Artikel-tags

<p>”2023 har overrasket positivt, især den amerikanske økonomi, hvor forbrugerne er blevet ved at bruge penge på trods af inflation og rentestigninger,” siger chefstrateg Ib Fredslund Madsen. </p>
<p>Globalt set er aktierne steget omkring 14% år til dato. De bedste lande er Japan med en stigning på 13-30% og USA med 17-20%, alt efter hvilken valuta man regner i. De europæiske aktier er steget lige over 10%, mens de danske er steget med mindre end 5%. (Alle afkast opgjort 20. november 2023)</p>
<p>”2023 er bedre end 2022, men det kunne næsten heller ikke blive værre. I ’22 var det overordnede faktorer, som inflation og renter, der drev markedet. Her i ’23 har de enkelte aktier har fået plads til at vise, hvad de kan,” forklarer Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>Syv virksomheder og to bogstaver</h2>
<p>Ud af alle verdens mange børsnoterede selskaber er der syv, der i særdeleshed har vist, hvad de kan. Det er de største amerikanske tech-virksomheder: Alphabet (Google), Amazon, Apple, Meta (Facebook), Microsoft, Nvidia og Tesla (som strengt taget er bilproducent, men med så meget tech, at de alligevel tæller med her).</p>
<p>”Hvis man trækker dem ud af indekset SP500, så er det stort set ikke steget i 2023. Men regner man dem med, så er indekset steget 20%. Så det er de syv selskaber, der har trukket det amerikanske marked i 2023,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>De syv virksomheder har fået tilnavnet ’The Magnificent Seven’ efter en klassisk western, hvor syv helte redder en landsby. Og man kan måske også sige, at de syv ’tech-helte’ stort set har reddet det amerikanske aktiemarked i 2023.</p>
<p>Årsagen til, at de syv selskaber – og mange andre tech-virksomheder – i den grad har investorernes interesse, er de to bogstaver AI. De står som bekendt for ’artificial intelligence’ (kunstig intelligens). </p>
<p>En teknologi, der for det første er kommet ud til den brede befolkning i 2023 gennem blandt andet ChatGPT. Og som for det andet kommer til at få en kæmpe indflydelse på vores verden og hverdag fremover.</p>
<p>”The Magnificent Seven er nogle af de førende inden for udviklingen og brugen af AI. AI-aktier fik et stort løft i starten af året, da vi for alvor fik øjnene op for, hvad kunstig intelligens kan, og disse syv har holdt skansen og ikke tabt det igen,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>Grønne blev røde</h2>
<p>Mens IT-sektoren blomstrer, er det modsatte tilfældet i de såkaldte ’grønne aktier’, altså selskaber, der arbejder med grøn omstilling i form af fx vindenergi. </p>
<p>”Et indeks med virksomheder inden for ’Clean energy’ er faldet 30-35% i år. Modsat og helt paradoksalt er indekser inden for fossilt brændstof som fx olie og gas steget 4-5%,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>Årsagen til, at de grønne har fået røde tal, er blandt andet, at store energiprojekter er blevet lukket eller udskudt. Det sker, fordi de blev planlagt, da renten og inflationen var lav, og simpelthen er blevet for dyre nu, hvor renten og prisen på materialer er skudt i vejret. Det er blandt andet gået ud over danske Vestas og Ørsted.</p>
<p>”Der er ingen tvivl om, at grøn omstilling er en stærk megatrend på lang sigt, og at kapitalstrømmene går den vej. Men selskaberne har ikke været immune over for høje priser og høje renter i år, selvom de nok skal klare sig pænt på langt sigt,” forklarer Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>Renter bekymrer stadig, geopolitikken gør ikke</h2>
<p>I 2022 havde vi markante rentestigninger for at bekæmpe inflationen, og det lagde både aktiemarkederne og obligationsmarkederne ned. </p>
<p>”Vi havde også rentestigninger i 2023, og det påvirkede aktierne. Men centralbankerne signalerer, at det er ved at være slut, og det tager markedet lidt forskud på,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>2023 vil blive husket som et år med store geopolitiske spændinger med konflikten mellem Israel og Hamas og Ruslands fortsatte krig i Ukraine. Men det påvirker faktisk ikke aktiekurserne synderligt.</p>
<p>”Investorerne er jo på sin vis lidt kyniske og ser på tre ting: Vil konflikten påvirke råvarepriserne? Kommer konflikten til at involvere en stor del af verdensøkonomien? Kan det eskalere?” fortæller Ib Fredslund Madsen </p>
<p>I de to aktuelle konflikter lader investorerne til at svare nej på de tre spørgsmål indtil videre.</p>
<h2>Enorme udsving i Danmark</h2>
<p>Vender vi blikket væk fra verden og mod de danske aktier, så ligger 2023 med en vækst på mindre end 5%. </p>
<p>”Det tal dækker dog over enorme udsving, hvor det er gået fantastisk for nogle og forfærdeligt for andre,” forklarer Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>I toppen ligger Pandora (+88%) og Novo Nordisk (+50%), mens især Ørsted (-50%), Vestas og Genmab har trukket det danske marked ned.</p>
<p>”Den store spredning på det danske marked illustrerer, at 2023 er et år, hvor de enkelte aktier har spillet en større rolle end makroøkonomiske faktorer,” siger Ib Fredslund Madsen. </p>
<h2>Et 2024 i to dele</h2>
<p>Spørgsmålet er så, hvad vi kan vente i det kommende år?</p>
<p>”Vi forventer, at ’24 byder på amerikansk vækstsvaghed og at vi vil se den fulde effekt af renteforhøjelserne. De høje renter vil begynde at bide sig fast hos forbrugerne, der løber tør for opsparing at bruge af. Det vil sætte aktierne under pres i den første del af året – 2024 afkastet bliver derfor nok under normalen, som er 8-9%,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<p> </p>

Vi har fået chefstrateg Ib Fredslund Madsen til at se tilbage på finansmarkederne i 2023.

Hvordan gik det aktierne i 2023?

Aktieåret 2023

Stiliseret graf, afspejler ikke en faktisk udvikling

Item 1

<p>Aktiesparekontoen blev vedtaget af Folketinget i 2019 for at gøre det attraktivt for flere danskere at investere. Ønsket var at styrke aktiekulturen i Danmark. Den attraktive lokkemad er en beskatning på kun 17 % af afkastet, og ifølge Finans Danmark har foreløbig 292.000 danskere benyttet sig af muligheden.</p>
<h2>Jyske Bank fjerner kurtage og de fleste depotomkostninger</h2>
<p>Jyske Bank har nu gjort det endnu mere attraktivt at investere via en aktiesparekonto. Med virkning fra 7. juni 2023 har banken nemlig valgt at fjerne kurtagen, når der handles på aktiesparekontoen. Kurtagen er det gebyr, der normalt skal betales for at købe og sælge aktier og investeringsbeviser. <br /><br />Fremover har alle med en aktiesparekonto i Jyske Bank altså frihed til at handle på den uden at betale kurtage. Samtidig har banken valgt at fritage aktiesparekontoen for de fleste af de omkostninger, der normalt betales for at have værdipapirer liggende i et depot. Overordnet set er det dermed blevet billigere at investere med en aktiesparekonto i Jyske Bank.</p>
<h2>Skatten er både nem og attraktiv</h2>
<p>Med en aktiesparekonto kan man investere i aktier og investeringsbeviser på egen hånd. Man handler direkte via net- eller mobilbanken, hvor der er adgang til et bredt univers af børsnoterede aktier og udvalgte investeringsforeninger.</p>
<p>Som nævnt skal man betale 17 % i skat, hvis man opnår et positivt afkast. Til sammenligning er den almindelige aktiebeskatning på 27 eller 42 % afhængig af afkastets størrelse. Foruden den skattemæssige fordel har det været hensigten at gøre det nemt for alle at investere. Også når det gælder skatten. Man behøver derfor ikke selv at holde regnskab med tab og gevinster – banken tager sig af den årlige indberetning og afregning til Skattestyrelsen. <br /><br />Det er i år muligt at indsætte op til 106.600 kr. på en aktiesparekonto. Som led i finansloven for 2023 har et politisk flertal besluttet, at grænsen gradvist hæves til 135.000 kr. frem mod 2026.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/investering/aktiesparekonto" class="button">Læs mere om aktiesparekontoen i Jyske Bank</a></p>

Jyske Bank gør det nu billigere at investere via den attraktive aktiesparekonto. Kunder slipper for at betale kurtage ved køb og salg på kontoen.

Nye fordele ved den attraktive aktiesparekonto i Jyske Bank

Nye fordele ved den attraktive aktiesparekonto

Kvinde ved computer rækker armene i vejret

<p>Når økonomer og analytikere kigger på økonomiens udvikling, kan de gøre det på to niveauer. Det ene er ved at konsultere nøgletal som BNP, inflationstal, tal for beskæftigelse og så videre. Disse nøgletal indsamles og udgives på verdensplan af store statistiske bureauer. Det andet niveau er mere jordnært, nemlig virksomhedernes regnskabstal. Altså: hvordan går det helt konkret derude lige nu?</p>
<p>Hvis man lægger regnskaberne sammen og trækker tendenserne frem, får man et aktuelt billede af sundhedstilstanden på økonomien. Den mulighed opstår fire gange om året, når børsnoterede virksomheder aflægger kvartalsregnskaber. Det kaldes ’regnskabssæson’.</p>
<p>”Regnskabssæsonen er en slags reality check af, om nøgletal og prognoser også holder på virksomhedsniveau. Er virksomhederne mere nervøse, end nøgletallene fortæller? Eller er stemningen mere positiv? Regnskaberne giver et mere aktuelt billede end de økonomiske nøgletal, idet de typisk kommer, kort tid efter kvartalet er afsluttet, hvor nøgletallene kan være et par måneder undervejs,” forklarer Ib Fredslund Madsen, der er chefstrateg i Jyske Bank.</p>
<h2>Regnskabssæsonen netop nu</h2>
<p>Hvad har regnskabssæsonen så fortalt os i dette kvartal? For at svare på det fortæller Ib Fredslund Madsen, at vi først skal forstå lidt om virksomheders psykologi.</p>
<p>”Virksomhederne vil gerne overraske positivt, når de kommer ud med regnskabstal, og derfor er de meget opmærksomme på at moderere forventningerne. Det giver det lidt sjove fænomen, at 73% af alle selskaber overrasker positivt med deres regnskab – set i gennemsnit hen over de seneste mange år. Men i denne regnskabssæson har kun 68% af de amerikanske virksomheder overrasket positivt – altså under gennemsnittet. Dermed kan vi udlede, at økonomien pt er til den svage side,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>Han har også kigget længere ned i tallene, og her gemte sig en overraskelse: Omsætningen i selskaberne er i gennemsnit steget 5%, hvilket betyder, at virksomhederne sælger mere, end de plejer. Men til gengæld er indtjeningen faldet med 2%, hvilket betyder, at virksomhederne ikke formår at tjene så meget på det, de sælger, som de plejer.</p>
<p>”Det er sandsynligvis de høje råvarepriser, og at det er blevet sværere at sende alle prisstigningerne videre til forbrugeren, der gør det sværere at tjene penge,” forklarer Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>Et kig ind i fremtiden</h2>
<p>Udover en afrapportering fra det seneste kvartal, så indeholder regnskaber fra børsnoterede virksomheder også såkaldt ’guidance´. Guidance er virksomhedens forventninger til de kommende kvartaler. Her kan man læse om forventninger til indtjening og investeringer, om store nyheder på vej og også om, hvordan problemer eller underskud vil blive håndteret. Det er yderst interessant for investorer, for når man køber en aktie, så køber man i bund og grund en del af virksomhedens fremtidige overskud.</p>
<p>I den aktuelle regnskabssæson er selskabet Meta (tidl. Facebook) et godt eksempel på, at guidance kan have stor betydning for investorernes reaktion på regnskabet.</p>
<p>”Metas regnskab indleder egentlig med at skuffe på indtjening, men overrasker på omsætning. Samtidig annoncerede de i deres guidance både, at de ville reducere omkostningerne markant – altså fyringer – og at de igangsatte et tilbagekøbsprogram. Og det kvitterede markedet for med en kursstigning på 24% på én dag. Det var en af sæsonens store overraskelser,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>Tjek selskaberne i din portefølje</h2>
<p>Som almindelig investor kan man bruge regnskabssæsonen til at vurdere enkeltaktierne i sin egen portefølje. Hvordan ser fremtiden for aktien ud? Er det nu, man skal tage gevinsten (eller tabet) hjem? Eller bliver man blot bekræftet i, at det er et godt papir i porteføljen? Regnskabssæsonen kan også åbne for gode købsmuligheder, idet markedet omgående lader de nye informationer komme til udtryk i aktiekurserne, som derfor kan falde eller stige drastisk.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt" class="button">Følg finansmarkederne</a></p>

Chefstrateg Ib Fredslund Madsen fortæller, hvordan regnskabssæsonen for børsnoterede selskaber giver en pejling på sundhedstilstanden i hele verdensøkonomien.

Chefstrateg: Regnskabssæson tager temperatur på verdensøkonomien

Regnskabssæson tager temperaturen på verdensøkonomien

<h2>Genåbning og antydning af inflation</h2>
<p>Året blev slået an i dur: Efter næsten to års covid-19-epidemi begyndte genåbningerne rundt omkring, problemerne med globale forsyningskæder begyndte også at bedres, og markederne så ikke den begyndende inflation som det store problem.</p>
<p>”Allerede i 2021 var vi begyndt at se inflationen stige, men holdningen i begyndelsen af året var, at den var midlertidig og blot skyldtes at forbruget kom i gang efter nedlukningerne. Men inflationen skulle jo vise sig at være årets store negative overraskelse,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>Den perfekte storm</h2>
<p>Sidst i februar ramte det, man kan kalde en ’perfekt storm’ aktiemarkederne: Rusland invaderede overraskende Ukraine. Det udløste stor usikkerhed og kortvarig frygt for en atomkrig. Det udløste også en energikrise i Europa, fordi store dele af den europæiske energi stammer fra Rusland. De højere energipriser fik inflationen til at accelerere.</p>
<p>”Selvom vi ikke havde haft invasionen i Ukraine, ville vi stadig have fået en stigning i inflationen, men det gav et ekstra skub. Vi har ikke set højere inflation siden 1980’erne,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>Og så høj inflation er et problem på aktiemarkederne.</p>
<h2>Inflation og rentestigninger</h2>
<p>”Markedet har ikke pr. definition noget imod inflation, for ofte kan en virksomhed sende prisstigninger videre til forbrugeren og stadig tjene penge. Men i 2022 accelererede inflationen så meget, at det fik centralbankerne til at hæve renterne, og det kan investorerne ikke lide,” forklarer Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>Renteforhøjelser er centralbankernes våben mod inflationen, fordi det lægger en dæmper på økonomien. Men det får også aktiekurserne til at falde.</p>
<p>”Når man køber en aktie, køber man jo en andel i en virksomheds fremtidige overskud. Det falder når renterne stiger, og derfor bliver aktier mindre værd,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<h2>Usikkerhed om Kina</h2>
<p>Ud over krigen, som påvirkede Europa meget i 2022, er et andet fokuspunkt Kina. De kinesiske aktier er faldet 50% over de seneste to år.</p>
<p>Markedet er både blevet påvirket af landets nultolerancepolitik i forhold til covid-19 og reguleringer af tech-sektoren. Men også situationen mellem Kina og Taiwan, der blev tilspidset i forbindelse med et statsbesøg fra den amerikanske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi.</p>
<p>”Det udløste kinesiske militærøvelser, som gav nervøsitet i aktiemarkederne. Man kunne jo se en kedelige analogi: Vi troede heller ikke, at Rusland ville invadere Ukraine, og vi tror heller ikke, at Kina vil invadere Taiwan,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>Genvalget af præsident Xi Jinping trykkede kortvarigt de kinesiske aktier, fordi han talte så meget om sikkerheds- og forsvarspolitik og mange straks tænkte på Taiwan.</p>
<p>Ib Fredslund Madsen fortæller dog også, at de kinesiske aktier er steget markant i løbet af efteråret, og at der nu ser ud til at være opblødning på vej i forhold til nedlukninger som følge af nultolerancepolitikken.</p>
<h2>Bear Market Rally</h2>
<p>2022 har været et såkaldt Bear Market. Bear Market opstår, når markedet falder med 20%, og det er opkaldt efter den nedadgående kurve, som minder om den måde en bjørn angriber på. Det har også givet anledning til fænomenet Bear Market Rally, som er en kortvarig modreaktion. Det sås fire gange i løbet af 2022 fx i sommermånederne, hvor aktiekurserne steg.</p>
<p>”Bear Market Rally udløses, når en række investorer tænker: ’Nu kan det ikke blive værre’ og derfor begynder at købe ind. Så stiger kursen. Men opturen rammer muren, når det fx viser sig at inflationen fortsætter, og centralbankerne ikke er færdige med rentestigninger, som vi fx så det i efter sommeren, hvor markederne faldt igen,” fortæller Ib Fredslund Madsen.</p>
<p>Han fortæller også, at i 2008, der som bekendt var et rigtig dårligt år, var der hele fem Bear Market Rallies, hvor aktierne steg kortvarigt.</p>
<h2>Hvad så i 2023?</h2>
<p>Spørgsmålet er så, hvad vi kan forvente af det nye år, vi så småt er på vej ind i. Det korte svar er: Det omvendte.</p>
<p>”Hvor vi i 2022 havde en positiv økonomisk vækst og et negativt aktiemarked, bliver det omvendt i 2023. Vi får en negativ vækst med recession i euroområdet og USA og et positivt aktiemarked. Markederne vender typisk før recessionen er slut, og vi forudser, at aktiemarkedet når bunden i starten af 2023. Afkastmålet for 2023 er på beskedne 2% og lidt mere på de såkaldte emerging markets – altså nyere markeder som fx Kina,” siger Ib Fredslund Madsen.</p>

Chefstrateg Ib Fredslund Madsen taler os igennem de forskellige begivenheder, som markederne har reageret på.

Aktieåret 2022: Et usædvanligt år går på hæld

Et usædvanligt aktieår går på hæld

<h2>Hvis du vil handle Vestas-aktier</h2>
<p>Værdipapircentralen opdaterer først din beholdning onsdag den 28. april om aftenen. Derfor kan du ikke selv sælge Vestas-aktier før torsdag den 29. april. Ønsker du at sælge Vestas-aktier inden torsdag, skal du derfor kontakte os:</p>
<p>Online Investering+, tlf. 89 89 69 99</p>
<p>Ønsker du at købe Vestas-aktier, kan du selv foretage handlen med den nye fondskode DK0061539921</p>
<p> </p>

Èn Vestas-aktie bliver til fem, når selskabet gennemfører aktiesplit tirsdag den 27/4. For dig som investor i Vestas betyder det, at dit antal aktier femdobles

Vestas splitter aktien – hvad betyder det for dig?

<p>Aktiemarkederne har generelt leveret et kæmpe comeback det seneste halve års tid, efter at corona-pandemien sendte finansmarkederne til tælling i februar og marts. Der er dog ikke alle regioner eller sektorer, der har klaret det lige godt.</p>
<p>I USA er det brede S&amp;P 500-indeks samlet set steget med ca. 9 pct. i år. Modsat er det gået i Europa, hvor Stoxx 600-indekset er faldet ca. 11 pct. Det danske marked er dog en europæisk solstrålehistorie med en stigning på næsten 20 pct. for C25-indekset. De tre C25-aktier der har klaret det bedst i år er medicinalselskaberne Ambu, Genmab og Bavarian Nordic.</p>
<p>I USA er det primært IT-aktier, der har drevet opturen her under corona-krisen. Samlet set er de amerikanske IT-aktier steget med ca. 40 pct. i år. Til sammenligning er globale aktier som helhed oppe med ca. 4 pct.</p>
<p>Chefstrateg Ib Fredslund Madsen forklarer, at aktieoptimismen bl.a. bunder i forventninger om en snarlig corona-vaccine, der kan genoprette en normal forbrugeradfærd og smitte positivt af på virksomhederne og jobmarkedet.</p>
<p>Investorerne varmer sig også ved massive finans- og pengepolitiske hjælpepakker fra myndigheder og centralbanker.</p>
<p>Men den nuværende aktieoptimisme efterlader ikke megen plads til skuffelser, pointerer chefstrateg Ib Fredslund Madsen.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt">Følg seneste nyt om aktiemarkedet på Finansnyt</a></p>

Aktiemarkederne har generelt leveret et kæmpe comeback det seneste halve års tid, efter at corona-pandemien sendte finansmarkederne til tælling i februar-marts.

Alle artikler med tagget ”AKTIER”

To bogstaver og syv virksomheder prægede aktieåret 2023

Nye fordele ved den attraktive aktiesparekonto

Regnskabssæson tager temperaturen på verdensøkonomien

Et usædvanligt aktieår går på hæld

Vestas splitter aktien – hvad betyder det for dig?

Rekordoptur på aktiemarkedet efterlader begrænset plads til skuffelser