Artikel-tags

<p>Den seneste måneds tid er der startet mange nye kolleger her i Jyske Bank. Unge mennesker, der netop har afsluttet deres studier og er kommet i gang med deres første, rigtige voksenjob.</p>
<p>Mange af de unge har haft forskellige fritidsjob undervejs for at supplere SU-ydelsen, og nogle har været heldige med at hente god erfaring i et studierelevant job. Men nu er det alvor. Studielivet bliver byttet ud med karrierelivet, og samtidig skal de unge til at træffe nogle helt nye voksenvalg.</p>
<p>Et af de vigtige valg handler om pension. Som ung kan det virke fjernt og uinteressant, men husk – at jo tidligere du starter din opsparing, desto længere tid har din opsparing til at vokse. Hele livet.</p>
<h2>Tilpas din firmapension efter dine egne behov</h2>
<p>En af de ting, der typisk følger med det nye job, er netop en pensionsordning. Som ung tænker du nok ikke så meget over, at du nu starter indbetalingen til seniortilværelsen. At det er starten på din kommende formue – og dermed den frihed og de muligheder, du kan få senere i livet. Men det er vigtigt, at du får taget de rigtige beslutninger om pensionsordningens indhold.</p>
<p>Ofte er pensionsordningen bygget op som en standardpakke med løsninger, som er valgt af virksomheden. Løsninger, der passer til virksomhedens pensionspolitik. Men der er næsten altid mulighed for at tilpasse den til ens egne behov. Og ja, du bør bruge den nødvendige tid til at tilpasse den.</p>
<h2>En lang tidshorisont åbner for højere risiko</h2>
<p>Du kan selv få indflydelse på, hvordan din pensionsopsparing skal investeres. Som ung, har man en meget lang tidshorisont – det betyder, at du nok godt kan tage en lidt højere risiko, end du gør med pengene på din lønkonto. En lidt højere risiko giver mulighed for et højere afkast, og her i opsparingens første år, er beløbet, som du tager risikoen på, jo heller ikke så højt.</p>
<p>Det næste, der skal tages stilling til, er pensionsordningens forsikringer. De fleste firmapensioner giver mulighed for at tilrette dækningerne efter individuelle behov. Og hvis man gør det inden for de første tre måneder, kan man typisk undgå at afgive helbredsoplysninger. Det er en klar fordel, da der hurtigt kan opstå sygdom eller andre helbredsmæssige aspekter, der gør det sværere at ændre på dækningerne.</p>
<p>Du kan hurtigt vænne dig til din nye løn og indrette dit forbrug efter en bestemt lønindkomst. Derfor er det vigtigt, at du sikrer dig nogenlunde samme lønniveau, hvis du bliver syg og ikke kan arbejde i en længere periode. Det kan du gøre med forsikringen mod indtægtstab ved tab af arbejdsevne.</p>
<h2>Hvem skal have udbetalingen, når du dør?</h2>
<p>Synes du, at pension er abstrakt og svært at forholde sig til – så bliver det nok ikke bedre af, at en snak om pensionsordningen helt automatisk også kommer ind på både sygdom og død. Men dødsfaldsdækning og kritisk sygdom er altså vigtige elementer, specielt hvis du allerede har fx ejerbolig eller børn, der vil blive økonomisk påvirket, hvis der sker dig noget alvorligt.</p>
<p>Inden for en nærmere bestemt persongruppe kan du selv bestemme, hvem der skal have udbetalingerne fra din opsparing og dødsfaldsdækning ved din død. Det kræver, at du kontakter din pensionsudbyder og får indsat navn på den eller de personer du ønsker. Dem der skal have pengene kaldes de begunstigede – og du har altid mulighed for at lave det om.</p>
<p>Hvis du ikke selv tager stilling, så har de fleste ordninger på forhånd indsat dine nærmeste pårørende som begunstigede. Nærmeste pårørende defineres ud fra en bestemt rækkefølge, som følges trin for trin.</p>
<h2>Nærmeste pårørende – kort fortalt</h2>
<p>Øverst på pårørende-trappen står ægtefælle eller registreret partner. Har du ikke det, så gives pengene i stedet til næste trin, som er ’samlever i ægteskabslignende forhold’. Det kræver dog, at I ved dødsfaldet har boet sammen i to år eller har boet sammen og har, har haft eller venter barn sammen.</p>
<p>Er dette trin også tomt, går pengene videre til de såkaldte livsarvinger, som er børn, børnebørn og så videre. Er der heller ingen livsarvinger, så følger arven dit testamente – hvis du har husket at oprette et. Ellers går arven videre til forældre og så videre som beskrevet i arveloven.</p>
<h2>Job i udlandet – hvad så med pensionen?</h2>
<p>Min egen datter har fået job i udlandet, og her er der naturligvis mange praktiske ting, der skal ordnes og tages stilling til. Også når det gælder pension.</p>
<p>Som udgangspunkt vil den pension, du får af din arbejdsgiver i udlandet, forblive i det pågældende land, også når – og hvis – du flytter hjem igen. Reglerne for overførsel af en udenlandsk ordning til Danmark er komplekse, og der skal altid foretages en individuel vurdering for at vurdere, om det vil være en god ide at overføre ordningen til Danmark.</p>
<p>Så Next Generation, jeg vil gerne ønske alle jer unge og nyuddannede velkommen på arbejdsmarkedet – med en opfordring til at få styr på pensionen. Og når den er på plads, så ellers nyde ungdommen og livet på arbejdsmarkedet.</p>

Formueøkonom Bettina Brask dele sine tanker om unge og pension. Hvorfor bruge tid på pension, når man er ung? Det handler blandt andet om frihed og muligheder.

Alle artikler med tagget ”FIRMAPENSION”

Dit første voksenjob er starten på din pension