Artikel-tags

<p><strong>Opsparingskonto </strong>giver 1,5% i variabel rente af hele saldoen, hvis du lader pengene stå på kontoen i mindst seks måneder.<br><strong>Rentegaranti </strong>giver 2,0 % i fast rente af hele saldoen – her er pengene bundet i et år.</p>
<p>Der er ikke minimums- eller maksimumsindskud på hverken Opsparingskonto eller Rentegaranti.</p>
<p><a tabindex="-1" href="https://www.jyskebank.dk/privat/konti/opsparing/opsparingskonto">Læs mere</a></p>
<p>Begge opsparingsmuligheder har været lukket for indskud i en længere periode. Den aktuelle renteudvikling har dog gjort det muligt at genåbne for indskud på eksisterende konti og oprettelse af nye.</p>
<p>Dermed får privatkunder igen mulighed for at få en god rente på indlånskonti.</p>

Jyske Bank åbner igen for attraktive opsparingsmuligheder for privatkunder som alternativ til at have penge stående på anfordringskonto.

Jyske Bank genåbner opsparingsprodukter

Stigende renter får Jyske Bank til at genåbne opsparingsprodukter

Item 1

<p>Til trods for at jeg lige er mødt ind på en mørk og kold efterårsmorgen, så er jeg egentlig i meget godt humør. Da jeg læser dagens nyheder, kan det dog ikke overraske mig, at forbrugertilliden er all time low. Forbrugertilliden, som er befolkningens syn på den økonomiske fremtid, har således aldrig været lavere, og de såkaldte 100 års-hændelser med store konsekvenser for økonomien synes nu at komme med ti års mellemrum. <br><br>Men skulle vi nu ikke lige tage at spise brød til og holde humøret oppe. Lad mig tage tre historier om boligmarkedet fra dagens aviser – og så prøve at tage nuancerne med.</p>
<h2>De fleste kan godt klare et udsving</h2>
<p>Den første historie handler om rentesmæk til boligejerne. Denne nyhed er skrevet med ’breaking’ – dvs. rød skrift på gul baggrund. Ja, vi har fået de kraftigste rentestigninger på boliglån i ganske mange år. Der er ingen tvivl om, at de stigende renter gør ondt. Det bremser vores økonomi op, hvilket jo også er meningen med hele manøvren. Det er de stigende renter, der skal bremse økonomien, så efterspørgsel og udbud passer til hinanden, og vi dermed undgår tårnhøj inflation. <br><br>Når det er sagt, så tror jeg, at mange vigtige nuancer går tabt, fordi vi glemmer niveauet. Boligejere, der i dag har lån med variabel rente, er som minimum godkendt til at kunne sidde med lån på 4 pct. Der bør derfor være plads til, at størsteparten kan klare udsving i renten fra nul til 3 pct. <br><br>Det er også værd at holde sig for øje, at da vi kom fra den høje rente og endte med en variabel rente på 3 pct. – ja, dengang syntes aviserne at være fulde af historier om, at det var fantastisk, at den korte rente kunne blive så lav. Husk på, at den 1-årige rente var oppe over 6 pct. i perioden op til finanskrisen, og dengang var boligejerne langt mere forgældede end i dag, hvor den gennemsnitlige belåning hos de danske boligejere er på et historisk lavpunkt. Vi står således et godt sted til at modvirke rentestigninger. <br><br>En vigtig lektie efter finanskrisen var konsolidering, det har danskerne taget til sig – og langt flere har afdraget på deres lån under det seneste opsving. Det kommer os alle til gavn nu.</p>
<h2>Antallet af tvangsauktioner er ikke alarmerende</h2>
<p>Den næste avis i min daglige bunke har en historie om, at vi vil komme til at se en fordobling af antallet af tvangsauktioner. Enhver tvangsauktion er ubehagelig for alle parter, og bestemt ikke noget man ønsker for selv sin værste fjende. Der er ingen tvivl om, at antallet af almindelige fri handler på boligmarkedet er gået voldsomt ned, og at der helt sikkert vil være boligejere, som kommer i økonomiske problemer.  <br><br>En stor del af det, der historisk driver antallet af tvangsauktioner, er såkaldte sociale begivenheder, som fx alvorlig sygdom, død eller at man mister sit arbejde. De fleste ting er ikke specielt konjunkturfølsomme, men det er ledigheden. Der er ingen tvivl om, at ledigheden kommer til at stige, men udgangspunktet er altså en tårnhøj beskæftigelse. Selv hvis det skulle gå helt galt, og der kommer forøgelse af ledigheden på 200.000 personer, så vil vi være tæt på et beskæftigelsesniveau, der minder om højkonjunktur. Så helt galt går det næppe. <br><br>I den forbindelse skal man huske på, at der aktuelt er omkring 100 tvangsauktioner om måneden. Det tal er kun set lavere, da byretterne var lukket ned af corona. En fordobling vil altså betyde omkring 200 tvangsauktioner om måneden, og i historisk perspektiv og i en økonomisk krise er det et lavt niveau. Under kartoffelkuren i 80’erne var der omkring 1.700 tvangsauktioner om måneden, og da finanskrisen var værst, var der omkring 500. Så mon ikke 200 om måneden går – selv om at en tvangsauktion aldrig er noget, nogen ønsker sig. <br><br>Jeg anerkender fuldt ud, at en fordobling lyder vildt, men husk nu igen på niveauet. Procentregning er meget taknemmelig, det tror jeg de fleste, der skal skabe en overskrift, ved.</p>
<h2>Boligpriserne falder – men er stadig høje</h2>
<p>Dagens sidste nyhed handler om, at boligmarkedet er i frit fald, og at prisfaldene vil fortsætte hen over vinteren. Det vil de formentlig, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi vil se prisfald på 10 pct. eller mere i nogle af de geografier, der bliver hårdest ramt. Det er måske dagens mest reelle nyhed trods alt. Boligprisfald er ikke godt og får ofte den betydning, at danskerne holder igen på forbruget. Det giver en lang række afsmittende effekter. <br><br>Får vi et prisfald på 10 pct., så vil boligpriserne i Danmark dog fortsat være højere, end før corona brød ud. Så selv i det lys bør det ikke betyde, at det er nødvendigt at male fanden på væggen. Det bliver værst for dem, der netop har købt på toppen. Mange af de boligkøbere, der vil blive hårdt ramt, vil være unge købere med lav friværdi. <br><br>Netop denne gruppe er dog begunstiget af, at de over tid skal opgradere deres boliger. Relativt vil bytteforholdet mellem mindre lejligheder og større familieboliger nemlig blive bedre i en nedtur på markedet, og samtidig vil denne gruppe over tid have stigende indkomster. Sidst men ikke mindst skal gælden betales tilbage nominelt, derfor er netop unge mennesker med relativ høj gæld bedre stillet end så mange andre, når inflationen er høj. <br><br>Denne blog er ikke skrevet for at negligere krisen eller anfægte, at vi står over for en vanskelig tid. Den er skrevet for at vise nogle af de mange nuancer, der ofte mangler i jagten på gule overskrifter. For jo, vi står i en økonomisk krise, men udgangspunktet gør heldigvis, at vi ikke står over for en ’100 års-hændelse’.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2 class="banner-rounded">Læs mere</h2>
Abonnér på <a rel="noopener" href="https://jb.jyskebank.dk/web/faces/public/exo/nyhedsbrev" target="_blank" title="Jyske Bank Nyt">Jyske Bank Nyt</a> – et nyhedsbrev der gør dig klogere på økonomi, samfund og tendenser<br>Besøg <a href="https://www.jyskebank.dk/bolig" title="Bolig - Jyske Bank">Bolig-siderne på jyskebank.dk</a></div>

I sin blog ser Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh nærmere på aktuelle avishistorier om boligmarkedet – med et mere nuanceret og mindre sensationspræget blik.

Boligøkonomen: Jagten på gule overskrifter dræber alle nuancer

Boligmarkedet: Jagten på gule overskrifter dræber alle nuancer

Boligøkonom Mikkel Høegh, en stak aviser, eksempler på gule overskrifter med negative bolighistorier

<p>Accelererende inflation og store rentestigninger har fremrykket konjunkturnedgangen i dansk økonomi. Med stor sandsynlighed er krisen her allerede, og vi har formentlig stagflation lige nu med negativ vækst og stigende inflation på samme tid.</p>
<p>Vi forventer, at BNP-væksten falder fra 4,9 % i 2021 til 2,2 % og -0,6 % i hhv. 2022 og 2023 efterfulgt af en vækst på 1,0 % i 2024. Ligesådan forventer vi, at både beskæftigelsen og boligpriserne falder fra nu og gennem hele 2023.</p>
<p>Læs meget mere i Jyske Banks nye prognose for dansk økonomi, som indeholder disse afsnit:</p>
<ul>
<li>Inflationskrisen</li>
<li>Uhørt reallønstab og højere renter</li>
<li>Energikrise i Europa</li>
<li>Boligmarkedet står for skud</li>
</ul>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/wps/wcm/connect/jfo/daaf5856-fd65-4362-a0bd-f46ed2e5ab1c/danskokonomi_sep.pdf?MOD=AJPERES&amp;CACHEID=ROOTWORKSPACE.Z18_P20418S0N05640Q0MBPDFT1PE7-daaf5856-fd65-4362-a0bd-f46ed2e5ab1c-oedy1-B" target="blank" class="button">Læs hele prognosen</a></p>

Jyske Banks prognose for dansk økonomi vurderer, at accelererende inflation og store rentestigninger har fremrykket konjunkturnedgangen.

Konjunkturnedgangen er her allerede - Prognose for dansk økonomi

Prognose for dansk økonomi: Konjunkturnedgangen er her allerede

<p>Efter mange år med høje stigninger i boligpriserne viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks nu, at salgspriserne falder. Endda for anden måned i træk. I juli faldt prisen på ejerlejligheder 1,5% og august 1,6%. Prisen på villaer og rækkehuse er faldet med 1% i juli måned og 0,5% i august.</p>
<p>Boligøkonom Mikkel Høegh forklarer, hvorfor priserne falder, og kommer med et godt råd til både boligkøbere og -sælgere.</p>
<h2>Hvorfor falder boligpriserne?</h2>
<p>”Det er de stigende renter, der viser sit grimme ansigt. Når man skal låne til en bolig, tager banken udgangspunkt i den faste rente. For et år siden var den 1%, nu er den 5%, så boligkøbere bliver simpelthen godkendt til at låne et lavere beløb. Derfor køber de billigere boliger eller forhandler prisen ned. Og det giver prisfaldet.</p>
<p>De stigende energipriser trækker lidt i samme retning, fordi de spiser af det rådighedsbeløb, en køber har. I Danmark er der dog også noget, der trækker i den anden retning og holder priserne oppe: Vi har et lavt udbud af boliger og høj efterspørgsel, som holder priserne oppe, og det tager faktisk brodden lidt af rentestigningerne,” forklarer Mikkel Høegh.</p>
<h2>Bliver det værre?</h2>
<p>”Ja. Der er ikke tvivl om, at der kommer yderligere prisfald. Tingene skal tilpasse sig. De største prisfald vil dog komme de steder, hvor priserne også er steget mest i de senere år. </p>
<p>I den nærmeste fremtid spiller sæsonmønstre også ind: Boligmarkedet har det altid lidt sværere i den mørke tid, og nu kan vi så lægge høje renter og energikrise oveni,” siger Mikkel Høegh.</p>
<h2>Hvad skal man gøre som køber?</h2>
<p>”Som kommende boligkøber skal man egentlig bare være fornuftig: Købe efter sit behov og tænke langsigtet, for så retter boligmarkedet sig. Hvis man har tidshorisont på mindst 5-10 år, så skal det nok gå,” siger Mikkel Høegh.</p>
<h2>Hvad skal man gøre som sælger?</h2>
<p>”Som sælger skal man desværre være meget realistisk. Man ser måske, at naboen har solgt bolig til en høj pris, og vil have det samme eller mere. Men det kan bedre betale sig at være realistisk fra start end at slå af prisen undervejs. Al erfaring viser, at man ender med at få en lavere pris, hvis man starter højt og slår af, sammenlignet med en skarp pris fra start og et hurtigt salg,” forklarer Mikkel Høegh.</p>
<h2>Er det godt eller skidt, at boligpriserne falder?</h2>
<p>”Ingen af delene. Vi er bedst tjent med stabile boligpriser. For når der er høje stigninger, så er der også store fald, og samfundet har en tendens til at gå lidt i stå, når boligpriserne falder. Set i det lys er det OK med en lille opbremsning nu, for boligmarkedet har været lidt foran lønudviklingen.</p>
<p>Vi maler heller ikke fanden på væggen. Økonomien er stærk, og vi har en høj beskæftigelse, så vi er i en god situation i forhold til, hvordan det var op til finanskrisen," siger Mikkel Høegh.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Se også</h2>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan/kurser">Realkreditkurser</a><br /><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig">Jyske Banks boligunivers</a></p>
</div>

Boligøkonom Mikkel Høegh forklarer, hvorfor priserne falder, og kommer med et godt råd til både boligkøbere og -sælgere.