Borgen Late Night: Vælgerlussing til regeringen

De tre regeringspartier har på rekordtid fået vælgerne til at flygte: De seneste meningsmålinger er frygteligt nyt for særligt statsminister Mette Frederiksen (S). Socialdemokratiet styrtbløder. Men også de to andre partier er i vanskeligheder.

Denne video kræver, at du giver samtykke til marketing cookies

Af Jyske Bank

07. mar. 2023 15.45

Værst er situationen for Moderaterne. Eller rettere sagt: Værst ville situationen have været for Moderaterne under normale omstændigheder. Folketingsmedlem Jon Stephensen er afsløret i angivelig dokumentfalsk, tilmed på en lækket lydfil. Men endnu ser han ud til at overleve politisk.

Jon Stephensen har nemlig det afgørende mandat for SVM-regeringen. Hvis han skubbes ud, risikerer midterregeringen at tabe sit flertal. Og det ser foreløbig ud til at redde den tidligere teatermand.