Artikel-tags

<p>Med sommeren følger gerne bryllupsfester. Du er måske selv inviteret til fest. Måske er det ovenikøbet dit eget bryllup eller din søns eller datters, som du glæder dig til og er i fuld gang med forberedelserne til.</p>
<p>En af mine gode venner er far til en kommende brud. Han og konen glæder sig meget til det kommende bryllup, som skal foregå i det grønne. Han har jo et par opgaver, som far til den kommende brud. Han skal have styr på sit tøj – og her drømmer han om at kunne hoppe i sit eget bryllupstøj, hvilket kræver en kur. Kan han mon nå det? En anden og måske vigtigere opgave er bryllupstalen – for nogen er en slankekur en noget nemmere opgave, end at skulle holde en tale for sin datter.</p>
<h2>Ægteskab er også formuefællesskab</h2>
<p>Der er jo mange smukke traditioner, som følger med et bryllup, selvom nogle måske er ændret med tiden. Tidligere var det fx traditionen, at brudens forældre betaler for brylluppet. Da jeg selv har to piger, så er jeg glad for, at denne tradition er ændret!</p>
<p>Men det er ikke kun traditionerne, som har ændret sig gennem årene og tilpasset sig nutidens verden. Det har det ægteskabelige formueforhold også. Når brudens forældre tidligere betalte for brylluppet, så var det for at deres kommende svigersøn skulle spare på sine penge, så han senere kunne forsørge sin kone. I dag er man mere lige om at bringe indkomst og formue med ind i ægteskabet.</p>
<p>Her vil jeg nævne én ting, som du skal være opmærksom på, inden du gifter dig selv eller din datter bort: Når man bliver gift, får man automatisk formuefællesskab i ægteskabet, også kaldet delingsformue. Og det får betydning, hvis ægteskabet opløses på grund af skilsmisse eller død. Det er ikke lige temaer, der egner sig særligt til en bryllupstale – men der er nogle vigtige regler, som det er klogt at tage stilling til før festen.  </p>
<h2>Gode råd til dig, der snart skal giftes</h2>
<p>Da flere end 40 % af alle ægteskaber ender med skilsmisse, så er det vigtigt at overveje, om delingsformue er den bedste løsning. Delingsformuen omfatter ikke bare alt det, som I hver for sig ejer ved ægteskabets indgåelse – men også alt det, som I hver især erhverver i fremtiden; både opsparing, gevinster, arv og gaver. Det gælder også, hvis du fx bringer en virksomhed med ind i ægteskabet, og den så vokser i værdi hen over tid.</p>
<p>Du kan komme udenom formuefællesskabet ved at oprette en ægtepagt med særeje – i så fald anbefaler jeg, at I får det på plads inden ægteskabet, eller mens ægteskabet stadig har det godt. I kan vælge, at særeje skal omfatte alle jeres nuværende ejendele samt alle fremtidige erhvervelser. Særejet kan laves, så det gælder kun ved skilsmisse eller både ved skilsmisse og død, det afhænger af jeres behov.</p>
<h2>Få styr på pensioner og arv</h2>
<p>Pensioner er som udgangspunkt ikke med i delingsformuen, og du vil som hovedregel bevare dine egne pensioner ved en eventuel skilsmisse, hvis pensionsopsparingen ellers er rimelig. En pension betragtes som urimelig, hvis den ene ægtefælle har foretaget en opsparing, der kan betragtes som ”ekstra stor”. Har ægteskabet varet i mere end fem år, så kan det komme på tale, at denne urimelige del af pensionen skal deles.</p>
<p>Ved død udbetales pensioner og forsikringer uden om boet. Her beslutter du selv, hvem der skal have udbetalingerne – det kaldes at indsætte en begunstiget. Står der ’nærmeste pårørende’ som begunstiget på din police, så er det din ægtefælle. <br><br>En anden ting, som forandres, når du bliver gift, er at I bliver arveberettigede efter hinanden. Det betyder, at hvis en af jer dør, så vil den anden arve – uden at skulle betale arveafgift. Arven efter dig udgør som udgangspunkt halvdelen af fællesboet. Hvordan den fordeles afhænger af, om I har børn eller har lavet testamente. Har du ingen børn og intet testamente, så vil din ægtefælle arve det hele. Har du børn, men intet testamente, vil ægtefællen og børn skulle dele arven efter dig. <br><br>Når du er gift og/eller har børn, så kan du med et testamente selv bestemme for 75 % af arven efter dig.  </p>
<h2>Et godt råd til brudeparrets forældre</h2>
<p>Den arv, som I på et tidspunkt giver videre til jeres børn, vil nu også gå til jeres svigerbørn som en del af delingsformuen. Så hvis svigersønnen en dag ikke længere synes, at jeres datter er den dejligste i verden, så vil han altså tage sin del af arven med sig.</p>
<p>Vil du være sikker på, at arven også på længere sigt ender hos dit eget barn, så kan du via dit testamente beslutte, at arven til dit barn skal være særeje. Med særejet kan du beslutte om arven alene skal sikres, så den ikke går til svigersønnen, hvis parret bliver skilt – eller der også skal tages forbehold ved dødsfald. En god ide er, at du tager advokat med på råd og får lavet et testamente ud fra dine ønsker. Det gælder også, hvis du overvejer at give dit barn et arveforskud eller gavebrev.</p>
<h2>Kærlighed gør blind</h2>
<p>Man siger, at kærlighed gør blind – så måske ser man ikke både alle fordele og ulemper ved ægteskabet. Og selve brylluppet er jo kærlighedens fest, som man skal nyde fuldt ud. <br><br>Derfor er det vigtigt, at du har overblikket over ændringerne i dine og jeres økonomiske verden – og tager stilling til om noget skal ændres – inden brylluppet. Så kan du for fuld udblæsning nyde festen uden uventede overraskelser. En oplagt mulighed for at få både overblik og gode råd med på vejen, er at kontakte din rådgiver i banken.  <br><br>Rigtig god fest til alle.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/livssituationer/nygift">God viden om ægteskab og privatøkonomi</a><br><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/arv-gaver/testamente">Læs mere om arv og testamente</a><br><br></p>
</div>

Et bryllup er en stor ting. Også når det gælder økonomien. Det er vigtigt at overveje begreber som særeje, begunstigelse, arv og testamente.

Formueøkonomens blog: Bryllupstalen til din datter

Bryllupstalen til din datter – nu hvor hun får delingsformue

Formueøkonom Bettina Brask, et par champagneglas, festklædte mennesker i baggrunden