Artikel-tags

<p>Det går op og ned i showbusiness. Det har jeg selv måttet sande, da jeg har nået at fejre kobberbryllup med forudsigelsen om stigende boliglånsrente, før det blev virkelighed. På et tidspunkt følte jeg nærmest, at når jeg forudsagde en stigende rente, så faldt den blot yderligere. Jo, det kræver brede skuldre at mene noget en gang imellem. Sådan er det.</p>
<p>Ser vi på centralbankernes fantasi i forhold til pengepolitiske eksperimenter i nyere tid, så er der ingen grænser. Jeg må i hvert fald erkende, at jeg ikke i min fantasi har været kreativ nok i forhold til, hvad de har fundet på. Som barn fik jeg ellers ofte at vide, at jeg havde en livlig fantasi …</p>
<p>Centralbankfolk har ofte et ry for at være kedelige og falde i med gardinerne, men deres eksperimenter siden finanskrisen i 2008 har på ingen måde været kedelige. Og sandheden i forhold til forventninger og prognoser? Her må læren være den, at hvis bare man siger det samme længe nok, så får man ret på et tidspunkt.</p>
<h2>Renten reagerer på forventning og handling</h2>
<p>Aktuelt er fortællingen så den, at alting stiger og stiger. Det er imidlertid en sandhed med modifikationer. Tag nu bare renten – den er faktisk faldet ganske meget det sidste stykke tid. I hvert fald når vi taler om den lange rente. Årsagen skal findes i balancen mellem nyheder om inflation og recession. En lidt simpel tommelfingerregel er: De lange renter stiger og falder på forventninger til økonomien. De korte renter påvirkes mere af pengepolitisk handling.</p>
<p>I de sidste par uger har data omkring inflation og recession trukket i én retning, nemlig lavere inflation og større sandsynlighed for recession. Det rimer på lavere renter på trods af, at centralbankerne næppe er færdige med at forhøje de pengepolitiske renter og bringe inflationen under kontrol. De lange renter – det man kan kalde den faste 30-årige gammeldags realkredit – er faktisk faldet med en tredjedel, siden den toppede. Det sker altså på forventningen om, at centralbankerne en dag vil begynde at sætte renten ned igen for at stimulere økonomien. Og det går faktisk hurtigt.</p>
<p>Kort før jul havde jeg fornøjelsen af at medvirke i en podcast om renter i anledning af, at vores realkreditlån med 6 % i rente var åbent for tilbud. I sidste uge havde jeg så fornøjelsen af at medvirke i samme program – og nu kunne jeg så fortælle, at 4 %-lånet er tilbage i en attraktiv kurs. Ja, det går hurtigt op og ned i showbusiness.</p>
<h2>Overvej at gå fra 6 % til 4 %</h2>
<p>Da renten var oppe i 6 %, som den har været i nogle omgange i efteråret 2022, så valgte en del boligejere at omlægge deres lån. Er man en af de boligejere, der har et lån med 6 % i rente, så vil jeg sige, at tiden er inde til at overveje, om man skulle konvertere ned igen – til de 4 %.</p>
<p>Lige nu er vi således i den situation, at den gammeldags opkonvertering – totrinsraketten, hvor man først konverterer op i rente, og så ned igen – er en succesfuld manøvre. Her vil en omlægning fra 6 % til 4 % altså betyde, at man ender med en lavere ydelse og en mindre gæld.</p>
<h2>Overvej at gå fra variabel rente til fast</h2>
<p>Andre boligejere valgte en moderne konvertering. Det vil sige en konvertering, hvor de gik skrå – fra fast rente til variabel rente. Nogle af disse boligejere er måske ikke 100 procent komfortable med, at de nu har en variabel rente på deres lån, hvor ydelsen kan stige og falde i takt med, at nyhederne tikker ind på mobilen.</p>
<p>De boligejere skal måske også overveje, om de skal rykke på sig igen. Rentekurven er nemlig meget flad. Det betyder, at forskellen mellem at have variabel rente og fast rente er ganske lille.</p>
<p>Boligejere, der fik rentetilpasset deres lån her den 1. januar, gik over til en rente på godt 3 %. Mod en lille merpris hver måned, så kan disse boligejere nu få deres nattesøvn igen, som følge af det seneste rentefald. Helt aktuelt koster det nemlig omkring 400 kr. netto om måneden pr. lånte million at gå fra variabel til fast rente. Så er man i hvert fald sikker på, hvad man har.</p>
<h2>Fast rente er ikke det værste man har</h2>
<p>Den økonomiske usikkerhed er lige nu enorm, men hvis man lytter til hvad centralbankerne siger, så er de med et af mine yndlingsudtryk meget ”høgeagtige” i deres retorik. Ja, hvis nogen skulle være i tvivl, så synes jeg naturligvis, at høgen er en af de mest prægtige fugle i den danske fauna.</p>
<p>Når man taler om, at centralbankfolk er høgeagtige, så betyder det ikke, at de har en livlig fantasi. Nej, det betyder, at de gerne vil stramme pengepolitikken i form af renteforhøjelser – og dermed bringe inflationen under kontrol. Det svarer til, at centralbankerne vil mindske den økonomiske aktivitet, så efterspørgslen og dermed prisstigningerne aftager.</p>
<p>Mit budskab er derfor, at i det nuværende scenarie er en fast rente ikke det værste, man kan have, og derfor er 4 %- lånet lige nu attraktivt. Men hvad så, hvis renten falder yderligere? Skal man hellere vente på 3,5 %-lånet? Tja, det kan man selvfølgelig godt, men det er en fugl på taget fremfor en sikker i hånden. Usikkerheden om den økonomiske fremtid er enorm, og ingen ved, om 3,5 %-lånet kommer i spil – men 4 %-lånet til en attraktiv kurs, det er en realitet. Lige nu.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan/dit-boliglaan/omlaeg">Hvornår kan det betale sig at lægge lån om?</a></p>
</div>

Med en faldende rente og en flad er det måske en god ide at overveje en ny omlægning af lånet. Bliv lidt klogere på udviklingen og på mulighederne. 

Vaks ved havelågen? Så kan du få et 4 pct.-boliglån

Er du vaks ved havelågen? Så kan du få et 4 pct. boliglån

Boligøkonom Mikkel Høegh foran moderne etagebyggeri

Item 1

Vælg billede

<p>Boligøkonom Mikkel Høegh guider gennem denne særlige konverterings-disciplin:</p>
<h3>Hvad er opkonvertering, og hvorfor opstår muligheden?</h3>
<p>”Med en opkonvertering udnytter man, at renten stiger. Når renten stiger, så falder værdien af obligationerne bag boliglån med lav rente, fordi de er mindre attraktive. Derfor opstår muligheden for at købe sin egen gæld tilbage til et lavere beløb end det, man egentlig skylder. Til gengæld skal man så have et nyt lån med højere rente,” forklarer Mikkel Høegh.</p>
<h3>Hvem er opkonvertering relevant for?</h3>
<p>”Hvis man har et fastforrentet lån med en rente mellem 0,5% og 3,5%, så er det værd at overveje muligheden. Netop nu kan nogle skære 20-25% af deres boliggæld ved at konvertere, og det kan svare til 10 års afdrag,” siger Mikkel Høegh.</p>
<p>”I øjeblikket er opkonvertering ekstra interessant, hvis ens bolig er steget i værdi i de senere år. For så kan en konvertering betyde, at man skærer restgælden ned under 60% af boligens værdi, og så bliver lånet typisk billigere,” tilføjer han.</p>
<h3>Hvad er faldgruberne?</h3>
<p>”Man skal tro på, at renten falder igen, så man senere kan konvertere ned og ende i en god situation med både lav gæld og lav rente. Hvis renten ikke falder, skal man kunne leve med sit nye lån med højere rente. Så man skal have øje for, hvilken total tilbagebetaling man ender på,” siger Mikkel Høegh.</p>
<h3>Hvad skal man opkonvertere til?</h3>
<p>”Man kan opkonvertere til et andet fast forrentet lån. Men hvis man tror på, at renten falder, så giver det mening at lave det, vi kalder en skrå konvertering, hvor man vælger variabel rente. For så får man hurtigst mulig glæde af et rentefald. Men det kræver, at man har en stærk økonomi, og at man ikke ligger søvnløs over, at huslejen svinger. Skrå konvertering er en risikoforøgende konvertering,” forklarer boligøkonomen.</p>
<h3>Kommer renten til at falde igen?</h3>
<p>”Vores vurdering er, at de faste boligrenter har toppet, fordi inflationen falder tilbage, og at vi nu kigger ind i en recessionsdagsorden, hvor de lange renter vil falde lidt tilbage i løbet af 2023. Men jeg vil gerne understrege, at usikkerheden er enorm,” siger Mikkel Høegh.</p>
<p>Husk, at du kan se dine muligheder i mobilbanken under <em>Bolig </em>i menuen, og bruge appen <em>Bedste Lån</em> til at se beregninger og overvåge mulighederne. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan/dit-boliglaan">Læs mere om, hvordan du kan optimere dit boliglån</a></p>

Renterne er steget i år. Det giver mulighed for at lave en opkonvertering af dit boliglån. Boligøkonom Mikkel Høegh guider dig gennem konverteringsdisciplinen. 

Overvejer du at omlægge dit boliglån? Få gode råd om konvertering

Boligøkonomen om opkonvertering

<p><strong><em>Hvis vi nu starter helt oppe i helikopteren, hvad betyder de stigende renter og et stigende inflationsniveau så for den almindelige danske boligejers realkreditlån?</em></strong></p>
<p>"Den stigende inflation betyder, at særligt de lange renter er steget. Det betyder, at det er blevet dyrere at hjemtage et fastforrentet lån. Har man allerede et fastforrentet lån, så mærker man det ikke, idet renten jo per definition er fast. Men når renten går op, så falder kursen på de bagvedliggende obligationer, og det giver muligheder. Da kursværdien af ens gæld vil være faldet, kan man vælge at indfri sin gæld til et mindre beløb. Typisk kan gælden reduceres med omkring 15 pct. alt afhængigt af, hvilket lån man har."</p>
<p><strong><em>Da du skrev en blog om opkonvertering tilbage i juni, kom du blandt andet ind på fænomenet ’skrå konvertering’ – det at gå fra en fast rente til en variabel rente. Hvordan ser du på den mulighed i dag?</em></strong></p>
<p>"Skal man konvertere som følge af en rentestigning, er den skrå konvertering fra fast til variabel rente stadig den mest oplagte i mine øjne. Jeg tror, jeg har kaldt det for en moderne konvertering. Årsagen er, at ved en klassisk opkonvertering til højere rente, så skal man vente på rentefald og konvertere ned igen, for at man er helt hjemme. Ved at lave en såkaldt skrå konvertering, så sparer man en konvertering, idet renten automatisk falder med ned på de variabelt forrentede lån. Man skal dog altid være opmærksom på det med småt – og det med småt er her, at man ændrer sin risikoprofil. Har man en høj belåning i forhold til sin indkomst, så er en klassisk opkonvertering mere oplagt."</p>
<p><strong><em>Dengang skrev du også, at opkonvertering ikke er for alle – og derfor ikke er en folkesport. Du kalder den også for en spekulativ konvertering. Men for hvem kan en opkonvertering så være interessant?</em></strong></p>
<p>"Konvertering op i renten giver mulighed for at få en lavere gæld, men samtidig accepterer man en højere ydelse ved en klassisk opkonvertering – eller en ændret risikoprofil ved en skrå konvertering. Det skal man have råd til. Gevinsten viser sig først for alvor, når renten falder tilbage igen. Har man ikke ro på sig, mens man venter, så skal man lade være. Ingen kender renten, og dens veje er nogle gange uransagelige. Derfor har økonomer over en bred kam i årevis taget fejl af renteudviklingen. Og det kan ske igen."</p>
<p><strong><em>Der er også lige det med timingen, som du siger er af afgørende betydning, når man skal konvertere sit lån. Men hvordan ved man, hvornår timingen er perfekt</em>?</strong></p>
<p>"Timingen er det vanskelige – hvornår renten topper eller er på bunden. Hvis vi bare vidste det, så kunne vi tjene rigtigt mange penge. Desværre har renteudviklingen overrasket os mange gange, både i den ene og den anden retning, og det vil den blive ved med at gøre. Så hvis man vil reducere sin gæld, så er man nødt til på et tidspunkt at hakke til."</p>
<p><strong><em>Hvad er så den smarte konvertering, her hvor vi nærmer os udgangen af 2021?</em></strong></p>
<p>"Den oplagte konvertering er at omlægge sit 0,5 pct. lån eller 1 pct. lån til et lån med variabel rente. Umiddelbart er forventningen, at inflationen i denne omgang er midlertidig. Falder den tilbage, så tænker jeg, at markederne måske har taget lidt meget forskud på glæderne. For eksempel er den del af prisstigningen, som er drevet af prisen på brugte ting, formentlig forbigående. Men noget af prisstigningen vil naturligvis bide sig fast som permanent højere priser og samtidig sætte sig i lønningerne. Inflation måler dog per definition en ændring – tingene bliver ikke ved med at stige i det uendelige."</p>
<p><a href="/jyskebank-dk/nyheder/privatoekonomi/skal-skal-ikke-konvertere-op-i-rente" title="Skal, skal ikke … konvertere op i rente?">Læs mere om opkonvertering i Mikkel Høeghs blog fra 28. juni</a></p>
<p> </p>

Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh svarer på aktuelle spørgsmål om konverteringsmuligheder.

Alle artikler med tagget ”SKRÅ KONVERTERING”

Er du vaks ved havelågen? Så kan du få et 4 %-boliglån

Boligøkonomen om opkonvertering

Rentestigning og inflation peger mod en skrå konvertering