Artikel-tags

<p>Den nye boligskat træder i kraft fra 1. januar 2024. Ændringerne har været længe undervejs, og medierne har i høj grad haft fokus på, hvad den nye boligskat vil betyde for folk med dyre liebhavervillaer og ikke mindst ejerlejligheder i de store byer og attraktive kvarterer.</p>
<p>Det er de boligtyper, som typisk får en voldsom stigning i ejendomsvurderingen – og dermed over tid rammes af en voldsom stigning i boligskatten. Men det er også de boligtyper, der er langt færrest af.</p>
<p>”Sandheden er, at langt de fleste boligejere står til en skattelettelse. Så, ro på,” siger Mikkel Høegh, der er boligøkonom i Jyske Bank.</p>
<p>Vurderingsstyrelsen forventer, at 80 % af alle boligejere kommer til at betale mindre med den nye boligskat. Hvem det drejer sig om, det er Mikkel Høegh den rette til at svare på.</p>
<p>”Det er især folk i parcelhuse, altså helt almindelige familieboliger, der kommer til at slippe billigere i skat. Den type boliger, som de fleste kan komme til,” fortæller Mikkel Høegh, og uddyber:</p>
<p>”Skattereformen bygger på et ønske om at flytte skatten fra yderområderne og ind i byerne. Parcelhuse på landet og i mindre provinsbyer får altså en skattelettelse, som finansieres ved at folk i lejligheder og liebhavervillaer i de større byer over tid skal betale mere.”</p>
<h2>Lavere skat af højere værdi</h2>
<p>Kort fortalt består boligskatten af to ting: Ejendomsværdiskat, der opkræves af staten – og grundskyld (ejendomsskat), der opkræves af kommunen. Begge disse skatter sættes ned med de nye boligskatteregler. Til gengæld vil de nye og mere realistiske ejendomsvurderinger sætte næsten alle huse og lejligheder til en højere værdi.</p>
<p>Der skal altså betales en lavere skattesats af en højere ejendomsværdi, og for langt de fleste boligejere rundt i landet fører regnestykket til en skattelettelse. Det gælder i høj grad for dem, der bor i hus i små og mellemstore byer, men også i Aarhus og København kan mange villaejere se frem til en skattelettelse. Det skyldes, at ejerlejlighederne i disse områder står til en markant skattestigning – og at den samlede skatteomlægning skal være provenuneutral.</p>
<h2>Størst skattelettelse i yderområder – målt i procent</h2>
<p>”Procentvis får huse i yderområderne de største skattelettelser i forhold til ejendomsvurderingen. Men udgangspunktet her er også væsentligt lavere,” siger Mikkel Høegh.</p>
<p>Skatteministeriet har udregnet typeeksempler på virkningen for billigere, typiske og dyrere parcelhuse i alle landets kommuner. Som eksempel fremhæver Mikkel Høegh, at et typisk hus i Ringkøbing-Skjern kommune får en vurdering på 1,2 mio. kr. og en årlig skattelettelse på 4.800 kr. Til sammenligning vurderes et typisk hus i Københavns kommune til 7,2 mio. kr., og her bliver skattelettelsen på 16.000 kr. årligt. Men forholdsmæssigt set, så er skattelettelsen i Ringkøbing-Skjern næsten dobbelt så stor.</p>
<div class="quote">
<p>Hvis man får en skattelettelse, så bliver huset også mere attraktivt for den næste ejer. Og det vil alt andet lige afspejle sig i højere salgspriser efter den 1. januar</p>
<p class="quote-author">Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank</p>
</div>
<p>”Men lejlighederne, de vil stige i skat. Det er 100 % sikkert. Så generelt bliver det billigere at bo i eget hus set i forhold til at bo i ejerlejlighed,” fastslår Mikkel Høegh.</p>
<p>Typeeksemplerne ligger på <a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/boligskat/boligskatteberegner/" target="_blank">Skatteministeriets hjemmeside</a>, hvor der er tilsvarende eksempler for ejerlejligheder og sommerhuse. Her kan man også beregne sin egen boligskat.</p>
<h2>Skattelettelse giver højere salgspriser</h2>
<p>Når det gælder de lejligheder og liebhavervillaer, der oplever en skattestigning, så er det generelle råd til købere og sælgere, at man får handlet, før de nye skatteregler træder i kraft den 1. januar 2024. Så får den nye ejer nemlig glæde af en særlig skatterabat, som sikrer, at skatten ikke bliver højere end i dag. Og så kan sælger holde en bedre salgspris.</p>
<p>Men hvordan skal det store flertal af boligejere så forholde sig til skæringsdatoen? Alle dem, som kan se frem til at betale mindre i boligskat. Hvis man alligevel går i salgstanker, er det så bedst at sælge før eller efter, de nye regler træder i kraft?”</p>
<p>Hvis man får en skattelettelse, så bliver huset også mere attraktivt for den næste ejer. Og det vil alt andet lige afspejle sig i højere salgspriser efter den 1. januar. Spørgsmålet er, hvor hurtigt det slår igennem. Det vil også være meget forskelligt fra kommune til kommune og fx afhænge af den lokale udvikling, og hvor hurtigt husene kan sælges,” forklarer Mikkel Høegh.</p>
<h2>Arbejdspladser kan betyde mere end boligskat</h2>
<p>Som eksempel peger Mikkel Høegh på, at det lokale udbud af arbejdspladser kan have en større betydning for huspriserne end boligskatten. I en by som Sønderborg kan fald og stigninger i boligpriserne fx langt hen ad vejen kædes direkte sammen med, hvordan det går for virksomheden Danfoss. Og som altid, når det gælder boligpriser, kommer man ikke uden om beliggenhed.</p>
<p>”Der er mange ting, der spiller ind. Og personligt kan jeg have min tvivl om, hvor præcis Vurderingsstyrelsen rammer med de nye ejendomsvurderinger. Men det er jo en helt anden historie,” siger Mikkel Høegh.<a href="https://www.skm.dk/aktuelt/boligskat/boligskatteberegner/"></a></p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.skm.dk/aktuelt/boligskat/boligskatteberegner/" target="_blank">Se typeeksempler og beregn din boligskat (Skatteministeriet) </a></p>

Mens boligskatten stiger for ejerlejligheder og liebhavervillaer vil almindelige parcelhuse typisk få en skattelettelse. Det kan gøre dem mere værd.

Ny boligskattereform: 8 ud af 10 slipper billigere i boligskat

8 ud af 10 boligejere slipper billigere i boligskat

Typisk dansk parcelhusvej med lille dreng der leger

Item 1

<p><em>Året er 2001. Ejendomsmægleren kigger på mig med et veltilfreds smil og siger: ”Det er da også et supertidspunkt at købe sin første bolig på, nu hvor realkreditinstitutterne lige er begyndt at udstede lån med faste rente til 5 pct. Det er jo ret enestående.”</em></p>
<p><em>Jo, jeg havde godt nok tænkt mig at tage et af de der nye rentetilpasningslån – også selvom ejendomsmægleren synes, at det var da for dumt, når nu man kunne få fast rente til 5 pct.</em></p>
<p><em>Jeg var lidt nervøst i gang med at købe en lejlighed til 967.000 kr. på det ydre Frederiksberg. En ret kraftig pris for 63 kvadratmeter tæt op ad en trafikeret vej. Lejligheden var i stuen, dog med en lille altan – og netop fordi det var en stuelejlighed, kunne prisen holde sig under en million. </em></p>
<h2>Lejligheden blev en vigtig base</h2>
<p>Netop en million var smertegrænsen for en nyuddannet økonom, der var rejst til hovedstaden for at arbejde som fuldmægtig i centraladministrationen. Jo, pengene var ikke store. De fleste jeg talte med synes da også, at det var fuldstændig vanvittigt af mig at købe en lejlighed til den pris. Det ville jo kun være et spørgsmål om tid, før priserne ville falde voldsomt. Det var åbenbart ikke meget, jeg havde fattet af de mange tusinde siders teori, jeg havde tygget mig igennem på cand.oecon.-studiet.</p>
<p>15.350 kr. pr. kvadratmeter endte jeg med at betale – en lille spids under tidens gennemsnitlige kvadratmeterpris på knap 16.000 kr. på Frederiksberg. Jeg skulle jo have en lille rabat i forhold til den trafikerede vej og ikke mindst, at der var tale om en stuelejlighed. Det hele gik godt, og lejligheden endte med at være den bedste investering, jeg nogensinde har foretaget. Lejligheden blev en vigtig base i forhold til, at vi senere kunne stifte familie og købe vores nuværende hus i Lundtofte.</p>
<h2>Kraftige værdistigninger på boligmarkedet</h2>
<p>Der er sket meget på boligmarkedet siden 2001, og i dag er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på Frederiksberg godt 50.000 kr. Det er en værdistigning, der til at tage og føle på. Bevares, der har været økonomisk vækst undervejs – men når ser på den historiske udvikling over lang tid, synes værdistigninger på boligmarkedet at være ganske kraftige. Den vej rundt kan man spørge sig selv, om det kan blive ved?</p>
<p>Historien har det imidlertid med at gentage sig. Godt nok var jeg begyndt at arbejde professionelt med boligøkonomi, men det ændrede ikke på, at mine hænder rystede lidt, da jeg i 2012 skulle underskrive købsaftalen på familiens hus. Nu havde vi virkelig sat os hård og brugt alle vores penge.</p>
<p>Finanskrisen havde endnu ikke ramt, men skattestop, afdragsfrie lån og ikke mindst markante rentefald havde fået boligpriserne til at stige. Kunne det holde, og kunne vi over tid holde skindet på næsen? Tja, også denne gang gik det godt. En kat har som bekendt ni liv – det kan man jo tænke lidt over.</p>
<h2>Jeg ville ikke blive godkendt til mit eget hus</h2>
<p>Det er muligt, at jeg lider af en arbejdsskade, men jeg tror alligevel, at rigtigt mange kender det – at når der kommer en bolig til salg i ens nærmeste kvarter, så skal man lige ind og lure, hvad prisen er. Dels er det jo interessant, hvad kan det pågældende hus mon sælges for, dels kan man få en indikation af, hvad ens eget hus er værd. De fleste af os har jo nok en opfattelse af, at hvis dem nede af vejen kan få så meget for deres hus, så kan man også selv få mindst det samme. Pludselig bliver stemningen god, og vi er alle sammen blevet meget rigere. Men igen må jeg spørge – kan det blive ved?</p>
<p>Ser jeg på kvadratmeterprisen i vores kvarter, så ville jeg i dag, med min nuværende indkomst, ikke blive godkendt til at købe det hus i Lundtofte, som nu i 11 år har været vores hjem. Heldigvis har vi jo ikke givet den aktuelle vurdering for huset, men jeg forestiller mig, at rigtig mange sidder i samme situation. Den vej rundt skal man nok være lidt påpasselig med at glæde sig alt for meget over den formue, man tilsyneladende har opbygget i mursten. Det må nemlig forholde sig sådan, at hvis alle på vejen ville sælge på en gang, så ville en del af formuen forsvinde som dug for solen.</p>
<h2>Boligmarkedet er lidt underligt</h2>
<p>Aktuelt er boligudbuddet forholdsvist lavt. Det bevirker, at boligpriserne er relativt høje – og ikke mindst stigende. Der er naturligvis store geografiske forskelle. Det lave udbud understøtter stigende boligpriser på trods af højere finansieringsomkostninger. Herunder gælder der lige nu det særlige forhold, at ejendomsskatterne er på vej til at blive ændret. Nogle steder betyder det ikke meget, andre steder giver det incitament til at få handlet en bolig.</p>
<p>Nu bor jeg som nævnt i hus, og det ser ud til at 4 ud af 5 husejere står til at få en skattelettelse med den nye boligskattereform. Det understøtter de stigende huspriser. Boligmarkedet er imidlertid lidt underligt, da det er den marginale bolighandel, der sætter værdien. Det vil sige, at den seneste handel i et område definerer, hvad alle andre boliger i området er værd. Forestiller man sig, at alle ville sælge på én gang, så kunne vi næppe få de priser hjem, som der aktuelt bliver handlet til. Derfor er en af de største trusler mod boligmarkedet nedgang i indkomsterne.</p>
<h2>Forvent ikke kraftige stigninger i huspriserne</h2>
<p>Hvad er så pointen med det hele? Jo, jeg tror, at man skal købe en bolig, som man ønsker at bo i fremfor at købe bolig efter, hvor man forventer at lave en stor gevinst. De gevinster jeg selv har lavet over tid, og som indrømmet har været betydelige, har været tilfældige og drevet af et stort behov for at bo i egen bolig.</p>
<p>I forhold til at jeg i dag ikke ville have råd til at købe mit eget hus, så er det nok også snusfornuftigt ikke at lade sig forblænde alt for meget af diverse opgørelser af friværdi. Over tid skal man ikke regne med at boligpriserne kan stige med meget mere end vores indkomster. Ser man bort fra medicinalbranchens enorme succes, så er det lige nu vanskeligt at få øje på, hvad der skal drive en stor indkomstfremgang.</p>
<p>Så med fare for at tage fejl, så kommer vi næppe fremadrettet til at opleve så kraftige stigninger i huspriserne, som vi har gjort. Alt andet lige. Det behøver ikke at være dårligt. I mange andre sammenhænge ønsker vi jo en stabil og lav prisudvikling. Det er kun på boliger, at vi normalt fejrer voldsomme prisstigninger.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/regn-paa-bolig/hvor-meget-kan-jeg-koebe-bolig-for" class="button">Beregn hvad du kan købe bolig for</a></p>

Boligpriserne er steget voldsomt de seneste 20 år. Men forvent ikke at de stiger tilsvarende fremadrettet. Køb bolig efter behov. Ikke for at score gevinst.

Ville du have råd til at købe dit eget hus i dag?

Har du råd til din egen bolig?

<p>Vi forventer, at BNP-væksten falder fra 4,7 % i 2021 til 3,4 % og 0,7 % i hhv. 2022 og 2023.</p>
<p>I prognosen er der små fald i huspriserne fra 2. halvår 2022, og beskæftigelsen falder i 2023.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://jyskemarkets.com/wps/wcm/connect/jm/4377adec-d376-4fdb-9491-7ff4b34e1442/danskokonomi_DK_juni2022.pdf?MOD=AJPERES" target="_blank" class="button">Læs hele prognosen</a></p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Jyske Morgennyt</h2>
<p>Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen">Tilmeld dig her</a></p>
</div>

Jyske Bank forventer, at højere renter og høje priser vil sætte gang i en konjunkturvending i dansk økonomi i de kommende år.

Alle artikler med tagget ”HUSPRISER”

8 ud af 10 boligejere slipper billigere i boligskat

Har du råd til din egen bolig?

Prognose for dansk økonomi: Højere renter vil slå opsvinget ned