Artikel-tags

<p>”Den havde jeg ikke lige set komme. Men det er jeg meget, meget stolt over”, siger René Birch.</p>
<p>De 100.000 kroner, der følger med prisen, har René Birch doneret videre til køretøjer til Ukraine.</p>
<p>René Birch solgte i 2021 sit livsværk Birch Ejendomme og valgte at geninvestere provenuet i en række aktiviteter, som har skabt nye arbejdspladser i Silkeborg-området.</p>
<p>Det handler i særdeleshed om etableringen af en fabrik, der udvikler og producerer elementer til kvalitetsboliger med lavt CO2-aftryk.</p>
<p>I efteråret 2023 indvies en ny fuldautomatiseret produktionshal, baseret på den nyeste robotteknologi, som har potentialet til at kunne udbredes til områder i verden, hvor behovet for effektiv og bæredygtig genopbygning af boligbyggeri er stort.</p>
<p>René Birch har desuden vist et særligt socialt ansvar over for medborgere, der har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Om prisen</h2>
<p>Jyske Banks Havkattepris blev stiftet i 2022 for at markere 40-året for bladtegner Kurt Westergaards tegning i Jyllands-Posten. Her blev Jyske Bank symbolsk fremstillet som en havkat i hyttefadet på grund af modet til at tænke og handle anderledes – og dermed ilte vandet for alle. Prisens formål er netop at hylde dem, der gennem deres havkatteadfærd gør en mærkbar forskel for andre.</p>
</div>

René Birch, GMB Produktion, tildeles Jyske Banks Havkattepris 2023 for at sætte nye standarder for fremtidens bæredygtige løsninger indenfor elementbyggeri.

Havkatteprisen 2023: René Birch donerer pengepræmien til Ukraine

René Birch modtager Havkatteprisen 2023

Item 1

<p>Jyske Realkredit har netop modtaget en pris for at have udstedt flest grønne realkreditobligationer i 2023 målt på volumen. Prisoverrækkelsen fandt sted som et led i Euronext’ Sustainability Week i begyndelsen af september, hvor Euronext Securities Copenhagen (tidligere VP Securities), der håndterer registrering af danske realkreditobligationer, uddelte forskellige priser inden for bæredygtig finansiering. Christian Bech-Ravn, chef for Rating og IR, modtog prisen på vegne af Jyske Realkredit:    </p>
<p>”På koncernens vegne er vi utrolig glade for at modtage prisen, især da vi bliver målt i forhold til de øvrige danske realkreditinstitutter, der i samlet volumen er noget større end Jyske Realkredit,” fortæller Christian Bech-Ravn og fortsætter: ”Med denne pris kommer der ekstra fokus på Jyske Bank-koncernens arbejde med finansiering af en grøn omstilling i det danske samfund. Forklaringen på, at Jyske Realkredit indtil videre i år er den største udsteder af grønne obligationer, skyldes i høj grad erhvervsområdets tætte dialog med kunder omkring bæredygtighed og grøn finansiering”.</p>
<p>Carsten Træholt Frie, leder af Ejendomsfinansiering i Jyske Bank, uddyber:</p>
<p>”I Jyske Bank Erhverv indgår bæredygtighed og grøn omstilling som et vigtigt element i dialogen med erhvervskunderne. Vi vil gerne understøtte erhvervskundernes udvikling af deres virksomhed også på dette område. Derfor er det blandt andet også vigtigt at kunne understøtte med grøn finansiering af grønne bygninger og forsyningsanlæg”.</p>
<p>Ifølge Christian Bech-Ravn står Jyske Bank-koncernen stærkt over for både låntagere og obligationsinvestorer med den store mængde af udstedte grønne obligationer og vores transparens inden for bæredygtighedsrapportering.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/ir/baeredygtighed/film">Læs mere om koncernens arbejde med bæredygtighed</a></p>

Euronext Sustainability Week uddelte priser for bl.a. udstedelse af flest grønne realkreditobligationer i 2023 målt på volumen. Prisen gik til Jyske Realkredit.

Jyske Realkredit får pris for flest udstedte grønne obligationer

Jyske Realkredit modtager pris for flest udstedte grønne obligationer

<p>Den nye boligskat træder i kraft fra 1. januar 2024. Ændringerne har været længe undervejs, og medierne har i høj grad haft fokus på, hvad den nye boligskat vil betyde for folk med dyre liebhavervillaer og ikke mindst ejerlejligheder i de store byer og attraktive kvarterer.</p>
<p>Det er de boligtyper, som typisk får en voldsom stigning i ejendomsvurderingen – og dermed over tid rammes af en voldsom stigning i boligskatten. Men det er også de boligtyper, der er langt færrest af.</p>
<p>”Sandheden er, at langt de fleste boligejere står til en skattelettelse. Så, ro på,” siger Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.</p>
<p>Vurderingsstyrelsen forventer, at 80 % af alle boligejere kommer til at betale mindre med den nye boligskat. Hvem det drejer sig om, det er Mikkel Høegh den rette til at svare på.</p>
<p>”Det er især folk i parcelhuse, altså helt almindelige familieboliger, der kommer til at slippe billigere i skat. Den type boliger, som de fleste kan komme til,” fortæller Mikkel Høegh, og uddyber:</p>
<p>”Skattereformen bygger på et ønske om at flytte skatten fra yderområderne og ind i byerne. Parcelhuse på landet og i mindre provinsbyer får altså en skattelettelse, som finansieres ved at folk i lejligheder og liebhavervillaer i de større byer over tid skal betale mere.”</p>
<h2>Lavere skat af højere værdi</h2>
<p>Kort fortalt består boligskatten af to ting: Ejendomsværdiskat, der opkræves af staten – og grundskyld (ejendomsskat), der opkræves af kommunen. Begge disse skatter sættes ned med de nye boligskatteregler. Til gengæld vil de nye og mere realistiske ejendomsvurderinger sætte næsten alle huse og lejligheder til en højere værdi.</p>
<p>Der skal altså betales en lavere skattesats af en højere ejendomsværdi, og for langt de fleste boligejere rundt i landet fører regnestykket til en skattelettelse. Det gælder i høj grad for dem, der bor i hus i små og mellemstore byer, men også i Aarhus og København kan mange villaejere se frem til en skattelettelse. Det skyldes, at ejerlejlighederne i disse områder står til en markant skattestigning – og at den samlede skatteomlægning skal være provenuneutral.</p>
<h2>Størst skattelettelse i yderområder – målt i procent</h2>
<p>”Procentvis får huse i yderområderne de største skattelettelser i forhold til ejendomsvurderingen. Men udgangspunktet her er også væsentligt lavere,” siger Mikkel Høegh.</p>
<p>Skatteministeriet har udregnet typeeksempler på virkningen for billigere, typiske og dyrere parcelhuse i alle landets kommuner. Som eksempel fremhæver Mikkel Høegh, at et typisk hus i Ringkøbing-Skjern kommune får en vurdering på 1,2 mio. kr. og en årlig skattelettelse på 4.800 kr. Til sammenligning vurderes et typisk hus i Københavns kommune til 7,2 mio. kr., og her bliver skattelettelsen på 16.000 kr. årligt. Men forholdsmæssigt set, så er skattelettelsen i Ringkøbing-Skjern næsten dobbelt så stor.</p>
<div class="quote">
<p>Hvis man får en skattelettelse, så bliver huset også mere attraktivt for den næste ejer. Og det vil alt andet lige afspejle sig i højere salgspriser efter den 1. januar</p>
<p class="quote-author">Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank</p>
</div>
<p>”Men lejlighederne, de vil stige i skat. Det er 100 % sikkert. Så generelt bliver det billigere at bo i eget hus set i forhold til at bo i ejerlejlighed,” fastslår Mikkel Høegh.</p>
<p>Typeeksemplerne ligger på <a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/boligskat/boligskatteberegner/" target="_blank">Skatteministeriets hjemmeside</a>, hvor der er tilsvarende eksempler for ejerlejligheder og sommerhuse. Her kan man også beregne sin egen boligskat.</p>
<h2>Skattelettelse giver højere salgspriser</h2>
<p>Når det gælder de lejligheder og liebhavervillaer, der oplever en skattestigning, så er det generelle råd til købere og sælgere, at man får handlet, før de nye skatteregler træder i kraft den 1. januar 2024. Så får den nye ejer nemlig glæde af en særlig skatterabat, som sikrer, at skatten ikke bliver højere end i dag. Og så kan sælger holde en bedre salgspris.</p>
<p>Men hvordan skal det store flertal af boligejere så forholde sig til skæringsdatoen? Alle dem, som kan se frem til at betale mindre i boligskat. Hvis man alligevel går i salgstanker, er det så bedst at sælge før eller efter, de nye regler træder i kraft?”</p>
<p>Hvis man får en skattelettelse, så bliver huset også mere attraktivt for den næste ejer. Og det vil alt andet lige afspejle sig i højere salgspriser efter den 1. januar. Spørgsmålet er, hvor hurtigt det slår igennem. Det vil også være meget forskelligt fra kommune til kommune og fx afhænge af den lokale udvikling, og hvor hurtigt husene kan sælges,” forklarer Mikkel Høegh.</p>
<h2>Arbejdspladser kan betyde mere end boligskat</h2>
<p>Som eksempel peger Mikkel Høegh på, at det lokale udbud af arbejdspladser kan have en større betydning for huspriserne end boligskatten. I en by som Sønderborg kan fald og stigninger i boligpriserne fx langt hen ad vejen kædes direkte sammen med, hvordan det går for virksomheden Danfoss. Og som altid, når det gælder boligpriser, kommer man ikke uden om beliggenhed.</p>
<p>”Der er mange ting, der spiller ind. Og personligt kan jeg have min tvivl om, hvor præcis Vurderingsstyrelsen rammer med de nye ejendomsvurderinger. Men det er jo en helt anden historie,” siger Mikkel Høegh.<a href="https://www.skm.dk/aktuelt/boligskat/boligskatteberegner/"></a></p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/boligskat/boligskatteberegner/" target="_blank">Se typeeksempler og beregn din boligskat (Skatteministeriet) </a></p>

Mens boligskatten stiger for ejerlejligheder og liebhavervillaer vil almindelige parcelhuse typisk få en skattelettelse. Det kan gøre dem mere værd.

Ny boligskattereform: 8 ud af 10 slipper billigere i boligskat

8 ud af 10 boligejere slipper billigere i boligskat

Typisk dansk parcelhusvej med lille dreng der leger

<p><em>Året er 2001. Ejendomsmægleren kigger på mig med et veltilfreds smil og siger: ”Det er da også et supertidspunkt at købe sin første bolig på, nu hvor realkreditinstitutterne lige er begyndt at udstede lån med faste rente til 5 pct. Det er jo ret enestående.”</em></p>
<p><em>Jo, jeg havde godt nok tænkt mig at tage et af de der nye rentetilpasningslån – også selvom ejendomsmægleren synes, at det var da for dumt, når nu man kunne få fast rente til 5 pct.</em></p>
<p><em>Jeg var lidt nervøst i gang med at købe en lejlighed til 967.000 kr. på det ydre Frederiksberg. En ret kraftig pris for 63 kvadratmeter tæt op ad en trafikeret vej. Lejligheden var i stuen, dog med en lille altan – og netop fordi det var en stuelejlighed, kunne prisen holde sig under en million. </em></p>
<h2>Lejligheden blev en vigtig base</h2>
<p>Netop en million var smertegrænsen for en nyuddannet økonom, der var rejst til hovedstaden for at arbejde som fuldmægtig i centraladministrationen. Jo, pengene var ikke store. De fleste jeg talte med synes da også, at det var fuldstændig vanvittigt af mig at købe en lejlighed til den pris. Det ville jo kun være et spørgsmål om tid, før priserne ville falde voldsomt. Det var åbenbart ikke meget, jeg havde fattet af de mange tusinde siders teori, jeg havde tygget mig igennem på cand.oecon.-studiet.</p>
<p>15.350 kr. pr. kvadratmeter endte jeg med at betale – en lille spids under tidens gennemsnitlige kvadratmeterpris på knap 16.000 kr. på Frederiksberg. Jeg skulle jo have en lille rabat i forhold til den trafikerede vej og ikke mindst, at der var tale om en stuelejlighed. Det hele gik godt, og lejligheden endte med at være den bedste investering, jeg nogensinde har foretaget. Lejligheden blev en vigtig base i forhold til, at vi senere kunne stifte familie og købe vores nuværende hus i Lundtofte.</p>
<h2>Kraftige værdistigninger på boligmarkedet</h2>
<p>Der er sket meget på boligmarkedet siden 2001, og i dag er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på Frederiksberg godt 50.000 kr. Det er en værdistigning, der til at tage og føle på. Bevares, der har været økonomisk vækst undervejs – men når ser på den historiske udvikling over lang tid, synes værdistigninger på boligmarkedet at være ganske kraftige. Den vej rundt kan man spørge sig selv, om det kan blive ved?</p>
<p>Historien har det imidlertid med at gentage sig. Godt nok var jeg begyndt at arbejde professionelt med boligøkonomi, men det ændrede ikke på, at mine hænder rystede lidt, da jeg i 2012 skulle underskrive købsaftalen på familiens hus. Nu havde vi virkelig sat os hård og brugt alle vores penge.</p>
<p>Finanskrisen havde endnu ikke ramt, men skattestop, afdragsfrie lån og ikke mindst markante rentefald havde fået boligpriserne til at stige. Kunne det holde, og kunne vi over tid holde skindet på næsen? Tja, også denne gang gik det godt. En kat har som bekendt ni liv – det kan man jo tænke lidt over.</p>
<h2>Jeg ville ikke blive godkendt til mit eget hus</h2>
<p>Det er muligt, at jeg lider af en arbejdsskade, men jeg tror alligevel, at rigtigt mange kender det – at når der kommer en bolig til salg i ens nærmeste kvarter, så skal man lige ind og lure, hvad prisen er. Dels er det jo interessant, hvad kan det pågældende hus mon sælges for, dels kan man få en indikation af, hvad ens eget hus er værd. De fleste af os har jo nok en opfattelse af, at hvis dem nede af vejen kan få så meget for deres hus, så kan man også selv få mindst det samme. Pludselig bliver stemningen god, og vi er alle sammen blevet meget rigere. Men igen må jeg spørge – kan det blive ved?</p>
<p>Ser jeg på kvadratmeterprisen i vores kvarter, så ville jeg i dag, med min nuværende indkomst, ikke blive godkendt til at købe det hus i Lundtofte, som nu i 11 år har været vores hjem. Heldigvis har vi jo ikke givet den aktuelle vurdering for huset, men jeg forestiller mig, at rigtig mange sidder i samme situation. Den vej rundt skal man nok være lidt påpasselig med at glæde sig alt for meget over den formue, man tilsyneladende har opbygget i mursten. Det må nemlig forholde sig sådan, at hvis alle på vejen ville sælge på en gang, så ville en del af formuen forsvinde som dug for solen.</p>
<h2>Boligmarkedet er lidt underligt</h2>
<p>Aktuelt er boligudbuddet forholdsvist lavt. Det bevirker, at boligpriserne er relativt høje – og ikke mindst stigende. Der er naturligvis store geografiske forskelle. Det lave udbud understøtter stigende boligpriser på trods af højere finansieringsomkostninger. Herunder gælder der lige nu det særlige forhold, at ejendomsskatterne er på vej til at blive ændret. Nogle steder betyder det ikke meget, andre steder giver det incitament til at få handlet en bolig.</p>
<p>Nu bor jeg som nævnt i hus, og det ser ud til at 4 ud af 5 husejere står til at få en skattelettelse med den nye boligskattereform. Det understøtter de stigende huspriser. Boligmarkedet er imidlertid lidt underligt, da det er den marginale bolighandel, der sætter værdien. Det vil sige, at den seneste handel i et område definerer, hvad alle andre boliger i området er værd. Forestiller man sig, at alle ville sælge på én gang, så kunne vi næppe få de priser hjem, som der aktuelt bliver handlet til. Derfor er en af de største trusler mod boligmarkedet nedgang i indkomsterne.</p>
<h2>Forvent ikke kraftige stigninger i huspriserne</h2>
<p>Hvad er så pointen med det hele? Jo, jeg tror, at man skal købe en bolig, som man ønsker at bo i fremfor at købe bolig efter, hvor man forventer at lave en stor gevinst. De gevinster jeg selv har lavet over tid, og som indrømmet har været betydelige, har været tilfældige og drevet af et stort behov for at bo i egen bolig.</p>
<p>I forhold til at jeg i dag ikke ville have råd til at købe mit eget hus, så er det nok også snusfornuftigt ikke at lade sig forblænde alt for meget af diverse opgørelser af friværdi. Over tid skal man ikke regne med at boligpriserne kan stige med meget mere end vores indkomster. Ser man bort fra medicinalbranchens enorme succes, så er det lige nu vanskeligt at få øje på, hvad der skal drive en stor indkomstfremgang.</p>
<p>Så med fare for at tage fejl, så kommer vi næppe fremadrettet til at opleve så kraftige stigninger i huspriserne, som vi har gjort. Alt andet lige. Det behøver ikke at være dårligt. I mange andre sammenhænge ønsker vi jo en stabil og lav prisudvikling. Det er kun på boliger, at vi normalt fejrer voldsomme prisstigninger.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/regn-paa-bolig/hvor-meget-kan-jeg-koebe-bolig-for" class="button">Beregn hvad du kan købe bolig for</a></p>

Boligpriserne er steget voldsomt de seneste 20 år. Men forvent ikke at de stiger tilsvarende fremadrettet. Køb bolig efter behov. Ikke for at score gevinst.

Ville du have råd til at købe dit eget hus i dag?

Har du råd til din egen bolig?

<p>For fjerde måned i træk bevæger boligpriserne sig nu opad, efter de i otte måneder har været faldende. Det viser de seneste tal for hussalg fra Boligsidens markedsindeks.</p>
<p>Men hvorfor er folk igen blevet så købelystne, når vi lever med høje renter og i lang tid har set stigende priser overalt i samfundet? Årsagen skal findes flere steder, fortæller Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.</p>
<p>”Det er nok et udtryk for, at markedet er gået i stå, og mange har ventet, så der er igen kommet et opsparet behov for at handle bolig. En del af fremgangen er også drevet af sæsonen. Boligmarkedet har altid et højere tempo i forårsmånederne. Det afspejler sig i antal handler og i priserne. Og så har priserne trods alt sat sig temmelig meget, siden de toppede sidste år,” fortæller han.</p>
<h2>Købelysten fejler intet</h2>
<p>Udviklingen kan altså ses som et tegn på, at køberne ikke længere vil holde sig tilbage til trods for høje renter, og derfor knækker kurven og får priserne til at stige. Men det er ikke kun købetrangen, der kendetegner tendensen i øjeblikket.</p>
<p>Sammenlignet med tidligere lægger boligkøberne nemlig flere penge på bordet fra starten.</p>
<div class="quote">
<p>Men fordi vi nu kommer nedefra og op, så synes vi, den er frygtelig høj.</p>
<p class="quote-author">Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank om den variable rente</p>
</div>
<p>”Generelt set synes folk, de får for lidt i rente, når de har dem stående, og så kan de lige så godt putte dem i mursten. Det er også et udtryk for, at mange har solgt lejligheden, med en vis gevinst i byerne, og så køber en villa,” siger Mikkel Høegh.</p>
<p>Men foruden et opsparet behov og lavere boligpriser, fremhæver han også en tredje grund til, at boligpriserne igen stiger.</p>
<h2>Er renten overhovedet høj?</h2>
<p>Mikkel Høegh udfordrer hele præmissen om, at renten i øjeblikket er høj. Han mener nemlig ikke, at renten er særligt høj set i forhold til tidligere tider, og derfor er det ikke så underligt, at boligkøberiet igen tager fart.</p>
<p>Og så er det også et spørgsmål om tilvænning, lyder det:</p>
<p>”Første gang den variable rente kom ned i 3-4 procent, nev man sig i armen. Men fordi vi nu kommer nedefra og op, så synes vi, den er frygtelig høj. Men renten passer ikke til den økonomiske aktivitet, og derfor har folk stadig råd til at købe bolig.”</p>
<p>Til gengæld har inflationen i en længere periode været høj. Og selvom det gør, at vi skal betale mere for mælken, benzinen, tøjet osv., så er det faktisk også et tegn på, at danskerne stadig har en stærk økonomi og bruger mange penge.</p>
<p>”Der er nødt til at være perspektiv på de renter. Det er rigtigt, at den er steget kraftigt, men vi har en lav rente i forhold til, hvor overophedet vores økonomi er lige nu,” siger Mikkel Høegh og peger blandt andet på et højt beskæftigelses- og lønniveau.</p>
<p>Og ifølge Mikkel Høegh burde renten faktisk være endnu højere, hvis man vil inflationen til livs. For når inflationen er høj, er renten det oplagte redskab til at dulme folks købetrang og dermed få sænket inflationen igen.</p>
<div class="quote">
<p>Kigger vi 5 år tilbage, har vi stadig haft en indkomstfremgang, så når vi føler, at renter og priser er høje, så er det fordi, vi mangler historik</p>
<p class="quote-author">Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank</p>
</div>
<h2>Danskerne bliver rigere</h2>
<p>Når Mikkel Høegh taler om danskernes stærke økonomi handler det både om, at beskæftigelsen i øjeblikket er historisk høj og at vores indkomst samtidig er stigende. Også selvom varerne på hylderne bliver dyrere.</p>
<p>”I et større perspektiv bliver vi løbende rigere. Hvis vi kun kigger et år tilbage, så er det klart, at inflationen har spist lønstigningerne. Men kigger vi 5 år tilbage, har vi stadig haft en indkomstfremgang, så når vi føler, at renter og priser er høje, så er det fordi, vi mangler historik.”</p>
<p>Kombinationen af høje renter, dyrere forbrugsvarer og energipriser gjorde, at man for et år siden afventede vintermånederne med bekymring. Men de økonomiske konsekvenser hos boligejerne blev langt fra til det, man frygtede, afslutter han:</p>
<p>”Nu har vi haft en vinter med høje regninger og en terminsopkrævning eller to med højere renter. Stort set ingen boligejere havde problemer med at betale til tiden, og det havde man ikke regnet med. Så nu hvor det hele er kommet på afstand, kan vi se, at vi stadig har en stærk økonomi.”</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/regn-paa-bolig/hvor-meget-kan-jeg-koebe-bolig-for" class="button">Beregn hvor meget du kan købe bolig for</a></p>

"Opsparet købetrang på boligmarkedet skubber priserne op, og så er renten slet ikke så høj, som vi går og tror" siger Mikkel Høegh, boligøkonom en i Jyske Bank.

Boligpriserne stiger i øjeblikket. Hvorfor?

Hvorfor stiger boligpriserne nu igen?

<p>Prisstigninger har været et vilkår gennem de seneste år, og ikke blot forbrugerne men i særdeleshed også virksomhederne har mærket, at priserne på det meste har været på himmelflugt.</p>
<p>Siden slutningen af 2022 har vi set en aftagende inflation, og nu melder de danske eksportvirksomheder også om salgspriser, der stiger langt mindre end tidligere – eller endda falder.</p>
<p>I den nye Eksportbarometer-undersøgelse for andet kvartal 2023 svarer ni procent af virksomhederne, at de fortsat oplever store prisstigninger. Til sammenligning var andelen 31 procent i undersøgelsen fra december 2022 og 15 procent i marts 2023.</p>
<p>29 procent af virksomhederne oplever uændrede priser, mens andelen, der oplever små prisfald er steget fra 5 procent til 13 procent siden december 2022.</p>
<p>En af de virksomheder, der nu ser faldende priser i markederne, er VTI A/S.</p>
<p>”Vi oplever lavere efterspørgsel og et lavere aktivitetsniveau, der har øget udbuddet, og det har helt naturligt ført til beskedne prissænkninger. Vi er i møbelsegmentet, hvor vi oplever en stagnation på alle markeder. Vi er primært til stede i Europa, og der er relativt lav aktivitet over hele Europa,” siger CEO Jacob Wernberg.</p>
<p>Selv om det i første omgang rammer virksomhederne, når salgspriserne falder, er det for økonomer gode tegn på, at økonomien er på vej tilbage på et lidt køligere niveau end vi har set de seneste år.</p>
<p>”Her er der tegn på, at de store prisstigninger er på vej væk, og vi ser endda små prisfald. Det vil alt andet lige gøre, at den her periode med afmatning vil blive kortere eller i hvert fald mindre dyb, fordi centralbankerne skal hæve renterne mindre for at lande økonomien,” siger Jyske Banks cheføkonom Niels Rønholt og fortsætter:</p>
<p>”Virksomhederne vil måske synes, det er træls, at man ikke kan blive ved med at hæve priserne, og at kunderne måske holder op med at købe varerne, men det er vejen til en landing af økonomien, og at vi kan få konjunkturerne til at vende igen.”</p>
<p><a rel="noopener" href="https://eksportbarometer.dk/eksportbarometer-prisstigninger-er-paa-retur/" target="_blank" class="button">Læs mere på eksportbarometer.dk</a></p>

Danske eksportvirksomheder melder om salgspriser, der er på vej tilbage til et lavere niveau efter en periode med store prisstigninger på markederne.

Prisstigninger er på retur - Eksportbarometer Q2 2024

Eksportbarometer: Prisstigninger er på retur

<p>Foråret og sommeren banker på, og dermed også den tid på året, hvor det normalt er højsæson for bolighandler. Efter en hård tid på boligmarkedet er der for første gang i lang tid nu lunere temperaturer på vej, idet tallene viser, der er sket en stigning i antallet af solgte boliger på landsplan.</p>
<h2>Din boligøkonomi er for vigtig til at spekulere i, om priserne er oppe eller nede</h2>
<p>”Der er normalt mange bolighandler i løbet af foråret, og vi kan spore en tendens til, at boligmarkedet er i bedre form nu, end det har været længe. Den helt store friværdifest tør jeg dog ikke love. Jeg tør heller ikke love, at priserne kommer til at stige voldsomt her igennem foråret, men vi oplever i højere grad, at sælger og køber er begyndt at nærme sig hinanden igen,” forklarer Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh.</p>
<p>”Det er vanvittigt svært at sige, hvornår priserne rammer bunden. Det kan ingen mennesker sige præcist, men jeg tror, vi er ved at være der nu. Når det er sagt, så vil jeg klart anbefale, at du køber bolig ud fra dit behov og livssituation. Din boligøkonomi er alt for vigtig til at spekulere i, om det går op eller ned. Det gælder om at have en lang tidshorisont, når du køber bolig.”</p>
<h2>Køb bolig ud fra, hvor du kan se dig selv mange år frem</h2>
<p>Hvis vi kigger på boligmarkedet over en længere periode, så har priserne en tendens til, at de stiger mere, end de falder. Mikkel Høegh uddyber:</p>
<p>”På den lange bane følger boligpriserne den velfærdsfremgang, vi oplever i samfundet, og vi bliver løbende rigere og rigere. Der kan da godt være bump på vejen på boligmarkedet i perioder, men på den lange bane bliver vi mere velstillede, og derfor kan vi betale mere for vores boliger. Hvis du er på boligjagt, så sørg for at købe noget, hvor du kan se dig selv mange år frem, og som andre også kan se sig selv i. I et usikkert marked kan du måske godt forhandle et afslag hjem på prisen, men omvendt er det lidt specielt i dette forår, at vi ikke ser helt så mange boliger til salg, som vi plejer at gøre. Så det er vigtigt at være realistisk og lægge en god strategi, hvis du har kig på en bolig, du gerne vil eje."</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.bedstehjem.dk/" target="_blank">Start din boligdrøm på Jyske Banks boligsøgemaskine bedstehjem.dk</a></p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligkoeb/boligklar">Har du allerede fundet drømmeboligen? Få svar fra banken på 2 timer</a></p>

Interessen for at købe bolig nåede et lavpunkt gennem vinteren. Men nu er der grønne skud at spore på boligmarkedet ifølge Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh.

Boligøkonomen: Boligmarkedet er i bedre form end i lang tid

Boligmarkedet er i bedre form end i lang tid

Kvinde og mand kigger i ringbind i et umøbleret hjem

<p>Efter vinter kommer forår – også på boligmarkedet. Vi har været igennem en mørk og grum tid, hvor ejendomspriserne har skullet tilpasse sig de højere renter og en ny tid efter corona. En stor del af tilpasningen er ved at have fundet sted, men ingen ved med sikkerhed, hvor bunden er. Har man imidlertid en konservativ tilgang til at købe bolig, og gør man det efter behov, så er der en pæn sandsynlighed for, at man kan købe til en pris, så man senere kan komme derfra med skindet på næsen. Derfor bør man ikke lade sig afskrække af de mange boligstatistikker – ude i virkeligheden rører boligmarkedet nemlig på sig.</p>
<h2>Dengang vi havde held på rouletten</h2>
<p>Engang for alt for mange år siden gik jeg på AGS. Amtsgymnasiet i Sønderborg. Amterne er for længst nedlagt, men AGS hedder stadigvæk AGS. Men nu står AGS for Alssundgymnasiet i Sønderborg. Nå, men den gang for længe siden fulgte jeg et kursus i Erhvervsøkonomi. Her besluttede klassen, at vi ville deltage i Danske Banks aktiespil. Vi gik hen og vandt, kom i Jyske Tidende og brugte præmien på en klassefest. Det var tider.<br><br>Vandt vi så, fordi vi var dygtige til at købe aktier? Nej, vi vandt, fordi vi var unge og ubekymrede. Vores appetit på risiko var med andre ord ganske stor. Vi startede spillet med at købe én aktie for alle pengene, og så håbede vi, at den ville stige. Det gjorde den. Det svarede til, at vi gik på kasino og satte alle pengene på ét felt på rouletten – og kuglen tilfældigvis stoppede der. Sådan kan man være heldig at få en gevinst.</p>
<h2>Køb bolig efter dit behov</h2>
<p>Netop gevinster optager mange, når talen falder på boligmarkedet. I min optik fylder det alt for meget. Når det kommer til boligøkonomi, så bør man ikke være ubekymret og risikovillig. Her skal man prøve at tænke langsigtet og lade fornuften sejre. Det er nemlig ikke givet, at man kommer fra boligmarkedet med en økonomisk gevinst.</p>
<p>Køber man derimod en bolig med det formål at opfylde ens boligbehov – som jo også har en økonomisk værdi – og har man en forholdsvis langsigtet strategi, så er sandsynligheden imidlertid stor for, at man senere kan komme fra boligen igen med skindet på næsen.</p>
<p>Over tid er der nemlig en tendens til, at boligmarkedet stiger mere, end det falder. Generelt falder det i perioder som nu, hvor priserne over en kort periode er steget for meget i forhold til indkomsterne. På langt sigt følger priserne imidlertid udviklingen i vores velstand – og over tid er vores velstand stigende som følge af produktivitetsforbedringer, investeringer mv. Så når vores indkomster kravler opad, så gør boligpriserne det også. Boligpriserne og BNP pr. indbygger følges således ganske pænt ad over tid.</p>
<h2>Boligmarkedet er på vej i form igen</h2>
<p>I perioder som tiden her efter corona er der imidlertid andre ting, der påvirker boligmarkedet. Priserne steg ganske meget, fordi der blev kanaliseret en del penge over i boligmarkedet. Samtidig blev en lang række boliginvesteringer fremrykket, idet vores hjem fik en helt anden betydning. Nu er samfundet normaliseret, og corona-boblen på boligmarkedet er i gang med at blive spolet tilbage. Det skyldes blandt andet, at finansieringsomkostningerne er steget kraftigt som følge af den markante pengepolitiske stramning. <br>Netop finansieringsomkostningerne, høje energipriser med videre, har betydet, at boligmarkedet i denne vinter har skullet finde sine ben at stå på. Forventningerne mellem køber og sælger har skullet afstemmes, og et nyt niveau for priserne findes. Derfor har boligmarkedet stået meget stille i denne vinter.</p>
<p>Efter vinter kommer imidlertid forår, og de første grønne skud – forårsbebuderne – er begyndt at vise sig. På boligmarkedet viser det sig som fremgang i fremvisningerne og lidt flere handler. Boligudbuddet er historisk lavt og understøtter priserne – visse steder i landet er der fortsat mangel på boliger. Det er min forårsfornemmelse, at vi vil se et boligmarked i bedre form her i foråret. Men husk på, at foråret er lunefuldt.</p>
<h2>Statistikkerne halter efter virkeligheden</h2>
<p>Er bunden så nået? Det ved vi ikke, men vi nærmer os nok. I den forbindelse skal vi huske på, at der laves rigtig meget statistik om boligmarkedet. Jeg studerer skam også disse tal, som vi løbende bliver bombarderet med – men vi skal altså lige huske, at tallene allerede er historie, når de bliver offentliggjort.</p>
<p>Lige nu ser vi løbende tal for den triste vinter, men aktuelt går det bedre, end tallene viser. Det er min klare fornemmelse ud fra de snakke og de indikatorer, jeg får hos ejendomsmæglere på tværs af landet. Foråret er normalt højsæson for boligkøb, så uanset at det måske godt kunne gå bedre, mon så ikke der trods alt vil være lidt optimisme at mærke i de kommende måneder.</p>
<h2>Boligjagten kan gå ad to veje</h2>
<p>Skal du nu ud på boligjagt, så kan du vælge to ting. Er du optaget af gevinsten, som jeg ikke synes, du skal lade dig forblænde af, så se efter en bolig i periferien. Gerne i et område, der efterfølgende vil blive påvirket af gentrificering – byfornyelse og demografiske forandringer. Det kan du måske vælge, hvis du er ung og ubekymret.</p>
<p>Alternativt vil jeg sige, at du skal kigge efter noget, hvor du kan forestille dig andre også gerne vil bo. Der er steder, der altid vil være attraktive for nogle. Kigger man fx på boligstatistikkerne ud fra postnumre og sammenligner kommunerne, så kan man i de geografisk større kommuner se, at boligpriserne i byerne klarer sig bedre end i periferien.</p>
<p>Et andet råd er, at du vælger de mest specielle og særprægede boliger fra. Langt de fleste jagter en helt almindelig bolig, med to værelser, et soveværelse, et godt køkken og to badeværelser. Det er muligt, at en standardbolig ikke giver den største gevinst, men standardvaren har en tendens til, at der altid er nogle der gerne vil denne type af bolig. Det er trods alt en boligform, vi har foretrukket igennem de sidste knap 100 år.</p>
<p>Rigtig god boligjagt.</p>
<div class="banner-rounded">
<p><strong>Invitation til dig med boligtanker</strong></p>
<h2>Boligkøb – nu eller vente?</h2>
<p>Jyske Bank afholder i april-maj boligarrangementer i alt 26 steder i Danmark<br><a href="https://web.jyskebank.dk/invitation-boligkoeb">Læs mere</a></p>
</div>

Skal du på boligjagt, så lad dig ikke afskrække af de mørke tal fra vinterens statistikker. Boligøkonom Mikkel Høegh ser på det aktuelle boligmarked.

Boligøkonom Mikkel Høegh: Forår er ofte tid for boligjagt

Forår er ofte tid for boligjagt

Boligøkonom Mikkel Høegh, en flyttebil og et flyttelæs

<p>Mange danske virksomheder er underforsikrede og risikerer store tab og i værste fald konkurs, hvis der sker uforudsete skader, hvor forsikringen ikke dækker. Det er ikke nyt.</p>
<p>Det nye er, at den historisk høje inflation og stigende råvarepriser udhuler værdien af varelagre, inventar og udstyr, så hvis uheldet er ude, er det ekstra dyrt at genanskaffe virksomhedens aktiver. Samtidig kan der være lang ventetid på materialer og håndværkere, så driften må ligge stille i en periode.  </p>
<p>”Vi ser især mange små og mellemstore virksomheder, hvor forsikringssummen ikke er fulgt med prisen for at genanskaffe inventar, udstyr og varelagre, og det kan koste dyrt. Nogle har ikke råd til at åbne butikken eller produktionen igen efter brand eller vandskade, fordi forsikringssummen ikke dækker hele tabet – så kast et skarpt blik på eksisterende forsikringer,” lyder opfordringen fra Philip Halkjær, salgschef for Jyske Forsikring.</p>
<p>Jyske Forsikring er en del af Købstædernes Forsikring og tilbyder individuelt tilpassede forsikringer til erhvervskunder i Jyske Bank.</p>
<p>”Nogle er overforsikrede, men en stor andel af alle typer virksomheder herhjemme på tværs af brancher er underforsikrede på grund af den høje inflation lige nu. Det væsentlige er, at du har den korrekte dækning, og vi fanger både overforsikring og underforsikring ved en uforpligtende gennemgang af virksomhedens risici og behov,” fortæller Philip Halkjær.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/forsikring/jyske-forsikring-erhverv" class="button">Læs om muligheden for et forsikringstjek hos Jyske Forsikring</a></p>

Den voldsomme inflation betyder, at mange virksomheder er underforsikrede og risikerer store tab, hvis uheldet er ude.

Forsikring: Underforsikrede virksomheder kan ende med at lukke

Underforsikrede virksomheder kan ende med at lukke

Butiksfacade med tildækkede vinduer. "Lukket" skrevet på tildækningen.

<p>Højere renter og høje priser har sat gang i en negativ dynamik i dansk økonomi. Vi ser flere og flere krisetegn. Privatforbruget falder, og boligpriserne falder. Inden længe vil beskæftigelsen falde, men heldigvis fra et tårnhøjt niveau.</p>
<p>Vi forventer, at BNP-væksten aftager fra 3,0 % i 2022 til -0,8 % i 2023 efterfulgt af en vækst på 0,8 % i 2024.  Konjunkturerne bliver bedre, når inflationen er faldet til et mere normalt niveau, så renterne kan komme ned.</p>
<p>Læs meget mere i Jyske Banks nye prognose for dansk økonomi, som indeholder disse afsnit:</p>
<ul>
<li>Krisedynamikken er startet</li>
<li>Er renten høj nok til at få inflationen ned?</li>
<li>Nu falder boligpriserne</li>
<li>Arbejdsmarkedet vender til sidst</li>
</ul>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/wps/wcm/connect/jfo/f93bd1bb-3792-472c-9605-2773180d46c1/danskokonomi_DK_december2022.pdf?MOD=AJPERES" target="_blank" class="button">Læs prognosen [PDF]</a></p>

Jyske Banks cheføkonom Niels Rønholt analyserer dansk økonomi og giver sine forventninger til udviklingen.

Flere og flere krisetegn - prognose for dansk økonomi

Prognose for dansk økonomi: Flere og flere krisetegn

<p>Til trods for at jeg lige er mødt ind på en mørk og kold efterårsmorgen, så er jeg egentlig i meget godt humør. Da jeg læser dagens nyheder, kan det dog ikke overraske mig, at forbrugertilliden er all time low. Forbrugertilliden, som er befolkningens syn på den økonomiske fremtid, har således aldrig været lavere, og de såkaldte 100 års-hændelser med store konsekvenser for økonomien synes nu at komme med ti års mellemrum. <br><br>Men skulle vi nu ikke lige tage at spise brød til og holde humøret oppe. Lad mig tage tre historier om boligmarkedet fra dagens aviser – og så prøve at tage nuancerne med.</p>
<h2>De fleste kan godt klare et udsving</h2>
<p>Den første historie handler om rentesmæk til boligejerne. Denne nyhed er skrevet med ’breaking’ – dvs. rød skrift på gul baggrund. Ja, vi har fået de kraftigste rentestigninger på boliglån i ganske mange år. Der er ingen tvivl om, at de stigende renter gør ondt. Det bremser vores økonomi op, hvilket jo også er meningen med hele manøvren. Det er de stigende renter, der skal bremse økonomien, så efterspørgsel og udbud passer til hinanden, og vi dermed undgår tårnhøj inflation. <br><br>Når det er sagt, så tror jeg, at mange vigtige nuancer går tabt, fordi vi glemmer niveauet. Boligejere, der i dag har lån med variabel rente, er som minimum godkendt til at kunne sidde med lån på 4 pct. Der bør derfor være plads til, at størsteparten kan klare udsving i renten fra nul til 3 pct. <br><br>Det er også værd at holde sig for øje, at da vi kom fra den høje rente og endte med en variabel rente på 3 pct. – ja, dengang syntes aviserne at være fulde af historier om, at det var fantastisk, at den korte rente kunne blive så lav. Husk på, at den 1-årige rente var oppe over 6 pct. i perioden op til finanskrisen, og dengang var boligejerne langt mere forgældede end i dag, hvor den gennemsnitlige belåning hos de danske boligejere er på et historisk lavpunkt. Vi står således et godt sted til at modvirke rentestigninger. <br><br>En vigtig lektie efter finanskrisen var konsolidering, det har danskerne taget til sig – og langt flere har afdraget på deres lån under det seneste opsving. Det kommer os alle til gavn nu.</p>
<h2>Antallet af tvangsauktioner er ikke alarmerende</h2>
<p>Den næste avis i min daglige bunke har en historie om, at vi vil komme til at se en fordobling af antallet af tvangsauktioner. Enhver tvangsauktion er ubehagelig for alle parter, og bestemt ikke noget man ønsker for selv sin værste fjende. Der er ingen tvivl om, at antallet af almindelige fri handler på boligmarkedet er gået voldsomt ned, og at der helt sikkert vil være boligejere, som kommer i økonomiske problemer.  <br><br>En stor del af det, der historisk driver antallet af tvangsauktioner, er såkaldte sociale begivenheder, som fx alvorlig sygdom, død eller at man mister sit arbejde. De fleste ting er ikke specielt konjunkturfølsomme, men det er ledigheden. Der er ingen tvivl om, at ledigheden kommer til at stige, men udgangspunktet er altså en tårnhøj beskæftigelse. Selv hvis det skulle gå helt galt, og der kommer forøgelse af ledigheden på 200.000 personer, så vil vi være tæt på et beskæftigelsesniveau, der minder om højkonjunktur. Så helt galt går det næppe. <br><br>I den forbindelse skal man huske på, at der aktuelt er omkring 100 tvangsauktioner om måneden. Det tal er kun set lavere, da byretterne var lukket ned af corona. En fordobling vil altså betyde omkring 200 tvangsauktioner om måneden, og i historisk perspektiv og i en økonomisk krise er det et lavt niveau. Under kartoffelkuren i 80’erne var der omkring 1.700 tvangsauktioner om måneden, og da finanskrisen var værst, var der omkring 500. Så mon ikke 200 om måneden går – selv om at en tvangsauktion aldrig er noget, nogen ønsker sig. <br><br>Jeg anerkender fuldt ud, at en fordobling lyder vildt, men husk nu igen på niveauet. Procentregning er meget taknemmelig, det tror jeg de fleste, der skal skabe en overskrift, ved.</p>
<h2>Boligpriserne falder – men er stadig høje</h2>
<p>Dagens sidste nyhed handler om, at boligmarkedet er i frit fald, og at prisfaldene vil fortsætte hen over vinteren. Det vil de formentlig, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi vil se prisfald på 10 pct. eller mere i nogle af de geografier, der bliver hårdest ramt. Det er måske dagens mest reelle nyhed trods alt. Boligprisfald er ikke godt og får ofte den betydning, at danskerne holder igen på forbruget. Det giver en lang række afsmittende effekter. <br><br>Får vi et prisfald på 10 pct., så vil boligpriserne i Danmark dog fortsat være højere, end før corona brød ud. Så selv i det lys bør det ikke betyde, at det er nødvendigt at male fanden på væggen. Det bliver værst for dem, der netop har købt på toppen. Mange af de boligkøbere, der vil blive hårdt ramt, vil være unge købere med lav friværdi. <br><br>Netop denne gruppe er dog begunstiget af, at de over tid skal opgradere deres boliger. Relativt vil bytteforholdet mellem mindre lejligheder og større familieboliger nemlig blive bedre i en nedtur på markedet, og samtidig vil denne gruppe over tid have stigende indkomster. Sidst men ikke mindst skal gælden betales tilbage nominelt, derfor er netop unge mennesker med relativ høj gæld bedre stillet end så mange andre, når inflationen er høj. <br><br>Denne blog er ikke skrevet for at negligere krisen eller anfægte, at vi står over for en vanskelig tid. Den er skrevet for at vise nogle af de mange nuancer, der ofte mangler i jagten på gule overskrifter. For jo, vi står i en økonomisk krise, men udgangspunktet gør heldigvis, at vi ikke står over for en ’100 års-hændelse’.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2 class="banner-rounded">Læs mere</h2>
Abonnér på <a rel="noopener" href="https://jb.jyskebank.dk/web/faces/public/exo/nyhedsbrev" target="_blank" title="Jyske Bank Nyt">Jyske Bank Nyt</a> – et nyhedsbrev der gør dig klogere på økonomi, samfund og tendenser<br>Besøg <a href="https://www.jyskebank.dk/bolig" title="Bolig - Jyske Bank">Bolig-siderne på jyskebank.dk</a></div>

I sin blog ser Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh nærmere på aktuelle avishistorier om boligmarkedet – med et mere nuanceret og mindre sensationspræget blik.

Boligøkonomen: Jagten på gule overskrifter dræber alle nuancer

Boligmarkedet: Jagten på gule overskrifter dræber alle nuancer

Boligøkonom Mikkel Høegh, en stak aviser, eksempler på gule overskrifter med negative bolighistorier

<p>Midt på formiddagen her den sidste lørdag i oktober slog tanken mig: ”Hvor slem er krisen egentlig?” Dommedagsprofeterne har i øjeblikket gode kår – med en vis rette – og vores økonomi er uden tvivl på vej mod en økonomisk afmatning. Ja, umiddelbart synes en recession uundgåelig. Det bringer mig tilbage til lørdag formiddag, hvor jeg kom i tvivl om, hvor dybt krisen egentlig stikker. <br><br>Formiddagen var central, fordi min søn om aftenen skulle til en halloweenfest med 4.a. Vi var som vanligt ikke i god tid, når der nu i mere end en måned havde været inviteret til udklædningsfest. Og ønsket var ret ambitiøst. Sønnike ville fremstå som en skeletudgave af manden med leen. Kisten med udklædningstøj kunne ikke klare denne opgave, så vi måtte altså et smut i den lokale butik med udklædningsudstyr.<br><br>Vi fik kæmpet os igennem mange kaloriefyldte fristelser fra håbefulde folketingskandidater på hovedgaden og andre lørdags-shoppere og nåede ned til butikken, kun fem minutter efter den var åbnet. I min naivitet troede jeg, at vi var i god tid – men NEJ. Et kort øjeblik følte jeg mig hensat til den værste coronatid – køen uden for butikken var alenlang.</p>
<h2>Mange fyldte kurve til kassen</h2>
<p>Efter en god portion tålmodighed blev det vores tur til at blive lukket ind i de hellige haller – det blev vi i øvrigt af en rød djævel. Inde i hallerne stod folk på nakken af hinanden for at købe udklædningskostumer i tyndt stof, masker af plastik, falske edderkopper, flagermus, der kunne blinke og skrige og meget, meget mere. Kun fantasien sætter grænser – og min grænse var nået, da sønnike ville købe en plastikgravsten, der kunne sige skræmmende lyde. Det hele var ’made in China’ – alligevel kom jeg af med knap 400 kr. for en maske, en skeletdragt og en le af plastik. Og jeg var langt fra den, der havde den mest fyldte kurv med op til kassen. <br><br>Jeg er med på, at børnene efterhånden synes, at halloween er bedre og større end fastelavn. Jeg kan også sagtens se det sjove i denne ’højtid’. Så ikke noget der. For ti år siden var halloween – eller allehelgensaften – ikke et tilløbsstykke, der krævede en masse udstyr. Det var faktisk ikke rigtigt noget, som vi fejrede – bortset fra, at flere folkekirker holdt en ekstraordinær gudstjeneste. Men, det gør vi så nu.</p>
<h2>Hvor dybt stikker krisen egentlig?</h2>
<p>Som sagt stod kasseapparatet ikke stille i den lokale udklædningsbutik. Hele min pointe med denne beskrivelse er, at det at holde fest med pynt og spas i den grad er luksusgoder i min verden. Der er intet i min anekdotiske fortælling, der tyder på, at krisen sådan for alvor kradser – det på trods af, at jeg har stor respekt for den modvind, vores økonomi umiddelbart mærker. <br><br>Jeg har også stor respekt for, at krisen rammer forskelligt, og at nogle selvfølgelig er hårdere ramt end andre. Men langt de fleste burde jo kunne finde noget andet end plastik at bruge deres penge på lige nu – men det sker ikke. Nok fordi de fleste faktisk har råd.</p>
<p>På vej hjem fra butikken kom vi så forbi en butik med et luksusbrand, der blandt andet sælger meget dyre tasker. Her skulle vi ikke ind – men her var der faktisk også kø ved indgangen. Så hvor dybt stikker krisen egentlig? Umiddelbart køber vi luksusgoder i samme hastighed, som vi gjorde, før vi blev ramt af højere renter og kraftige prisstigninger med videre.</p>
<h2>Beskæftigelsen er høj – det spiller ind</h2>
<p>Det er nok muligt, at boligmarkedet er bremset op – det kan vi se af statistikkerne. Det ændrer dog ikke på, at når vi ser på forbruget af luksusgoder – og ser på, hvordan folks indestående i bankerne stiger og stiger – så er det svært at få øje på, hvad der skulle begynde at drive, at vi for alvor vil se problemer på boligmarkedet. <br><br>Boligen er folks rede. Det betyder også, at hvis økonomien bliver rigtigt presset, så har folk en tilbøjelighed til at prioritere terminen fremfor meget andet. I den forbindelse spiller det naturligvis ind, at beskæftigelsen stadigvæk er meget høj. Bliver folk først for alvor ramt på deres indkomster, så kan billedet hurtigt ændre sig.  </p>
<h2>Meget luksus kan spares væk</h2>
<p>Pointen med hele denne klumme er imidlertid, at hvis budgettet har svært ved at hænge sammen, så kan jeg få øje på rigtig meget luksus og flere unødvendigheder, som vi kan spare væk, før krisen for alvor kradser. <br><br>Normalt holder forbrugerne igen på pengene, når friværdierne kommer under pres. Min vurdering er, at der er mange ressourcer derude, og de kan bruges på nødvendigheder, før fanden skal males på væggen. Derfor tror jeg heller ikke, at denne krise kommer til at stikke helt så dybt som eksempelvis finanskrisen – men det må tiden vise. I hvert fald er udgangspunktet for boligejerne et helt andet, end sidste gang vi havde krise. <br><br>Derfor spår jeg også, at restancerne nok kommer til at stige, men det bliver ikke en himmelflugt, ligesom tvangsauktionerne formentligt forbliver på et lavt niveau.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Boligwebinar om stigende renter og priser: Hvad kan du gøre?</h2>
<p>Se Jyske Banks webinar om privat- og boligøkonomien, og få cheføkonom Niels Rønholts og boligøkonoms Mikkel Høeghs bud på, hvordan du kan fokusere på muligheder og løsninger</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/omjyskebank/jb-praesenterer/live/webinar/boligwebinar-stigede-renter-og-priser" class="button">Se webinaret her</a></p>
<p> </p>
</div>

Boligmarkedet er stoppet op, men hvor dybt stikker krisen egentlig? Det funderer Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh over.

Blog: Uhyggen banker på – men hvor dybt stikker krisen?

Uhyggen banker på – men hvor dybt stikker krisen?

Boligøkonom Mikkel Høegh, halloween-udklædte børn

<p>Accelererende inflation og store rentestigninger har fremrykket konjunkturnedgangen i dansk økonomi. Med stor sandsynlighed er krisen her allerede, og vi har formentlig stagflation lige nu med negativ vækst og stigende inflation på samme tid.</p>
<p>Vi forventer, at BNP-væksten falder fra 4,9 % i 2021 til 2,2 % og -0,6 % i hhv. 2022 og 2023 efterfulgt af en vækst på 1,0 % i 2024. Ligesådan forventer vi, at både beskæftigelsen og boligpriserne falder fra nu og gennem hele 2023.</p>
<p>Læs meget mere i Jyske Banks nye prognose for dansk økonomi, som indeholder disse afsnit:</p>
<ul>
<li>Inflationskrisen</li>
<li>Uhørt reallønstab og højere renter</li>
<li>Energikrise i Europa</li>
<li>Boligmarkedet står for skud</li>
</ul>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/wps/wcm/connect/jfo/daaf5856-fd65-4362-a0bd-f46ed2e5ab1c/danskokonomi_sep.pdf?MOD=AJPERES&amp;CACHEID=ROOTWORKSPACE.Z18_P20418S0N05640Q0MBPDFT1PE7-daaf5856-fd65-4362-a0bd-f46ed2e5ab1c-oedy1-B" target="blank" class="button">Læs hele prognosen</a></p>

Jyske Banks prognose for dansk økonomi vurderer, at accelererende inflation og store rentestigninger har fremrykket konjunkturnedgangen.

Konjunkturnedgangen er her allerede - Prognose for dansk økonomi

Prognose for dansk økonomi: Konjunkturnedgangen er her allerede

<p>Igennem mange år har jeg haft fornøjelsen af at undervise på forskellige økonomiske studier. Det har været et privilegie at møde en masse unge mennesker, der er mere eller mindre fagligt interesseret. <br><br>Netop i forbindelse med undervisning i den økonomiske teori kan man næsten ikke undgå at få nogle faglige helte, som man er særligt begejstret for. En af mine helte er James Tobin. Et af de faglige højdepunkter i hans karriere var at have en mening om prisfastsættelsen af reale aktiver, herunder ejendomme. Noget, der i den grad er højaktuelt i dag.</p>
<h2>Prisen på nye og gamle boliger hænger sammen</h2>
<p>Hvorfor nu den her lille, knastørre indledning med økonomiundervisning på universitet. Jo, fordi der i økonomkredse er bred enighed om, at James Tobin havde fat i noget af det rigtige i forhold til prisfastsættelse. Der er en bred konsensus om, at den sammenhæng, Tobin beskriver i sin såkaldte Q-teori, har stor betydning for ejendomspriserne på langt sigt. Udbredelsen af hans teori skyldes blandt andet, at den faktisk er meget enkel – og netop enkelthed kan være den hemmelige vej til elegance. Det findes der mange eksempler på, bl.a. den italienske mad. <br><br>James Tobin udtrykte, at genanskaffelsesprisen er bestemmende for et aktivs værdi. Det vil sige, at en ejendoms værdi svarer til omkostningerne ved at opføre en ny og tilsvarende bygning. Så når en boligkøber skal købe en bolig, kan han eller hun ret beset vælge imellem at købe et eksisterende hus eller bygge et nyt. Forestiller man sig, at de to huse er 100 pct. ens, vil køberen vælge det billigste. Så når omkostningerne ved at opføre nye boliger stiger, så stiger værdien af den eksisterende boligmasse også – og vice versa. <br><br>Det kan man så glæde sig over, hvis man ejer et hus. Der er selvfølgelig forskel på, om bygningen er spritny eller gammel, men de kvalitetsforskelle, der opstår over tid, findes der metoder til at korrigere for. Det mest enkle og elegante er dog at holde dette element uden for ligningen. <br><br>Mange boligejere vil dog næppe fokusere på denne glæde, men i stedet for ærgre sig over højere vedligeholdelsesomkostninger. Men, man kan altså ikke få i både pose og sæk.</p>
<h2>Omkostningerne stiger for nybyggeri og vedligeholdelse</h2>
<p>Vi er mange, der lige nu må sluge, at priserne på alt muligt stiger. Tilsvarende må vi sluge, at politikerne over for visse brancher, fx ejendomsbranchen, griber til desperate forsøg på at bremse udviklingen. Det ændrer imidlertid ikke ved, at byggepriserne stiger voldsomt. <br><br>Ser man aktuelt på byggeomkostningerne, så stiger de lige nu på årsniveau med knap 20 pct. Helt præcis 18,9 pct. Normalt kan man følge disse tal på Danmarks Statistiks hjemmeside, men statistikken er bagud og har været udskudt nogle gange under denne krise. De nævnte tal stammer derfor fra den svenske pendant til Danmarks Statistik (Statistikmyndigheten) – men historisk er byggematerialer steget lige meget i Danmark og i Sverige, så det forudsætter jeg stadigvæk er tilfældet. <br><br>De nævnte tal viser ændringen fra august sammenlignet med august i fjor, og der er ingen tvivl om, at det er høje tal. Det vidner om, at det er dyrt at bygge nyt og ikke mindst at vedligeholde eksisterende byggeri. Det betyder også, at det lige nu ofte kan være bedre at købe et eksisterende hus. Mit gæt er i hvert fald, at vi vil se en forholdsvis kraftig opbremsning i byggeriet af nye huse. På sigt giver det et lavere udbud af huse, som også vil tage brodden af eventuelle prisfald.</p>
<h2>Et modspil til dommedagsprofeterne</h2>
<p>Der er dog intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Holder vi nu fast i min lille teorigennemgang, så er her et fagligt velfunderet argument for, hvorfor ejendomspriserne i denne krise ikke bør tage den helt store nedtur, som der nogle gange lægges op til. <br><br>En stigning i nyopførelsesomkostningerne på knap 20 procent er jo til at føle på, og vil derfor gøre værdien af den eksisterende boligmasse mere værd. Det trækker i modsat retning af prisfald og sparker lidt til alle dommedagsprofeterne, der i denne tid har kronede dage som følge af højere renter, stigende priser på energi og materialer med videre.</p>
<p>Jeg er helt med på, at økonomerne har en tendens til at forudsige bløde landinger, hvor markedet lander sikkert som en anden jumbojet efter at have fløjet i de høje luftlag. Men bløde landinger sker sjældent – og endda meget sjældent på ejendomsmarkedet. Ofte sker der det, at priserne falder kraftigt, når de endelig falder. Det ændrer dog ikke ved, at selv om der lige nu er modvind på ejendomsmarkedet, så er der også ting, der trækker den modsatte vej.</p>
<h2>Demografiske forskelle på prisudviklingen</h2>
<p>Samlet kommer vi dog nok ikke uden om, at ejendomspriserne skal korrigeres ned. Hen over sommeren har vi set de første prisfald. Den tendens vil fortsætte igennem efteråret. <br><br>Den vej rundt spiller vores indkomster også en stor betydning for ejendomspriserne og de demografiske forskydninger, skal heller ikke undervurderes. Der er en tendens til at vi bliver flere og flere i byerne, hvorfor der kommer til at mangle boliger der, mens andre steder har for mange boliger. <br><br>Det vil give prisstigninger i de store byer, mens priserne kan komme under pres de steder, hvor udbuddet er for stort. Samlet set er der således flere ting, som vil tage brodden af de prisfald, der på den korte bane synes uundgåelige i takt med at vores økonomi rammes af afmatning.</p>

I sin nye blog kommer boligøkonom Mikkel Høegh med et modspil til dommedagsprofeterne, der spår om voldsomme prisfald på boligmarkedet.

Boligøkonom: Dyre byggematerialer kan holde boligpriser oppe

Dyre byggematerialer kan holde prisen oppe på eksisterende boliger

Boligøkonom Mikkel Høegh, i baggrunden et boligkvarter under opførelse 

<p>Lørdag kunne Jyske Banks ordførende direktør Anders Dam afsløre Dansk Flygtningehjælp som første modtager af bankens nye, årlige Havkattepris og overrække både en havkatte-statuette og 100.000 kr. til Danmarks største humanitære organisation.<br /><br />Anders Dam fremhævede organisationens helt ekstraordinære indsats i Ukraine i forbindelse med Ruslands invasion af landet, fx akut humanitær nødhjælp og beskyttelse i nærområdet. Prisen er desuden motiveret med den store internationale anerkendelse, som organisationen har opbygget efter mange års indsats i verdens forskellige brændpunkter. En indsats, der gør en forskel og er med til skabe respekt om Danmark.</p>
<h2>Bliver så længe det er nødvendigt</h2>
<p>Uddelingen af prisen fandt sted i Jyske Bank Boxen i Herning ved et arrangement for bankens medarbejdere. Prisen blev modtaget af Senada Cesic, der som operationel direktør for Europa har været med til at lede Dansk Flygtningehjælps indsats i Ukraine, siden krigen brød ud. <br /><br />Senada Cesic understregede vigtigheden af at være til stede i Ukraine og andre konfliktfyldte områder. Ikke bare mens det brænder allermest på, men også når resten af verden begynder at se i en anden retning:<br /><br />”Vi er der, og vi bliver der, så længe det er nødvendigt – og det gør vi ikke mindst på grund af den økonomiske støtte og opbakning, vi får fra institutioner og virksomheder som Jyske Bank.”</p>
<h2>Havkatteadfærd gør en forskel<strong><br /></strong></h2>
<p>Havkatteprisen er stiftet for at markere 40-året for bladtegner Kurt Westergaards tegning i Jyllands Posten. Her blev Jyske Bank symbolsk fremstillet som en havkat i hyttefadet på grund af modet til at tænke og handle anderledes – og dermed ilte vandet for alle. Prisens formål er netop at hylde dem, der gennem deres havkatteadfærd gør en mærkbar forskel for andre. <br /><br />”Vi er både stolte og beærede over at modtage Jyske Banks allerførste Havkattepris – og takker mange gange for anerkendelsen af vores arbejde med at løfte nogle af de mange opgaver, der er på tværs af Europa og i Danmark for at hjælpe dem, der søger humanitær hjælp og beskyttelse fra krigen i Ukraine,” udtaler Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Charlotte Slente.</p>

Jyske Banks Havkattepris 2022 gik til Dansk Flygtningehjælp for en ekstraordinær indsats i det krigshærgede Ukraine.

Dansk Flygtningehjælp har modtaget Jyske Banks Havkattepris 

Pris og respekt til Dansk Flygtningehjælp

Jyske Banks ordførende direktør Anders Dam og Senada Cesic, operationel direktør for Europa i Dansk Flygningehjælp

<p>Efter mange år med høje stigninger i boligpriserne viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks nu, at salgspriserne falder. Endda for anden måned i træk. I juli faldt prisen på ejerlejligheder 1,5% og august 1,6%. Prisen på villaer og rækkehuse er faldet med 1% i juli måned og 0,5% i august.</p>
<p>Boligøkonom Mikkel Høegh forklarer, hvorfor priserne falder, og kommer med et godt råd til både boligkøbere og -sælgere.</p>
<h2>Hvorfor falder boligpriserne?</h2>
<p>”Det er de stigende renter, der viser sit grimme ansigt. Når man skal låne til en bolig, tager banken udgangspunkt i den faste rente. For et år siden var den 1%, nu er den 5%, så boligkøbere bliver simpelthen godkendt til at låne et lavere beløb. Derfor køber de billigere boliger eller forhandler prisen ned. Og det giver prisfaldet.</p>
<p>De stigende energipriser trækker lidt i samme retning, fordi de spiser af det rådighedsbeløb, en køber har. I Danmark er der dog også noget, der trækker i den anden retning og holder priserne oppe: Vi har et lavt udbud af boliger og høj efterspørgsel, som holder priserne oppe, og det tager faktisk brodden lidt af rentestigningerne,” forklarer Mikkel Høegh.</p>
<h2>Bliver det værre?</h2>
<p>”Ja. Der er ikke tvivl om, at der kommer yderligere prisfald. Tingene skal tilpasse sig. De største prisfald vil dog komme de steder, hvor priserne også er steget mest i de senere år. </p>
<p>I den nærmeste fremtid spiller sæsonmønstre også ind: Boligmarkedet har det altid lidt sværere i den mørke tid, og nu kan vi så lægge høje renter og energikrise oveni,” siger Mikkel Høegh.</p>
<h2>Hvad skal man gøre som køber?</h2>
<p>”Som kommende boligkøber skal man egentlig bare være fornuftig: Købe efter sit behov og tænke langsigtet, for så retter boligmarkedet sig. Hvis man har tidshorisont på mindst 5-10 år, så skal det nok gå,” siger Mikkel Høegh.</p>
<h2>Hvad skal man gøre som sælger?</h2>
<p>”Som sælger skal man desværre være meget realistisk. Man ser måske, at naboen har solgt bolig til en høj pris, og vil have det samme eller mere. Men det kan bedre betale sig at være realistisk fra start end at slå af prisen undervejs. Al erfaring viser, at man ender med at få en lavere pris, hvis man starter højt og slår af, sammenlignet med en skarp pris fra start og et hurtigt salg,” forklarer Mikkel Høegh.</p>
<h2>Er det godt eller skidt, at boligpriserne falder?</h2>
<p>”Ingen af delene. Vi er bedst tjent med stabile boligpriser. For når der er høje stigninger, så er der også store fald, og samfundet har en tendens til at gå lidt i stå, når boligpriserne falder. Set i det lys er det OK med en lille opbremsning nu, for boligmarkedet har været lidt foran lønudviklingen.</p>
<p>Vi maler heller ikke fanden på væggen. Økonomien er stærk, og vi har en høj beskæftigelse, så vi er i en god situation i forhold til, hvordan det var op til finanskrisen," siger Mikkel Høegh.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Se også</h2>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan/kurser">Realkreditkurser</a><br /><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig">Jyske Banks boligunivers</a></p>
</div>

Boligøkonom Mikkel Høegh forklarer, hvorfor priserne falder, og kommer med et godt råd til både boligkøbere og -sælgere.

Boligpriserne falder - hvorfor nu det? 

Boligpriserne falder

<p>Dugfriske data fra Eksportbarometer tegner et noget mat billede af temperaturen i dansk eksport netop nu. Spørgeskemaundersøgelsen, der er foretaget blandt 350 virksomhedsledere, giver den hidtil mest pessimistiske måling, idet barometeret for tredje kvartal 2022 lander på 51.</p>
<p>”Barometeret falder fra 54 i andet kvartal til 51 i tredje, hvilket for mig indikerer neutralt niveau. Så optimismen er væk, men heldigvis ser vi ikke pessimisme endnu,” siger cheføkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt.</p>
<p>Især én faktor en med til at trække indekset nedad.</p>
<p>”Ordrebogen begynder at se lidt tyndere ud, og det er også det, virksomhederne fortæller os. Formentlig fordi man er i gang med at sætte priserne op, og det rammer efterspørgslen, og det tror jeg, vi kommer til at se mere af i den kommende tid,” siger Niels Rønholt.</p>
<h2>Forsyningskæder er fortsat en udfordring</h2>
<p>Ligesom i den seneste måling, svarer omkring ni ud af ti virksomheder, at de er påvirkede af krigen i Ukraine. Det er blandt andet højere råvarepriser og råvaremangel, der især spænder ben for virksomhederne. Men selv om andelen af virksomheder, der er påvirket af råvaremangel, er faldet fra 48 til 38 procent og andelen af virksomheder, der oplever højere råvarepriser er faldet fra 74 til 66 procent, er barometerindekset altså for nedadgående.</p>
<p>” Råvarepriser og råvaremangel er kun én af udfordringerne. Det er stadig en udfordring, selvom den er faldende. Men sådan noget som energipriser er en stadig større udfordring, som belaster økonomien og omkostningerne ret massivt i virksomhederne,” siger Halldor Halldorsson, Head of Branding &amp; Relations i Danish Export Association.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<ul>
<li><a rel="noopener" href="https://eksportbarometer.dk/luften-er-gaaet-af-ballonen-eksportvirksomheder-mister-optimismen/" target="_blank">Hele nyheden på eksportbarometer.dk</a></li>
<li><a rel="noopener" href="https://eksportbarometer.dk/en-krise-der-ikke-har-fundet-sit-leje-virksomhederne-navigerer-i-et-usikkert-marked/" target="_blank">Interview med Mikkel Grene, CEO i Søstrene Grene: En krise, der ikke har fundet sit leje: Virksomhederne navigerer i et usikkert marked</a></li>
</ul>
</div>

For første gang er Eksportbarometerindekset så lavt, at man reelt kan tale om neutrale forventninger for de danske eksportvirksomheder.

Eksportbarometer: Luften er gået af ballonen

Eksportbarometer: Luften er gået af ballonen - eksportvirksomheder mister optimismen

<p>Hjem-is-bilen har på mærkværdig vis fået fast holdeplads lige uden for mit hus. Allerede før den velkendte klokke lyder, så bimler børnenes mobiler med beskeder om, at bilen nærmer sig. I går aftes var ingen undtagelse. <br /><br />Da jeg lige var kommet hjem fra træning i Trongårdens IF – den lokale atletikklub – lod jeg børnene selv løbe ud på gaden med en telefon og ordene: ”Jeg nok skal overføre penge bagefter.” Så kunne jeg selv dampe af imens. Men se, det kom jeg til at fortryde. Det vanlige indkøb af en pakke is eller to, det blev pludselig til tre – ledsaget af ordene: ”Undskyld far, hvis vi købte for mange – men de så alle lækre ud.” <br /><br />Jeg kunne ikke rigtigt sige andet end: ”Jeg håber, der er plads i fryseren.” Det blev jeg forsikret om, at der var, ”og ellers spiser vi dem bare.” Af det kan man så lære: Send aldrig dine børn ud til isbilen uden et fast mandat.</p>
<h2>Ingen nemme løsninger kan fremtrylle billige boliger</h2>
<p>Apropos mandater, så er det vist ikke gået nogen boligejers næse forbi, at der er valgkamp i luften. Her hen over sommeren ser det ud til, at det netop er boligejerne, der skal lefles for. <br /><br />I den forbindelse kommer jeg nok til at skuffe de fleste. For selvom der er god grund til at føre en aktiv boligpolitik, så findes der ingen nemme løsninger, der kan fremtrylle billige boliger. Hverken til dem der har råd til at købe en bolig eller dem, der ikke har råd. <br /><br />Det siger jeg på trods af, at jeg mener, at det er rigtigt vigtigt, at man bygger og udvikler forskellige boligformer til forskellige menneskers behov. Men et er gode intentioner og drømme, noget andet er fakta.</p>
<h2>Flere forslag med fokus på førstegangskøbere</h2>
<p>Et af de mange forslag har været, at man skal give førstegangskøbere en særlig skatterabat for at komme ind på boligmarkedet. Ordninger af den karakter har man i en lang række af lande. Derfor er det naturligt at kigge den vej. <br /><br />Som bankmand synes jeg umiddelbart, at det lyder fornuftigt at opfordre folk til at spare op til at købe en bolig. Der er nemlig god ræson i, at man selv kommer med en vis udbetaling, når man skal købe noget. Men skal den udbetaling virkelig værre skattebegunstiget? <br /><br />Det politiske ved forslaget vil jeg ikke forholde mig til, men hvis man giver et tilskud til en bestemt type boliger, så vil det i teorien smitte af på prisen. En skattegevinst ved at spare mere op vil over tid bare føre til, at der skal findes endnu højere beløb for at komme ind på markedet. Da frem og tilbage er lige langt, vil det således over tid ikke have nogen effekt på markedet. Så økonomfagligt set er det ikke den bedste måde at bruge skattekroner på. <br /><br />Andre har foreslået at fjerne tinglysningsafgiften for førstegangskøbere, men det virker administrativt tungt. Og hvornår er man førstegangskøber? I den forbindelse skal man være opmærksom på, at der hidtil ikke er opnået enighed om at lette på tinglysningsafgiften i situationer, hvor staten har ønsket at folk skulle konvertere deres lån af hensyn til den finansielle stabilitet. Det tyder på, at tinglysningsafgiften trods alt er en lidt for væsentlig indtægtskilde til at pille ved.</p>
<h2>Fornuftigt at bygge i højden – men ikke i ’min baghave’</h2>
<p>Skal vi løse udfordringerne på længere sigt, så skal der bygges flere boliger i byerne. Det er uanset om vi taler ejerboliger eller lejeboliger. Der er behov for begge dele. Bliver der ikke bygget flere boliger, så vil demografiske forhold som antal singler, skift i størrelserne på årgange og ikke mindst det faktum, at vi bliver flere og flere betyde, at boligpriserne løbende vil stikke af.<br /><br />Det med at bygge flere boliger i byerne, hvis de ovenikøbet skal være billige, er dog en gordisk knude, som det aldrig rigtigt er lykkedes for nogen at løse. Skal det lykkes, så skal vi i højere grad acceptere, at der bygges i højden og at der by-fortættes i en helt anden grad, end vi har været vant til. Selv om mange godt kan se det fornuftige i disse tanker, så kommer begreber som ”ikke i min baghave” i spil.</p>
<h2>Ansvarlig politik – og et bundsolidt privat budget</h2>
<p>Sidst men ikke mindst er der hele spørgsmålet om inflation. Inflation rammer os alle, uanset om man bor i ejerbolig eller lejebolig. Leveomkostningerne stiger, og en del af omkostningerne sætter sig også i huslejen. Dels fordi udlejers udgifter stiger, dels fordi renten – altså finansieringsomkostningerne – stiger. Også på det område, er der mange skæve forslag til, hvad man kan gøre. <br /><br />Der er imidlertid kun én kur mod tiltagende inflation, og det er så kedeligt som at føre en stram og ansvarlig økonomisk politik. Når priserne i samfundet stiger, så er det fordi efterspørgslen er for høj i forhold til den kapacitet, det vil sige det udbud, der er i vores samfund. Derfor er den rette medicin at træde på bremsen fremfor at pumpe velmenende penge ud i samfundet.    </p>
<p>Hvad kan man så gøre i den nuværende situation som almindelig dansker, der bor i enten hus eller lejlighed. Jo, vi må konstatere, at i perioder stiger ens udgifter, og i andre perioder falder de. <br /><br />Det er netop, når udgifterne stiger på grund af uforudsete ting, at det kan være helt afgørende at få lavet et bundsolidt budget. På den måde kan man også få et overblik over, om der faktisk er nogle poster ind i ens husholdning, som man kan skære på for at spare. Når der nu ikke findes nogle lette løsninger, så kan du altså heller ikke forvente, at ’Boligpartiet’ pludselig dukker op med de rette løsninger på hylderne.<br /><br />Jeg har mange gange set på gamle billeder af mine forældre med mig på armen. Billeder, hvor de som nybagte husejere i 70’erne sidder i soveposer om aftenen for at spare på varmen. Det har ingen af os taget skade af – men forhåbentligt kan de fleste i dag komme igennem med mindre tiltag. I gennemsnit, så har langt de fleste danskere nemlig noget mere at tære af i dag.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig" title="Bolig - Jyske Bank" class="button">Bliv klogere på bolig – fra lån, køb og salg til forbedring</a></p>

Folketingsvalget nærmer sig, så derfor stiller politikerne massevis af forslag. Langt de fleste forslag virker ikke, siger boligøkonom Mikkel Høegh i sin blog. 

Blog: Sæt kryds ved Boligpartiet – eller læg et solidt budget

Sæt kryds ved Boligpartiet – eller læg et solidt budget

Boligøkonom Mikkel Høegh, stemmeseddel med hus på vej i stemmeurne

<p>Efter renterne tog adskillige tigerspring i foråret, og inflationen galoperer afsted, så danskerne reelt har færre penge på lommen, er der knap så mange købelystne boligjægere som før. Det har til gengæld den effekt, at udvalget af boliger til salg bliver større. </p>
<p>Dugfriske tal fra Boligsiden viser nemlig, at udbuddet af villaer og rækkehuse er steget med 11,6 pct. over det seneste år. Ser vi på udviklingen over den seneste måned, er udbuddet steget i alle regioner, og samlet er der kommet 8 pct. flere boliger til salg.</p>
<p>Så er man skræmt over de nye renteniveauer, kan man i stedet glæde sig over, at udvalget lige nu bliver større. Og spørger man Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank, vil udbuddet stige endnu mere i den kommende tid.</p>
<p>”Markedet blev støvsuget for boliger til salg under corona. Nu ser vi en noget lavere handelsaktivitet, så derfor vil boligudbuddet stige som følge af de normale sæsonmønstre. Og det vil formentlig fortsætte med at stige, dels fordi der altid vil være nogen, som fik købt for dyrt, hvor kærligheden brast eller noget andet. Corona fremrykkede en masse boliginvesteringer, så der må også indtræde en vis mæthed,” siger han.</p>
<h2>Boligpriserne ”klistrer”</h2>
<p>Et større udvalg på boligmarkedet plejer også at smitte af på priserne, selvom udbuddet endnu ligger lavt. Men det sker ikke lige over natten, fortæller Mikkel Høegh.</p>
<p>”I teorien bør stigende udbud give anledning til lave priser. Men selvom udbuddet stiger, så er det stadig lavt. Priserne klistrer, som vi siger, og det betyder, at priserne tilpasser sig langsomt. Det tager altså noget tid, før et stigende udbud slår igennem i priserne. Jeg tror, vi skal hen i efterårsmånederne, før vi for alvor ser noget på priserne. Det passer i øvrigt med de klassiske sæsonmønstre,” lyder det.</p>
<p>Og er man på udkig efter bolig i storbyerne, er der godt nyt. Det er nemlig her, der er størst udsving, fortæller han.</p>
<p>”Der hvor priserne er steget mest, er der størst sandsynlighed for fald. Så jeg vil ikke blive overrasket, hvis det er de større byer, der må holde for.”</p>
<h2>Købers marked</h2>
<p>Mikkel Høegh forklarer, hvorfor han mener, at markedet nu er tippet over til købers fordel.</p>
<p>”Der er færre handler, længere liggetider og vi ser også, at der igen gives prisafslag, når der skal skrives under. Så køberne synes at have fat i den lange ende. Nogle steder er udbuddet dog så lavt stadigvæk, at eventuelle købere ikke skal tygge på prisen i dagevis. Men overordnet er der et stemningsskift, og det er til købers fordel,” lyder vurderingen.</p>
<p>Og til spørgsmålet om, hvor meget priserne vil falde, lyder svaret:</p>
<p>”Det bliver et prisfald i størrelsesordenen 5-10 pct. de steder, hvor det lokalt kommer til at gå allerhårdest for sig. På landsplan bliver tilpasningen noget mindre,” afslutter han.</p>

Udbuddet vil fortsætte med at stige, og markedet er nu tippet til købers fordel. Sådan lyder vurderingen fra Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.

Boligmarkedet: Flere boliger at vælge imellem. Hvad med priserne?

Der kommer flere boliger at vælge imellem – det kan sænke priserne

<p>Bruger du alle aftener på at scrolle dig igennem alverdens boliger til salg? Måske er det endda første gang, du skal investere i et hjem og låne et svimlende beløb i banken.</p>
<p>Så er der gode råd at hente, når de fire debattører giver deres bud på, hvor boligmarkedet står i debatten ”Temperaturen på boligmarkedet”, der blev afholdt på Folkemødet på Bornholm i år.</p>
<p>Det var Carsten Tirsbæk Madsen, adm. direktør for Jyske Realkredit, Jesper Berg, direktør for Finanstilsynet, Mads Skovlund Pedersen, bankdirektør i Nordea og Signe Krogstrup, nationalbankdirektør, som delte deres erfaring og viden fra scenen.</p>
<h2>Skal du købe bolig?</h2>
<p>Især ét specifikt råd gik igen hos flere af deltagerne.</p>
<p>”Se boligen som noget, du skal have resten af livet. Tænk ikke for meget over, at det er en investering og vær ikke så bekymret for boligprisudviklingen,” lød det fra Jesper Berg.</p>
<p>Men når det er sagt, skal man også huske på, at renten lige nu er stigende, understreger han:</p>
<p>”Så hvis man skal skifte bolig, skal man sælge, inden man køber en ny. Og så skal man være opmærksom på, hvilke ydelser, man kan håndtere. Der ligger en forventning derude om, at det går op med renterne, så det skal ens økonomi kunne klare.”</p>
<p>Også Mads Skovlund Pedersen understreger, at det især lige nu kan være en fordel at sænke forventningerne til boligdrømmen:</p>
<p>”Det vigtigste er at have det godt i den bolig, man bor i. Det må aldrig blive et fængsel. Vi har mange dialoger om at sætte forventningerne til størrelsen lidt ned, så man har et økonomisk råderum og ikke spænder buen for hårdt.”</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligkoeb">Er du klar til at købe bolig? Få styr på boligkøbet</a></p>
<h2>Regulering kan blive ”grimt”</h2>
<p>Med både stigende priser og renter på himmelflugt er det nærliggende at overveje, om ikke regeringen kunne tage nogle beslutninger, der ville få skuden til at vende. Og det er da også set før, at man laver indgreb på boligmarkedet. Men det er forbundet med store risici, fortæller Carsten Tirsbæk Madsen:</p>
<p>”Vi skal virkelig passe på, for det er en hårfin balance, hvordan man regulerer boligmarkedet. Renter, forbrugerpriser, energipriser og brændstofpriser går alt sammen nordpå lige nu. Det går så stærkt. Så at skubbe yderligere til det her kan hurtigt udvikle sig til noget rigtig grimt.”</p>
<p>Særligt tænker han tilbage på kartoffelkuren i 80’erne, hvor mange boliger kom på tvangsauktion.</p>
<p>”Med indgreb på boligmarkedet kan man virkelig komme til at ødelægge meget. Vi så det med kartoffelkuren, som var en katastrofe for hele økonomien. Mange mennesker fik dybest set smadret deres liv ved at måtte tvangssælge boligen,” fortæller han.</p>
<h2>Hvor meget falder boligpriserne?</h2>
<p>Deltagerne var omkring mange forskellige emner, og til slut lander emnet på boligpriserne, som er forventet at falde i den kommende tid som følge af både rentestigningerne og inflationen. Så det helt store spørgsmål lød selvfølgelig på, hvor meget boligpriserne kommer til at falde. Og selvom ingen med sikkerhed kan spå om fremtiden, kom der flere bud på bordet.</p>
<p>”Vi har før set fald på 20-25 pct. på boligmarkedet. Det er ikke en prognose, men det er noget, som kan ske,” lød det fra Jesper Berg, direktør for Finanstilsynet.</p>
<p>Mads Skovlund Pedersen, der er bankdirektør i Nordea, vil helst ikke give et dramatisk bud, efter det gang på gang blev modbevist under corona, når han mente, at markedet ville falde:</p>
<p>”Med det vi ved inkl. en ny boligskattereform har vi et scenarie, der hedder fem pct. ned. Men hvis det hele går galt, taler vi 20-30 pct. ned,” siger han.</p>
<p>Signe Krogstrup vil ikke sætte tal på. Men hun er enig i, at der bliver lagt en dæmper på boligmarkedet.</p>
<p>”Renterne er steget ret dramatisk i 2022. Det kommer til at påvirke boligmarkedet og lægge en dæmper på. De lavere reallønninger kommer til at trække ned. Byggeomkostningerne stiger, og det kan også trække ned. Jeg vil ikke sætte et tal på, men vi forventer en afdæmpning,” lyder det fra nationalbankdirektøren.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://jyskebank.tv/folkemodet" target="_blank">Se flere debatter og talks fra Folkemødet 2022 på jyskebank.tv</a></p>

Skal man stoppe med at kigge efter bolig, nu hvor renterne stiger og hvor meget falder priserne egentlig? Vi undersøger, hvordan det står til med boligmarkedet.

Temperaturen på boligmarkedet: Spænd ikke buen for hårdt

Temperaturen på boligmarkedet

<p>Vi forventer, at BNP-væksten falder fra 4,7 % i 2021 til 3,4 % og 0,7 % i hhv. 2022 og 2023.</p>
<p>I prognosen er der små fald i huspriserne fra 2. halvår 2022, og beskæftigelsen falder i 2023.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://jyskemarkets.com/wps/wcm/connect/jm/4377adec-d376-4fdb-9491-7ff4b34e1442/danskokonomi_DK_juni2022.pdf?MOD=AJPERES" target="_blank" class="button">Læs hele prognosen</a></p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Jyske Morgennyt</h2>
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen">Tilmeld dig her</a></p>
</div>

Jyske Bank forventer, at højere renter og høje priser vil sætte gang i en konjunkturvending i dansk økonomi i de kommende år.

Højere renter vil slå opsvinget ned - prognose for dansk økonomi 

Prognose for dansk økonomi: Højere renter vil slå opsvinget ned

<p>Socialdemokratiet vil finansiere den ekstraordinære hjælpepakke med lån – men gaveboden stopper næppe her. Både venstre- og højrefløjen har nemlig idéer til endnu større kompensationsordninger.</p>
<p>Under tirsdagens spørgetime i Folketinget forsøgte de borgerlige partier at trykteste deres paroler frem mod den kommende valgkamp – ved at gå til ideologisk angreb på statsminister Mette Frederiksen (S): Både Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen angreb den nye og kontroversielle model for omfordeling af unge på landets gymnasier. De blå partiledere tordnede begge mod "tvangsfordeling".</p>
<p>Men virker friheds-offensiven? Er de blå partiers angrebsforsøg effektive mod en statsminister, der ser ud til at have grebet Ukraine-krigen som en ny anledning til at skabe samling i Folketinget om de store og vigtige dagsordener.</p>

Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua.

Ekstracheck til ældre - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Ekstracheck til ældre

<p>Der er stor usikkerhed om knækkets størrelse. I vores hovedscenarie vil opsvinget i dansk økonomi køre videre i 2. halvår af 2022.</p>
<p>Vi skønner, at BNP stiger med 2,0 % og 1,6 % i hhv. 2022 og 2023.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/wps/wcm/connect/jfo/cce433df-326a-4887-b168-e44e69f3cf1d/danskokonomi_DK_marts2022.pdf?MOD=AJPERES&amp;CACHEID=ROOTWORKSPACE.Z18_P20418S0N05640Q0MBPDFT1PE7-cce433df-326a-4887-b168-e44e69f3cf1d-n.13diY" target="_blank" title="Prognose for dansk økonomi" class="button">Læs hele prognosen</a></p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Jyske Morgennyt</h2>
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen">Tilmeld dig her</a></p>
</div>

Jyske Banks cheføkonom Niels Rønholt giver en prognose for dansk økonomi. Krigen i Ukraine bremser opsvinget.

Prognose: Krig i Ukraine bremser opsvinget i dansk økonomi

Prognose for dansk økonomi: Krig i Ukraine bremser opsvinget

<p>Ambitionen er at skabe et Danmark i bedre balance, men i første omgang har partierne bag aftalen dog også været nødt til at afbalancere lidt i forhold til den kritik, de har mødt fra uddannelsesverdenen. Den endelige aftale er således mindre vidtgående end først planlagt. Spørgsmålet er samtidig om de unge overhovedet vil flytte sig?</p>
<p>Den danske samfundsøkonomi risikerer at blive hårdt ramt af krigen, stigende renter og råvarepriser på himmelflugt. Finansminister Nicolai Wammen har netop fremlagt tre scenarier – den ene værre end det andet. Budskabet til vælgerne er klart: Fremover skal der prioriteres skarpere, og den politiske gavefest er forbi. </p>
<p>Umiddelbart skulle man tro, at de nye tider i dansk politik ville skabe problemer for et parti som SF. Men det modsatte er sket: På weekendens landsmøde i Kolding satte partiformand Pia Olsen Dyhr en markant dagsorden om fremtidens "frihedsenergi". Men mon det er noget, hun helt selv har fundet på?</p>
<hr />
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen" class="button">Tilmeld dig her</a></p>

Se ugens udgave af BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen

Uddannelser til provinsen - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Uddannelser til provinsen

<p>Bing, sagde min computer, og ind tikkede en kedelig mail fra Seas, mit lokale forsyningsselskab. Med let svedige hænder fik jeg fundet mit NemID frem og logget på. Jeg var godt klar over, at der var tale om en kedelig mail, men hvor kedelig var den egentlig? Her over morgenkaffen på kontoret kunne jeg konstatere, at aconto opkrævningen på mit gasforbrug for årets første kvartal, er på niveau med hele sidste års forbrug. Tak for kaffe! Nu klarer jeg mig nok, men øvelsen er nu at finde ud af, hvad jeg skal prioritere anderledes i min daglige økonomi.</p>
<p>Vi lever på mange måder i spændende tider. Lige nu er nyhedsrullen desværre fyldt med grusomme og tragiske historier. Kigger jeg ud ad vinduet fra mit kontor, vejrer det Ukrainske flag, der hvor enten Jyske Banks flag eller Dannebrog vejrer ved festlige lejligheder. Som et trist symbol på, at vores verden har ændret sig. Konflikten har en lang række realøkonomiske konsekvenser og øger sandsynligheden for recession ganske betragteligt.</p>
<h2>Stigende energipriser kalder på prioritering</h2>
<p>Det første direkte og mest mærkbare konsekvens af konflikten er, at råvarepriserne – herunder priserne på energi – er steget til himmels. Det er også blevet væsentligt dyrere at tanke bilen. I skrivende stund har jeg netop tanket mig egen bil til 16,40 kr. literen, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi kommer til at opleve en pris på 20 kr. Mange af de ting, der stiger voldsomt i pris, kan vi ikke helt begrænse vores forbrug af. Det betyder, at vores økonomiske råderum er mindre efter de faste udgifter. Der ér bare mindre på bundlinjen – og det er ikke det bare sjov.</p>
<p>Mange vil, som jeg, få et chok over deres forbrugsudgifter. Jeg havde dog ventet at få et chok, men andre er måske knap så forberedt. Problemet her kan være, at pengene er brugt, men det er varmen og badet med videre jo også. Vi må derfor igen efter corona indstille os på, at der kommer en tid, hvor flere får svært ved svare deres udgifter. Det betyder, at antallet af restancer og henstand af leje formentlig vil være stigende de kommende måneder. Ja, det vil sågar ikke overraske mig, hvis det kan føre til flere konkurser og tvangsauktioner.</p>
<p>Energipriserne er dog ikke det eneste, der er steget. Det samme er alle livets fornødenheder i øvrigt. I februar steg forbrugerpriserne med hele 4,8 pct. i forhold til samme måned i fjor. Det er den kraftigste prisstigning i 30 år. Givet at lønningerne endnu ikke stiger på samme niveau, så står forbrugerne i Danmark over for en massiv tilbagegang i reallønnen. Og også renteudgifter med videre er steget. Så, selv om danskerne i gennemsnit er ganske velpolstrede, kan det ikke undgås, at nogle vil snuble. Det betyder også, at nogle vil få svært ved at betale deres husleje og terminer. Det er desværre konsekvensen.</p>
<h2>Oplevelsesøkonomien må holde for – igen</h2>
<p>Igen må vi nok forvente, at oplevelsesøkonomien, kulturlivet, biograferne, restauranter, cafeer med videre endnu en gang må holde for. Når de økonomiske ressourcer skal prioriteres, er det disse brancher, der trods alt sælger luksusgoder, der kommer til at holde for. Det er brandærgerligt, da disse brancher også måtte holde for i tiden med corona-restriktioner. Vi må bare håbe, at det hele bliver bedre på den korte bane, og på den lange bane må vi heppe på – og gøre vores for – den grønne omstilling. Det er herfra, håbet skal komme på sigt.</p>
<p>Den grønne omstilling kommer dog ikke af sig selv, og er heller ikke helt billig, da vi i hvert fald ikke på alle fronter er klar rent teknologisk. Måske man også på den korte bane skal overveje at sende nogle af de ekstra mange penge, som staten får i kassen fra energiafgifter med videre, tilbage til forbrugerne.</p>
<p>På den helt korte bane bør vi måske for en tid skrue ned for de grønne ambitioner og tage ældre teknologier i brug igen – bare mens krigen raser og Europa rejser sig igen. Jeg ved godt, det lyder som en modsætning, men lige nu vil det altså lune i mange sårbare privatøkonomier. Når freden så har indfundet sig, skal der turbo på den grønne omstilling. Afslutningsvist vil jeg bare håbe på at fornuften i sidste ende sejrer, og at våbenhvilen snart vil indtræde.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<ul>
<li><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/privatoekonomi/budget" title="Få overblik over din økonomi med et budget">Gode råd til at lægge budget</a></li>
<li><a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt" title="Kontakt Jyske Bank">Har din økonomi ændret sig? Tag en snak med banken</a></li>
</ul>
</div>

Ruslands angreb på Ukraine har stor betydning for vores økonomi – ikke mindst på grund af de stigende energipriser.

Boligøkonom: Stigende energipriser skaber pres på boligøkonomien

Stigende energipriser sætter boligøkonomien under pres

Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh med en frysende mand i baggrunden

<p>”Det er et ekstremt spændende marked, vi ser i øjeblikket. Der er nok nogle, der vil sige, at det er for spændende.”</p>
<p>Sådan siger Lars Tragstrup, senior sales manager og kunderådgiver ved Jyske Banks råvaredesk.</p>
<p>2021 var historisk turbulent på netop råvaremarkedet. For investorer var året godt, idet råvarer som investeringsobjekt gav det højeste afkast siden starten af 00’erne. Men for virksomheder gav markedet udfordringer – og de udfordringer findes stadig i form af høje priser.</p>
<p>”Vi har set prisstigninger på alle råvaretyper. Fra metaller til energi til afgrøder. Vi har ramt nye ”all time high”-prisrekorder. De høje priser er et symptom på nogle store og tiltagende ubalancer i systemet. Helt banalt har vi forbrugt flere råvarer, end vi har kunnet producere. Her ved indgangen til 2022 må vi konstatere, at vi for en lang række råvarer – særligt inden for metaller, men også inden for visse former for energi og afgrøder – står med historisk lave lagre,” siger Lars Tragstrup.</p>
<h2>Grøn omstilling bidrager til usikkerhed</h2>
<p>Den grønne omstilling har stor betydning for råvaremarkederne, da den påvirker både efterspørgslen og udbuddet.</p>
<p>”Omstillingen på energiområdet er epicenter for en lang række af de bevægelser og tendenser, vi ser på markederne for metaller og for afgrøder. Skal vi komme den grønne omstilling i møde, får vi massivt behov for en lang række metaller, særligt de såkaldt grønne metaller som skal bruges i infrastrukturen for at bringe den grønne elektricitet rundt og i den elektriske bilpark, vi skal have bygget op.”</p>
<p>”Efterspørgslen er altså påvirket positivt, men den grønne omstilling har også den modsatte effekt på supply-siden. Vi har eksempelvis set, at Kina for at imødekomme krav om reduceret C02-udledning har været nødsaget til at skrue ned for produktionen,” fortæller Lars Tragstrup.</p>
<p>Han spår om en noget usikker fremtid på råvaremarkedet.</p>
<p>”Vi skal vænne os til, at det ikke er konventionel energi, som vi typisk kan lagre, vi skal trække på. Men at det bliver mere vedvarende energiformer. Kan vi forvente, at vi hele tiden har den energi, vi skal bruge til at producere det, vi skal bruge?”</p>
<h2>Brug for sparring?</h2>
<p>Har din virksomhed brug for sparring om, hvordan man skal navigere i et svært råvaremarked, så tag endelig fat i Jyske Bank. Som den eneste bank i Danmark tilbyder Jyske Bank rådgivning og sparring om risikostyring på råvareområdet til erhvervsvirksomheder.</p>
<p>Lars Tragstrup understreger, at Jyske Bank ikke handler med fysiske råvarer, men at banken kan tilbyde råvareprissikring.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt/kort?departmentType=business" class="button" data-anchor="?departmentType=business">Kontakt Jyske Bank</a><br><a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt/kort?departmentType=business"></a></p>
<p><em>Interviewet med Lars Tragstup i videoen øverst er en del af et webinar om grøn omstilling og energipriser, Jyske Bank afholdt i sidste uge.<br></em><em><a href="https://jyskebank.tv/gron-omstilling-og-energipriser">Se hele webinaret</a> </em></p>
<h2>Læs også</h2>
<p><a href="/jyskebank-dk/nyheder/business/gode-rad-i-en-presset-ravaresituation" title="Gode råd i en presset råvaresituation">Gode råd i en presset råvaresituation</a><strong><br></strong></p>
<p> </p>

Interview med Lars Tragstrup, senior sales manager og kunderådgiver ved Jyske Banks råvaredesk, om sitautionen på råvaremarkedet.

Usikkerhed om råvare- og energipriser

Stor usikkerhed om råvare- og energipriser

<hr />
<p class="mute"><em>Opdateret den 28. feb. 2022</em></p>
<hr />
<p>Vi har efterhånden hørt adskillelige advarsler om, hvordan energipriserne skyder i vejret for tiden. Og med den seneste udvikling i Ukraine vil priserne med stor sandsynlighed fortsætte i samme retning.</p>
<p>Desværre kan der for nogle være flere konsekvenser end den umiddelbart voksende post i budgettet.</p>
<p>Nogle rammes mere end andre, fordi der er stor forskel på, hvad man har af energikilde, fortæller Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.</p>
<p>”Rigtig mange boligejere har gas, og det kan mærkes lige nu. Det virker faktisk som en slags rentestigning - som en regning der i første omgang ikke kan gøres så meget ved, men som tager penge fra rådighedsbeløbet,” lyder det.</p>
<h2>Boligen falder i værdi</h2>
<p>Men foruden et lavere rådighedsbeløb kan man faktisk også risikere, at selve boligen mister værdi, ifølge Mikkel Høegh.</p>
<p>”Stigende energipriser og et højt forbrug vil gøre en ejendom mindre værd sammenlignet med en tilsvarende ejendom med et bedre forbrug. Så det her giver et mærkbart incitament til at lave forbedringer,” siger han.</p>
<p>I en tid med stigende energipriser i det omfang, vi lige nu oplever, er det altså ikke ligegyldigt, hvordan din bolig bliver varmet op.</p>
<h2>Undgå prisfald</h2>
<p>Hvis man vil undgå et eventuelt fald i boligens værdi, er der forskellige muligheder. Her er det ifølge Mikkel Høegh individuelt, hvad der kan gøres.</p>
<p>”Hvad kan man så gøre på langt sigt? Her kan man være nødt til at overveje, om man skal investere sig ud af problemet. Så det er en oplagt mulighed for at få en energikonsulent ud og se, hvad man kan gøre ved de enkelte ejendomme,” råder han.</p>
<p>Du kan både lave ombygninger og boligforbedringer alt efter, hvor meget du vil kaste dig over. Og er din bolig energimærket, kan du søge tilskud til energiforbedringer gennem den såkaldte Bygningspulje, som åbnes igen her i 1. kvartal.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<ul>
<li><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/ombyg">Ombygning og energioptimering - Kan det betale sig?</a></li>
<li><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/ombyg/jyske-energi-og-boligeftersyn">Få en rapport over din bolig tilstand med Jyske Energi- og Boligeftersyn</a></li>
</ul>
</div>

Stigende energipriser og et højt forbrug vil gøre en ejendom mindre værd sammenlignet med en tilsvarende ejendom med et bedre forbrug, siger boligøkonomen.

Boligøkonomen: Dyre energipriser kan ændre din boligs værdi

Dyre energipriser kan ændre din boligs værdi

Tre ben med striksokker på op af radiator

<p>Der er nogle dage, man husker bedre end andre. For eksempel kan de fleste huske, hvor de opholdt sig, da de hørte nyheden om angrebet på de to tårne i New York, eller da Danmark blev europamester i fodbold.</p>
<p>En dag, jeg også husker med en ganske klar tydelighed, var min første dag som økonomistuderende. I tre år havde jeg i gymnasiet læst mig igennem artikler om fotosyntese, skrevet stile om Herman Bangs romantiske lidelser, lavet fysikrapporter om Archimedes' lov med videre for at kunne passere dørene til det forjættede land. Tre års sisyfosarbejde var slut, nu kunne jeg komme i gang med de studier, jeg havde glædet mig til i årevis.</p>
<h2>En lille bog med stor betydning</h2>
<p>Selv om jeg var klar over, at det ville blive en dyr fornøjelse at stille mig op i den nærmest kilometer lange kø til akademisk boghandel, var mit humør i top. Jeg må indskyde, at det er så mange år siden, at bestilling af bøger på nettet var noget meget nyt og lidt usikkert, som kun de få turde kaste sig ud i. Jeg var på det første hold studerende, der fik tilknyttet en privat e-mail på skolens server. Noget de ansatte var ret stolte af. Så, det der med internettet, det var lidt nyt.</p>
<p>Nå, men tilbage til køen ved boghandlen, hvor det nu var min tur. De tre første bøger jeg skulle bruge, var en statistisk tiårsoversigt, en matematikbog på norsk og en tynd bog – Demografi af professor Sørensen – til den nette sum af 98 kr.</p>
<p>Skuffelsen var til at føle på, da ’Demografi’ umiddelbart var den eneste bog, der duftede af økonomi, der stod nemlig også ’økonomisk samfundsbeskrivelse’ på den. Jeg havde dog forventet noget med lidt mere spræl i, end en bog om fertilitetskvotienter, cpr-registre og mortalitet; altså aldersbetinget dødelighed. Siden har jeg dog erfaret, at meget af bogens til tider ret kompakte tekst, er ret essentiel i forhold til at forstå den økonomiske udvikling i praksis.</p>
<h2>Demografiens betydning for boligpriserne</h2>
<p>Siden Malthus i 1798 skrev om demografiske forskydninger, har det i den økonomiske debat været fokus på betydningen af, hvorvidt mennesker er i stand til at reproducere sig selv. En udvikling, der bestemt har betydning for store dele af vores samfund – herunder udviklingen på boligmarkedet. Igennem flere år har det været en kendsgerning, at befolkningstilvæksten er størst i de større byer, hvorfor grundlaget for prisstigninger har været størst her.</p>
<p>Befolkningens størrelse er en slags potentiel efterspørgsel efter boliger, mens den eksisterende boligmasse er udtryk for udbuddet. På kort sigt er udbuddet relativt fast, idet det tager tid at tilpasse boligmassen. Der går således år, fra man finder et byggefelt, til der står færdige, indflytningsklare boliger på området. Så hvis ejendomspriserne ikke skal stige voldsomt ved befolkningstilvækst eller falde ved affolkning, så skal boligmassen løbende tilpasses.</p>
<h2>Italien – landet med for få børn og for mange boliger</h2>
<p>Et af mine yndlingseksempler, på at der er nødt til at ske en løbende tilpasning af boligmassen, er Italien. Dette skønne land er ramt af det, som jeg med et glimt i øjet ynder at kalde Dario-effekten.</p>
<p>Dario er jo en flot fyr, men de elegante, italienske damer er blevet selvstændige og uafhængige. Hurra for det, men det betyder, at Dario har fået et problem i forhold til at reproducere sig selv. Et problem, der også har betydning for potentialet i italiensk økonomi. Italienerne får simpelthen for få børn og har dermed en aldrende befolkning.</p>
<p>Det betyder, at der er for mange boliger i Italien, og derfor har de italienske boligpriser nærmest per naturlov været faldende siden finanskrisen. Dario må enten skure op for charmen og dermed produktiviteten, eller også må man rive ejendomme ned. Det er et problem, som en række andre europæiske lande også nemt kan havne i på den lidt længere bane – særligt i de mindre lokalsamfund.</p>
<p>Der findes flere steder i Italien, hvor man kan købe ejendomme for én euro, hvis man lover at blive og investere i lokalsamfundet. Det kan virke drastisk med nedrivning, som vil gøre meget ved den lokale selvforståelse, men umiddelbart er det nok det rigtige at tilpasse boligmassen løbende.</p>
<h2>Corona gav stigende boligpriser – selv i Italien</h2>
<p>Men så ramte corona. Indrømmet, efterhånden er man lidt træt af at læse og skrive om corona. Vi bliver dog nødt til at forholde os til, at denne omvæltning har en eller anden betydning for den måde, vi organiserer os på i vores samfund.</p>
<p>Umiddelbart tror jeg ikke, at det sådan for alvor rykker ved vores præferencer i forhold til køb af boliger. Jeg må dog erkende, at overalt i den vestlige verden har reaktion været den samme. Da krisen kradsede, gjorde mange som Katrine Larsen i Matador, de købte jord. Selv i Italien gik de kvartalsvise opgørelser af boligpriserne fra minus til plus.</p>
<p>Bevares, Italien står på ingen måde over for en boligboble, men alligevel er der tale om et ret signifikant skifte. I nogle lande har den meget lempelige økonomiske politik, med høj aktivitet i samfundet og lave renter, medført at boligpriserne nærmest er stukket af. Danmark er ingen undtagelse – om end Danmark befinder sig lige i midten af det europæiske opsving og over det seneste tiår slet ikke har oplevet så kraftige prisstigninger, som de for eksempel har i de andre nordiske lande.</p>
<p>Kortvarigt har der således været en effekt på trods af strukturelle forskelle, som har været meget kraftig under corona. Nedlukningerne har gjort, at der er blevet kanaliseret penge over i ejendomsmarkedet, og boliginvesteringer er fremrykket. Befolkningerne har bygget rede, bl.a. fordi pengene ikke kunne bruges andre steder.</p>
<p>Nu bliver det spændende at se, hvornår den strukturelle tilpasning igen slår igennem, og ejendomspriserne i for eksempel Italien igen skal nedjusteres i forhold til den naturligt manglende efterspørgsel.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/regn-paa-bolig/hvor-meget-kan-jeg-koebe-bolig-for" title="Hvor meget kan jeg købe bolig for?" class="button">Hvor meget kan jeg købe bolig for? Prøv beregneren.</a></p>

Et lands potentiale afhænger af evnen til at reproducere sig selv. Det er glippet i Italien, og derfor er landets boligpriser faldet igennem en årrække.

Boligøkonomen: Italienske Dario og de internationale boligpriser

Den italienske Dario og de internationale boligpriser

Boligøkonom Mikkel Høegh, plads i Lucca i Italien

<p>Jyske Bank ændrer den variable rentesats fra -0,60% til -0,70% på private indlån over friholdelsesgrænsen. Ændringen træder i kraft den 25. oktober 2021 og gælder også for de konti, hvor der skal betales negativ rente af alt indlån.</p>
<p>Samtidig sænkes indlånsrenten på Pengemarkedskonti til private kunder ved at regulere marginalen med 0,10 procentpoint.<br><br>Justeringerne sker efter Nationalbanken nedsatte renten fredag den 1. oktober.</p>
<p>Se mere på <a href="https://www.jyskebank.dk/produkter/priser/prisaendringer/detaljer/6375e7ec-7dea-4bd6-910d-581609b919d9">jyskebank.dk/priser</a></p>

Jyske Bank ændrer den variable rentesats på private indlån over friholdelsesgrænsen. Ændringen træder i kraft den 25. oktober.

Ændring af rentesatser på private indlån

Jyske Bank ændrer variabel rentesats på private indlån

<p>"Transportbranchen har længe været en udskældt branche i hele klima- og bæredygtighedsdebatten i Danmark, og vi vil bidrage til at sætte fokus på de mange gode og grønne initiativer, der er i gang derude," siger Erik Østergaard, adm. direktør i DTL – Danske Vognmænd.</p>
<div class="quote">
<p>"Vi vil gerne anerkende de allerstørste ildsjæle."</p>
<p class="quote-author">Erik Østergaard, adm. direktør i DTL</p>
</div>
<p>"Vi vil gerne anerkende de allerstørste ildsjæle, som brænder for at finde på og styre den danske transport- og vognmandsbranche i en grønnere og mere klimavenlig retning. Derfor har vi stiftet den nye pris," uddyber han.</p>
<p>Direktør i Jyske Finans, Allan Mortensen er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se mange flere grønne transportløsninger inden for en overskuelig fremtid.</p>
<div class="quote">
<p>Vi forsøger at hjælpe vores kunder med at blive mere bæredygtige, og vi vil gerne bidrage til at sætte fokus på området.</p>
<p class="quote-author">Allan Mortensen, direktør i Jyske Finans</p>
</div>
<p>"Den grønne omstilling har været i gang længe, og jeg er overbevist om, at vi inden for det næste år for alvor kommer til at se transportbranchen rykke på den grønne omstilling. Vi forsøger at hjælpe vores kunder med at blive mere bæredygtige, og vi vil gerne bidrage til at sætte fokus på området. Derfor er vi gået sammen med DTL Danske Vognmænd om stiftelsen af denne pris, så vi kan få sat yderligere skub på miljøomlægningen af transportbranchen, som er så vigtig for den samlede danske klimaindsats."  </p>
<h2>Hvem skal vinde Den Grønne Transportpris?</h2>
<p>I uddelingen af prisen vil der blive lagt vægt på innovative tiltag, der bidrager til at reducere miljøbelastningen og klimaaftrykket og fremmer bæredygtighed. Det kan fx være indfasning af nye brændstoftyper, overgang til hybrid/el-drift, uddannelse af chauffører til miljørigtig kørsel eller investering i miljø- og klimarigtigt materiel.</p>
<p>Perioden for indstilling af initiativer til nominering løber fra september og ind til april 2021. Alle er velkomne til at indstille kandidater til prisen gennem DTL eller Jyske Finans.</p>
<p>Vinderne bliver kåret på Skandinaviens største transportmesse Transport 2021 i Herning til april 2021 af en jury bestående af repræsentanter udvalgt af DTL og Jyske Finans. Vinderne kan se frem til en 1. præmie på 25.000 kr., 2. præmie på 15.000 kr. og 3. præmie på 10.000 kr. Pengene skal anvendes til yderligere miljøforbedringer i virksomheden.</p>
<h2>Kontakt for yderligere information</h2>
<p><strong>DTL – Danske Vognmænd:</strong><br>Claus Perregaard, underdirektør<br>T: 22 51 69 89, E: <a href="mailto:cpe@dtl.eu">cpe@dtl.eu</a></p>
<p><strong>Jyske Finans:</strong><br>Jørgen V. W. Kristensen, markedschef<br>T: 89 89 42 88, E: <a href="mailto:jwk@jyskefinans.dk">jwk@jyskefinans.dk</a></p>

Hvilke vognmænd er de største ildsjæle, når det gælder grøn transport? Det afgøres, når en ny pris stiftet af Danske Vognmænd og Jyske Finans uddeles i 2021.

Hvem er Danmarks grønneste vognmand?

Hvem er Danmarks grønneste vognmand

<p>Robotter, kreativitet og design, metaludvinding, it-udvikling, plastre, software, jobs til autister og æresprisen til en fond med mere end 100 år på bagen.</p>
<p>De otte danske vindere i EY Entrepreneur Of The Year 2018 repræsenterede et bredt udsnit af dansk erhvervsliv. De blev kåret torsdag aften i København foran 800 virksomhedsejere og erhvervsledere.</p>
<h2>Mobile Industrial Robots vinder hovedkategorien i EY Entrepreneur Of The Year 2018</h2>
<p>Vinderen i hovedkategorien blev fynske Mobile Industrial Robots, der producerer robotter til industriel brug i eksempelvis en produktionshal eller på et lager.</p>
<p>”Det er en kæmpe anerkendelse – det er jo erhvervslivets Oscar. Det er virkelig et skulderklap for os alle sammen og en pris, vi har håbet på, at vi en dag skulle få,” sagde CEO i Mobile Industrial Robots  ved kåringen i går aftes og fortsatte:</p>
<p>”At vi så allerede står her i dag – det er jo fantastisk.”</p>
<p>Firmaet fokuserer på at udvikle brugervenlige, fleksible og sikre robotter, der hjælper andre virksomheder med at øge effektiviteten.</p>
<p>Tusinder af firmaets robotter kører i dag rundt i den globale industri og automatiserer intern transport i nogle af verdens største virksomheder. </p>
<p><span style="font-size: 1.33333em;">Og vinderne er…</span></p>
<p>De andre vindere i Entrepreneur Of The Year 2018 i de forskellige kategorier er:</p>
<ul>
<li>Årets ærespris: Salling Group</li>
<li>Søstrene Grene – Globalization</li>
<li>Scanmetals – Innovation</li>
<li>Netcompany – Growth</li>
<li>Reapplix – Life Sciences</li>
<li>Dixa – Start up</li>
<li>Specialisterne – Social Entrepreneurship</li>
</ul>
<p><a href="https://jyskebank.tv/entrepreneur-of-the-year-2">Se videoer med alle vinderne på jyskebank.tv</a></p>
<h2>Globalization: Søstrene Grene</h2>
<p>Søstrene Grene vinder i kategorien ”Globalization” ved EY Entrepreneur Of The Year 2018. Historien om Søstrene Grene starter i Aarhus i 1973, da ægteparret Inger Grene og Knud Cresten Vaupell Olsen åbner en butik, hvor kreative og nysgerrige sind kan trives. De kalder butikken for Søstrene Grene.</p>
<p>I dag har Søstrene Grene butikker i adskillige lande rundt omkring i verden, og kæden ejes og drives nu af anden generation, nemlig brødrene Mikkel og Cresten Grene. Hovedkontoret er placeret i Aarhus – byen, hvor det hele startede – og her arbejder et helt hold af skandinaviske designere og indkøbere på at sikre, at søstrenes særlige nordiske element er til stede i alle de designs, der ender i butikken.</p>
<h2>Innovation: Scanmetals</h2>
<p>Scanmetals vinder kategorien “Innovation” ved EY Entrepreneur of the Year 2018.</p>
<p>Hos Scanmetals har skaberen bag virksomheden Ejvind Pedersen udviklet en særlig metode til at udvinde metaller fra slagger, som er et restprodukt fra forbrændingsanlægget.</p>
<p>I slagger ligger der nemlig 2 % metalrester, som er penge værd, hvis de kan blive sorteret fra og anvendes til genbrug.</p>
<p>Ejvind Pedersen udviklede derfor en metode, hvor han via røntgenteknologi kunne udvinde disse metaller helt ned til 0,5 mm i størrelse. Det er i dag blevet til Scanmetals, som har fabrikker flere steder i Europa.</p>
<h2>Growth: Netcompany</h2>
<p>It-konsulentvirksomheden Netcompany løb for andet år i træk med sejren i vækst-kategorien, da landsfinalen i EY Entrepreneur Of The Year 2018 løb af stablen i Forum, København.</p>
<p>Netcompany blev stiftet i 1999 og har præsteret tocifrede vækstrater lige siden.</p>
<h2>Life Sciences: Reapplix</h2>
<p>Reapplix vinder kategorien “Life Sciences” ved EY Entrepreneur Of The Year 2018.</p>
<p>Hos Reapplix laver de plaster til sår, som har svært ved at hele. På nuværende tidspunkt er plasteret særligt rettet mod diabetiske fodsår, men på sigt vil produktet kunne udbredes til andre sårtyper.</p>
<p>Virksomheden er grundlagt af Rasmus Lundquist og Niels Erik Holm, som begge stadig er en central del af holdet bag Reapplix, som nu ledes af CEO Graeme Brookes.</p>
<h2>Start up: Dixa</h2>
<p>Dixa vinder kategorien “Start up” ved EY Entrepreneur of the Year 2018.</p>
<p>Dixa laver kundeservice-software til virksomheder. Det nye ved DIXA er, at de forener tre led, som normalt har været tre separate systemer, i et samlet system. På den måde får kunderne en bedre helhedsoplevelse på tværs af platforme.</p>
<p>Selvom virksomheden kun har tre år på bagen, så har de allerede kunder i over 20 lande.</p>
<h2>Social Entrepreneurship: Specialisterne</h2>
<p>Specialisterne vinder i kategorien ”Social Entrepreneurship” ved EY Entrepreneur Of The Year 2018.</p>
<p>Specialisterne blev stiftet i 2003, og virksomheden ansætter mennesker med autisme til at løse opgaver i IT-branchen.</p>
<p>Specialisterne har en målsætning om - inden 2025 - at skabe én million jobs for mennesker med autisme på verdensplan. I Danmark er målsætningen 1000 jobs.</p>
<h2>Ærespris: Salling Group</h2>
<p>Salling Group blev tildelt EY’s Ærespris. Æresprisen er en hyldest til familieejede virksomheder og har siden 2013 været en del af EY Entrepreneur of the Year programmet.</p>
<p>Tidligere har Ecco, Lego, Bagger Sørensen og Co. (Dandy/Gumlink), Danfoss og Coloplast modtaget Æresprisen.</p>
<p> </p>
<div class="banner-rounded banner-grey">
<h4>Se videoer med årets vindere på jyskebank.tv</h4>
<hr />
<div>
<div style="width: 100%; height: 0; position: relative; padding-bottom: 55%;"><iframe src="https://jyskebank.tv/v.ihtml/player.html?source=embed&amp;photo%5fid=37843403&amp;autoPlay=0" style="width: 100%; height: 100%; position: absolute; top: 0; left: 0;" frameborder="0" border="0" scrolling="no" mozallowfullscreen="1" webkitallowfullscreen="1" allowfullscreen="1" allow="autoplay; fullscreen"></iframe></div>
</div>
<div>
<div style="width: 100%; height: 0; position: relative; padding-bottom: 55%;"><iframe src="https://jyskebank.tv/v.ihtml/player.html?source=embed&amp;photo%5fid=37839421&amp;autoPlay=0" style="width: 100%; height: 100%; position: absolute; top: 0; left: 0;" frameborder="0" border="0" scrolling="no" mozallowfullscreen="1" webkitallowfullscreen="1" allowfullscreen="1" allow="autoplay; fullscreen"></iframe></div>
</div>
<div>
<div style="width: 100%; height: 0; position: relative; padding-bottom: 55%;"><iframe src="https://jyskebank.tv/v.ihtml/player.html?source=embed&amp;photo%5fid=37839668&amp;autoPlay=0" style="width: 100%; height: 100%; position: absolute; top: 0; left: 0;" frameborder="0" border="0" scrolling="no" mozallowfullscreen="1" webkitallowfullscreen="1" allowfullscreen="1" allow="autoplay; fullscreen"></iframe></div>
</div>
</div>

Mobile Industrial Robots vinder hovedkategorien i EY Entrepreneur Of The Year 2018.