Artikel-tags

<p>Er du eller skal du snart på folkepension, så skal du ikke længere bekymre dig om reglerne for arbejdsindtægt i forhold til folkepension. Tager du fx et par timer som julehjælp, eller har du faste aftaler som havemand, så vil din indtægt ikke længere blive modregnet i folkepensionen. Det samme gælder, hvis du vælger at blive i en halv- eller heltidsstilling.</p>
<p>Det er resultatet af en lov, der er vedtaget i Folketinget den 1. juni 2023. En lov, der kort fortalt afskaffer indtægtsregulering af egen arbejdsindtægt i folkepensionen.</p>
<p>Loven gælder fra 1. januar 2023. Det betyder, at hvis din folkepension i år er nedsat på grund af en forventet arbejdsindtægt – så vil du få en tilbagebetaling i 2024, når folkepensionen reguleres.</p>
<p>Fra 2024 vil din månedlige udbetaling af folkepension være beregnet ud fra de nye regler.</p>
<h2>Hvad betyder det for dig, som fortsætter med at arbejde?</h2>
<p>Hvis du vælger at arbejde, efter du har opnået alderen til folkepension, så vil du få udbetalt din folkepension ved siden af din arbejdsindkomst.</p>
<p>Hvis du nu allerede er stoppet på arbejdsmarkedet, så kan du faktisk vælge at starte op på arbejdsmarkedet igen – og forsætte med at få din folkepension uden modregning for arbejdsindkomster.</p>
<h2>Anden indkomst kan nedsætte folkepensionen</h2>
<p>Har du anden indkomst end arbejdsindkomst, så vil den indkomst fortsat blive modregnet i dit pensionstillæg som hidtil. Anden indkomst kan fx være pensionsudbetalinger, positiv kapitalindkomst og udbytte ud over 5000 kr. for enlige.</p>
<p>Anden indkomst kan også være hævninger fra din virksomhedsskatteordning, hvis den anses for at være passiv. Borger.dk beskriver forskellen på at være passiv og aktiv i virksomheden således: <em>Du er aktiv i driften af din virksomhed, hvis du selv udfører opgaver i virksomheden.</em></p>
<p>Der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse, som beskriver, hvilke indkomster der indgår i begrebet ”indtægt ved personligt arbejde”.</p>
<h2>Opsat folkepension er ikke længere attraktiv</h2>
<p>Mange har hidtil benyttet sig af ’opsat folkepension’. Her vælger du at udskyde starttidspunktet for din folkepension, mod at du så får udbetalt en højere folkepensionen. Et såkaldt ventetillæg.</p>
<p>Her er det en forudsætning, at du opfylder et beskæftigelseskrav på mindst 750 arbejdstimer pr. år. Opsættes pensionen kun en del af året, gælder beskæftigelseskravet forholdsmæssigt.</p>
<p>Men da arbejdsindtægter ikke længere påvirker folkepensionen, så vil denne mulighed ikke længere være attraktiv.</p>
<h2>Den skattefri seniorpræmie</h2>
<p>Du opnår en ekstra gevinst, hvis du bliver på arbejdsmarkedet de første to år som folkepensionist.</p>
<p>Du har mulighed for en skattefri seniorpræmie, hvis du er født 1. januar 1954 eller senere, og du er i beskæftigelse i de 12 første måneder efter, at folkepensionsalderen er nået. Du skal i løbet af det første år arbejde mindst 1.560 timer. Enten som lønmodtager eller som selvstændig. Den skattefri seniorpræmie udgør 45.415 kr. (2023-tal). <br /><br />Hvis du også arbejder i det andet år efter folkepensionsalderen, kan du få yderligere en seniorpræmie på 27.033 kr. (2023-tal). Samme beløb kan du opnå, hvis du først starter med at arbejde i det andet år.</p>
<h2>Det gode liv kræver et godt overblik</h2>
<p>Fortsætter du med at arbejde, så du opnår en overskudslikviditet, så kan du med fordel indbetale på en aldersopsparing. Udbetalingen herfra vil ikke give modregning i din kommende folkepension.</p>
<p>Hvis du sidder og tænker, at mulighederne er mange – så hvad er bedst for dig?  Ja, så vil jeg anbefale, at du kontakter din rådgiver og får udarbejdet en formueplan. På den måde kan du få skabt et overblik – og med overblik kan du træffe de bedste beslutninger. På din vej mod det gode liv.</p>
<p><a href="https://jb.jyskebank.dk/web/faces/public/exo/nyhedsbrev" class="button">Bliv klogere på økonomi, samfund og tendenser med Jyske Bank Nyt</a></p>

Folketinget har vedtaget en lov, som betyder, at pensionister kan arbejde, uden at få deres arbejdsindkomst modregnet i folkepensionen.

Nu kan pensionister arbejde uden modregning

Nu kan pensionister arbejde uden modregning. Ændrer det dit liv?

Item 1

<p>Med nytåret i bakspejlet er vi godt på vej mod lysere tider. Men inden 2023 kommer for godt i gang, så er det en god ide, at du får gennemgået dit budget og set nærmere på dine faste betalinger. Der kan være nye betalinger, som er kommet til – eller betalinger, som falder væk. Jeg plejer at stille mig selv spørgsmålet: Har jeg glæde af dette abonnement, eller skal det opsiges? <br /><br />Når udgifterne så er tilpasset min nye ’virkelighed’, så kan jeg gå videre med at se på mine indtægter – herunder om mine opsparinger skal justeres. Her spiller det en vigtig rolle, at der med skiftet til det nye år er kommet en række ændringer af pensionsreglerne. Det er de ændringer, jeg vil beskrive her.</p>
<h2>Nye regler for pensionister med en partner i arbejde<strong><br /></strong></h2>
<p>Som pensionist har du indtil i år oplevet, at din pension blev påvirket af din partners indkomst – uanset om du selv er på folkepension, førtidspension eller seniorpension. Men det ændrede sig 1. januar i år, så nu bliver du ikke længere modregnet for din partners arbejdsindtægter. <br /><br />Det betyder, at uanset hvor stor lønindkomst din ægtefælle eller samlever har, så påvirker det ikke dit folkepensionstillæg. Det er kun din ægtefælle eller samlevers øvrige indtægter, der kan påvirke dit tillæg, fx deres indtægter fra ATP, arbejdsmarkedspensioner, private pensioner, kapitalindkomst og aktieindkomst.</p>
<h2>Seniorpræmie og lovforslaget der forsvandt</h2>
<p>En analyse fra Danmarks Statistik og ATP i 2020 viser, at flere og flere har en erhvervsindkomst sideløbende med deres folkepension. Det kan føre til en modregning i pensionen fra det offentlige.<br /><br />I 2022 var der ellers et lovforslag fremme om, at man ikke længere skulle modregnes for egen arbejdsindtægt. Men det lovforslag faldt bort i forbindelse med folketingsvalget. Og i skrivende stund er det uvist, om den nye SVM-regering tager lovforslaget fra 2022 frem igen. <br /><br />Som reglerne er i dag, bliver der modregnet i pensionstillægget, hvis du arbejder og tjener mere end 122.004 kr. om året. Arbejder du endnu mere og tjener over 359.200 kr. om året, så bliver der desuden modregnet i folkepensionens grundbeløb.</p>
<p>Fortsætter du med at arbejde, så kan du til gengæld glæde dig over de gældende regler om seniorpræmie. Du kan nemlig opnå en skattefri seniorpræmie for både det første og det andet år, du vælger at arbejde videre efter folkepensionsalderen. Her i 2023 er præmien på 45.415 kr. for dit første ’ekstra’ år efter folkepensionsalderen og 27.033 kr. for det andet år. <br /><br />Vær opmærksom på, at timekravet for at opnå seniorpræmien er på mindst 1.560 løntimer inden for de 12 måneder. Det svarer til et gennemsnit på 30 timer om ugen.</p>
<h2>Aldersopsparing med nye muligheder</h2>
<p>Aldersopsparing er en fordelagtig ordning til pensionsopsparing, hvor du hverken skal betale skat eller afgift, når du vælger at få pengene udbetalt til pension. Der er desuden en lav afkastbeskatning på 15,3%, og endelig er det værd at nævne, at udbetalingerne ikke modregnes i folkepensionstillægget modsat udbetalinger fra ratepension og livrente. Til gengæld for disse fordele får du ikke fradrag for dine indskud.<br /><br />Når tiden er inde til udbetaling, så bestemmer du selv, om du vil have hele beløbet udbetalt på én gang eller over flere omgange. Udbetalingen skal dog ske inden 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, medmindre du vælger at tage den som en løbende udbetaling. Hvis du gør det, så kan du forlænge ordningens levetid med op til 10 år.<br /><br />Fra 1. januar er der ændret på indbetalingsmuligheden, så det nu er muligt at indbetale op til 8.800 kr. om året. Den tidligere grænse var 5.500 kr., så der er tale om en markant forhøjelse.<br /><br />Bemærk også, at du med 7 år eller mindre til folkepensionsalderen kan indbetale op til 56.900 kr. pr. år, medmindre du har startet udbetaling af en fradragsberettiget pensionsordning med løbende udbetaling.  Her var reglerne tidligere 5 år før folkepensionsalderen, og samtidig er beløbet hævet en smule.</p>
<h2>I tvivl – så tal med din rådgiver</h2>
<p>Det er min oplevelse, at der ikke er mange som forventer, at de kan indbetale det høje beløb på deres aldersopsparing, efter de har nået folkepensionsalderen. Men du kan glæde dig over, at du kan fortsætte indbetalingen til og med det år, hvor du starter udbetaling af en fradragsberettiget pensionsordning med løbende udbetaling.<br /><br />Har du ikke en aldersopsparing, eller er du i tvivl om, hvilken pensionsopsparing der er den rigtige for dig, så er mit bedste råd altid det samme: Få en god snak med din rådgiver. Så kan I sammen finde den opsparingsordning, som passer bedst til dig.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/pension/produkter/aldersopsparing">Hvad er en aldersopsparing?</a></p>
</div>

Det nye år har bragt nye pensionsregler, som det er værd at kende til. Der ernye indbetalingsmuligheder og nye regler, der har indflydelse på udbetalingerne.

Formueøkonomen: Bliv dus med de nye regler for pensionsopsparing

Bliv dus med de nye regler for pensionsopsparing

Formueøkonom Bettina Brask. I baggrunden Silkeborg Langsø

<p>Jeg kender en folkeskolelærer på 72 år, som cykler glad til skolen hver dag for at undervise sin klasse fuld af forventningsfulde elever. Når han fortæller om ’sine børn’ i skolen, så mærker jeg, hvordan han brænder for sit arbejde og nyder dagene og timerne i klasseværelset.</p>
<p>Du kender sikkert også en folkepensionist, som stadig er i arbejde – i få eller mange timer hver uge. For der er flere som vælger at fortsætte med at arbejde, selvom de har nået folkepensionsalderen.</p>
<h2>Vi er mange, der ønsker at fortsætte</h2>
<p>I 2017 var 18 % af danskerne stadig i arbejde efter de havde rundet de 67 år. Det viser tallene i en rapport fra VIVE (Viden til velfærd). Tænker du nu, at de nok kun arbejder i få timer, så vil du blive overrasket over at læse, at 57 % af dem arbejdede i mere end 30 timer om ugen. Som selvstændige eller som lønmodtagere.</p>
<p>Dansk Erhverv har også lavet en spændende analyse om emnet. Den er fra 2021 og viser, at 52 % af os forventer fortsat at arbejde, efter vi har nået folkepensionsalderen – hvis ellers helbredet tillader det.</p>
<p>For mig er der da heller ingen tvivl. Jeg er en af de 52 %, som gerne vil fortsætte med at have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg er sikker på, det er med til at holde en frisk og i gang. Så må jeg se til den tid, hvor mange timer arbejdslivet vil fylde.</p>
<h2>Der er flertal for en belønning</h2>
<p>Her i januar har regeringen lavet en politisk aftale med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, som skal få endnu flere til at blive længere på arbejdsmarkedet.</p>
<p>Aftalen går ud på, at skolelæreren og andre pensionister ikke længere vil få deres arbejdsindtægt modregnet i folkepensionen, hverken i deres egen eller i ægtefællens. Aftalen er indgået, men er ikke vedtaget ved lov i Folketinget, så skolelæreren må spændt afvente, om belønningen kommer.</p>
<p>Men hvordan er skolelærerens muligheder så i dag, når han arbejder ved siden af livet som pensionist?</p>
<h2>Udsæt din folkepension og få en bonus</h2>
<p>Skolelæreren – og andre i samme situation – bør starte med at overveje, om han ønsker at starte sin folkepensionen, mens han stadig er i arbejde, eller om han hellere vil udsætte (i lovsprog ’opsætte’) udbetalingen, indtil han holder med at arbejde. Og blive belønnet med en bonus.</p>
<p>Hvis du er 67 år i 2022 og udskyder din pension med 12 måneder, så bliver den udbetalte folkepension forhøjet med et tillæg på 6 % i resten af levetiden. En bonus, der kaldes for et ’ventetillæg’.</p>
<p>I stedet for en livsvarig forhøjelse kan man vælge at få sin bonus i form af et højere månedligt tillæg til folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg i 10 år – eller som et engangstillæg til grundbeløbet plus et højere pensionstillæg i 10 år. Det er et regnestykke, den enkelte må vurdere ud fra sin situation – måske i samråd med en rådgiver.</p>
<p>En anden ting, du bør tage med i overvejelserne, er dine gener. Er du ud af en familie, hvor I typisk bliver gamle eller ej? Udbetalingen af ventetillægget ophører nemlig ved dødsfald, og den mistede "bonus" udbetales ikke til arvingerne.</p>
<p>For at udsætte din folkepension, skal du opfylde et krav om mindst 750 arbejdstimer om året. Hvis du vælger kun at udskyde folkepensionen en del af året, så gælder kravet forholdsmæssigt.</p>
<h2>Der er også en skattefri seniorpræmie</h2>
<p>Foruden ventetillægget, er der en anden økonomisk gulerod til dem, der vælger at arbejde videre efter folkepensionsalderen: en skattefri seniorpræmie.</p>
<p>Skolelæreren er født i 1949 og får desværre ikke den skattefri seniorpræmie – det kræver nemlig, at man er født 1. januar 1954 eller senere. Opfylder du det, og er du i beskæftigelse i de 12 første måneder efter at have rundet folkepensionsalderen, så vil du opnå et skattefrit beløb på 44.221 kr. Fortsætter du yderligere ét år, så kan du sætte ekstra 26.322 kr. ind på kontoen. Du skal dog opfylde timekravet på 1.560 timer om året.</p>
<p>Hvis du nu allerede er gået på pension – men overvejer at genoptage arbejdet – så kan du også opnå den skattefrie seniorpræmie.</p>
<h2>Hvad betyder din lønindkomst for din folkepension?</h2>
<p>Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Det årlige grundbeløb i 2022 er på 78.564 kr., og der begynder først en modregning, hvis arbejdsindtægten er på mere end 348.700 kr.</p>
<p>Anderledes er det med pensionstillægget, som i 2022 er på 89.664 for enlige og 45.600 kroner for par. Her vil de første 122.004 kr., du tjener i arbejdsindkomst om året, ikke påvirke dit pensionstillæg. Det er dog vigtigt at vide, at tillægget ikke alene påvirkes af arbejdsindtægter, øvrige indkomster, som fx løbende pensionsudbetalinger, tæller også med.</p>
<p>For enlige begynder modregningen ved 89.700 kroner. For gifte er grænsen 179.700 kr. Vær opmærksom på, at tillægget også påvirkes af en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter.</p>
<p>Sådan er reglerne altså i 2022 – men hvis regeringens aftale med de omtalte partier bliver til virkelighed, så vil der ikke længere være modregning i hverken grundbeløb eller tillæg fra den 1. januar 2023.</p>
<h2>Jeg får andre muligheder end skolelæreren</h2>
<p>Nu er der stadig mange år, til jeg når folkepensionsalderen – men jeg glæder mig til at se, hvilke muligheder jeg får til den tid. De bliver helt sikkert væsentligt anderledes end skolelærerens, for der er stort fokus på området i disse år.</p>
<p>I første kvartal af 2022 kommer der således en rapport fra ’Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning’, som bl.a. ser nærmere på, om systemet understøtter seniorer i at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de kan og har lyst.</p>
<p>Jo, 2022 bliver spændende på pensionsområdet. Jeg vil følge udviklingen tæt, og jeg skal nok gøre dig klogere på de kommende muligheder, så du nemt kan træffe beslutningerne til det gode liv.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/pension/raadgivning/paavejpaapension" class="button">Sådan planlægger du din pension</a></p>

Stadig flere danskere vælger at blive på arbejdsmarkedet, efter de har nået folkepensionsalderen. Formueøkonom Bettina Brask ser nærmere på mulighederne

Alle artikler med tagget ”SENIORPRÆMIE”

Nu kan pensionister arbejde uden modregning. Ændrer det dit liv?

Bliv dus med de nye regler for pensionsopsparing

Læreren på 72 år arbejder glad videre – det vil jeg også