Artikel-tags

Der er to elementer i aftalen:
<ul>
<li>En tilbagebetaling af for meget betalt skat i perioden fra 2011 og frem til 2020.</li>
<li>En kompensation for en forsinket skattelettelse fra 2021 og frem til 2024.</li>
</ul>
Vi skal nogle år tilbage for at forstå disse tilbagebetalinger til boligejerne:
I 2017 blev der indgået et bredt forlig i Folketinget om en boligskattereform. Den skulle bl.a. give boligejere tryghed om beskatning af boliger fremover. I forliget var der lagt op til skattelettelser for langt de fleste parcelhusejerne, mens ejerlejlighedsejerne fik udsigt til at skulle betale mere i ejendomsskat.
Aftalen skulle implementeres med virkning fra 1. januar 2021.
Men i 2019 viste en kritisk gennemgang af skattevæsenets it-systemer, at man ikke kunne nå i mål, og derfor blev implementeringen af skattereformen udskudt fra 2021 til 2024.
Denne udskydelse betyder, at man forlænger perioden med det hidtidige skattesystem, trods visse åbenlyse problemer. I praksis betyder det, at boligejerne skal betale mere i skat fra 2021 til 2024, end det var aftalt i forliget.
Og det er disse problemer, den nye aftale skal tage hånd om.
<h2>Det betyder aftalen i praksis</h2>
Udskydelsen af it-løsningen giver SKAT en merindtægt på 4 mia. kr. i perioden 2021-2024 og en permanent skatteindtægt på 1,4 mia. kr.
<ul>
<li>De 4 mia. kr., der kommer for meget ind i statskassen, kan adresseres til de forsinkede skattelettelser til boligejere.</li>
</ul>
<ul>
<li>Mens de 1,4 mia. kr. kan henføres til højere grundskyldsbetalinger, som følge af højere grundprisvurderinger.</li>
</ul>
Disse penge vil man nu føre tilbage til boligejerne.
<h2>Hvem får penge tilbage og hvor meget?</h2>
<ul>
<li>Boligejere, der har betalt for meget i skat i perioden 2011-2020, får deres penge tilbage i takt med, at de modtager deres nye ejendomsvurdering - med renter.</li>
</ul>
<ul>
<li>De første vurderinger ventes at blive udsendt i andet halvår af 2020 og frem.</li>
</ul>
<ul>
<li>Der bliver tilbagebetalt cirka 13 mia. kr. og i gennemsnit modtager i alt 715.000 boligejere omkring 18.000 kr. i for meget betalt skat.</li>
</ul>
<ul>
<li>Det er typisk boligejere i landdistrikterne.</li>
</ul>
<h2>Ejendomsværdiskatten nedsættes</h2>
I dag betaler man 1 % i skat af ejendomsvurderingen op til 3.040.000 kr. Den ejendomsvurdering, der ligger til grund for beskatningen, er den laveste af henholdsvis:
<ul>
<li>2001-vurderingen (+ 5 %)</li>
<li>2002-vurderingen eller</li>
<li>2011-vurderingen.</li>
</ul>
Men fra 2021 og frem til 2024, skal man betale mindre. Mere præcist: 0,92 % i skat af ejendomsværdien.
Fra 2024 nedsættes satsen så yderligere til (forventeligt) 0,55 %. Til gengæld bliver man så beskattet af en ny og mere markedskonform vurdering, der skal være mere gennemskuelig og retvisende end vurderingerne af boligerne, har været de senere år.  
Det betyder, at vurderingerne kommer tættere på markedsværdierne og vil dermed typisk være højere. Men af forsigtighedsgrunde er man dog kun skattepligtig af 80 % af vurderingen.
Men fordi højere vurderinger ikke må give merindtægter, jævnfør forliget, nedsættes satsen således, at der ikke kommer flere penge i statskassen.
Og derfor er de 0,55 % kun en foreløbig sats indtil boligvurderingerne er endelige.
<h2>Ejendomme over 3 mio.</h2>
Har man en ejendom, der er mere værd end 3.040.000 kroner, bliver man fra 2021-2024 fortsat beskattet af 3 % af det beløb, der ligger over denne grænse.
Men fra 2024 forhøjes grænsen fra de 3.040.000 kr. til 8,3 mio. kr. og satsen forventes nedsat fra 3 % til 1,4 %.
Til gengæld gælder samme princip, som ovenfor, at man nu beskattes af en ny og mere markedskonform boligvurdering.
De 1,4 % er således igen kun en foreløbig sats.
<h2>Ejendomsskatten (grundskylden) nedsættes – en af de store gevinster i forliget</h2>
Ejendomsskatten, måske bedre kendt som grundskylden, er et kapitel helt for sig.
Her har der i mange år været et stort efterslæb, der gav nogle boligejere problemer i form af meget høje skattebetalinger i fremtiden. For grundskylden var ikke omfattet af skattestoppet fra 2001. Der var ”kun” et skatteloft, man kan også kalde det for en stigningsbegrænsning, over grundskylden. Det betød, at grundskylden måtte stige med op til 7 % om året.
Steg grundprisvurderingerne med mere end 7 %, opbyggede man et efterslæb, der skulle indhentes efterfølgende. Mange steder i landet steg grundpriserne fra 2001 og frem med meget mere end 7 %, og derfor blev der opbygget et betydeligt efterslæb på adskillige tusinde kroner.
Dette efterslæb sløjfes som følge af den nye skattereform. Det er i virkeligheden en af de store gevinster ved den nye reform.
Fra 2021 og frem til 2024 nedsættes stigningsbegrænsningen fra 7 til 2,8 %.
Det betyder, at stigningen i grundskylden bliver mindre. I kroner og øre behøver boligejerne imidlertid ikke at mærke noget til det, fordi stigningen indefryses på ejendommen. Dermed skal beløbet reelt først betales tilbage ved salg af ejendommen.
Det gøres dog frivilligt om stigningen skal indefryses, og man kan fravælge en indefrysning. Indefrysningen er rentefri til og med 2024. Fra 2024 forrentes indefrysningen med den gennemsnitlige realkreditrente.
OBS: Vælger man, at der ikke skal ske en indefrysning, vil de seneste par års tvungen indefrysning forfalde til betaling.
<h2>Grundskyldspromiller halveres</h2>
Fra 2024 halveres de kommunale grundskyldssatser - de såkaldte grundskyldspromiller. Det er for at undgå, at nye og højere ejendomsvurderinger giver øgede skattebetalinger.
Tilsvarende nedsættes den maksimale sats fra 34 promille til 30 promille.
Først fra 2028 må kommunerne igen ændre - dvs. forhøje promillerne.

Politikerne har netop lanceret en ny skatteaftale på boligområdet. Her er i hovedtræk, hvad den nye aftale betyder.

Ny boligskatteaftale - det betyder aftalen

Forstå den nye boligskatteaftale

Item 1

Vælg billede

Sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har Regeringen nu indgået en bred aftale om et nyt boligskattesystem. Aftalen skal ses i sammenhæng med, at vi i 2019 får nye ejendomsvurderinger, og at det nuværende boligskatteforlig ”Skattestoppet” ophører i 2020. 
Frem til 2021 skal der ikke betales mere i boligskat end på nuværende tidspunkt, og eventuelle stigninger i grundskylden bliver indfrosset indtil salg af boligen. De nye skatteregler træder først i kraft fra 2021.
<h2>Hvad er det nye?</h2>
Den nye reform finansieres fortrinsvis via statskassen, og boligejerne får dermed ikke reduceret rentefradraget.
Ejendomsvurderinger
Boligens værdi, som ligger til grund for beregningen af boligskatten, skal ikke længere være fastfrosset, men følge boligens reelle markedsværdi. Der trækkes dog 20% fra vurderingen, inden boligskatten beregnes. Det sker for at være sikker på, at vurderingen ikke er sat for højt.
Ejendomsværdiskat
Ejendomsværdiskatten beregnes med udgangspunkt i ejendomsværdien og betales af boligejere til staten. Ejendomsværdiskatten sættes ned til 0,55 pct. af boligens værdi (efter nedslaget på 20% som beskrevet ovenfor), dog 1,4 pct. for den del af værdien, der overstiger 6 mio. kr. (dvs. 7,5 mio. kr., da 80 pct. af 7,5 mio. kr. er 6 mio. kr.).
Grundskyld
Grundskylden (ejendomsskat) beregnes med udgangspunkt i grundværdien, og betales af boligejere til kommunen. Den gennemsnitlige grundskyldspromille sænkes til 16, og opkræves løbende via forskudsopgørelsen. Det gøres for at holde boligejernes beskatning nede, selv om grundvurderingerne øges.
Skatterabat
Eksisterende boligejere, for hvem boligskatten i 2021 er højere efter de nye regler end efter de gamle regler, får en individuel skatterabat, så ændringen af reglerne neutraliseres. Samme rabat gives hvert år, indtil boligen sælges.
Efter 2021 stiger/falder skatten sammen med boligens værdi, mens skatterabatten er et fast beløb. Det betyder, at din boligskat alt i alt kan stige i fremtiden i takt med at inflationen udhuler skatterabatten. Boligskat, der overstiger niveauet fra 2021, skal dog ikke nødvendigvis betales med det samme, men kan indefryses indtil boligen sælges.
<h2>Fut i salget</h2>
”Den personlige skatterabat kan give et incitament til at købe ejendom før 2021, for hvis man køber nu, kan man opnå at få del i skatterabatten og dermed få en lavere boligskattebetaling” siger boligøkonom Mikkel Høegh.
Efter 2021 vil den fremtidige ejer komme til at betale en højere skat end den tidligere, hvilket kan medføre faldende salgspriser og færre handler indtil prisniveauet tilpasses. ”Det skal man som sælger være opmærksom på”, siger boligøkonom Mikkel Høegh.
<h2>Særligt for de dyreste ejendomme</h2>
Dyre ejendomme kommer til at betale mere i skat. Men ejerne kan til gengæld glæde sig over, at et solidt grundskyldsefterslæb er sløjfet.
Meget dyre boliger, det vil sige plus 15 mio. kroner, vil komme til at betale noget mere i skat fra 2021 og frem og vil dermed presses ned i pris.
Ifølge Danmarks Statistik er der ca. 15.000 boliger i Danmark med en markedsværdi over 7,5 millioner kroner. Heraf ligger 8.590 i en af de fire nordsjællandske kommuner, Gentofte, Frederiksberg, Rudersdal og Hørsholm.
<h2>Særligt for lejligheder</h2>
”Grundskylden for ejerlejlighederne har i en række år været vurderet lavt og nu lægges der op til markante stigninger i grundværdien.
Det vil betyde, at lejlighedernes grundskyld vil stige kraftigt, og derfor vil særligt dyre lejligheder bliver presset ned i pris efter 2021” siger Mikkel Høegh.
Det fremgår af regeringens nye pakke, at grundværdierne for ejerlejligheder vil blive mere end tredoblet efter 2021.

Sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har Regeringen nu indgået en bred aftale om et nyt boligskattesystem.

Alle artikler med tagget ”GRUNDSKYLD”

Forstå den nye boligskatteaftale

Værd at vide om det nye skattesystem