Artikel-tags

<p><em>Webinaret blev afholdt torsdag den 28. januar 2021</em></p>
<p>Er du på boligjagt – eller er du bare nysgerrig – så bliv klogere på storbyens boligmarked i selskab med to førende eksperter på området: Lektor i økonomi Ismir Mulalic, CBS, der har speciale i Urban Economics – og boligøkonom Mikkel Høegh, Jyske Bank. Webinaret foregår som live-tv, og du har mulighed for at stille spørgsmål undervejs.</p>
<p>I 2020 blev der handlet flere boliger end nogensinde før. Boligudbuddet var lavt, der blev handlet hurtigt – og boligpriserne steg til nye højder. Den udvikling ser ud til at fortsætte – så hvordan får du det bedste bytte, når du jager en lejlighed i storbyen? Eller et hus i byens udkant?</p>
<h2>Hvordan hænger det hele sammen?</h2>
<p>Ismir Mulalic er Danmarks førende forsker i byudvikling set i et overordnet og økonomisk perspektiv. Få del i hans viden om, hvad der gør, at en bydel bliver ’hot or not’? Hvad er vigtigst for prisen – god infrastruktur eller nære institutioner? Hvor længe går der, før fx en letbane eller en metro ses på priserne? Hvem er det typisk, der flytter til nye bydele? Hvem pendler til byerne – og hvem vil betale mere for ikke at pendle?</p>
<h2>Hvilken bolig skal man så købe?</h2>
<p>Mikkel Høegh er ekspert på det danske boligmarked. Han vil sætte fokus på faldgruberne og mulighederne ved boligkøb i storbyerne. Hvor svinger priserne mest? Skal man købe billigt eller dyrt? Nyt eller gammelt? Købe småt nær centrum eller større i udkanten? Eller skal man vente på at markedet crasher og alting bliver meget billigere!</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/omjyskebank/jb-praesenterer/live/webinar/boligjagt" class="button-light-green">Se webinaret her</a></p>

Hvad skal du kigge efter, når du går på jagt efter en bolig i storbyen? Hvad skal du passe på, og hvordan får du mest for pengene?

Webinar om at købe bolig i storbyerne - muligheder og faldgruber

Webinar: Boligjagt i storbyen - muligheder og faldgruber

Item 1

Vælg billede

<p>"<em>My home is my castle</em>" - sådan cirka sagde advokaten og politologen Sir Edward Coke i 1628.</p>
<p>Det kunne jeg i sandheden mærke, da jeg forleden deltog i et webinar om investering og udviklingen i boligrenterne. Der kom mange spørgsmål og tusind tak for det. Jeg skulle dele tiden med min gode kollega, Ib Fredslund Madsen, og derfor kunne jeg ikke nå at svare på dem alle. Der kommer derfor flere svar her.</p>
<p><u><a href="https://www.jyskebank.dk/omjyskebank/nyheder/nyhed/6e4b5890-692f-4c21-a823-768cb9989edc" class="button">Se eller gense webinaret</a></u></p>
<p>Hvis du ikke kan finde dit spørgsmål, så prøv at se om der er ét, der ligner. Ellers <a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt">tag endelig fat i din egen rådgiver.</a></p>
<hr />
<h2>Boligejer i corona-situationen</h2>
<p><strong><br />Er det et dårligt tidspunkt at låne penge til renovering af bolig pga. usikkerhed i forbindelse med corona? Er det bedre at se tiden an?<br /></strong>Lige nu synes der, at være en masse ledig kapacitet i byggebranchen, hvorfor man kan få et godt tilbud. Så hvis du synes, du står godt rustet rent økonomisk, og har det godt i maven med det, så spring ud i det. Men forudsætningen bør være, at det er behovsdrevet, og at du har en lang tidshorisont. Er du usikker på fremtiden, så vent.</p>
<p><strong>Er uheldet ude og bliver jeg arbejdsløs, vil Jyske Bank så være positiv over for en omlægning af et boliglån?<br /></strong>Udgangspunktet er altid en individuel vurdering. Der findes flere typer værktøj i vores værktøjskasse i forhold til at hjælpe. Ét af dem er at forlænge løbetiden på gælden, men det afhænger bl.a. af ejendommen og den øvrige gæld.</p>
<p>Det vigtige i denne situation er, <a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt">at du tager fat i din rådgiver</a>, så tidligt som muligt. Jo tidligere rådgiveren bliver inddraget desto større er chancen for, at I finder en løsning, der passer dig og banken. Husk på, at alle har interesse i, at man på bedste vis får reddet stormen af.</p>
<p><strong>Hvordan ser fremtiden ud for omlægning af lån til nyt afdragsfrit lån i forbindelse med pensionering pga. coronakrisen?<br /></strong>I princippet kan der tilknyttes afdragsfrihed til alle realkreditlån. En sådan omlægning er dog risikoforøgende, hvorfor din ejendom og din økonomi skal vurderes.</p>
<p>Kan du nøjes med at belåne din bolig med under 60 pct., er der gode muligheder for, at få omlagt til ny afdragsfrihed. Det er dog altid en individuel vurdering, hvorfor det bedste, du kan gøre, er <a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt">at få en dialog med din rådgiver</a>.</p>
<p><strong>Vil andelsboliger blive ramt hårdere grundet denne situation? Og hvad med i forhold til boligaftalen vedr. §5.2?<br /></strong>Boligaftalen du nævner – det såkaldte Blackstone indgreb - rammer andelsboligerne efter vores vurdering. Det er også Boligministerens holdning, hvis man læser i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag. Det er klart, at når der så samtidig indtræffer et økonomisk tilbageslag, så kan andelsboligmarkedet næsten ikke undgå at blive ramt. Så det er desværre vores forventning.</p>
<hr />
<h2>Køb og salg af bolig netop nu</h2>
<p><strong><br />Er det er dårligt tidspunkt at købe og sælge hus?<br /></strong>Lige nu er der enorm usikkerhed om, hvad de økonomiske udsigter er på den korte bane. Det præger også boligmarkedet. Det skal man i hvert fald være opmærksom på, hvis man skal købe eller sælge et hus. Det man skal trykprøve er, om det er lige nu, at man evt. vil spænde sig hårdere for rent økonomisk - eller man har mulighed for lige at se tiden an.</p>
<p>Hvis man lige har set sin drømmebolig og har økonomi til det, i kombination med en lang tidshorisont, så kan det godt være nu, man skal slå til.</p>
<p><em>Salg</em>: I forhold til de priser, der er på boligerne lige nu, skal man være opmærksom på, at de nok er sat af en ejendomsmægler før coronaen brød ud, hvorfor man skal være indstillet på at forhandle om et eventuelt afslag – eller vente, hvis man kan.</p>
<p><em>Generelt</em>: På kort sigt er boligmarkedet gået ned i gear, og vi må forvente at boligpriserne kommer til at falde. På lang sigt bør Coronakrisen ikke få nogen betydning for boligpriserne.</p>
<p><strong>Jeg overvejer at investere i nummer to bolig til udlejning. Hvornår tror I, at boligmarkedet når bunden? Og synes I, det er en fornuftig idé i den nuværende situation?<br /></strong>Vi tror, boligpriserne skal falde på den korte bane. Hvornår vi rammer bunden, er svært at svare på, det afhænger af krisens længde og dybde. Boligmarkedet var sundt inden krisen, så et godt bud kan være, at det forholdsvist hurtigt, vil begynde at rette sig igen. Det kan eksempelvis være eftersommeren - med mindre der kommer en såkaldt bølge to af corona-udbrud.</p>
<p>Hvorvidt det er en god idé at købe en bolig nummer to med blik på udlejning, afhænger af hvor stærk din økonomi er. Normalt er det sådan, at flere vælger at bo til leje, når der er krise i økonomien, fordi et lejemål er nemmere at komme ud af, hvis man får behov for fleksibilitet.</p>
<p><strong>Hvad er klogt, hvis man er førstegangskøber?<br /></strong>Her er det vigtigt at finde ud af, hvad man er til. Er man til fast eller variabel rente? <a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan/bedstelaan">Læs mere om de forskellige låntyper.</a></p>
<p>Når man er førstegangskøber, har man ofte belånt sin ejendom relativt højt. Har man en høj gældsætning, er der i forhold til den såkaldte god-skik-bekendtgørelse restriktioner på de valg af lån, man kan gøre. Der er færrest restriktioner ved at vælge et fastforrentet lån. Her skal man også bare godkendes til den aktuelle rente. Ønsker man variabelforrentede lån, skal man godkendes til fastforrentede lån med 4 pct. i rente.</p>
<p><strong>Hvad med investering i sommerhuse?<br /></strong>Handlen med sommerhuse var blevet populært allerede før coronakrisen. Det er efter nogle år, hvor det marked ellers har haft det svært. Meget tyder på, at coronakrisen ikke har gjort sommerhusene mindre populære, så det ser ud til, at der sker noget på det marked. I den forbindelse synes jeg dog man skal huske på, at sommerhuse er luksusgoder, dvs. de falder normalt i pris, når vi går ind i en lavkonjunktur. Mit råd er derfor, at man køber dem med henblik på brug og langt ejerskab, fremfor efter en jagt på en hurtig gevinst.</p>
<hr />
<h2>Rentesituationen</h2>
<p><strong><br />Hvad er prognosen for renten de næste 5 år?<br /></strong>Jo længere ud i fremtiden man prøver at spå om renten, desto mere usikkert bliver det. Men selv på et 5 års sigte er vores forventninger, at renten vil forblive lave. Dels vil centralbankerne gerne understøtte økonomierne, dels vil centralbankerne skæve til, at staterne lige nu stifter en masse gæld.</p>
<p><strong>Er der et godt tidspunkt at omlægge sit boliglån, hvis man tegnede det, da renten var lav?<br /></strong>Har du et 2 pct. lån, vil det ikke være dumt at omlægge lånet til et lån med 1 pct. i rente. Har du lån med 1,5 pct. så bliver besparelsen for lille.</p>
<p><strong>Hvor stor indflydelse har den amerikanske økonomi for boligrenten herhjemme?<br /></strong>Udviklingen i den amerikanske økonomi har stor betydning. Det er trods alt stadigvæk verdens største økonomi. Jeg plejer at sige, at hvad der sker i USA, har betydning for den lange rente, dvs. de fastforrentede lån, mens pengepolitikken i Europa bestemmer udviklingen på de variabelt forrentede lån. Det er måske lidt for simpelt, men passer meget godt i store træskolængder. De lange renter er nemlig noget mere præget af konjunktursituationen i verdensøkonomien, end de korte renter er.</p>
<p><strong>Har renten historisk set tendens til at falde eller stige under og efter en finansiel krise?<br /></strong>Det har ofte været sådan, at renten er steget i begyndelsen af krisen for efterfølgende at falde. Det så vi i forbindelse med finanskrisen, og det har vi også set med coronakrisen. Lige nu er renten faldet tilbage til et niveau, der nogenlunde svarer til niveauet fra før coronakrisen brød ud.</p>
<p><strong>Er det rentabelt at omlægge flekslån?<br /></strong>Skal du omlægge sit flekslån, skal det være fordi, du er utryg ved at din ydelse kan ændre sig i takt med renten. Er du ikke utryg, synes jeg ikke, der er nogen grund til at lave noget om. Et flekslån er trods alt noget billigere end et fastforrentet lån. Skulle der være refinansiering i dag, så ville renten på alle typer af flekslån formentlig blive negativ.</p>
<p><strong>Har I en anbefaling, når man skal refinansiere til efteråret?<br /></strong>Jeg vil vente til oktober. Det er billigere at ændre på sit lån i forbindelse refinansieringen, og lige nu kan jeg ikke få øje på, hvad der skal ændre sig markant til oktober.</p>
<p><strong>Hvordan holder jeg øje med om det kan betale sig at udskifte mit CIBOR3 lån til fast rente. Jeg ønsker ikke at øge min restgæld væsentligt?<br /></strong>Når man har et lån, der er baseret på CIBOR3 har man et lån, hvor renten er meget omskiftelig og derfor også typisk vil have en meget lavere rente end på lån med fast rente. Skal man skifte væk fra et variabelt forrentet lån, skal det være fordi, man vil skifte rentestrategi. Hvornår det er mest optimalt ved ingen, så det har meget gøre med din mavefornemmelse. Noget der normalt får de korte renter til at stige, er tiltagende inflation og vækst eller usikkerhed omkring kronen og den finansielle sektor. </p>
<p><strong>Er F3-lån stadig attraktiv?<br /></strong>Ja, renten på F3-lån er i en historisk sammenhæng fortsat meget lav. Godt nok er renten steget en lille smule efter udbruddet af corona, men renten er stadigvæk negativ og dermed meget lav i en historisk sammenhæng.</p>
<p><strong>Jeg fik i starten af februar måned et tilbud på et 30-årigt afdragsfrit boliglån - vil det være en mulighed på samme betingelser på nuværende tidspunkt?<br /></strong>Ja, et lånetilbud gælder i seks måneder. Og også selv om obligationen bag lånet er kommet over kurs 100. Er dit lån større end 3 millioner, skal du imidlertid være opmærksom på, at såfremt det udbetales til en kurs over 100, så kan det ikke omlægges i et år.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan/kurser">Se de aktuelle kurser og renter</a></p>
<p><strong>Hvilke muligheder er der for afdragsfrihed?<br /></strong>Som udgangspunkt kan der tilknyttes ti års afdragsfrihed til alle realkreditlån, hvis ens økonomi ellers er stærk nok. Har man en meget høj belåning, i forhold til sin indkomst eller ejendom, er der restriktioner på mulighederne for afdragsfrihed, som følge af den såkaldte god-skik-bekendtgørelse. Har man en meget stærk økonomi, og en lav belåning, kan der være mulighed for at få op til 30 års afdragsfrihed i form af Jyske Frihed. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan/jyske-frihed">Læs mere om Jyske Frihed</a></p>
<hr />
<h2>Konverteringer</h2>
<p><strong><br />Renten for et lån med afdragsfrihed er som udgangspunkt højere end et med afdrag. Ved omlægning kan jeg så udnytte den højere rente til en større gevinst, eller er der andet, der spiller ind her?<br /></strong>Helt rigtigt. Renten er lidt højere på et lån med afdragsfrihed end på et tilsvarende lån uden afdragsfrihed. Når vi taler fastforrentede lån, skyldes det den lidt lavere kurs - og deraf højere rente - at ejerne af obligationerne bag lånet skal vente lidt længere tid på sine penge.</p>
<p>Derfor er kursfølsomheden på lån med afdragsfrihed også større. Dvs. at kursen på lånet er mere følsom i forhold til ændringer i renten. Det betyder, at hvis renten stiger, så vil et lån med afdragsfrihed falde mere i kurs end et tilsvarende lån med afdrag. Det betyder, at man kan opnå en større restgældsreduktion. Så er man typen, der spekulerer i størst mulig opkonverteringsgevinst, så bør man vælge lån med afdragsfrihed. </p>
<p><strong>Renten for et lån med afdragsfrihed er som udgangspunkt højere end et med afdrag. Ved omlægning kan jeg så udnytte den højere rente til en større gevinst ved omlægning, eller er der andet, der spiller ind her?<br /></strong>Helt rigtigt. Renten er lidt højere på et lån med afdragsfrihed end på et tilsvarende lån uden afdragsfrihed. Når vi taler fastforrentede lån, skyldes den lidt lavere kurs -  og deraf højere rente -  at ejerne af obligationerne bag lånet skal vente lidt længere tid på sine penge.</p>
<p>Derfor er kursfølsomheden på lån med afdragsfrihed også større. Dvs. at kursen på lånet er mere følsom i forhold til ændringer i renten. Det betyder, at hvis renten stiger, så vil et lån med afdragsfrihed falde mere i kurs end et tilsvarende lån med afdrag. Det betyder, at man kan opnå en større restgældsreduktion. Så er man typen, der spekulerer i størst mulig opkonverteringsgevinst, så bør man vælge lån med afdragsfrihed. </p>
<hr />
<div class="row-4-4">
<div class="trailer"><img style="float: none; display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/cslj0otw/7d67ff1b-f551-400c-8d1e-a9442870ceb4.png/" alt="Smartphone på Jyskebank app'en" title="" width="312" height="138" data-udi="umb://media/3a9d9612af7648c28516a7549e22e096" /></div>
<div style="text-align: center;">
<h3><br />Brug for en snak om bolig? </h3>
<p>Ring til os på tlf. <a href="tel:+4589898989">89 89 89 89</a> <br />eller <a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt/kontakt-mig">bliv kontaktet af en rådgiver</a></p>
</div>
</div>

Jyske Banks boligøkonom, Mikkel Høegh, følger op på de spørgsmål, der kom til webinaret om investering og udviklingen i boligrenterne.

Boligøkonomen svarer på boligspørgsmål

Få svar på 20 aktuelle boligspørgsmål

<h2>Grafen jeg aldrig glemmer</h2>
<p>Hårene rejste sig på min arm. Det løb mig koldt ned ad ryggen. Jeg var ikke i tvivl om, jeg lige havde set noget ekstraordinært, som jeg aldrig kommer til at glemme. Det var grafen fra forleden, der viste antallet af ny-tilmeldte ledige i USA på ugeniveau over en 50-årig periode.</p>
<p>Den kommer skoleelever igennem generationer til at kigge på, tale om og analysere. En graf, der dækker over en masse menneskers skæbne. Skal jeg beskrive den, er det nærmest en vandret linje med nogle små krusninger, for så at ende med at gå opad i en lodret streg. Lige op i himlen.</p>
<div class="quote">
<p>Coronakrisen betyder, der ikke kommer et forårsopsving i boligmarkedet i år.</p>
</div>
<p>Begivenheder som fx finanskrisen, Yom Kippur-krigen og dot-com-krakket er med. Alle store begivenheder, som på denne graf bliver til små intermezzoer sammenlignet med udviklingen de sidste to uger af marts i år, hvor cirka 10 millioner mennesker har meldt sig i ledighedskøen i USA.</p>
<p>Til sammenligning var tallet omkring 650.000 personer i den værste uge omkring finanskrisen. Det viser, hvor dyb en krise verdensøkonomien pludselig står i.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://twitter.com/lenkiefer/status/1245702858449784832/photo/1" target="_blank">Jeg så grafen en dag jeg klikkede rundt på Twitter - se den hos økonomen Len Kiefer,</a></p>
<h2>Boligmarkedet er påvirket - der kommer ikke et forårsopsving i år</h2>
<p>Når man ser sådan et tal, er det ikke mærkeligt, at tingene ikke er, som de plejer at være, når påsken står for døren. Personligt plejer jeg at have travlt med at udlægge diverse tal omkring boligmarkedet til avisernes påsketillæg. Ofte siges det, at påsken er højsæson for boligmarkedet – det er en skrøne. Der bliver ikke solgt flere boliger i påsken end i andre forårsweekender.</p>
<p>Til gengæld er det helt sikkert, at der traditionelt bliver solgt flere boliger i forårsmånederne end i de øvrige måneder. Det hænger naturligvis sammen med, at man bedre kan besigtige haven, lysindfald, terrassen osv. Det kommer ikke til at ske i år. Coronakrisen betyder, at der ikke kommer et forårsopsving i boligmarkedet i år. Dels som følge af restriktionerne om at holde sig hjemme, dels som følge af den enorme økonomiske usikkerhed, vi lige nu står i.</p>
<p>De danske tal kan ikke sammenlignes med de amerikanske, men også i Danmark har mange med rekordfart mistet deres job. Det vil naturligvis påvirke boligmarkedet lige nu i form af ganske få fremvisninger, ingen handler, længere liggetider, og i sidste ende vil det naturligvis også påvirke priserne. Normalt er der en ret god sammenhæng med udviklingen i beskæftigelsen og boligmarkedet.</p>
<h2>Et muligt sensommer- og efterårsopsving</h2>
<p>Boligmarkedet vil dog komme på fode igen - over tid. Hvor hurtigt det vil ske afhænger naturligvis af, hvor længe krisen varer. Men det er ikke helt utænkeligt, at der kan komme et vist sensommer- og efterårsopsving.</p>
<p>For renten er trods alt stadig lav, og der synes stor finanspolitisk villighed til at hjælpe økonomien på vej. Så jokeren bliver, hvor meget stigningen i ledigheden herhjemme bider sig fast.</p>
<div class="quote">
<p>Er man i markedet for at købe en bolig, så ville jeg personligt se situationen lidt an.</p>
</div>
<p>Men der vil, alt andet lige, være et opsparet behov for at handle bolig efter forårsmånederne. Familier bliver trods alt større, nogle skal flytte efter et arbejde, nogle har brug for noget mindre. Livet går på trods af kriser heldigvis ikke i stå.</p>
<h2>Gode råd til boligfolket: Sådan skal du forholde dig</h2>
<p>Hvordan du skal forholde dig som boligejer, -køber eller -sælger midt i en alvorlig krise, afhænger naturligvis af, hvilken situation du er i.</p>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Vil du købe?</h4>
<p>Er du i markedet for at købe en bolig, så vil jeg personligt se situationen lidt an.</p>
<p>Der er naturligvis altid nogen, der har en stærk økonomi og som bare skal føre deres planer ud i virkeligheden. Men andre skal måske forholde sig til, hvorvidt det virkelig er nu, hvor der er stor usikkerhed, de skal spænde sig yderligere for rent privatøkonomisk.</p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Vil du sondere boligmarkedet?</h4>
<p>Havde du planlagt at bruge påsken på at sondere boligmarkedet, så behøver det ikke at gå i vasken på grund af coronakrisen. Du kan for eksempel bruge bolig-søgemaskinen Bedste Hjem. Her ligger over 65.000 boliger til salg, og du kan komme til virtuelle fremvisninger.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.bedstehjem.dk/" target="_blank">Prøv Bedste Hjem og find boliger til salg</a></p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Skal du sælge?</h4>
<p>Skal du sælge din bolig, vil jeg personligt også se tiden an. Ha' is i maven og tænk, at der snart kommer bedre tider igen - fremfor at give et forhastet afslag i prisen.</p>
<p><strong>Tip:</strong> Er du i den situation, at du skal sælge din bolig for at kunne købe en større bolig, så vil merprisen, ved at købe den større bolig, blive mindre i et faldende marked. Den store bolig vil alt andet lige falde mest i pris. Så her kan være en god handel i sigte.</p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Er du boligejer og skal hverken købe eller sælge?</h4>
<p>Er du boligejer og skal hverken sælge eller købe - den situation er jeg selv i –  vil jeg slå koldt vand i blodet. Det er muligt, at boligpriserne falder lidt, men givet, at jeg ikke skal flytte, tænker jeg, at jeg rider stormen af.</p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Er du i økonomiske problemer?</h4>
<p>Kommer du i vanskeligheder med din økonomi, fordi indtægten går ned, så handler det om at komme i dialog med banken. Jo før, jo bedre. Når banken hurtigt bliver inddraget, er der større sandsynlighed for, at der kan findes en holdbar løsning.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt">Kontakt din rådgiver i Jyske Bank</a></p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Hvad med sommerhuse?</h4>
<p>Sommerhusene har været inde i en ganske fornuftig udvikling det sidste halve år. Jeg forestiller mig, denne krise kommer til at betyde, at flere vil holde ferie under hjemlige himmelstrøg i en vis periode.  </p>
<p>Det vil formentlig betyde, at flere vil kaste sig over at købe sommerhus. Finansieringsomkostningerne er stadig lave og ved at prioritere feriebudgettet anderledes, vil det være en mulighed for nogen. Jeg forventer i øvrigt, at specielt sommerhusområder tæt ved de større byer vil stige i pris, som følge af coronakrisen.</p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Bliver andelsboligerne ramt?</h4>
<p>Andelsboligerne vil - ligesom det øvrige boligmarked - blive ramt, af en opbremsning.</p>
<p>Problemet med andelsboligerne er imidlertid, at de allerede er ramt af en politisk skabt krise, så her ender vi i en kedelig cocktail af både økonomisk og politisk usikkerhed. Derfor er dette et marked, jeg personligt vil være ekstra påpasselig med.</p>
<p>Skal man købe andelsbolig skal det være med en ganske lang tidshorisont. Bor man allerede i en andelsbolig, vil jeg blive boende og satse på, at boligmanglen i de store byer, hvor andelsboligerne typisk er placeret, over tid, vil rette markedet op.</p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Det sidste råd - lidt om finansiering</h4>
<p>Her vil jeg bare nævne, at hvis man har lån med fast rente, så kan man læne sig tilbage og nyde det. Har man variabel rente, så lad være med at gå i panik og hold ud til næste refinansiering. Der kan ske meget – og lige nu synes renterne at have stabiliseret sig på et lavt niveau. </p>
</div>
<p><strong>Hav en rigtig god påske.</strong></p>
<p>Ps. Vidste du, at du kan dele en bolig med dine nærmeste i Bedste Hjem. Så I kan være sammen hver for sig. Og så kan du også regne på og simulere ændringer i din privatøkonomi i bolig-søgemaskinen.</p>
<hr />
<div class="row-4-4">
<div class="trailer"><img style="float: none; display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/cslj0otw/7d67ff1b-f551-400c-8d1e-a9442870ceb4.png/" alt="Smartphone på Jyskebank app'en" title="" width="312" height="138" data-udi="umb://media/3a9d9612af7648c28516a7549e22e096" /></div>
<div style="text-align: center;">
<h3><br />Brug for en snak om bolig? </h3>
<p>Ring til os på tlf. <a href="tel:+4589898989">89 89 89 89</a> <br />eller <a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt/kontakt-mig">bliv kontaktet af en rådgiver</a></p>
</div>
</div>

Jyske Banks boligøkonom, Mikkel Høegh, giver boligfolket gode råd til, hvordan de skal forholde sig til fx køb, salg, finansiering, sommerhuse og andelboliger.

Boligøkonomens blog: Gode råd til boligejere i en hård coronatid

Boligøkonomen: Se tiden lidt an, boligejer

Mikkel Høegh foran rødt murstenshus og gul cykel

<p><strong>Få her en orientering og tre gode råd fra Jyske Banks boligøkonom, Mikkel Høegh.</strong></p>
<p>Et flertal i Folketinget standser nu muligheden for brug af virksomhedsskatteordningen i forbindelse med forældrekøbsordninger.</p>
<p>"Længe har der været kritiske ryster omkring muligheden for at købe en bolig og udleje den til et nærtstående familiemedlem med skattebegunstigelse. Og med den netop indgåede finanslovsaftale, er der nu samlet et politisk flertal for at afskaffe denne mulighed", siger Jyske Banks boligøkonom, Mikkel Høegh.</p>
<h2>Rammer både eksisterende og nye forældrekøb</h2>
<p>Ved at anvende virksomhedsskatteordningen har det været muligt at trække udgifter fra til vedligeholdelse, revisor og ikke mindst renteudgifter.</p>
<p>"Ordningen har givet mulighed for et ekstraordinært stort fradrag for renteudgifter. Når ordningen stopper, så svarer det til, at fradrag op til 55,9 % for topskatteydere nu reduceres til 25,6-33,6 %," forklarer Mikkel Høegh.</p>
<p>De nye regler rammer også eksisterende forældrekøb.</p>
<p>"Reglerne er tænkt til også at ramme de eksisterende forældrekøb. Man skal regne med, at det bliver dyrere fra årsskiftet 2021. Vi taler om cirka 1.500 kr. om måneden for en gennemsnitlig lejlighed. Beløbet vil afhænge af, hvordan lejligheden er belånt og ikke mindst, hvor dyr lejligheden er - men dyrere bliver det", forklarer Mikkel Høegh.</p>
<h2>Tre gode råd fra boligøkonomen</h2>
<h4>1. Vil du sælge forældrekøbet til dit barn, er der en fordel i begyndelsen af 2020</h4>
<p>Ønsker man at sælge forældrekøbet til sin søn eller datter, så har Mikkel Høegh dette råd:</p>
<p>"Vær opmærksom på, at handlen med fordel kan ske i begyndelsen af 2020 på grund af de nye ejendomsvurderinger, der udrulles fra andet halvår af 2020 og frem. Får man handlet i begyndelsen af 2020, kan det som udgangspunkt stadig ske til 15 % under 2011-vurderingen. Det er i min optik rettidig omhu. Muligheden er der nemlig ikke, når den nye vurdering lander i e-boksen. Nogle vil først få den nye vurdering i 2021 eller 2022, men vil man være helt sikker og ikke få nervøse trækninger hver gang noget dumper ind i e-boksen, er det bedst at handle i første halvår af 2020.</p>
<p>Årsagen er, at 2011-vurderingen er en ni år gammel og relativ lav vurdering, som man kan lægge til grund for salget. 2020-vurderingen vil blive tættere på de aktuelle markedsværdier. Derfor vil det være mere attraktivt at bruge 15 %-reglen og den gamle vurdering, fremfor en ny 20 %-regel og en ny og højere vurdering." </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/forstaa-boligskattereformen">Forstå den nye boligskattereform</a></p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/forstaa-boligskattereformen"></a><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/nye-ejendomsvurderinger">Pas dog på med at klage over de nye ejendomsvurderinger</a></p>
<h4>2. Vil du købe en lille lejlighed i en storby? Prisfald er forventeligt</h4>
<p>Forældrekøb har typisk været mindre lejligheder i større byer. Mikkel Høegh forventer, at der kommer en del af de små lejligheder til salg, når det bliver dyrere at have dem.</p>
<p>"Udbuddet af de små lejligheder vil stige, hvilket giver et nedadgående pres på prisen. Jeg vil forvente, der kommer prisfald på 2-4 % og helt op til 8 % for de lejligheder, der er dyrest pr. kvadratmeter.</p>
<p>Det skal man være opmærksom på, når man skal ud at købe.</p>
<p>Regner man skattebesparelsen ved den nu sløjfede ordning om til, hvad man skal give mindre for lejligheden, så er man ofte ens stillet. Rent økonomisk, skal man give op til 8 % mindre for lejligheden end de priser, de handles til lige nu. Det er selvfølgelig en alt-andet-lige-betragtning. Sådanne beregninger er meget følsomme over for renteniveau og valg af lån. Beregningen er derfor individuel og det kan man eventuelt få sin bank til at regne på", siger Mikkel Høegh.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligkoeb">Læs mere om boligkøb i Jyske Bank</a></p>
<h4>3. Bliv ikke renteblind</h4>
<p>Mikkel Høegh mener også, man skal være mere opmærksom på, at markedet for de mindste lejligheder bliver mere rentefølsomt.</p>
<p>"Det synes måske umiddelbart som en lille ting, nu hvor renten er så lav. Men det er værd at have in mente, hvis man er på udkig efter en mindre lejlighed. Det store rentefradrag har beskyttet køberne mod udsving i renten, og derfor har efterspørgslen været mere stabil igennem diverse konjunkturforløb.</p>
<p>Når renten en dag begynder at stige, må vi forvente, at denne del af boligmarkedet vil give sig mere i pris end vi hidtil har været vant til", vurderer boligøkonomen.</p>
<p>"For at tage brodden af det, kan man vælge fast rente på boliglånet. Men det ændre ikke ved, at der i de senere år er lavet mange forældrekøb med variabel rente og afdragsfrihed, og netop denne konstruktion vil blive ramt ved rentestigninger.</p>
<p>Jo mere man er afhængig af afdragsfrihed og variabel rente for at få det til at løbe rundt, jo værre er det", siger Mikkel Høegh.</p>
<hr />
<div class="row-4-4">
<div class="trailer"><img style="float: none; display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/cslj0otw/7d67ff1b-f551-400c-8d1e-a9442870ceb4.png/" alt="Smartphone på Jyskebank app'en" title="" width="312" height="138" data-udi="umb://media/3a9d9612af7648c28516a7549e22e096" /></div>
<div style="text-align: center;">
<h3><br />Brug for en snak om bolig? </h3>
<p>Ring til os på tlf. <a href="tel:+4589898989">89 89 89 89</a> <br />eller <a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt">aftal et møde i din lokale afdeling</a></p>
</div>
</div>

Fra 2021 er det ikke længere muligt at bruge virksomhedsskatteordningen til forældrekøb af boliger. Stoppet rammer også de eksisterende forældrekøb.

Forældrekøb: Skattefordel afskaffes

Skattefordele ved forældrekøb afskaffes

<p>Det er ikke sådan, at markedet er ved at brænde helt sammen. Men andelsmarkedet skal igennem noget af den samme tilpasning, vi ser på ejerlejlighederne i de større byer - og måske mere til.</p>
<p>Andelsboligmarkedet er aktuelt påvirket af en lang række forhold, der bevirker, at vi vil se et marked, der bremser noget op og et marked, der skal ned i pris.</p>
<h2>Et vanskeligt marked</h2>
<p>En række af de forhold bliver blandet noget sammen i dagspressen. Men det ændrer imidlertid ikke ved, at andelsmarkedet allerede er et vanskeligt marked at komme rundt i, og vi har endnu ikke set den fulde konsekvens af de nye regler, der har ramt andelsboligmarkedet.</p>
<p>Derudover er der en anden lovgivning på vej, der kan påvirke andelsboligmarkedet negativt.</p>
<h2>Hvad gør vi i Jyske Bank?</h2>
<p>Vi giver lån til køb af andelsbeviser og til foreninger. Rådgivning om et aktuelt køb af andelsbeviser beror dog altid på en individuel vurdering.</p>
<p>I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at det over en kortere horisont kan blive en underskudsforretning at købe et andelsbevis. Det er noget både køber og bank skal være opmærksomme på.</p>
<p>Generelt (der kan være afvigelser) kan vi ikke anbefale at købe en andelslejlighed, hvor foreningen overvejende har afdragsfrihed og variabel rente som finansiering.</p>
<p>Hvis du bor i en sådan forening, vil foreningens finansieringsmodel kunne påvirke resten af din privatøkonomi negativt. Du kan for eksempel på få udfordringer med at låne til større ting som eks. sommerhus, bil eller den store fest.</p>
<h2>En guide</h2>
<p>Andelsmarkedet vil naturligvis bestå, og der er også attraktive og forholdsvis billige boliger derude, som kan være et godt alternativ til en ejerlejlighed. Men som med alt andet i livet er det vigtigt, at kigge sig godt for.</p>
<p>Her er min lille guide til andelsboligjægeren:</p>
<ol style="list-style-type: decimal;">
<li>Tænk ikke på andelsboliger som et billigt alternativ til ejerboliger, men blot som et alternativ.</li>
<li>Tænk på andelsboliger som et finansieringsfællesskab, dvs. man skal interessere sig for foreningens gæld, da den også bliver ens egen gæld.</li>
<li>Læs regnskaber og referater grundigt igennem. Er der eks tænkt over vedligeholdelse mv.?</li>
<li>Hvilken finansiering har foreningen? I gamle dage skulle man kigge efter en swap. Var der en swap, skulle man undvige. I dag skal du kigge efter fast rente - er der finansiering med fast rente, kan det være fornuftigt.</li>
<li>Er der variabel rente skal man være opmærksom på, at boligafgiften - altså huslejen - vil variere med renten.</li>
<li>Du skal være opmærksom på, at du som privatperson bliver gældsbelastet af andelsboligforeningens gæld. Det betyder, at din privatøkonomi vil blive påvirket af foreningens økonomi.</li>
<li>Den politiske risiko ved andelsboliger er aktuelt forholdsvis stor – særligt hvis der kommer et indgreb mod § 5. stk. 2 i boligreguleringsloven. Det er den paragraf, der regulerer huslejefastsættelsen efter evt. renovering. Det er svært at vurdere, hvad en revision af loven vil betyde, men fjernes muligheden helt, vil andelsboligmassen over en bred kam blive 25 pct. mindre værd i værdi. Årsagen er, at man som ejer ikke kan indregne fremtidig udlejningspotentiale i vurderingen.</li>
<li>Den fremtidige skattereform vil også få betydning for andelsboliger. Andelsboligforeninger betaler godt nok kun grundskyld. Grundskylden ventes dog at stige forholdsvis kraftigt på etagebyggeri, som følge af ny og højere offentlige ejendomsvurderinger.</li>
<li>Man skal huske, at godt nok betaler man ikke ejendomsværdiskat ved en andelslejlighed, men til gengæld har man ikke skattefradrag for de renteudgifter, der vedrører foreningens gæld. Det vil sige, man ikke har skattefradrag for den gæld, som foreningen har. Det vil sige, at rentestigninger slår igennem en til en i boligafgiften ved variabel rente i modsætning til ejerboliger, der har en vis beskyttelse fra rentefradraget.</li>
</ol>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligkoeb/andelsbolig">Vil du vide mere om andelsboliger? Bliv klogere og se en oversigt over fordele og ulemper.</a></p>

Andelsboliger er igen blevet en varm kartoffel. Er markedet ved at brænde sammen? Få en orientering og en købsguide fra Jyske Banks boligøkonom, Mikkel Høegh

Guide til dig, der er på jagt efter en andelsbolig

Vær obs på andelsboligmarkedet

Stue i grøn nuance med sofa, gulvlampe og sofabord

<p><img style="float: right; padding-left: 30px;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/mwqnjdqg/8d73c94d-1118-4e5a-b43a-c937880c00eb.png/" alt="Mikkel Høegh spår, at afkastjagten er startet" title="Mikkel Høegh spår, at afkastjagten er startet" width="214" height="249" data-udi="umb://media/8ec4a163af0649f59fb25f9006a7569c" /></p>
<p>Mine børn har med stor iver kastet sig over den virtuelle ønskeseddel, Ønskeskyen. Her kan man sætte links ind til de ting, man ønsker sig. Lige fra en rejse til månen til alverdens elektronisk udstyr - uden bekymring om, hvad ting koster. Umiddelbart en stressende faktor for enhver forældre, der vil kunne holde meget mere fri, hvis deres børns fantasi var mere udviklet.</p>
<p>På den anden side er det ganske befriende, at de yngste medlemmer af familien stadigvæk har et hav af ønsker. Det er straks værre, når det handler om børnenes tilbagevendende spørgsmål: <em>Hvad ønsker du dig, far?</em> Svaret er ofte kedeligt - fx en hyggelig dag eller en ting, du selv har lavet. Sandheden er jo, at jeg ingenting mangler.</p>
<h2>Rigdom og mindre forbrug skaber øget opsparing</h2>
<p>Netop dét ikke at mangle noget, er hele miseren. Vores generation er rigere end vores forældres generation, som er rigere end vores bedsteforældres generation osv. Samtidig stiger levealderen, og den gennemsnitlige ældre har et mindre forbrug end den gennemsnitlige yngre, der er i etableringsfasen.</p>
<p><em>Brug-og-smid-væk-tendensen</em> er aftagende, og tendensen går nu mere i retning af at slide tingene op fremfor løbende at skifte ud, fordi man kan. Samlet betyder det, at der spares op som aldrig før. </p>
<h2>Jagten på afkast er gået ind</h2>
<p>Når der er et stort udbud af noget, som i dette tilfælde er likviditet, så falder prisen på likviditet. Derfor står vi nu med rekordlave og endda negative renter. Men det ændre imidlertid ikke på, at der ikke rigtigt er noget alternativ til at spare op – for hvad skal man bruge pengene på?</p>
<p>Derfor spår jeg, at boligmarkedet bliver ét af de steder, hvor jagten på afkast vil gå ind. Som Katrine i Matador - man køber fast ejendom, når tiderne er usikre. Der er nemlig ikke meget afkast at hente i obligationsmarkederne.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/realkredit-med-negativ-rente">Læs mere om realkreditlån med negative renter</a></p>
<p>Ser man på handler med udlejningsejendomme gennem de seneste år, så handles de i Danmark med et løbende afkast på mellem 3,5 og 4 %. Det er historisk lavt, men i en international sammenligning er det væsentligt over niveauet i eksempelvis München, hvor afkastkravet er godt 2 %, og Taiwan hvor vi nærmer os 1 %.</p>
<p>Så set i internationalt perspektiv kan man godt forstå, at de udenlandske investorer kigger mod Danmark. Her er heller ikke nogen valutakursrisiko, som en følge af den danske fastkurspolitik til euroen. Og her udmærker Danmark sig i forhold til eksempelvis Norge og Sverige.</p>
<p>Der er immervæk langt fra 3,5 og 4 % og ned til den rente, man kan få ved at købe en obligation i dag. Så jeg tror, de professionelle investorer vil holde fast i deres ejendomme fremfor at sælge ud, også selv om priserne er kommet højt op.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/for-godt-til-at-vaere-sandt">Læs mere om udlandets stigende interesse for dansk realkredit</a></p>
<h2>Matador-Katrine kunne lugte en god handel</h2>
<p>På helårsboliger er prisstigningstakten lige nu mellem 1 og 3 % på landsplan med store regionale forskelle. Selv for den mindre opsparer kan det altså være fristende at jagte afkast på boligmarkedet<strong>. </strong>I den forbindelse også fordi mange unge skubbes ud i at leje en bolig i de store byer, idet de ikke nødvendigvis kan købe en lejlighed uden at komme i konflikt med de såkaldte <em>god-skik-regler</em>. Det er regler om, at man ikke må belåne sin indkomst mere end fire gange. Den bevægelse det skaber mod lejemarkedet, vil gøre det mere interessant for andre at investere og leje ud.</p>
<p>Så selv om priserne på boligmarkedet ikke stiger så meget, som de har gjort, så er boligmarkedet trods alt et sted, der giver mere til investorerne end obligationer gør. </p>
<p>Derfor tror jeg, at priserne på boligmarkedet generelt holder sig oppe på et vist niveau - for de bliver et middel i kampen for afkast. Katrine i Matador kunne lugte en god handel - mon ikke mange flere vil begynde at tænke som hende.</p>
<h2>Faresignal om en spekulationsboble</h2>
<p>Hvis jeg får ret i, at ejendomme bliver et element i jagten på afkast, så ligger der for enden af den forudsigelse også en advarsel om en mulig spekulationsboble.</p>
<p>Der er en vis risiko for, at der kan gå spekulation i det. Så overvejer du at gå ind i jagten på et ejendomsafkast, så vil jeg her komme med nogle gode råd. Især bør man holde sig for øje, at der er en del modvind på lejlighedsmarkedet.</p>
<div class="banner-rounded banner-grey">
<h3><strong>Fire gode råd til jagten på afkast<br /></strong></h3>
<ol style="list-style-type: decimal;">
<li>
<p>Det at købe bolig er en langsigtet investering og bør ikke ske med henblik på en hurtig gevinst. Særligt lejlighedsmarkedet har igennem tiderne haft perioder, hvor man har set meget spekulationskøb, boble-tendenser og tab. Vær klog.<br /><br /></p>
</li>
<li>
<p>Vær opmærksom på, at boligmarkedet traditionelt stiger meget i København, Aarhus, Aalborg og Odense. Der ser vi lige nu, at priserne ikke stiger trods de faldende renter. Det skyldes, at der er regler for hvor mange gange, man kan belåne sin indkomst. Lige nu bremser denne regel mere end renten speeder markedet op, så her skal man passe på ikke at give for meget for en bolig. <br /><br /></p>
</li>
<li>
<p>Der er nye boligskatter på vej. De vil alt andet lige bremse lejlighedsmarkedet og give medvind til villaerne. Der er bred konsensus om, at lejlighedspriserne vil falde mellem 5 og 10 % på grund af skatterne. Det skyldes, at de nye vurderinger forventes at være noget højere på lejligheder, idet Skat tidligere har meldt ud, at man har undervurderet værdierne på etagebyggeri<strong>. </strong><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/ejendomsvurdering-og-boligskatter"><br /></a><strong><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/ejendomsvurdering-og-boligskatter"></a><br /></strong></p>
</li>
<li>Givet, at både skatter og vækstvejledninger kun gælder i de store byer, kunne man være fristet til at købe bolig på de såkaldte sekundære placeringer - fx uden for storbyerne. Her viser al erfaring, at priserne svinger meget mere end på de primære placeringer. Så det skal man passe på med, med mindre man har en meget lang tidshorisont eller vil være den sidste beboer. </li>
</ol>
</div>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/negative-renter" target="" title="">Bliv klogere på negative renter</a></p>
<hr />
<div class="row-4-4">
<div class="trailer"><img style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/cslj0otw/7d67ff1b-f551-400c-8d1e-a9442870ceb4.png/" alt="" title="" width="312" height="138" data-udi="umb://media/3a9d9612af7648c28516a7549e22e096" /></div>
<div style="text-align: center;">
<h3><br />Brug for en snak om bolig? </h3>
<p>Ring til os på tlf. <a href="tel:+4589898989">89 89 89 89</a> <br />eller <a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt">aftal et møde i din lokale afdeling</a></p>
</div>
</div>

Boligøkonom, Mikkel Høegh, spår, at boligmarkedet bliver ét af de steder, hvor jagten på afkast vil gå ind. Få fire gode råd til investering i ejendomme.

Fire gode råd om at investere i ejendomme

Jagten på afkast er gået ind på boligmarkedet

<p><img style="float: right;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/2xafqxsy/d7fcfe3f-b478-4b82-9747-d43fdb23f13c.jpg/" alt="Mikkel Høegh interviewer sig selv" width="214" height="249" data-udi="umb://media/5e48c1e39058402c9a90c5559e8d6c82" />Vi lever i en tid, hvor medierne er fulde af historier, hvor journalister interviewer journalister. Den seneste udvikling er nu, at de store dagblade er begyndt at ansætte egne økonomer.</p>
<p>Sidst men ikke mindst, er journalister på visse dagblade begyndt at interviewe sig selv. Jeg har derfor besluttet, at jeg vil være med på noderne. Jeg interviewer mig selv i denne blog.</p>
<p><strong>Interviewer</strong>: God dag og velkommen til (med høflighed kommer man langt (red).)</p>
<p><strong>Mig</strong>: Tak!</p>
<p><strong>Interviewer</strong>: Hvis man nu skal ud og købe bolig, hvordan bestemmer man så den rigtige pris?</p>
<p><strong>Mig</strong>: Den ”rigtige” pris på en specifik ejendom er en svær øvelse, og skulle nogen være i tvivl, så prøv at spørge hos Skattestyrelsen.</p>
<p>Selv ejendomsmæglere tager fejl og får sat en forkert pris. Det er ikke ligegyldigt, for det kan være svært at få solgt sin ejendom, hvis den er blevet udbudt til en for høj pris fra start. Det gennemsnitlige afslag på parcelhuse fra den første udbudte pris er 6,2 pct., og for lejligheder er det 4 pct. Afslagene er i øvrigt stigende og særligt her i vintermånederne er afslagene større.</p>
<p><strong>Interviewer</strong>: Hvilke ejendomme gives der de største afslag på ved en handel?</p>
<p><strong>Mig:</strong> Erfaringsmæssigt viser det sig, at jo længere liggetid der er på en ejendom, desto større afslag skal der typisk gives for, at ejendommen handles. I de kommuner, hvor der er de højeste gennemsnitlige liggetider, gives der typisk afslag på omkring 20 pct.</p>
<p><strong>Interviewer: </strong>Du siger det er svært at sætte den rigtige pris, hvad er så den rigtige strategi?</p>
<p><strong>Mig:</strong> Tallenes klare tale er, at man som sælger skal være realistisk. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at boliger sælges til det, som økonomer kalder tærskelpriser, men som min mor kalder favørpriser. Det betyder, at boligpriserne typisk går i spring på 1.995.000 kr., 2.250.000 kr. osv. Vælger man at lægge sig over en grænse, så sorterer man en række potentielle købere fra – det skal man undgå. Der er således evidens for, at man kan komme i den situation, at man får mere for sin bolig ved at udbyde den til lige under 2 mio. kr. fremfor at udbyde den lidt over.</p>
<p><strong>Interviewer</strong>: Det er blevet meget moderne med ”<em>news you can use</em>” – så har du nogle særlige råd til boligsælgerne?</p>
<p><strong>Mig</strong>: Ja. Gerne.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Gode råd til boligsælgere</h2>
<ul>
<li class="trailer">Sæt hellere prisen lidt for lavt end for højt. Er prisen for lav, er der større sandsynlighed for, at ejendommen vil komme i budrunde. Det vil presse prisen opad. Det er bedre end at skulle give afslag for at vække interesse for ejendommen.<br />Der er også bevis for, at den handlede pris ofte er højere på den - af to sammenlignelige ejendomme - der startede med laveste kvadratmeterpris.</li>
<li class="trailer">Aftal med mægleren at arrangere åbent hus, hvis der er nogen, der gerne vil på fremvisning. Det giver god energi omkring en ejendom, hvis der er flere at kigge på samme tid.</li>
<li class="trailer">Gør projektet overskueligt for køber, hvis det er åbenlyst, at ejendommen skal igennem en eller anden form for renovering. Indhent evt. et tilbud på oplagte ombygninger, ryd op, gør det lyst og indbydende.</li>
<li class="trailer">Tjek hvad sammenlignelige boliger er solgt til i nabolaget.</li>
<li class="trailer">Hav is i maven nu, hvor der er vintertræghed i markedet. Måske du skal vente med at sætte til salg til foråret – ikke så mange har tid til at kigge på bolig her i december. Og de sidste vintermåneder, hvor der i perioder er sne, sjap og mørke er heller ikke normalt de bedste salgsmåneder.</li>
</ul>
<p class="trailer"><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligsalg">Få svar på nogle af de spørgsmål, du kan have, når du overvejer at sælge din bolig.</a></p>
</div>
<p><strong>Interviewer: </strong>Det var nogle fine råd, har du også råd til dem, der skal købe?</p>
<p><strong>Mig: </strong>Forhast dig ikke. Lad dig ikke rive med af stemningen – heller ikke selvom du ser på din drømmebolig. Og husk at vi lige nu er inde i vintermåneder, dvs. vi er uden for sæson, det gør afslagene større. Der er simpelthen sæson for at gøre en god handel.</p>
<p><strong>Interviewer:</strong> Men kunne du ikke komme med nogle håndfaste råd – så jeg kan sige til min redaktør, at vi laver ”news you can use”?</p>
<p><strong>Mig</strong>: Jo, her er tre gode råd</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Gode råd til boligkøbere</h2>
<ul>
<li class="trailer">Vær opmærksom på, hvad andre ejendomme i nærområdet er solgt til, om der har været nedslag, hvor længe de typisk ligger, og hvor længe den ejendom, du kigger på, har været til salg.</li>
<li class="trailer">Husk på det gamle auktionsråd om, at man skal byde mere forsigtigt, jo flere der byder. Det forholder sig nemlig sådan, at jo flere der byder ved en auktion, desto større er sandsynligheden for, at nogen kommer til at byde en pris, der er helt på månen.</li>
<li class="trailer">Hvis du påtænker at bygge, så hav in mente, at ombygninger altid ender med at blive lidt dyrere, end man har regnet med. Så vær realistisk og sørg for at have luft i budgettet, eller lav en plan for, hvor hurtigt og i hvilken rækkefølge de enkelte projekter skal komme. <a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/ombyg">Læs mere om ombygning</a>.</li>
</ul>
<p class="trailer"><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligkoeb">Overvejer du at købe bolig? Få gode råd og kom godt fra start med dit boligkøb</a></p>
</div>
<p><strong>Interviewer: </strong>Et sidste frækt spørgsmål, hvad er den rigtige pris?</p>
<p><strong>Mig</strong>: Den rigtige pris er præcis den pris, hvor der er en køber.</p>
<p><strong>Interviewer</strong>: Ok og tak for din tid.</p>
<p><strong>Mig</strong>: Selv tak og god jul.</p>
<hr />
<p>Ønsker du personlig rådgivning om boligkøb i Jyske Bank, er du velkommen til at kontakte os døgnet rundt på <a href="tel:89898989">89 89 89 89</a>. </p>

Det er sæson for at gøre en god handel nu. Håndfaste råd til boligkøbere- og sælgere.

Sæson for en god bolighandel: Håndfaste råd til købere og sælgere

<p><img style="float: right;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/m5mja2ks/465bc6b0-75e0-4bd5-a8ee-5cf35cfbb890.jpg/" alt="" width="214" height="249" data-udi="umb://media/7180d961975243f38fb66d2cf03d88bc" />Økonomer har en præference for bløde landinger. Vi forudser ofte, at noget lander blødt. Tænk eksempelvis på boligmarkedet op til finanskrisen - ikke ret mange talte om markante prisfald.</p>
<p>De bløde landinger ligger i økonomernes DNA. Årsagen er, at når noget synes at være ude af balance, så siger den økonomiske teori - også beskrevet som markedsmekanismen - at tingene vil bevæge sig stille mod en ny ligevægt. </p>
<p>Men ind imellem går det, som det ofte går mig i svømmehallen. Indrømmet, jeg er ikke specielt atletisk, og når jeg springer i fra startskamlen og har en klar præference for en blød landing, så ender jeg alligevel godt rød på overkroppen.</p>
<p>Men sagt i al beskedenhed var jeg forholdsvist hurtigt ude at sige, at kombinationen af vækstvejledningen, god skik-bekendtgørelsen og en relativ hård skattereform var for meget for lejlighedsmarkedet. Den profeti ser ud til at være gået hjem.</p>
<p>Ikke at jeg tror, at lejlighedsmarkedet ender med en gevaldig maveplasker, men der er altså adskillige ting, vi alligevel skal være opmærksomme på:</p>
<ol start="1" style="list-style-type: decimal;">
<li>Rækken af nye regler, der er indført i halen på hinanden, og som rammer lejlighederne hårdest, har uomtvisteligt givet anledning til en vis opbremsning på lejlighedsmarkedet.</li>
<li>Kvadratmeterpriserne på lejligheder er steget meget og er kommet højt op.</li>
<li>Markedet vi ser lige nu, er præget af, at udbuddet af lejligheder, herunder nybyggede boliger, er ganske højt. Antallet af handler med lejligheder er faldet drastisk, liggetiderne stiger og priserne synes også at bevæge sig nedad. Selvom man skal være lidt varsom med at konkludere hårdt på de månedsvise boligtal, så viste de i nogle af højsæsonmånederne i sommer forholdsvist kraftige prisfald.</li>
<li>Særligt slemt er det på projektlejligheder, hvor omsætningen er gået forholdsvist meget i stå. Jeg har fået nogle tal fra boligsiden.dk, der viser, at antallet af handler med projektlejligheder er faldet 58 pct. i perioden fra 3. kvartal 2017 til 3. kvartal 2018. Det tilsvarende tal for ”brugte” lejligheder er 14 pct. Det vægtede gennemsnit af de to tal er 20 procent, hvilket vil sige, at det samlede omsætningsfald på markedet er 20 procent.</li>
</ol>
<h2>Svært med rette dosering</h2>
<p>Jeg medgiver, at der kan være ræson i at træde på bremsen og dermed forlænge et givent opsving. Problemet er bare, at det er uhyre svært at finde den rette dosering. Regulering af økonomi er en svær øvelse, fordi økonomi ikke er en eksakt videnskab, som eksempelvis kemi, hvor man kan se, om der kommer varm røg eller kold damp op ad kolben, når man gør det ene eller det andet. Der er eksempelvis meget psykologi i økonomi.</p>
<h2>Svenske tilstande i DK?</h2>
<p>Hvad er sandsynligheden for, at vi får svenske tilstande på det danske boligmarked, hvor lejlighedspriserne kommer til at falde med op til 20 procent, er der mange, der spørger mig om.</p>
<p>Lad mig slå fast, at jeg ikke tror, vi får sådan en svensk maveplasker. Men jeg udelukker ikke en vis rødme på overkroppen - i mine øjne er den allerede indtruffet. Skattereformen i sig selv vurderes at kunne give anledning til prisfald på op til 10 procent.</p>
<p>Om vi får en ond nedadgående spiral, er svært at sige. Det afhænger bl.a. af, om der går psykologi i markedet, og om alt står stille. Mange kan godt huske finanskrisen, og hvad den gjorde ved lejlighedspriserne.</p>
<p>Men jeg er ret sikker på, at vi nu står over for en periode, hvor priserne vil tilpasse sig. Folk vil være afventende for at undgå et formuetab. Andre vil opleve formuetab og eventuelt også teknisk insolvens. Det er det omsætningstallene allerede afspejler. Og vi skal ikke glemme, at der er en sandsynlighed for rentestigninger i horisonten.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Tre råd til købere</h2>
<p>Som boligkøber kan du agere klogt og dermed minimere din personlige risiko. Så skal det hele nok gå, uanset om vi lander på maven eller ej. Her er tre gode råd:<br /> </p>
<ul>
<li class="trailer">Hav det lange sigte for øje. Befolkningstilvæksten i byerne, de store ungdomsårgange mv. betyder, at de mange udbudte boliger nok skal absorberes over tid. Køb ikke med henblik på den hurtige gevinst, men hav det lange sigte for øje.</li>
<li class="trailer">Køb de steder, hvor andre også finder det attraktivt at bo.</li>
<li class="trailer">Tænk i boligens samlede anvendelighed - ikke bare for dig - men også for andre, så den er salgbar igen og kan stige i værdi.</li>
</ul>
</div>

Mikkel Høegh har skrevet endnu en boligblog. Denne gang om lejlighedsmarkedet og de ting vi skal være opmærksomme på som boligkøbere.

Boligblog af Mikkel Høegh

Blød landing eller en maveplasker på lejlighedsmarkedet

<p>Jeg synes selv, at jeg havde været lidt frisk ved at indvillige i at deltage i en omgang ”Hammerslag”, hvor tre lokale ejendomsmæglere viste boliger frem ved et arrangement i Jyske Bank Amager. </p>
<p>Hvor svært kunne det være? Jeg kender om nogen de gennemsnitlige kvadratmeterpriser, så det måtte jo bare være at skrue lidt op og ned efter den pågældendes boligs stand.</p>
<p>Da vi skulle gætte prisen på en renoveret murstensvilla, lagde min holdkammerat Tagdækkeren, der er født, opvokset og faktisk ejer en ejendom i området, sine arme bestemt over kors og sagde: ”Her på Øen er der ikke nogen, der giver over 10 millioner kr. for et hus i Italienskvarteret. Det er der jo ikke nogen, der har råd til.”</p>
<p>Vi blev enige om, at den rette pris på denne ejendom måtte være otte millioner kr. Den viste sig at være solgt til 12 millioner. Vi vurderede selv, at der var tale om en mindre regnefejl fra vores side… men vores hold endte nu alligevel dårligst.</p>
<p>Så til trods for mine holdkammeraters indgående lokalkendskab kom jeg ret hurtigt ned fra mit elfenbenstårn. Den ”rigtige” pris på en specifik ejendom er en svær øvelse, og skulle nogen være i tvivl, så prøv at spørge hos Skattestyrelsen.</p>
<h2>Liggetid og en kedelig spiral</h2>
<p>Selv ejendomsmæglere tager fejl og får sat en forkert pris. Det kan være svært at få solgt sin ejendom, hvis den er blevet udbudt til en for høj pris. Det gennemsnitlige afslag på parcelhuse fra den først udbudte pris er 7,3 pct., og for lejligheder er det 5,18 pct.</p>
<p>Erfaringsmæssigt viser det sig, at jo længere liggetid, der er på en ejendom, desto større afslag skal der typisk gives, for at ejendommen handles. Så det er vigtigt, at man ikke får sat sig på den kedelige spiral fra start. Det kan nemlig vise sig at være dyrt.</p>
<p>I de kommuner, hvor der er de højeste gennemsnitlige liggetider, gives der typisk afslag på omkring 20 pct.</p>
<h2>Favørpriser</h2>
<p>Tallenes klare tale er, at man som sælger skal være realistisk, når man fastsætter prisen på sin ejendom. I den forbindelse skal man også være opmærksom på, at boliger sælges til det, som økonomer kalder tærskelpriser, men som min mor kalder favørpriser. Det betyder, at boligpriserne typisk går i spring som 1.995.000 kr., 2.250.000 kr. osv. Vælger man eksempelvis at lægge sig over en grænse, så sorterer man en række potentielle købere fra.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Boligsælger: Sæt hellere en lidt for lav pris</h2>
<p>Fire gode råd til sælger:</p>
<ol>
<li>Tjek, om der er andre sammenlignelige ejendomme i nærheden, der er solgt for det samme.</li>
<li>Sæt hellere prisen lidt for lavt end for højt. Er prisen for lav, er der stor sandsynlighed for, at ejendommen vil komme i budrunde, og prisen vil presses opad. Det er bedre end at skulle give afslag for at vække interesse for ejendommen. Der er også bevis for, at den handlede pris ofte er højere på den af to sammenlignelige ejendomme, der startede med laveste kvadratmeterpris.</li>
<li>Aftal med mægleren at arrangere åbent hus, hvis der er nogen, der gerne vil på fremvisning. Det giver god energi omkring en ejendom, hvis der er flere at kigge på samme tid.</li>
<li>Gør projektet overskueligt for køber, hvis der er åbenlyst, at ejendommen skal igennem en eller anden form for renovering. Indhent evt. et tilbud, ryd op, gør det lyst og indbydende.</li>
</ol>
</div>
<div class="banner-rounded">
<h2>Boligkøber: Man må ikke forhaste sig</h2>
<p>Lad dig ikke rive med af stemningen – heller ikke selvom du ser på din drømmebolig.</p>
<p>Tre gode råd til køber:</p>
<ol>
<li>Vær opmærksom på, hvad andre ejendomme i nærområdet er solgt til, om der har været nedslag, hvor længe de typisk ligger, og hvor længe den ejendom, du kigger på, har været til salg.</li>
<li>Husk på det gamle auktionsråd om, at man skal byde mere forsigtigt, jo flere der byder. Det forholder sig nemlig sådan, at jo flere der byder ved en auktion, desto større er sandsynligheden for, at nogen kommer til at byde en pris, der er helt på månen.</li>
<li>Hvis du påtænker at bygge, så hav in mente, at ombygninger altid ender med at blive lidt dyrere, end man har regnet med. Så vær realistisk og sørg for at have luft i budgettet, eller lav en plan for, hvor hurtigt og i hvilken rækkefølge de enkelte projekter skal komme.</li>
</ol>
</div>
<h2>Hvad er den rigtige pris?</h2>
<p>Alt i alt skal man huske på, at der ikke findes en rigtig pris. Det er muligt, at man kan få det indtryk, fordi ejendommen vurderes både med henblik på salg, belåning og ikke mindst beskatning. Alle kan lave mere eller mindre gode modeller for vurderinger, der bør ramme en handelspris i almindelig fri handel med en vis sandsynlighed, men ingen kan love at ramme den rigtige pris 100 pct.</p>
<p>Den rigtige pris er præcis den pris, hvor der er en køber.</p>
<p>P.s. Jeg når ikke at skrive flere klummer på denne side af sommerferien. Så kære læser, tak fordi du har læst med og ikke mindst mange tak for al den positive feedback, jeg har modtaget.</p>
<p>Rigtig god sommer!</p>

Jyske Banks boligøkonom, Mikkel Høegh, kommer med syv råd til, hvad du skal tænke på i forhold til prisen, når du skal købe eller sælge bolig.

Gode råd til at købe og sælge bolig

<hr />
<p><em>I min seneste artikelblog henviste jeg til nyere forskning om prisudviklingen på henholdsvis dyre og billige ejendomme. Det har givet anledning til en del spørgsmål og reaktioner, så det vil jeg forsøge at sætte nogle flere ord på.</em></p>
<hr />
<p><img style="padding-right: 20px; padding-left: 20px; border: 0px; float: right;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/duyfw21c/cbd4cabd-d69a-4f81-b8f4-e593fd7b6371.jpg/" alt="" width="214" height="249" data-udi="umb://media/734b311b3162486a84f47cad3ce45f8c" /><em> Af Jyske Banks boligøkonom, Mikkel Høegh</em></p>
<p>Da jeg for snart alt for mange år siden var færdig på universitetet som økonom, stod det relativt hurtigt klart for mig, at jeg var nødt til at søge mod København for at få et job. Flytte hjem til Sønderjylland var ikke rigtig en mulighed.</p>
<p>Jeg startede godt nok processen med at søge et job i Jyske Bank i Silkeborg, men jeg fik det ikke. Til gengæld fik jeg tilbudt tre forskellige job i København. Der var ingen vej uden om: Jeg måtte ind på det københavnske boligmarked.</p>
<p>Da jeg ikke havde et kæmpe netværk af nogen, som kender nogen, måtte jeg investere i en ejerlejlighed. Efter at have set en række lejligheder rundt omkring i København faldt valget på en toværelses lejlighed på det ydre Frederiksberg. Tilbuddet lød på 930.000 kr. for 61 kvadratmeter! Jeg syntes, det var mange penge, men det var den billigste af de lejligheder, jeg havde set.</p>
<p>Det var godt 15.000 kr. pr. kvadratmeter. Knap en million kroner for en lille lejlighed. Jeg kan ikke tælle de gange, jeg måtte høre for, at jeg ikke havde forstået for meget af det økonomistudie. Men den investering skulle vise sig at være den bedste investering, jeg nogensinde har gjort.</p>
<h2>Billige boliger stiger og falder mest</h2>
<p>Jeg lærte ikke blot om herligheden ved et støjværn, men også, at luften er mere ren om søndagen, at dørtelefoner er en god ting, og at jeg en anden gang ikke vil vælge en stuelejlighed.</p>
<p>Mens jeg boede der, steg kvadratmeterpriserne mere og mere i ejendommen. Købet af den lejlighed blev et vigtigt element for mine fremtidige boliginvesteringer og passer som fod i hose på et afgørende resultat i den nyeste forskning om boligpriser: Tager man byer som København, Aarhus og Aalborg, er det de billigste boliger, som henholdsvis stiger og falder mest i pris, når boligmarkedet svinger.</p>
<h2>Ny forskning tager højde for boligens kvalitet</h2>
<p>Forskerne har forsøgt at korrigere boligprisstatistikkerne for kvalitet, så beliggenhed og valg af byggemateriale, køkken osv. får en betydning for boligens pris.</p>
<p>For når man ser på boligpriserne i et geografisk område i et statistisk perspektiv, er der normalt <em>ikke</em> korrigeret for, at en ejendom er dyrere, fordi den har en tagterrasse mod syd, mens en anden bolig har en fransk altan ud til en trafikeret vej. De to boliger indgår så at sige med samme vægt i statistikken, når den gennemsnitlige kvadratmeterpris bestemmes.</p>
<p>Den nye forskning har inkluderet kvalitet i prisstatistikkerne, som et parameter, og nogle interessante mønstre har vist sig:</p>
<h2>1. Prisstigninger er størst på boliger af dårlig kvalitet</h2>
<p>Når boligpriserne stiger meget, som de gjorde op igennem nullerne, er prisstigningerne størst på boliger af dårligst kvalitet<strong>.</strong></p>
<p>Det skyldes, at boligkøberne går på kompromis, som jeg eksempelvis gjorde ved at købe en lejlighed ud til en stærkt trafikeret vej. Jeg havde ikke råd til andet. Stigningen vil være størst her, fordi disse boliger typisk kommer fra et lavt niveau i nedgangstider. De knap så attraktive boliger oplever en stor efterspørgsel, når boligpriserne generelt er høje, og førstegangskøberne er nødt til at gøre store kompromiser for at komme ind på markedet. I nedgangstider vil førstegangskøberne derimod have råd til at købe boliger med bedre beliggenhed.</p>
<h2>2. De største gevinster og tab får du her</h2>
<p>De største gevinster og tab kan derfor opgøres på boliger, som ligger forholdsvist dårligt, men som er nært beslægtet til attraktive områder som f.eks. det ”rige” Frederiksberg.</p>
<p>Da jeg købte min lejlighed, var jeg ikke bevidst om, at jeg løb den risiko, at de største udsving i priserne var på den billigste del af Frederiksberg. Dengang havde jeg kun mig selv at tage hensyn til, så det var vel ok, at jeg løb den risiko, men ville jeg havde gjort det i dag? Nok ikke. Jeg ville tænke for meget over det potentielle tab frem for den potentielle gevinst. Bevares, jeg er jo også blevet ældre og mere forsigtig.</p>
<h2>3. Steder alle vil bo uanset opgang eller nedgang:</h2>
<p>Til gengæld viser forskningen også, at der er attraktive områder, hvor der altid er nogen, der gerne vil bo, uanset om der er opgang eller nedgang i boligmarkedet. Det er eksempelvis lejlighederne på det centrale Frederiksberg, husene ved Risskov eller i Hasseris i Aalborg. Selv bor jeg nu i et mere klassisk område sammen med min lille familie. Det er dyrere i indkøb, men mere stabilt.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Hvad kan vi lære af forskningen?</h2>
<ul>
<li>Vil man gerne lave en hurtig gevinst på boligmarkedet, skal man købe boliger i de billigste områder, som grænser op til de dyre områder. Det er her priserne stiger og falder mest. Risikoen vil så vise sig i, om man får solgt i tide – den risiko skal man tænke over.<br />Gevinsten kan være betydelig, men det kan tabet også være. Jeg kan oplyse, at min gamle lejlighed netop ifølge tingbogen er blevet handlet til 40.901 kr. pr. kvadratmeter. Det var noget mere, end jeg solgte for. Men på et tidspunkt midt i finanskrisen var lejlighederne i ejendommen nærmest uomsættelige.</li>
<li>Køber man en bolig for at bo der i en del år, skal man tænke meget over de tre B’er: Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. Det betyder, at man skal være opmærksom på, hvornår noget er liebhaveri. Og man skal tænke meget over, om andre vil bo der og synes, det er fedt med et 25 kvadratmeter stort badeværelse mod kun ét børneværelse. Gør man det, løber man ikke nogen ekstraordinær risiko.</li>
</ul>
</div>
<p>Ps. Hvis du vil vide lidt mere end din nabo, så <a rel="noopener" href="http://kraksfondbyforskning.dk/wp-content/uploads/2017/09/WP.pdf" target="_blank">læs forskningen her</a>.</p>
<hr />
<h2>Bonusinfo om Mikkel Høegh</h2>
<p>Børsen har stillet Mikkel Høegh syv hurtige spørgsmål.</p>
<p> </p>
<p><img style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/toklcwk0/c811a13d-c965-4926-b1b6-fde21b1aadc7.png/" alt="Artikel om Mikkel Høegh fra Børsen" title="Artikel om Mikkel Høegh fra Børsen" width="818" height="834" data-udi="umb://media/59b1959d035a43aa919da4f63479797e" /></p>

Prisudviklingen på henholdsvis dyre og billige ejendomme har givet anledning til en del spørgsmål og reaktioner, som jeg vil forsøge at sætte nogle flere ord på

Boligpriser: Det kan vi lære af ny forskning

<p>Når jeg holder fri, kan jeg godt lide at løbe en tur. Vi er en fem-seks stykker, der løber intervaller sammen et par gange om ugen på den lokale løbebane.</p>
<p>Forleden spurgte en af mine løbevenner mig, om jeg ville turde købe hus. Han var i markedet, han skal være far, og derfor er deres nuværende bolig – en andelslejlighed – formentlig for lille. Jeg indrømmer, at min ven er i bedre form end jeg. Mens min puls bankede op, causerede han i samtlige pauser mellem vores intervalløb over, hvor få kvadratmeter hus han kunne få for budgettet. Det til trods for to gode indtægter og stort set ingen gæld.</p>
<p>I første omgang blev mit svar lidt politikeragtigt. Dels var jeg stakåndet, permafrosten sad godt i lungerne i takt med, at vi fik flere og flere omgange i benene. Dels synes jeg faktisk, at det var et rigtigt godt spørgsmål, der ikke er et helt eksakt svar på.</p>
<p>Det med meget præcise og eksakte svar er en akilleshæl for økonomer. Økonomi er og bliver ikke en eksakt videnskab. Derfor er det svært at give sort-hvide svar.</p>
<h2>Hav en lang horisont</h2>
<p>Nu hvor jeg har fået pusten igen og sidder her på kontoret og tænker lidt over vores snak, så tør jeg godt være lidt mere fast i kødet. Ja, jeg tør godt købe en bolig lige nu, også selv om priserne er steget ganske meget ikke bare i hovedstaden, men også i andre store byer. Formålet lige i denne situation er jo en bolig til at bo i og med en lang horisont. Køber man bolig med det formål og med en god horisont, så har jeg svært ved at se, hvorfor man ikke skulle gå ind i markedet.</p>
<p>Der er dog nogle råd, jeg vil give min ven, som trods alt vil gå fra at være gældfri til at være dybt forgældet, hvis han lytter til mig.  </p>
<h2>Slug en kamel</h2>
<p>Han skal invitere sin kone på brunch på søndag. En rigtig god en af slagsen og han skal huske, at hun måske lige nu har andre smagsløg end vanligt pga. graviditeten. Udover at de selvfølgelig skal hygge sig, skal de have en god snak om at gå på kompromis. De fleste, som skal købe en bolig, må indstille sig på, at det er meget svært at købe den perfekte bolig.</p>
<p>Jeg forstår til fulde, at hvis man har et budget på 4-5 millioner, så ér det en kamel at sluge at skulle gå på kompromis. Til den pris synes det urimeligt, at man ikke skal have det perfekte palæ. Det kan han sikkert godt få, men så skal de gå på kompromis i forhold til, hvor lang tid de vil bruge på at pendle frem og tilbage mellem arbejde. Alternativt skal de vente rigtigt længe.</p>
<h2>Vælg det rigtige kompromis</h2>
<p>Det næste, han skal gøre, er at tænke over beliggenhed, og hvilken type bolig han køber. Nyere forskning viser, at de dyreste boliger faktisk er dem, der holder prisen bedst igennem kriser. Årsagen er, at der er nogen steder, hvor der bare altid er nogen, der gerne vil bo. Sagt med andre ord; i tider hvor priserne er steget meget, sker det, at nogen går lidt for meget på kompromis.</p>
<p>Man ser ofte, at de billigste boliger med dårligst beliggenhed ofte stiger og falder mest i pris. Så man skal ikke bare gå på kompromis, man skal gå på det rigtige kompromis. Det vil sige, at man er nødt til at have for øje, om andre også vil kunne bo i den bolig.</p>
<h2>Få gnavet af gælden</h2>
<p>Det sidste råd, jeg vil give ham, er at få gnavet af gælden. Jeg er optimistisk i forhold til boligpriserne til trods for, at der er bump på vejen, når man kigger længere frem – i form af højere renter og lignende.</p>
<p>Da jeg var barn, talte man om, at nybagte boligejere måtte leve af vandgrød. Det vil jeg ikke anbefale min ven – han er i forvejen kun skind og ben – men med de finansieringsmuligheder, der i dag, sammenlignet med slutningen af 70’erne, kan man nemmere finde en fornuftig løsning for en nybagt familie. Jeg bliver dog nødt til at sige, at den bedste beskyttelse mod stigende rente er og bliver afvikling.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Et par ekstra råd</h2>
<p>Det er en stor glæde at bygge rede, men det kræver også lidt arbejde. Her et par ekstra råd, som kan gøre det hele lidt nemmere:</p>
<ol>
<li>Snak med banken, før I afsætter søndag eftermiddag til huskiggeri. Så får I en ide om, hvad I kan købe for og undgår en brunch, hvor I skal tale om bristede forventninger.</li>
<li>Lad være med at forhaste jer, heller ikke selv om foråret nu banker på, og antallet af huskiggere stiger.</li>
<li>Køb kun noget, hvor I kan se jer selv, og andre for den sags skyld, bo i lang tid.</li>
</ol>
</div>
<hr />
<h2>Kom godt i gang med boligjagten</h2>
<p>Inden I snakker med banken, kan I også selv prøve at regne på, hvor meget I kan købe for.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligkoeb">Se tommelfingerregel for, hvor meget du kan købe bolig for</a></p>
<p>Vil du vide, om du har råd til en bestemt bolig? På <a href="https://www.bedstehjem.dk/" target="blank">bedstehjem.dk</a> kan du kombinere boligsøgning med din økonomi og se, hvad en bolig koster netop dig.</p>
<hr />
<h2>Bonusinfo om Mikkel Høegh</h2>
<p>Børsen har stillet Mikkel Høegh syv hurtige spørgsmål. Læs Mikkels svar og lær ham at kende.</p>
<p><img style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/toklcwk0/c811a13d-c965-4926-b1b6-fde21b1aadc7.png/" alt="Artikel om Mikkel Høegh fra Børsen" title="Artikel om Mikkel Høegh fra Børsen" width="818" height="834" data-udi="umb://media/59b1959d035a43aa919da4f63479797e" /></p>

Hvad er klogt, når man gerne vil købe bolig, hvor priserne er steget? Det giver Jyske Banks Boligøkonom Mikkel Høegh sit bud på.

Bolignyhed - tør jeg købe bolig nu, hvor priserne er steget?

Tør jeg købe bolig nu?

<p>En af de første vintermorgener, da jeg var nybagt boligejer, sad jeg og sluprede en hurtig kop kaffe, inden jeg skulle afsted til banken. Pludselig blev der banket meget hårdt på min dør – min første tanke var, gad vide, hvad politiet vil mig? Måske jeg havde boet lidt for længe inde på stenbroen.</p>
<p>Da jeg åbnede døren stod der tre hærdebrede mænd i gult reflekstøj – skraldemænd – som lige ville gøre opmærksom på, at det var helt urimelige arbejdsbetingelser for dem, at der ikke var ryddet for sne og saltet.</p>
<p>Min morgen blev pludselig meget dårligere, og jeg drømte mig langt væk til sommer, da jeg stod med blå kontorfingre og skovlede sne.</p>
<p>Vi tog til Vesterhavet den sommer. Varme var der nu ikke meget af. Vandet var hundekoldt og bølgerne højere end mig, men det blev alligevel en god ferie med fantastisk natur og tid til hinanden. Alt det kom jeg i tanke om forleden, da jeg igen skovlede sne - og fik tanken; er det nu, man skal købe et sommerhus?</p>
<h2>Vi er langt fra pristoppen</h2>
<p>De nyeste tal fra Finans Danmark viser, at en kvadratmeter sommerhus koster 14.478 kr. Dvs. at et hus på 65 kvadratmeter – jeg er ikke til den store luksus, men mere til et lille simpelt sommerhus med kaffe i en madamblå – koster lige knap 950.000 kr.</p>
<p>Til sammenligning kostede et sommerhus i 2006 mere end 18.000 kr. pr. kvadratmeter i snit.</p>
<p>Vi er altså ganske langt fra pristoppen. Det gælder i øvrigt også, hvis man er til mere luksus end jeg. Der er ikke så stor omsættelighed i de gamle og ikke så miljørigtige pool-huse. Så er man til den slags, kan man få mange kvadratmeter for pengene. </p>
<p>Ideen med et sommerhus bliver ikke mindre god af, at det lige nu kan finansieres med et fastforrentet realkreditlån med 2 pct. i rente. Smag lige på ordene 2 pct. </p>
<p>Priserne på sommerhuse har ligget i dvale siden finanskrisen og er hovedsageligt på vej op nu, fordi det er blevet muligt at belåne 75 pct. af sommerhuset med realkreditlån - før var det 60 pct. af værdien. Og desuden er der kommet bedre anvendelsesmuligheder for pensionister. </p>
<div class="banner-rounded banner-grey">
<h2>Opmærksomhedspunkter, hvis man skal købe sommerhus</h2>
<ol>
<li>Der er meget, som har været til salg længe.  </li>
<li>Nogle sommerhuse har formentlig været til salg uden at være direkte annonceret.</li>
</ol>
<p>I øjeblikket er der 11.399 sommerhuse med et Til salg-skilt banket op i forhaven, og det tager i snit 264 dage at sælge et sommerhus.</p>
<p>Formentlig er det ikke engang det reelle tal, fordi de lave renter har betydet, at mange sommerhusejere, som egentlig gerne ville sælge, har haft råd til at vente til markedet steg. Det betyder, at den reelle skov af slagsskilte formentlig er større, end statistikkerne indikerer.</p>
<p>De ting ville jeg have i baghovedet, hvis jeg sad hos ejendomsmægleren og talte om prisen.</p>
</div>
<h2>Køb sommerhuskøb for mindernes skyld</h2>
<p>På grund af de mange sommerhuse til salg og forventningen til en stigende rente ville jeg ikke købe sommerhus for at gøre en god investering. Det skal være for at bruge det og få endnu flere gode minder lagret i hippocampus. Sommerhuspriserne kommer til at stige yderligere, men lur mig, om ikke man kan hente et højere risikojusteret afkast på andre typer af aktiver.</p>
<h2>Tallene tyder på udlejningsrekord til sommer</h2>
<p>Tyskerne er vilde med de danske klitter. Ikke så meget på grund af vejret, men mere på grund af den kedelige geopolitiske situation i Tyrkiet, som ellers er et af deres foretrukne feriesteder. Rolige Danmark er med andre ord blevet et hot feriested, så udgiften til et sommerhus kan eventuelt suppleres med udlejning.</p>
<p>Tal fra Danmarks Statistik viser, at der på denne tid af året aldrig har været booket flere feriehusovernatninger. Det tyder på en ny udlejningsrekord i år.</p>
<p>Så det kan da godt være, at tiden er inde til at rette sine øjne mod sommerhusmarkedet og gøre drøm til virkelighed. </p>
<p>Godt forår!</p>
<div class="banner-rounded banner-grey">
<h2>PS: Og så vil jeg lige skyde tre myter om sommerhusmarkedet ned.</h2>
<p>Nej - der bliver ikke solgt flere sommerhuse i påsken.</p>
<p>Nej - sommerhuse er ikke en god pensionsopsparing.</p>
<p>Nej - der er ingen garanti for, at sommerhuspriser igen kommer over den historiske top.</p>
</div>

Mikkel Høegh deler sine tanker om at købe sommerhus. De omfatter både kvadratmeterpriser, renteniveau, muligheden for udlejning samt en af grundene til at købe.

En boligøkonoms tanker om at købe sommerhus

<p>Bedste Hjem er en boligsøgemaskine, der giver dig overblik over alle boliger til salg – og hvad det vil koste netop dig at købe dem.</p>
<p>Du får med det samme overblik over boligens faste udgifter og finansieringsbehov, og finansieringen kan tilpasses din situation. På den måde kobles din boligsøgning med din økonomi.</p>
<p>Bedste Hjem kan bruges af både nye, kommende og eksisterende boligejere i boligsøgeprocessen.</p>
<p><u><a rel="noopener" href="https://www.bedstehjem.dk/" target="_blank" class="button">Begynd din boligjagt på bedstehjem.dk</a></u></p>
<h2>Det kan du med Bedste Hjem</h2>
<p>Med Bedste Hjem kan du søge på boliger til salg ud fra bynavn, postnummer, vejnavn m.m., som du kender det fra andre boligsøgemaskiner. Derudover har Bedste Hjem en række ekstra funktioner.</p>
<ul>
<li>Indtast ganske få oplysninger én gang for alle og få et kvalificeret overslag over, hvad det koster netop dig at bo i en bestemt bolig om måneden - herunder også hvad det vil koste ved en anden pris end udbudsprisen.</li>
<li>Du kan lave overslag over ombygning, uploade billeder, score og kommentere mulige boliger på køkken, bad, have m.v. og gemme det hele i en personlig boligmappe.</li>
<li>Del din personlige boligmappe med en eller flere, som skal være med i beslutningen. I kan arbejde sammen om boligjagten og samle alt ét sted.</li>
<li>Find din bolig ud fra transporttid til/fra en bestemt adresse.</li>
<li>Reklamefrit design, der tilpasser sig perfekt til mobilen.</li>
</ul>

Bedste Hjem er en boligsøgemaskine, der giver dig overblik over alle boliger til salg – og hvad det vil koste netop dig at købe dem.

Bedste Hjem - Find din nye bolig

Find din nye bolig med Bedste Hjem

TwentyThree-Video

<p>Sidste uge bød på en sand festdag. Det var ikke fordi chefen gav basser, det kunne det godt have været, men det var meget bedre:</p>
<p>Vi fik en ny og tilbagevendende statistik for udviklingen i prisen på andelsboliger.</p>
<p>Det er godt for de 300.000 danskere, der bor i andelsboliger. De kan nu - her i år 2018 - følge med i, hvordan prisen udvikler sig på deres bolig.</p>
<p>Helt på linje med dem, der har købt ejerbolig. Det er jo en milepæl. En god kop kaffe og en ny statistik, så er økonomens humør helt i top.</p>
<h2>Andelsboliger et billigt alternativ til ejerlejligheder</h2>
<p>Hvad kunne vi så læse i statistikken? En gennemsnitlig andelsbolig i dagens Danmark koster 1,1 mio. kr.</p>
<p>Umiddelbart ser andelsboliger således ud til at være et billigere alternativ til ejerboliger, der gennemsnitlig koster over 2 mio. kr.</p>
<p>Betragter man prisudviklingen er priserne slet ikke steget så meget som ejerlejligheder. Det er interessant, idet langt størsteparten af andelsboliger i Danmark, er lejligheder i de større byer. Årsagen til, at håndbremsen er trukket på andelsboliger i forhold til ejerlejligheder, er den såkaldte maksimalprisbestemmelse. En bestemmelse der gør, at det er et maksimum for, hvad man må sælge et andelsbevis til.</p>
<p>Andelsboliger kan simpelthen ikke stige så hurtigt i pris som ejerlejligheder, hvor prisfastsættelsen er helt fri. Det giver til gengæld en vis stabilitet – som er attraktiv for nogle.</p>
<h2>Tjek 1: Læs regnskabet – for det billige kan ryge sig en tur</h2>
<p>Umiddelbart er det altså billigere at købe en andelsbolig end en ejerlejlighed – i hvert fald hvis man ser på, hvor mange kroner og øre, man skal have op af muldvarpen ved selve købet af boligen.  Men der er en vigtig pointe:  Det er mere kompliceret at købe en andelsbolig end en ejerbolig. Og det ”billige” kan ryge, hvis ikke man ser sig for. Et er nemlig købsprisen, noget andet er, hvad man kan se frem til at skulle betale for at bo der hver måned.</p>
<p>Så selv om det lyder dræbende kedeligt og man allerede kan se for sig, hvor ens sovesofa skal stå og Asger Jorn maleriet hænge, så er man nødt til at læse foreningens regnskab detaljeret igennem.</p>
<h3><strong>Dèt skal du se efter</strong></h3>
<p>Det man skal kigge efter er, hvilken finansiering andelsboligen har. En stor andel af boligafgiften - altså huslejen om man vil - er ydelsen på foreningens realkreditgæld. Foreningens gæld bør dels være til at forstå, dels skal man være opmærksom på, om den er med variabel rente og evt. afdragsfrihed. Er finansieringen super kompliceret, kan der i princippet ske ”hvad som helst”, med boligafgiften undervejs. Er finansieringen kompleks og uigennemskuelig skal man holde sig væk.</p>
<h3><strong>Et vigtigt opmærksomhedspunkt</strong></h3>
<p>Har foreningen variabel rente eller afdragsfrihed så skal man være indstillet på, at hvis renten stiger eller der er udløb af afdragsfrihed, så vil boligafgiften stige. I modsætning til, hvis man køber en ejerbolig, har man ikke fradrag for renteudgifterne, hvorfor skattefar ikke betaler en del af gildet, når renten stiger. Til gengæld betaler man ikke ejendomsværdiskat, hvis man bor i en andelsbolig.</p>
<p>Rentestigninger slår altså direkte igennem i boligafgiften og hvis der også er afdragsfrihed tilknyttet, så slår rentestigninger hårdere igennem end, hvis der afdrages på gælden. Dette er ikke for at skræmme – der kan være mange gode grunde til, at man har den type af finansiering i foreningen. Det er bare et vigtigt opmærksomhedspunkt.</p>
<h2>Tjek 2: Langsigtede vedligeholdelsesplaner er alfa og omega</h2>
<p>Sidst men ikke mindst skal man kigge efter en realistisk vedligeholdelsesplan. Pr. 1 juli skal vedligeholdelsesplanerne løbe over en 15-årig periode. Der kan komme overraskelser i form af nyt tag mv. på en hver ejendom. Det kan der jo også i en ejerbolig.</p>
<p>Så vedligeholdelse er vigtig uanset boligform. Vedligeholdelsesprojekter er ofte mange gange større for en andelsboligforening. I forhold til en andelsboligforening er det således vigtigt, at et større vedligeholdelsesarbejde ikke slår luften ud af foreningens økonomi. Derfor skal der være en plan.</p>
<h2>Tjek 3: Attraktiv finansiering af andelsbeviset</h2>
<p>Er man stadigvæk frisk på at købe boligen, skal man finde finansiering til andelsbeviset. Her skal man være opmærksom på, at til køb af andelsbevis kan man ikke få realkreditlån. Det skyldes, at foreningen har sin finansiering som realkredit. Derfor skal man have et andelsboliglån til andelsbeviset.</p>
<p>Et andelsboliglån har typisk en lidt højere rente, fordi banken, som yder lånet, løber en større risiko end ved at yde realkreditlånet.</p>
<p>Lidt forenklet kan man dog sammenligne andelsboliglånet med efterfinansiering til en ejerbolig.  Gør man det, vil man finde ud af, at man faktisk kan låne til et andelsbevis på ganske fordelagtige vilkår.    </p>
<p>God boligjagt.</p>

Der er fordele ved andelslejligheder i forhold til ejerbolig. Men også mange faldgruber. Her er, hvad jeg ville kigge efter, hvis jeg skulle købe en andelsbolig

Tjekliste til køb af andelsbolig

<p>Et afkast på godt 80 pct. over en 8-årig periode - det lyder næsten for godt til at være sandt. Ikke desto mindre er det afkast, som lejlighedskøbere i Københavns by - det vil sige København og Frederiksberg kommune - har fået på deres investering, hvis de har købt lejligheden, da priserne var lave i 2009.</p>
<p>Det kraftige afkast giver naturligvis associationer til de glade dage i nullerne, og derfor handler den verserende boligdebat da også i høj grad om boligbobler.</p>
<p>Ingen ønsker, at tiden op til finanskrisen skal gentage sig, og derfor står uafhængige eksperter, embedsapparatet og ikke mindst Nationalbanken - der fik kritik for at have overset den forrige krise - nærmest i kø for at advare om boligbobler og for at lave nye regler, der skal afmontere en evt. boligboble.</p>
<p>Det, som kan retfærdiggøre indsatsen, er, at det er vanskeligt at observere bobler, før end de er sprunget. Når det er sagt, bør man holde fast i proportionerne, og lidt flere nuancer i debatten ville også være glædeligt.</p>
<h2>Lidt fakta</h2>
<p>Over det seneste år er lejlighedspriserne steget med godt 10 pct. i København, 7,3 pct. i Odense 6,5 pct. i Århus og 6,7 pct. Aalborg. Alt i alt kraftige prisstigninger, der overstiger den fremgang, folk har i deres indkomster. Det er klart, at stiger boligpriserne mere end indkomsterne i en længere årrække, så bør man være opmærksom. Det er indkomsten, folk skal bruge til at dække deres udgifter til at bo i en bolig. I kortere perioder er det dog ikke underligt, at de to ting ikke nødvendigvis følges ad. I den forbindelse spiller renten en ret stor betydning.</p>
<p>Ser man aktuelt på, hvor stor en andel af danskernes indkomst, der bruges på boligforbrug, er dette tal lavt sammenlignet med nullerne. Det skyldes, at renten bare er faldet og faldet, og dermed er den finansierede pris på en bolig også blevet lavere. Tilsvarende er de boligprisstigninger, vi aktuelt ser, også lave i forhold til udviklingen i nullerne, hvorfor det ikke er rimeligt at sammenligne den aktuelle udvikling med udviklingen i nullerne.</p>
<p>Som nævnt er lejlighedspriserne i København steget med godt 80 pct. i over en 8-årige periode, men i nullerne steg lejlighedspriserne med 300 pct. over en tilsvarende årrække. Lignende udviklinger kan man finde i alle de andre større byer. Tillægger man her, at det samlede realkreditlån er steget mindre i den seneste periode, at fast rente og afdrag er mere udbredt, og endelig at beskæftigelsen også er steget, så har vi en ganske betryggende forklaring på udviklingen.</p>
<p>Set i dette lys må jeg indrømme, at jeg ikke er helt så bekymret for en evt. boligboble som visse andre.</p>
<h2>Det mest bekymrende</h2>
<p>Faktisk er jeg mest bekymret for, om de mange regulative tiltag, der er kommet imod bobledannelse, kan virke stik modsat og foranledige prisfald og dermed starte en negativ spiral.</p>
<p>Det kan således nærmest gå hen og blive en selvopfyldende profeti. Det første indgreb, der kom, var nok det mest fornuftige, idet det handlede om at boligejerne også skal have hånden på kogepladen. Kommende boligkøbere skal således mindst indskyde 5 pct. som egenkapital. Tjek ved det og spørgsmålet er, om det ikke var nok? Forslaget har ikke rigtigt virket endnu, idet renten bare er faldet, siden dette krav blev indført.</p>
<p>Ud over denne regel om 5 pct. egenkapital har man også indført en boligskattepakken. En pakke, der i særlig grad rammer lejlighederne hårdt. Isoleret set vil boligskattepakken give anledning til prisfald på helt op til 10 pct. på lejlighederne. En direkte konsekvens af, at Skat mener, det har undervurderet lejlighedsværdierne med op til 300 pct.</p>
<p>Der er indført diverse begrænsninger i forhold til brugen af lån med variabel rente. Der er således regler for i dag, hvor stor en andel af låntagerne, der må have lån med variabel rente og afdragsfrihed. Ligesom at der er regler for, at folk skal kreditvurderes til at købe bolig med fastrente, dog minimum en rente på 4 pct. Det betyder, at man forsøger at tage brodden af de prisstigninger, som lav rente bør give anledning til. Og endelig er der de nyeste tiltag, som siger, at kun 15 pct. af ny udlånet må være med variable rente eller afdragsfrihed, hvis der er tale om en høj belåning. Hvert eneste at disse tiltag vil alt andet lige have en opbremsende virkning på boligmarkedet.</p>
<h3><strong>Problemet skal bygges væk</strong></h3>
<p>En af de ting, der forandrer sig med hastige skridt over de kommende år, er befolkningssammensætningen. Alene i København vil der komme 100.000 flere Københavnere over de kommende 10 år, hvis man skal stole på befolkningsfremskrivningerne. I Århus vil der komme godt 40.000 flere, og her har byen endda en målsætning om at tiltrække flere borgere og holde på de mange studerende, der kommer til byen hvert år. Også de andre byer har nogle ret vilde tal, når man ser på den demografiske udvikling. Det betyder, at boligefterspørgslen i byerne vil være stor i mange år frem.</p>
<p>Konsekvensen af dette er, at vi i mange år frem ”on and off” kommer til diskutere boligboble, og at vi løbende vil se endnu flere mærkværdige regulative tiltag.</p>
<p>Men problemet skal, efter min bedste overbevisning, ikke kureres med lovgivning, nej det skal bygges væk. Udbuddet af boliger matcher simpelthen ikke efterspørgslen, derfor skal vi have gang i endnu flere kraner. Set med en boligøkonoms briller er det kun glædeligt, at byggekravene tårner sig op i alle de større danske byer. Og det skal de blive ved med i nogen tid endnu.</p>
<h2>Billigste renteværn: Betal afdrag</h2>
<p>Hvad så hvis man rent faktisk står og skal købe en lejlighed, hvad skal man så være opmærksom på? En god ting at have i baghovedet er, at de steder, hvor priserne er steget meget over en kort periode, de steder vil priserne også kunne falde meget over en kort periode.</p>
<p>Nogle steder mere prisfølsomme end andre. Det vil typisk være de hotteste steder som indre Nørrebro, Østerbro og Frederiksberg, når vi taler København. Der er Århus midtby og havnen i Aalborg. Det her betyder dog ikke, at man skal afholde sig fra at købe en bolig her, men man skal være opmærksom på, at det kan gå op og ned. Også selv om den underliggende struktur - læs demografien - taler for op.</p>
<p>Derfor skal man disse steder købe en bolig for at bo der og ikke for at score en hurtigt gevinst. Har man det som hovedregel, vil man langt de fleste steder komme afsted med skindet på næsen. I den forbindelse bør man også tænke frem – hvor længe kan en bolig forventeligt løfte ens behov. Bør man måske købe en treværelses lejlighed, der typisk vil være billigere pr. kvadratmeter end en toværelses og måske så gå en lille smule på kompromis med beliggenheden? </p>
<p>Det næste gode råd er, at man forholder sig til, at det nok er mest sandsynligt, at renten fra nuværende niveau stiger frem for at falde. Sørger man for at have plads i økonomien til at betale højere rente, kan man også komme igennem vanskelige tider med skindet på næsen og dermed ikke blive tvunget til at sælge i en tid, hvor omsætningen måske er lav. Den billigste måde at sikre sig mod rentestigninger på er ved at betale afdrag. Et råd mange boligejere over de sidste par år har taget til sig. Men der er også andre måder, hvorpå man kan opnå beskyttelse.</p>
<p>Alt i alt er jeg af den overbevisning, at boligmarkedet er langt mere robust end sit rygte. Så nej, det er ikke en boble, vi ser. Det skader naturligvis aldrig at tage sine forbehold. Noget af det, man skal tage forbehold for, er ganske givet den tsunami af regler og skatter, der rammer lejlighedsmarkedet.</p>

De stigende boligpriser giver frygt for en ny boligboble og deraf følgende krise – men er det en boligboble, vi ser?

Stigende boligpriser - boligøkonom om boligboble og krise

Boligboble eller ej

<p>Mange danskere ser på bolig i øjeblikket. Og de bør være opmærksomme på, at et stigende antal boliger sælges som skuffesalg eller kartotekssalg.</p>
<p>Tallet er fordoblet de sidste tre år, viser tal fra Boligsiden.dk</p>
<p>Når man er på boligjagt, kan man ikke regne med, at alle boliger, der er til salg, ligger på nettet. En del boliger - ofte attraktive - ligger ikke dér, siger boligøkonom Mikkel Høegh.</p>

Når man er på boligjagt, kan man ikke regne med, at alle boliger, der er til salg, ligger på nettet. En del boliger - ofte attraktive - ligger ikke dér.

Flere boliger sælges uden om nettet

<p> </p>
<p>Nye tal for liggetider viser, hvor boligsalget går hurtigst - og "nye" områder er i den grad i spil. Fx er Brøndby meget overraskende et af de mest populære steder at købe bolig i øjeblikket.</p>

Nye tal for liggetider viser, hvor boligsalget går hurtigst - og "nye" områder er i den grad i spil.

Kortere liggetider over hele landet

<p>Aldrig har der været så mange overnatninger i danske feriehuse som sidste år: 18.8 millioner helt præcist. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.</p>
<p>I forhold til prisudviklingen på sommerhuse kunne man forvente, at det ville have afsmittende effekt på priserne, at det er godt at leje sommerhus ud for tiden. Men det er det ikke, siger boligøkonom Mikkel Høegh.</p>
<p>"Priserne på sommerhuse ligger i prisstatistikkerne meget stabilt på ca. 14.000 kr. kvadratmeteren - godt nok med store regionale forskelle.</p>
<p>Der er ganske mange sommerhus til salg. Og hvis man kvartal for kvartal ser på, hvor mange boliger der er til salg, og hvor mange der er blevet solgt, så er forholdet 6 til 1. Det tager i gennemsnit 2 år at sælge sit sommerhus", siger han.</p>
<p>Derfor mener Mikkel Høegh, at en lempelse af den danske "sommerhusregel" er en vitaminindsprøjtning, som sommerhusmarkedet har brug for.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://jyskebank.tv/moneytor-skal-danske-sommerhuse-saelges-til-3" target="_blank">Skal danske sommerhuse sælges til udlændinge?</a></p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligkoeb/sommerhus">Skal du låne til et sommerhus?</a></p>

Aldrig har der været så mange overnatninger i danske feriehuse som sidste år: 18.8 millioner helt præcist. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Alle artikler med tagget ”BOLIGKØB”

Webinar: Boligjagt i storbyen – muligheder og faldgruber