Artikel-tags

Der er blevet sagt og skrevet meget om udsættelsen af boligskattereformen. Ikke mindst om det er godt eller skidt for dig som boligejer.
Svaret afhænger af din nuværende vurdering – og den afhænger til dels af, hvor du bor.
Hvis din ejendomsvurdering bliver højere, og din boligskat dermed stiger, vil prisen på din bolig falde. Det scenarie vil vi særligt se i de større byer. Til gengæld vil udskydelsen af reformen være en fordel for dig, da selve skattestigningen udskydes i tre år. Bliver din vurdering omvendt lavere, vil det betyder, at din bolig er billigere at sidde i, og det vil have en positiv effekt på prisen. Det vil især gøre sig gældende for parcelhuse i mindre provinsbyer. Til gengæld skal du betale den høje nuværende skat i yderligere tre år.
Hvad er ellers værd at vide om boligskattereformen på nuværende tidspunkt? Det giver jeg et bud på her:
<h2>Hvad er boligskattereformen?</h2>
Alle boligejere betaler ejendomsskat (grundskyld) til kommunen og ejendomsværdiskat til staten. Det er de to skatter, man taler om, når man taler om ”boligskat”. Hvor meget, du betaler i boligskat, afhænger af din ejendoms værdi.
Boligskattereformen er en reform af den måde, man i dag opgør beskatningsgrundlaget – altså hvor meget boligen er værd.
Reformen træder i kraft 1. januar 2024. Den erstatter det politiske boligforlig, der ligger i dag, herunder det berømte boligskattestop fra 2001.
<h2>Hvornår kommer min nye ejendomsvurdering?</h2>
Et helt centralt punkt i reformen er, at alle danske boligejere får nye ejendomsvurderinger. De nye ejendomsvurderinger bliver forventeligt sendt ud fra efteråret 2020 til udgangen af 2022, og ambitionen er, at de skal være ”markedsnære” – altså vise en mere realistisk værdi på din bolig, end vurderingerne gør i dag.
De nye vurderinger er grundlaget for beregningen af dine nye skattesatser.
<img style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/kjjjcdkr/50a33fd8-cb58-45b9-bcb3-29df8e65d2ca.jpg/" alt="Illustration" data-udi="umb://media/0d91525423514c97b4c414b577ff3d57" />
 
<h2>Hvornår ændrer min boligskat sig?</h2>
I de nye ejendomsvurderinger kan du se din nye grundskyld.
Når du modtager din nye ejendomsvurdering, ved du, hvad du skal betale i grundskyld til kommunen fra 2021 og frem. Hvis du først modtager vurderingen i 2022, vil din grundskyld blive efterberegnet.
Indtil da skal du betale det samme i grundskyld som i dag. Det betyder, at de evt. planlagte stigninger i grundskylden bliver ”frosset inde” i din ejendom og først skal afregnes den dag, du sælger din bolig.
<h2>Hvad så med min ejendomsværdiskat?</h2>
Vi må vente til 2024 med at finde ud af, hvad vi skal betale i ejendomsværdiskat til staten. Forventningen er, at ejendomsværdiskatten bliver 0,55% af boligens værdi op til 7,5 mio. kr. og 1,40% for den del af boligens værdi, der overstiger 7,5 mio. kr.  
Det er det, der tidligere er blevet meldt ud. Men satserne er ikke endelige, da skatteomlægningen i gennemsnit skal være ”provenuneutral”. Det betyder, at hvis de nye ejendomsvurderinger bliver højere, og dermed giver anledning til indtægter for staten, bliver satserne sat ned - og omvendt.
<h2>Det skal du være opmærksom på</h2>
Forsigtighedsprincippet: Vurdering af ejendomme er altid forbundet med en vis usikkerhed. Derfor bliver der indført et forsigtighedsprincip, der kommer dig som boligejer til gode. Det betyder nemlig, at myndighederne altid skal trække 20% af ejendomsvurderingen, før din skat beregnes.
Så har du en bolig, der bliver vurderet til 1 mio. kr., skal du kun betale skat af 800.000 kr.
Din personlige skatterabat: Skattereformen bygger på et princip om, at ingen boligejere skal betale mere skat i 2024, end de ville have gjort, hvis det nuværende system var fortsat. Så er du boligejer i dag, eller køber du en bolig før 2024, får du en personlig skatterabat, som du beholder indtil boligen sælges.
Det betyder, at en kommende køber af din ejendom efter 2024 skal betale mere i skat, end du gør, fordi han/hun ikke har en personlig skatterabat. Det betyder, at køberen alt andet lige vil være villig til at betale mindre for boligen. Hvis du har betalt for meget i skat: Ca. 800.000 danskere har betalt for meget i skat på grund af for høje ejendomsvurderinger i perioden 2011-2020. Er du blandt dem, får du tilbagebetalt dit tilgodehavende i takt med, at du får din nye ejendomsvurdering. Det sker på et tidspunkt mellem efteråret 2020 og udgangen af 2022.
Forældrekøb: Hvis du har købt en bolig som forældrekøb, er det en god idé at få den overdraget til dit barn inden de nye ejendomsvurderinger bliver sendt ud i efteråret 2020. Det skyldes, at du kan overdrage boligen til 15%. under den nuværende vurdering, der er fra 2011. Selvom du i fremtiden vil kunne overdrage til 20% under vurderingen, vil vurderingen nok være så meget højere (hvis der er tale om en lejlighed), at det ikke er økonomisk fordelagtigt.
Projektbolig: Ønsker du at købe en projektbolig, har du - som det ser ud nu - frem til efteråret 2023 til at flytte ind i boligen, hvis du vil opnå en personlig skatterabat. Køber du en bolig, der er færdig efter den frist, vil du ikke få den personlige skatterabat, og din årlige boligskat vil være væsentligt højere. Prisfastsættelse: Alt andet lige kan du forvente, at hvis du skal sælge din bolig efter 2024, vil køberen  forsøge at presse prisen på din bolig ned. Og at argumentet vil være, at han eller hun vil blive opkrævet mere i boligskat, end du gør i dag.

I 2024 træder den nye boligskattereform i kraft. Se her hvad du skal være opmærksom på, uanset om du er boligejer i dag eller på vej til at blive det.

Ny boligskat i 2024 - godt eller skidt

Forstå boligskattereformen

Item 1

Vælg billede

Der er to elementer i aftalen:
<ul>
<li>En tilbagebetaling af for meget betalt skat i perioden fra 2011 og frem til 2020.</li>
<li>En kompensation for en forsinket skattelettelse fra 2021 og frem til 2024.</li>
</ul>
Vi skal nogle år tilbage for at forstå disse tilbagebetalinger til boligejerne:
I 2017 blev der indgået et bredt forlig i Folketinget om en boligskattereform. Den skulle bl.a. give boligejere tryghed om beskatning af boliger fremover. I forliget var der lagt op til skattelettelser for langt de fleste parcelhusejerne, mens ejerlejlighedsejerne fik udsigt til at skulle betale mere i ejendomsskat.
Aftalen skulle implementeres med virkning fra 1. januar 2021.
Men i 2019 viste en kritisk gennemgang af skattevæsenets it-systemer, at man ikke kunne nå i mål, og derfor blev implementeringen af skattereformen udskudt fra 2021 til 2024.
Denne udskydelse betyder, at man forlænger perioden med det hidtidige skattesystem, trods visse åbenlyse problemer. I praksis betyder det, at boligejerne skal betale mere i skat fra 2021 til 2024, end det var aftalt i forliget.
Og det er disse problemer, den nye aftale skal tage hånd om.
<h2>Det betyder aftalen i praksis</h2>
Udskydelsen af it-løsningen giver SKAT en merindtægt på 4 mia. kr. i perioden 2021-2024 og en permanent skatteindtægt på 1,4 mia. kr.
<ul>
<li>De 4 mia. kr., der kommer for meget ind i statskassen, kan adresseres til de forsinkede skattelettelser til boligejere.</li>
</ul>
<ul>
<li>Mens de 1,4 mia. kr. kan henføres til højere grundskyldsbetalinger, som følge af højere grundprisvurderinger.</li>
</ul>
Disse penge vil man nu føre tilbage til boligejerne.
<h2>Hvem får penge tilbage og hvor meget?</h2>
<ul>
<li>Boligejere, der har betalt for meget i skat i perioden 2011-2020, får deres penge tilbage i takt med, at de modtager deres nye ejendomsvurdering - med renter.</li>
</ul>
<ul>
<li>De første vurderinger ventes at blive udsendt i andet halvår af 2020 og frem.</li>
</ul>
<ul>
<li>Der bliver tilbagebetalt cirka 13 mia. kr. og i gennemsnit modtager i alt 715.000 boligejere omkring 18.000 kr. i for meget betalt skat.</li>
</ul>
<ul>
<li>Det er typisk boligejere i landdistrikterne.</li>
</ul>
<h2>Ejendomsværdiskatten nedsættes</h2>
I dag betaler man 1 % i skat af ejendomsvurderingen op til 3.040.000 kr. Den ejendomsvurdering, der ligger til grund for beskatningen, er den laveste af henholdsvis:
<ul>
<li>2001-vurderingen (+ 5 %)</li>
<li>2002-vurderingen eller</li>
<li>2011-vurderingen.</li>
</ul>
Men fra 2021 og frem til 2024, skal man betale mindre. Mere præcist: 0,92 % i skat af ejendomsværdien.
Fra 2024 nedsættes satsen så yderligere til (forventeligt) 0,55 %. Til gengæld bliver man så beskattet af en ny og mere markedskonform vurdering, der skal være mere gennemskuelig og retvisende end vurderingerne af boligerne, har været de senere år.  
Det betyder, at vurderingerne kommer tættere på markedsværdierne og vil dermed typisk være højere. Men af forsigtighedsgrunde er man dog kun skattepligtig af 80 % af vurderingen.
Men fordi højere vurderinger ikke må give merindtægter, jævnfør forliget, nedsættes satsen således, at der ikke kommer flere penge i statskassen.
Og derfor er de 0,55 % kun en foreløbig sats indtil boligvurderingerne er endelige.
<h2>Ejendomme over 3 mio.</h2>
Har man en ejendom, der er mere værd end 3.040.000 kroner, bliver man fra 2021-2024 fortsat beskattet af 3 % af det beløb, der ligger over denne grænse.
Men fra 2024 forhøjes grænsen fra de 3.040.000 kr. til 8,3 mio. kr. og satsen forventes nedsat fra 3 % til 1,4 %.
Til gengæld gælder samme princip, som ovenfor, at man nu beskattes af en ny og mere markedskonform boligvurdering.
De 1,4 % er således igen kun en foreløbig sats.
<h2>Ejendomsskatten (grundskylden) nedsættes – en af de store gevinster i forliget</h2>
Ejendomsskatten, måske bedre kendt som grundskylden, er et kapitel helt for sig.
Her har der i mange år været et stort efterslæb, der gav nogle boligejere problemer i form af meget høje skattebetalinger i fremtiden. For grundskylden var ikke omfattet af skattestoppet fra 2001. Der var ”kun” et skatteloft, man kan også kalde det for en stigningsbegrænsning, over grundskylden. Det betød, at grundskylden måtte stige med op til 7 % om året.
Steg grundprisvurderingerne med mere end 7 %, opbyggede man et efterslæb, der skulle indhentes efterfølgende. Mange steder i landet steg grundpriserne fra 2001 og frem med meget mere end 7 %, og derfor blev der opbygget et betydeligt efterslæb på adskillige tusinde kroner.
Dette efterslæb sløjfes som følge af den nye skattereform. Det er i virkeligheden en af de store gevinster ved den nye reform.
Fra 2021 og frem til 2024 nedsættes stigningsbegrænsningen fra 7 til 2,8 %.
Det betyder, at stigningen i grundskylden bliver mindre. I kroner og øre behøver boligejerne imidlertid ikke at mærke noget til det, fordi stigningen indefryses på ejendommen. Dermed skal beløbet reelt først betales tilbage ved salg af ejendommen.
Det gøres dog frivilligt om stigningen skal indefryses, og man kan fravælge en indefrysning. Indefrysningen er rentefri til og med 2024. Fra 2024 forrentes indefrysningen med den gennemsnitlige realkreditrente.
OBS: Vælger man, at der ikke skal ske en indefrysning, vil de seneste par års tvungen indefrysning forfalde til betaling.
<h2>Grundskyldspromiller halveres</h2>
Fra 2024 halveres de kommunale grundskyldssatser - de såkaldte grundskyldspromiller. Det er for at undgå, at nye og højere ejendomsvurderinger giver øgede skattebetalinger.
Tilsvarende nedsættes den maksimale sats fra 34 promille til 30 promille.
Først fra 2028 må kommunerne igen ændre - dvs. forhøje promillerne.

Politikerne har netop lanceret en ny skatteaftale på boligområdet. Her er i hovedtræk, hvad den nye aftale betyder.

Alle artikler med tagget ”BOLIGSKATTEREFORM”

Forstå boligskattereformen

Forstå den nye boligskatteaftale