ukraines genopbygning.

Ukraines genopbygning. Praktisk viden til virksomheder.

Virksomheder inviteres til dag om Ukraines genopbygning

Byggekran og byggeri - ukrainske farver som baggrund

<p>Vi begynder lige med at spole tiden et par år tilbage til dengang, vi sad derhjemme under pandemien. Regeringer verden over var nervøse for, at økonomien ville gå i stå, og gav forskellige økonomiske hjælpepakker, så vi forbrugere fortsat ville bruge penge. Og det gjorde vi.</p>
<p>”Men forbruget kolliderede i slutningen af pandemien med flaskehalse i den verdensomspændende transport af varer og fortsat nedlukning i Kina, hvor mange varer produceres. Det gav færre varer på hylderne, og når der er få varer og mange, der gerne vil købe, ja, så stiger priserne,” siger Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank.</p>
<p>I slutningen af pandemien invaderede Rusland Ukraine, og det medførte mangel på gas og olie, så priserne også steg på dette område.</p>
<h2>Centralbankerne har opgaven</h2>
<p>Når priserne stiger over en bred kam, kaldes det inflation. Og inflation er ikke godt.</p>
<p>I 1970’erne oplevede vi høj inflation, og det gav en svær økonomisk tid. Når priserne i butikkerne og på tankstationer stiger, bliver ens løn og opsparing mindre værd. Det bliver svært at gennemskue priserne, og det er ikke længere favorabelt at spare op, for pengene står jo bare og bliver mindre værd.</p>
<p>”Derfor besluttede mange lande inklusive Danmark dengang, at inflationen skulle ned under 2% og holdes der. Den opgave kom til at ligge hos de nationale centralbanker, en offentlig instans, som populært sagt er ’bankernes bank’,” fortæller Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>Våbnet er renter</h2>
<p>Inflation skyldes som sagt mange købere til få varer, og da centralbankerne ikke kan trylle flere varer frem, forsøger de i stedet at dæmpe købelysten. Det kan de gøre ved at hæve renterne.</p>
<p>”Når renterne hæves, bliver det dyrere at låne til fx ny bil, nyt køkken eller nye maskiner i virksomheden, og den manglende købelyst forplanter sig og lægger en dæmper på økonomien generelt, hvilket får inflationen ned,” forklarer Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>En svær balancegang</h2>
<p>Men det er en balancegang for centralbankerne. For hvis de hæver renterne for meget eller for hurtigt, risikerer de at sætte økonomien helt i stå og skabe krise.</p>
<p>Det er netop denne linedans, vi oplever i øjeblikket, hvor centralbanker som amerikanske FED og europæiske ECB jævnligt kommer med renteforhøjelser. (Noget vi banktyper følger med i som var det fodbold-VM eller Met Gala).</p>
<h2>Er vi der snart?</h2>
<p>I løbet af det seneste år er den danske centralbankrente steget fra minus 0,6% til plus 2,85%, og spørgsmålet er, om renten kommer til at stige yderligere, eller om vi er nået ’rentetoppen’?</p>
<p>”Her i Jyske Bank forudser vi, at renten vil stige lidt yderligere i juni og juli, og at det niveau så er rentetoppen. Dog vil renterne ikke begynde at falde. Det forventer vi først vil ske i foråret 2024,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<p><a href="https://jb.jyskebank.dk/web/faces/public/exo/nyhedsbrev">Bliv klogere på økonomi, samfund og tendenser med Jyske Bank Nyt</a></p>

For blot et år siden var renterne lave, ja endda negative. Nu er de støt steget derop, hvor det gør mere ondt at låne. Og hvorfor egentlig? Få forklaringen her.

Renter og inflation - explainer

Explainer: Renter og inflation

<p>Det taler vi om med gæstevært Kristian Madsen, der er chefredaktør på A4 Medier, der følger arbejdsmarkedsstoffet tæt. Madsen er i denne uge vikar for Lars Trier Mogensen, der er på ferie.</p>
<p>Statsministeren har været til sikkerhedspolitisk konference i München, hvor hun slog fast, at Putin må standses her og nu. Udenrigsministeren er her, der og alle vegne, og er den, der allerede nu slår fast, at efter kampvogne, så bliver jagerfly, det næste der skal sendes til Ukraine.</p>
<p>En ny bog ”Insider” af Liberal Alliances tidligere minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille tegner et ikke altid flatterende portræt af Løkke som statsminister under VLAK-tiden.</p>
<p>Kun i 13 dage var Henriette Ergemann Nye Borgerliges næstformand, så måtte hun trække sig. Er udskilningsløbet på højrefløjen nu for alvor gået i gang?</p>

OK-aftale er en forårsgave til regeringen - Borgen Late Night

Borgen Late Night: OK-aftale er en forårsgave til regeringen

<p>I de 12 måneder der er gået, siden Rusland invaderede Ukraine, har EU indført foreløbig ni sanktionspakker, og i slutningen af januar vedtog Rådet for Den Europæiske Union at forlænge sanktionerne med yderligere seks måneder, dvs. indtil 31. juli 2023. Om nødvendigt er der også enighed om at kunne træffe yderligere foranstaltninger.</p>
<p>Måned for måned har Jyske Bank kunnet konstatere, at bankens kunders samhandel med Rusland og Belarus er faldet betragteligt. Flere virksomheder er også lykkedes med at afhænde deres russiske datterselskaber. I den forbindelse er det værd at nævne, at Erhvervsstyrelsen nu har klare retningslinjer for, i hvilke situationer de kan tillade salg af sanktionerede produkter, når det sker i forbindelse med afvikling af forretningsaktiviteter i Rusland. Reglerne gælder i en overgangsperiode, som udløber den 30. september i år. Det kan du læse mere om <a href="https://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/salg-af-produkter-ifm-afhaendelser-eller-afvikling" target="blank" title="Salg af produkter i forbindelse med afhændelser eller afvikling af forretningsaktiviteter i Rusland | Erhvervstyrelsen">hos Erhvervsstyrelsen</a>.</p>
<p>I takt med at sanktionsnettet strammes mere og mere, øges også risikoen for, at man som dansk virksomhed uforvarende medvirker til omgåelse af sanktionerne, hvis ikke man har fuldstændig styr på toldkoder, modparter, slutbrugere osv. Allerede i april sidste år <a href="https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52022XC0401(04)" target="blank" title="&quot;">opfordrede EU til</a>, at man iværksætter ekstra due diligence-foranstaltninger, hvis man har samhandel med virksomheder i den Eurasiske Økonomiske Union, der foruden Rusland og Belarus består af Armenien, Kasakhstan og Kirgisistan. Varer i ét medlemsland er nemlig i frit omløb i hele området.</p>
<p>Kunder i Jyske Bank vil derfor kunne opleve, at banken beder om yderligere information om virksomhedens samhandel med disse og andre omkringliggende lande. Det sker for at sikre, at hverken kunde eller bank bliver involveret i uønskelige transaktioner i. Det gælder især, når der er tale om sanktionerede varer. Hvis du er i tvivl, om dine varer er pålagt sanktioner for handel med Rusland og Belarus – eller har spørgsmål til sanktioner generelt – så kan du <a rel="noopener" href="https://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/" target="_blank" title="Eksportkontrol | Erhvervstyrelsen">kontakte Erhvervsstyrelsen</a> eller læse mere på <a rel="noopener" href="https://www.sanctionsmap.eu/#/main" target="_blank" title="EU Sanctions Map">EU's sanktionshjemmeside</a>.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<p>På <a href="http://www.jyskebank.dk/erhverv/ukraine" title="Ruslands invasion af Ukraine - overblik over sanktioner">vores temaside om Ukraine</a> findes en række værktøjer, der kan hjælpe virksomheder med den nødvendige afklaring.</p>
</div>

EU har valgt at forlænge sanktionerne mod Rusland med yderligere seks måneder. Om nødvendigt er der også enighed om at kunne træffe yderligere foranstaltninger.

EU forlænger sanktioner mod Rusland

Sanktionerne mod Rusland forlænges

<p>De tre regeringspartiledere vil markere, at Danmark er fuldt forpligtet på at støtte Ukraines selvforsvar. Også med mere militært isenkram, formentlig Leopard-kampvogne.</p>
<p>Treenighedens fælles tur viser samtidig, at de tre topministre har svært ved at give plads til hinanden. Hvem skal have æren for de populære sager? For her på hjemmefronten troner problemerne sig op. Socialdemokratiet og Venstre kæmper med elendige meningsmålinger. Og balladen om Store Bededag er kun lige begyndt.</p>

Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua.

Treenighed i krigszone - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Treenighed i krigszone

<h2>Genåbning og antydning af inflation</h2>
<p>Året blev slået an i dur: Efter næsten to års covid-19-epidemi begyndte genåbningerne rundt omkring, problemerne med globale forsyningskæder begyndte også at bedres, og markederne så ikke den begyndende inflation som det store problem.</p>
<p>”Allerede i 2021 var vi begyndt at se inflationen stige, men holdningen i begyndelsen af året var, at den var midlertidig og blot skyldtes at forbruget kom i gang efter nedlukningerne. Men inflationen skulle jo vise sig at være årets store negative overraskelse,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>Den perfekte storm</h2>
<p>Sidst i februar ramte det, man kan kalde en ’perfekt storm’ aktiemarkederne: Rusland invaderede overraskende Ukraine. Det udløste stor usikkerhed og kortvarig frygt for en atomkrig. Det udløste også en energikrise i Europa, fordi store dele af den europæiske energi stammer fra Rusland. De højere energipriser fik inflationen til at accelerere.</p>
<p>”Selvom vi ikke havde haft invasionen i Ukraine, ville vi stadig have fået en stigning i inflationen, men det gav et ekstra skub. Vi har ikke set højere inflation siden 1980’erne,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>Og så høj inflation er et problem på aktiemarkederne.</p>
<h2>Inflation og rentestigninger</h2>
<p>”Markedet har ikke pr. definition noget imod inflation, for ofte kan en virksomhed sende prisstigninger videre til forbrugeren og stadig tjene penge. Men i 2022 accelererede inflationen så meget, at det fik centralbankerne til at hæve renterne, og det kan investorerne ikke lide,” forklarer Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>Renteforhøjelser er centralbankernes våben mod inflationen, fordi det lægger en dæmper på økonomien. Men det får også aktiekurserne til at falde.</p>
<p>”Når man køber en aktie, køber man jo en andel i en virksomheds fremtidige overskud. Det falder når renterne stiger, og derfor bliver aktier mindre værd,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>Usikkerhed om Kina</h2>
<p>Ud over krigen, som påvirkede Europa meget i 2022, er et andet fokuspunkt Kina. De kinesiske aktier er faldet 50% over de seneste to år.</p>
<p>Markedet er både blevet påvirket af landets nultolerancepolitik i forhold til covid-19 og reguleringer af tech-sektoren. Men også situationen mellem Kina og Taiwan, der blev tilspidset i forbindelse med et statsbesøg fra den amerikanske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi.</p>
<p>”Det udløste kinesiske militærøvelser, som gav nervøsitet i aktiemarkederne. Man kunne jo se en kedelige analogi: Vi troede heller ikke, at Rusland ville invadere Ukraine, og vi tror heller ikke, at Kina vil invadere Taiwan,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>Genvalget af præsident Xi Jinping trykkede kortvarigt de kinesiske aktier, fordi han talte så meget om sikkerheds- og forsvarspolitik og mange straks tænkte på Taiwan.</p>
<p>Ib Fredslund Madsen fortæller dog også, at de kinesiske aktier er steget markant i løbet af efteråret, og at der nu ser ud til at være opblødning på vej i forhold til nedlukninger som følge af nultolerancepolitikken.</p>
<h2>Bear Market Rally</h2>
<p>2022 har været et såkaldt Bear Market. Bear Market opstår, når markedet falder med 20%, og det er opkaldt efter den nedadgående kurve, som minder om den måde en bjørn angriber på. Det har også givet anledning til fænomenet Bear Market Rally, som er en kortvarig modreaktion. Det sås fire gange i løbet af 2022 fx i sommermånederne, hvor aktiekurserne steg.</p>
<p>”Bear Market Rally udløses, når en række investorer tænker: ’Nu kan det ikke blive værre’ og derfor begynder at købe ind. Så stiger kursen. Men opturen rammer muren, når det fx viser sig at inflationen fortsætter, og centralbankerne ikke er færdige med rentestigninger, som vi fx så det i efter sommeren, hvor markederne faldt igen,” fortæller Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>Han fortæller også, at i 2008, der som bekendt var et rigtig dårligt år, var der hele fem Bear Market Rallies, hvor aktierne steg kortvarigt.</p>
<h2>Hvad så i 2023?</h2>
<p>Spørgsmålet er så, hvad vi kan forvente af det nye år, vi så småt er på vej ind i. Det korte svar er: Det omvendte.</p>
<p>”Hvor vi i 2022 havde en positiv økonomisk vækst og et negativt aktiemarked, bliver det omvendt i 2023. Vi får en negativ vækst med recession i euroområdet og USA og et positivt aktiemarked. Markederne vender typisk før recessionen er slut, og vi forudser, at aktiemarkedet når bunden i starten af 2023. Afkastmålet for 2023 er på beskedne 2% og lidt mere på de såkaldte emerging markets – altså nyere markeder som fx Kina,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>

Chefstrateg Ib Fredslund Madsen taler os igennem de forskellige begivenheder, som markederne har reageret på.

Aktieåret 2022: Et usædvanligt år går på hæld

Et usædvanligt aktieår går på hæld

<p>Pludselig er krigen i Ukraine rykket endnu tættere på, og Den Nationale Operative Stab (NOST) er trådt sammen for at skærpe beredskabet. Med kort tid til valgudskrivelsen kan krisesituationen næsten kun gavne Mette Frederiksen. Hun kan i hvert fald håbe på en 'rally-around-the-flag'-effekt.</p>
<p>Til gengæld er S-regeringens reformudspil, der blev præsenteret mandag, ikke ligefrem blevet mødt med jubelscener. Men måske gør det slet ikke noget for Socialdemokratiet, at akademikerne brokker sig over forslaget om at afkorte de længste uddannelser. Hør hvorfor.</p>

Se ugens udgave af BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen.

Danmark i alarmberedskab - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Danmark i alarmberedskab

<p>Dugfriske data fra Eksportbarometer tegner et noget mat billede af temperaturen i dansk eksport netop nu. Spørgeskemaundersøgelsen, der er foretaget blandt 350 virksomhedsledere, giver den hidtil mest pessimistiske måling, idet barometeret for tredje kvartal 2022 lander på 51.</p>
<p>”Barometeret falder fra 54 i andet kvartal til 51 i tredje, hvilket for mig indikerer neutralt niveau. Så optimismen er væk, men heldigvis ser vi ikke pessimisme endnu,” siger cheføkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt.</p>
<p>Især én faktor en med til at trække indekset nedad.</p>
<p>”Ordrebogen begynder at se lidt tyndere ud, og det er også det, virksomhederne fortæller os. Formentlig fordi man er i gang med at sætte priserne op, og det rammer efterspørgslen, og det tror jeg, vi kommer til at se mere af i den kommende tid,” siger Niels Rønholt.</p>
<h2>Forsyningskæder er fortsat en udfordring</h2>
<p>Ligesom i den seneste måling, svarer omkring ni ud af ti virksomheder, at de er påvirkede af krigen i Ukraine. Det er blandt andet højere råvarepriser og råvaremangel, der især spænder ben for virksomhederne. Men selv om andelen af virksomheder, der er påvirket af råvaremangel, er faldet fra 48 til 38 procent og andelen af virksomheder, der oplever højere råvarepriser er faldet fra 74 til 66 procent, er barometerindekset altså for nedadgående.</p>
<p>” Råvarepriser og råvaremangel er kun én af udfordringerne. Det er stadig en udfordring, selvom den er faldende. Men sådan noget som energipriser er en stadig større udfordring, som belaster økonomien og omkostningerne ret massivt i virksomhederne,” siger Halldor Halldorsson, Head of Branding &amp; Relations i Danish Export Association.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<ul>
<li><a rel="noopener" href="https://eksportbarometer.dk/luften-er-gaaet-af-ballonen-eksportvirksomheder-mister-optimismen/" target="_blank">Hele nyheden på eksportbarometer.dk</a></li>
<li><a rel="noopener" href="https://eksportbarometer.dk/en-krise-der-ikke-har-fundet-sit-leje-virksomhederne-navigerer-i-et-usikkert-marked/" target="_blank">Interview med Mikkel Grene, CEO i Søstrene Grene: En krise, der ikke har fundet sit leje: Virksomhederne navigerer i et usikkert marked</a></li>
</ul>
</div>

For første gang er Eksportbarometerindekset så lavt, at man reelt kan tale om neutrale forventninger for de danske eksportvirksomheder.

Eksportbarometer: Luften er gået af ballonen

Eksportbarometer: Luften er gået af ballonen - eksportvirksomheder mister optimismen

<p>Sanktionerne mod Rusland har nået et omfang og en kompleksitet, der aldrig er set før. Med den seneste sanktionspakke fra EU er yderligere tre russiske banker blevet udelukket fra det internationale banknetværk SWIFT, og det bliver sværere og sværere for Jyske Bank at hjælpe kunder med de sidste betalinger for deres igangværende og kontraktligt bundne forretninger i Rusland.</p>
<p>På nuværende tidspunkt accepterer banken som udgangspunkt overførsler til og fra russiske banker for egne kunder, så længe den enkelte overførsel ikke strider mod sanktionerne. Jyske Bank forholder sig konkret til og gennemgår manuelt hver enkelt overførsel til og fra Rusland.</p>
<p>Dog er der i stigende grad udfordringer med at få overførsler gennemført via de banker, Jyske Bank samarbejder med, hvilket sætter en naturlig begrænsning i antallet af overførsler.</p>
<p>En lang række virksomheder er i fuld gang med enten at opsige eller afvikle de forpligtelser, der var indgået med russiske parter før krigens start. Jyske Bank opfordrer de kunder, som søger ny samhandel med Rusland, til hurtigst muligt at sætte disse tiltag i bero, selv om de ikke er omfattet af sanktioner. Ligesådan opfordrer Jyske Bank kunder med lokal tilstedeværelse i Rusland til at igangsætte tiltag med henblik på at nedlukke eller udtræde af disse forretninger.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<p>På <a href="http://www.jyskebank.dk/erhverv/ukraine" title="Ruslands invasion af Ukraine - overblik over sanktioner">vores temaside om Ukraine</a> findes en række værktøjer, der kan hjælpe virksomheder med den nødvendige afklaring.</p>
</div>

Aktuelt om erhvervslivets forretninger med relation til Rusland.

Sværere at hjælpe kunder med forpligtelser i Rusland

Sværere og sværere for Jyske Bank at hjælpe kunder med forpligtelser i Rusland

Skakbrik i det russike flags farver dækket af "Forbudt"-skilt

<p>Med foreløbig fem sanktionspakker fra EU og udelukkelse af visse russiske og hviderussiske banker fra betalingssystemet SWIFT er det blevet markant sværere at fortsætte samhandlen med kunder og leverandører i regionen.</p>
<p>Jyske Bank oplever, at danske virksomheder køber deres russiske ejere ud, og både små og store virksomheder forsøger at afhænde deres ejerandele i russiske selskaber.</p>
<p>Listen af sanktionerede varer, personer og enheder vokser markant. Senest er der indført forbud mod, at EU-lande eksporterer ”produkter til forbedring af Ruslands industrielle kapacitet”, hvilket dækker over et bredt spektrum af varer fra levende planter til tagsten. </p>
<p>Derudover indebærer skærpelsen blandt andet også:</p>
<ul>
<li>Forbud mod at EU-lande importerer kul og andre solide fossile brændstoffer</li>
<li>Forbud mod at EU-lande importerer produkter, som genererer betydelige indtægter til Rusland, herunder træ, møbler og dele dertil, cement, skaldyr og spiritus</li>
</ul>
<h2>Store forsinkelser i betalingerne</h2>
<p>Det er stadig muligt at gennemføre betalinger til og fra Rusland, men ekspeditionstiden øges konstant. Nogle betalinger har været mere end seks uger undervejs.</p>
<p>Mange virksomheder efterspørger forhåndsgarantier for, at betalinger når frem til modtager. Desværre er det ikke muligt for Jyske Bank at indhente de garantier hos de banker, vi samarbejder med.</p>
<p>USA har sanktioneret flere banker end EU, og overførsler i amerikanske dollars risikerer at blive indefrosset, hvis der er mistanke om brud på sanktioner. Derfor anbefaler Jyske Bank, at betalinger gennemføres i euro, da beløb i euro returneres til afsender, hvis betalingen ikke kan gennemføres.</p>
<h2>Ansvaret ligger hos virksomhederne<strong><br></strong></h2>
<p>Det er væsentligt at understrege, at virksomheder selv har ansvar for at sikre, at alle EU-sanktioner overholdes.</p>
<p>Det vil sige:</p>
<p>1) at varen/tjenesteydelsen ikke er opført på EU’s sanktionslister <br>2) at modparten ikke er sanktioneret og ikke er under en sanktioneret persons/virksomheds ejerskab eller kontrollerende indflydelse. <br><br>Som virksomhed skal man desuden være opmærksom på, at hvis betalinger sker i amerikanske dollars eller britiske pund, skal henholdsvis de amerikanske eller britiske sanktioner også overholdes.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<p>På <a href="http://www.jyskebank.dk/erhverv/ukraine" title="Ruslands invasion af Ukraine - overblik over sanktioner">www.jyskebank.dk/erhverv/ukraine</a> findes en række værktøjer, der kan hjælpe virksomheder med den nødvendige afklaring.</p>
</div>

Listen af sanktionerede varer bliver længere, betalinger er forsinkede, og overførsler i amerikanske dollars kan blive indefrosset.

Samhandel med Rusland og Hviderusland stadigt vanskeligere

Sanktioner gør samhandel med Rusland og Hviderusland stadigt vanskeligere

<p>Socialdemokratiet vil finansiere den ekstraordinære hjælpepakke med lån – men gaveboden stopper næppe her. Både venstre- og højrefløjen har nemlig idéer til endnu større kompensationsordninger.</p>
<p>Under tirsdagens spørgetime i Folketinget forsøgte de borgerlige partier at trykteste deres paroler frem mod den kommende valgkamp – ved at gå til ideologisk angreb på statsminister Mette Frederiksen (S): Både Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen angreb den nye og kontroversielle model for omfordeling af unge på landets gymnasier. De blå partiledere tordnede begge mod "tvangsfordeling".</p>
<p>Men virker friheds-offensiven? Er de blå partiers angrebsforsøg effektive mod en statsminister, der ser ud til at have grebet Ukraine-krigen som en ny anledning til at skabe samling i Folketinget om de store og vigtige dagsordener.</p>

Ekstracheck til ældre - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Ekstracheck til ældre

<p>Et bredt flertal i Folketinget er også klar til at handle på at blive uafhængig af russisk gas og bl.a. fremrykke vindmølleprojekter. S-regeringen vil således fremlægge en ny energiplan lige efter påske, hvor der bl.a. vil blive lagt op til, at husstande med gasfyr hurtigere end hidtil planlagt skal kobles på fjernvarmenettet.</p>
<p>Endelig er EU-valgkampen også blevet skudt i gang, og hvor selve formuleringen på stemmesedlen allerede er blevet en varm kartoffel. Er der en lille og ligegyldig sag? Eller har ja-siden dummet sig fra start i en folkeafstemning, der kan blive meget tæt?</p>
<hr>
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen" class="button">Tilmeld dig her</a></p>

Ny energiplan på vej - Borgen Late Night 

Borgen Late Night: Ny energiplan på vej

<p>Budskabet var mere sejrssikkert end nogensinde før: Han anmodede de danske politikere om at hjælpe med genopbygningen af det frie, demokratiske Ukraine, når krigen en skønne dag er slut. </p>
<p>Konkret foreslog Zelenskyj, at Danmark kunne blive værtsland for genopbygningen af den stolte værftsby Mykolajiv. I en talen roste Zelenskyj også både Folketinget for hidtil at have støttet med våbenleverancer og danske virksomheder for at have trukket sig ud af Rusland. Men forude kan måske vente en højere pris?</p>
<p>Med 100.000 ukrainske krigsflygtninge på vej mod Danmark og voldsomt stigende priser på både energi og fødevarer er der en stor regning på vej, som politikerne i den kommende tid vil kæmpe om at skulle finansiere. Hvem skal betale? Og er danskerne reelt klar til afsavn og omprioriteringer? </p>
<p>Endelig er Tibetkommissionen også netop kommet med en sjældent kritisk beretning om skandalen, hvor demonstranter i 2012 blev skubbet væk for at skærme den kinesiske præsident. Nu viser det sig, at det faktisk var Udenrigsministeriet, som havde fået politiet til at bryde grundloven. Men hvem har egentlig fået ansvaret?</p>
<hr />
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen" class="button">Tilmeld dig her</a></p>

Se ugens Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua

Sejrssikker tale fra Zelenskyj -  Borgen Late Night

Borgen Late Night: Sejrssikker tale fra Zelenskyj

<p>Der er stor usikkerhed om knækkets størrelse. I vores hovedscenarie vil opsvinget i dansk økonomi køre videre i 2. halvår af 2022.</p>
<p>Vi skønner, at BNP stiger med 2,0 % og 1,6 % i hhv. 2022 og 2023.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/wps/wcm/connect/jfo/cce433df-326a-4887-b168-e44e69f3cf1d/danskokonomi_DK_marts2022.pdf?MOD=AJPERES&amp;CACHEID=ROOTWORKSPACE.Z18_P20418S0N05640Q0MBPDFT1PE7-cce433df-326a-4887-b168-e44e69f3cf1d-n.13diY" target="_blank" title="Prognose for dansk økonomi" class="button">Læs hele prognosen</a></p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Jyske Morgennyt</h2>
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen">Tilmeld dig her</a></p>
</div>

Jyske Banks cheføkonom Niels Rønholt giver en prognose for dansk økonomi. Krigen i Ukraine bremser opsvinget.

Prognose: Krig i Ukraine bremser opsvinget i dansk økonomi

Prognose for dansk økonomi: Krig i Ukraine bremser opsvinget

<p>Ambitionen er at skabe et Danmark i bedre balance, men i første omgang har partierne bag aftalen dog også været nødt til at afbalancere lidt i forhold til den kritik, de har mødt fra uddannelsesverdenen. Den endelige aftale er således mindre vidtgående end først planlagt. Spørgsmålet er samtidig om de unge overhovedet vil flytte sig?</p>
<p>Den danske samfundsøkonomi risikerer at blive hårdt ramt af krigen, stigende renter og råvarepriser på himmelflugt. Finansminister Nicolai Wammen har netop fremlagt tre scenarier – den ene værre end det andet. Budskabet til vælgerne er klart: Fremover skal der prioriteres skarpere, og den politiske gavefest er forbi. </p>
<p>Umiddelbart skulle man tro, at de nye tider i dansk politik ville skabe problemer for et parti som SF. Men det modsatte er sket: På weekendens landsmøde i Kolding satte partiformand Pia Olsen Dyhr en markant dagsorden om fremtidens "frihedsenergi". Men mon det er noget, hun helt selv har fundet på?</p>
<hr />
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen" class="button">Tilmeld dig her</a></p>

Se ugens udgave af BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen

Uddannelser til provinsen - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Uddannelser til provinsen

<p>Bing, sagde min computer, og ind tikkede en kedelig mail fra Seas, mit lokale forsyningsselskab. Med let svedige hænder fik jeg fundet mit NemID frem og logget på. Jeg var godt klar over, at der var tale om en kedelig mail, men hvor kedelig var den egentlig? Her over morgenkaffen på kontoret kunne jeg konstatere, at aconto opkrævningen på mit gasforbrug for årets første kvartal, er på niveau med hele sidste års forbrug. Tak for kaffe! Nu klarer jeg mig nok, men øvelsen er nu at finde ud af, hvad jeg skal prioritere anderledes i min daglige økonomi.</p>
<p>Vi lever på mange måder i spændende tider. Lige nu er nyhedsrullen desværre fyldt med grusomme og tragiske historier. Kigger jeg ud ad vinduet fra mit kontor, vejrer det Ukrainske flag, der hvor enten Jyske Banks flag eller Dannebrog vejrer ved festlige lejligheder. Som et trist symbol på, at vores verden har ændret sig. Konflikten har en lang række realøkonomiske konsekvenser og øger sandsynligheden for recession ganske betragteligt.</p>
<h2>Stigende energipriser kalder på prioritering</h2>
<p>Det første direkte og mest mærkbare konsekvens af konflikten er, at råvarepriserne – herunder priserne på energi – er steget til himmels. Det er også blevet væsentligt dyrere at tanke bilen. I skrivende stund har jeg netop tanket mig egen bil til 16,40 kr. literen, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi kommer til at opleve en pris på 20 kr. Mange af de ting, der stiger voldsomt i pris, kan vi ikke helt begrænse vores forbrug af. Det betyder, at vores økonomiske råderum er mindre efter de faste udgifter. Der ér bare mindre på bundlinjen – og det er ikke det bare sjov.</p>
<p>Mange vil, som jeg, få et chok over deres forbrugsudgifter. Jeg havde dog ventet at få et chok, men andre er måske knap så forberedt. Problemet her kan være, at pengene er brugt, men det er varmen og badet med videre jo også. Vi må derfor igen efter corona indstille os på, at der kommer en tid, hvor flere får svært ved svare deres udgifter. Det betyder, at antallet af restancer og henstand af leje formentlig vil være stigende de kommende måneder. Ja, det vil sågar ikke overraske mig, hvis det kan føre til flere konkurser og tvangsauktioner.</p>
<p>Energipriserne er dog ikke det eneste, der er steget. Det samme er alle livets fornødenheder i øvrigt. I februar steg forbrugerpriserne med hele 4,8 pct. i forhold til samme måned i fjor. Det er den kraftigste prisstigning i 30 år. Givet at lønningerne endnu ikke stiger på samme niveau, så står forbrugerne i Danmark over for en massiv tilbagegang i reallønnen. Og også renteudgifter med videre er steget. Så, selv om danskerne i gennemsnit er ganske velpolstrede, kan det ikke undgås, at nogle vil snuble. Det betyder også, at nogle vil få svært ved at betale deres husleje og terminer. Det er desværre konsekvensen.</p>
<h2>Oplevelsesøkonomien må holde for – igen</h2>
<p>Igen må vi nok forvente, at oplevelsesøkonomien, kulturlivet, biograferne, restauranter, cafeer med videre endnu en gang må holde for. Når de økonomiske ressourcer skal prioriteres, er det disse brancher, der trods alt sælger luksusgoder, der kommer til at holde for. Det er brandærgerligt, da disse brancher også måtte holde for i tiden med corona-restriktioner. Vi må bare håbe, at det hele bliver bedre på den korte bane, og på den lange bane må vi heppe på – og gøre vores for – den grønne omstilling. Det er herfra, håbet skal komme på sigt.</p>
<p>Den grønne omstilling kommer dog ikke af sig selv, og er heller ikke helt billig, da vi i hvert fald ikke på alle fronter er klar rent teknologisk. Måske man også på den korte bane skal overveje at sende nogle af de ekstra mange penge, som staten får i kassen fra energiafgifter med videre, tilbage til forbrugerne.</p>
<p>På den helt korte bane bør vi måske for en tid skrue ned for de grønne ambitioner og tage ældre teknologier i brug igen – bare mens krigen raser og Europa rejser sig igen. Jeg ved godt, det lyder som en modsætning, men lige nu vil det altså lune i mange sårbare privatøkonomier. Når freden så har indfundet sig, skal der turbo på den grønne omstilling. Afslutningsvist vil jeg bare håbe på at fornuften i sidste ende sejrer, og at våbenhvilen snart vil indtræde.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<ul>
<li><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/privatoekonomi/budget" title="Få overblik over din økonomi med et budget">Gode råd til at lægge budget</a></li>
<li><a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt" title="Kontakt Jyske Bank">Har din økonomi ændret sig? Tag en snak med banken</a></li>
</ul>
</div>

Ruslands angreb på Ukraine har stor betydning for vores økonomi – ikke mindst på grund af de stigende energipriser.

Boligøkonom: Stigende energipriser skaber pres på boligøkonomien

Stigende energipriser sætter boligøkonomien under pres

Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh med en frysende mand i baggrunden

<p>De ekstra penge til krigsflygtningene er også allerede fundet: De skal tages fra ulandsbistanden, og selv om det kortvarigt skaber lidt polemik, er der bred enighed om, at spillereglerne i udlændingepolitikken midlertidigt er ændret. </p>
<p>Nogle uger forsinket har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i dag lanceret et længe ventet udspil til en ny sundhedsreform. Langt de meste er de fleste partier på forhånd enige om, så det skal nok lykkes at lave et bredt forlig om de mere tekniske detaljer. Til gengæld har forslaget om et livstidsforbud for cigaretter til unge, der er født efter 2010, straks skabt større kontrovers. De borgerlige kritiserer forbudstanken.</p>
<p>Endelig er der også fortsat tumult blandt de mindre partier: Enhedslisten kæmper både indadtil og udadtil med at forklare deres umiddelbart modsatrettede ønske om et både mindre og mere forsvar i fremtiden, mens tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen netop har kunnet fejre, at hans nye parti Moderaterne er blevet officielt opstillingsberettiget. Men er der overhovedet plads til Løkke-partiet, nu hvor resten af Folketinget stimler sammen på midten?</p>
<hr />
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen" class="button">Tilmeld dig her</a></p>

Se ugens udgaven af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen.

Sundhedsreform i krigens skygge - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Sundhedsreform i krigens skygge

<p>Blandt kilderne finder du blandt andet Udenrigsministeriet, Virksomhedsguiden, Erhvervsstyrelsen og mange andre.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/erhverv/ukraine" class="button">Gå til overblikket</a></p>
<p> </p>

Vi har samlet en stribe troværdige kilder, som hjælper dig med at overholde sanktionerne.

Ruslands invasion af Ukraine: Nyt overblik over sanktionerne

Krigen i Ukraine - nyt overblik over sanktionerne

<p>I løbet af blot en uge har fronterne flyttet sig fundamentalt på Christiansborg: Ruslands invasion i Ukraine har således skabt en historisk opbakning til markant højere forsvarsbudgetter. De fem partier er enige om at give forsvaret op til 18 mia. kr. mere, hvert år, og det er så svimlende mange penge, at de samtidig har været nødt til at ændre budgetloven for at kunne køre med større underskud fremover.</p>
<p>Vendepunktet kan ikke overvurderes. Om under tre måneder skal vælgerne også til folkeafstemning om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet: Onsdag 1. juni skal danskerne igen stemme om én af de undtagelser, som flertallet hidtil har ønsket at bevare. Men folkestemningen kan være vendt pludseligt. Ja-siden satser på, at krigen i Ukraine vil få danskerne til at droppe forbeholdet. Omvendt er nej-siden allerede fundet de gamle skræmmekampagner om bl.a. en EU-hær frem fra mølposen. Udfaldet er langt fra givet på forhånd.</p>
<p>Strømmen af krigsflygtninge fra Ukraine har også vendt op og ned på udlændingepolitikken. Et bredt flertal er netop blevet enige om en særlov. Men ét parti stikker ud: De Konservative afviste i første omgang at ville give ukrainske krigsflygtninge en hurtigere adgang til Danmark. Partiformand Søren Pape ville ikke være med – indtil folketingsgruppen så alligevel sagde ja. Slingrekursen stiller spørgsmålstegn ved Papes lederevner: Har De Konservatives formand diskvalificeret sig som borgerlige statsministerkandidat under de seneste dages kaos?</p>
<hr />
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen" class="button">Tilmeld dig her</a></p>

Se ugens udgave af BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua

Politisk paradigmeskift - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Politisk paradigmeskift

<p>S-regeringen har foreløbigt klaret sig stærkt gennem krigens første og kaotiske faser, men vanskeligere spørgsmål venter: Hvordan vil statsminister Mette Frederiksen og flertallet i Folketinget reagerer, når de brutale vidnesbyrd om begyndende russiske krigsforbrydelser for alvor presser sig på? Er Danmark parat til at gå videre end våbenhjælp og økonomiske sanktioner?</p>
<p>Krigen i Europa har samtidig været et afslørende øjeblik for de politiske yderfløje. På den ene side, yderst til venstre, giver Enhedslistens Christian Juhl udtryk for opsigtsvækkende forståelse for Putin-regimets angreb. I et interview i dagens Jyllands-Posten udtaler han, at Ukraine har et ansvar for selv at have fremprovokeret krigen. Christian Juhl, som gennem hele sin ungdom var et aktivt og Moskva-tro medlem af DKP, er dog blevet sat på plads af Enhedslistens leder Mai Villadsen. Men måske er det for sent? Forvirringen kan næppe undgå at skade Enhedslisten.</p>
<p>På den anden side, yderst til højre, har Marie Krarup meldt sig ud af Dansk Folkeparti, fordi hun ikke selv mener, at hun har kunnet tale frit om netop Rusland. Krarup har bl.a. betonet, at Danmark har "et kulturelt fællesskab med Rusland", og hun har i flere år argumenteret ihærdigt for, at præsident Putin ikke har "onde intentioner", men snarere skal ses som en allieret. Men det blev for meget for DF's nye formand Morten Messerschmidt. Og dermed bøjer yderfløjene sig bizart nok mod hinanden: DKP'eren Christian Juhl og eks-DF'eren Marie Krarup er tæt på at ende med at stå samme sted.</p>
<hr />
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen" class="button">Tilmeld dig her</a></p>

Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua

Midten træder sammen - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Midten træder sammen

<p>Bl.a. EU og USA er gået sammen om nye sanktioner mod Rusland. Videoen ser på effekten på henholdsvis Rusland og EU-landene. </p>
<p>Sanktionerne begrænser bl.a. den russiske centralbanks muligheder for at understøtte Rublen. Den er allerede faldet markant, og der er risiko for både kraftig inflation og bankkrak.</p>
<p>For EU-landene er udfordringen først og fremmest energiforsyningen. Risikoen for, at importen af energi fra Rusland stopper, er steget, og det kan i yderste konsekvens skade handlen. Den øvrige handel med Rusland ser ud til at ville stoppe fuldstændigt, men dette ser ikke ud til at ville få en voldsom effekt på hverken russisk eller europæisk økonomi.</p>
<p><em>Indslaget er optaget mandag formiddag.</em></p>

Henover weekenden har de vestlige lande indført nye sanktioner mod Rusland. Niels Rønholt giver en opdatering på de økonomiske konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser af sanktioner mod Rusland

Få et overblik - økonomiske konsekvenser af sanktioner mod Rusland

<p>Efter hele fem folketingsmedlemmers netop har meldt sig ud, er Dansk Folkeparti pludselig sunket ned til nu kun at være det syvende største parti i Folketinget. På ved ud af døren retter de fem udbrydere samtidig en skarp, smældende og voldsom kritik af den nye formand Morten Messerschmidt, som de opfatter som både uærlig og alt for højreorienteret. Spørgsmålet er, om det fortsatte kaos er begyndelsen på enden for Dansk Folkeparti - eller om det ligefrem kan vise sig som en fordel for Messerschmidt, at de ældre og mest genstridige kritikere nu selv vælger at gå, så han i stedet kan sætte et nyt, yngre og loyalt hold?<br><br>Endnu mere dramatisk er de seneste døgns udvikling i Ukraine, som sender rystelser gennem dansk politik. Ruslands præsident Putin valgte først at anerkende de to udbryderrepublikker i Østukraine og har dernæst beordret tropper ind over grænsen. Dermed kan Europa stå over for den første krig i mere end en generation. Her i Danmark kan den faretruende krise dog i første omgang komme til at styrke statsminister Mette Frederiksen (S) – i det som kaldes for ‘rally-around-the-flag-‘effekten. I krisetider søger politikerne fra de store partier nemlig sammen. Dog er Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen også trådt karakter: For første gang, måske nogensinde, kan man mærke alvoren og oprigtigheden, når han nu blæser til mobilisering og stigende forsvarsbudgetter.</p>

Ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua.

Alle artikler med tagget ”UKRAINE”