Unges nye syn på ’falskhed’ åbner op for innovative opfindelser

En modtrend spirer i øjeblikket. Længe har det ægte været bedst, men forfalskninger vinder frem og har endda styrket den grønne omstilling. Forbrugerekspert Julie Daugaard gør os klogere på, hvilke forfalskninger, der er på vej.

Julie Daugaard står foran en mur

Af Cæcilie Møldrup Hedegaard, Journalist

16. feb. 2024 12.00

3D-printede bøffer, laboratorieskabte diamanter, kunstige fisk og plantebaseret foie gras. Et kig ind i fremtiden, hvor gennemførte forfalskninger skal afhjælpe problemer som klimakrise, dyrevelfærd og arbejdsvilkår. En trend, der allerede spirer nu, hvis man spørger Julie Daugaard.

Apostrof

Der er aldrig en trend uden en modtrend. For hvad nu, hvis det falske ikke er så farligt, som vi har gået og troet?

Julie Daugaard, forbrugerekspert ved Dentsu

Hun er forbrugerekspert i virksomheden Dentsu, der undersøger forskellige tendenser i samfundet. Julie Daugaard må altså være den rette til at gøre os klogere på fremtiden. Derfor dykker vi nu ned i en af de store trends, som kan blive en fast del af danskernes hverdag om bare 5-10 år.

En ny trend spirer

I øjeblikket vokser en modtrend på tværs af landegrænser, som handler om forfalskninger. Julie Daugaard kalder trenden for ’fake it’.

”Når man hører ordet falsk, reagerer de fleste ret negativt. Det er noget, vi har lært fra barns ben med eksempelvis forfalskede afleveringer og senere med fake news og filtre på sociale medier,” fortæller hun.

I stedet har vi de seneste ti år talt om ægthed, naturlige produkter uden parfume, rene råvarer osv.

”Den trend er der stadig og fortsætter også mange år frem endnu. Den er også vigtig. Men der er aldrig en trend uden en modtrend. For hvad nu, hvis det falske ikke er så farligt, som vi har gået og troet?” spørger Julie Daugaard.

Og den tanke passer lige ned i den nye generation af unge mennesker – dem nogle omtaler som generation Z og defineres af, at de er født mellem 1997 og 2012, tænker meget på klimaet og er vokset op med internettet. Og så sætter de lige så stor pris på det forfalskede som det ægte, fortæller Julie Daugaard.

Ny generation med nyt syn

Hvor det falske historisk set er blevet forbundet med lav kvalitet og har haft en negativ klang, er der nu en ny tendens under opsejling i kraft af den nye unge generation.

”Jeg synes, det er interessant, hvad det fortæller om sindsstemningen blandt danskerne, når vi pludselig er åbne overfor, at falsk kan være godt, når vi ellers har fordømt det i så mange år,” siger Julie Daugaard.

Men hvis de falske produkter tjener bedre formål end de ægte, hvorfor så ikke udskifte dem? Det er det logiske spørgsmål, som i øjeblikket er ved at bryde igennem flere steder i verden.

”De tænker, at hvis bare det er sundt og rent, så går jeg mindre op i, om det er den virkelige verden eller den laboratorieskabte verden, det er skabt i. Jeg ser det mange steder. Med AI-genererede billeder handler det bare om at være ærlig og sige, at de er kunstigt skabte, hvorimod ældre siger, at hvis ikke det er en person fra virkeligheden, så duer det ikke,” fortæller hun.

Hvilke opfindelser er på vej?

Men hvad er det så, der er undervejs? Julie Daugaard giver os nogle eksempler.

”En organisation, der bekæmper kræft, anbefaler, at man får en fake tan (selvbruner red.) frem for solarie. Dyrenes Beskyttelse kæmper for fake fur frem for ægte pelse. Så er der fake food, som er plantebaseret mad, der er skabt i laboratorier. I Singapore er der store problemer med overfiskeri, og havene er nærmest tømte. Så man laver kunstige fisk og skaldyr i laboratorier. Foie gras er jo et dyrt og lækkert produkt, men det er samtidig virkelig dyrplageri at overfodre gæssene, men det kan også laves plantebaseret og kaldes faux gras,” fortæller hun.

Der forskes også i at 3D printe bøffer, hvor man bruger fedtceller fra rigtige dyr og skaber en kunstig bøf med næsten samme smag, struktur og proteinindhold, som vi er vant til. Faktisk er der allerede Michelin-restauranter, som har taget konceptet til sig, men prisen varierer fra 200-8000 kr. for en bøf, så det er stadig for dyrt til at ligge i køledisken i supermarkedet.

Hvornår kommer det til Danmark?

Måske har du forsøgt dig med en pakke plantefars og følt dig en smule skuffet, fordi du bare gerne vil have den ægte vare. Julie Daugaard fortæller, at fremtidens bøffer er noget helt andet.

”Den plantebaserede mad der i dag ligger i kølediskene lever ikke til op til forventningerne, men det her skulle så være svaret. Det smager godt og er bedre for kloden.”

Men hvornår kan vi forvente at sætte tænderne i sådan en krabat uden at betale en formue på en Michelin-restaurant?

”Mit bud er, at det bliver udbredt på Michelin-restauranterne i år og næste år. Men der går nok 5-10 år, før det ligger i køledisken herhjemme. Prisen er stadig alt for høj til, at den almindelige dansker kan følge med. Men det er kommet for at blive,” afslutter hun.