Borgen Late Night - Special med Stephanie Lose

Venstre er regeringens blå parti, og dét skal vælgerne i langt højere grad kunne få øje på. Sådan lyder det fra økonomiminister Stephanie Lose i et særinterview i Borgen Late Night. Se de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Corduas interview med Venstres stærke kvinde.

Denne video kræver, at du giver samtykke til marketing cookies

Af Jyske Bank

07. feb. 2024 11.15

Som næstformand for Venstre er det Stephanie Loses hovedopgave at balancere forbindelser til baglandet og samtidig sikre partiets indflydelse på tværs af regeringen. Hun opstilles også snart til Folketinget, og tager dermed det endegyldige skridt fra regions- til landspolitik.

Hendes slagplan er klar: Nedturen i meningsmålingerne skal vendes ved at tydeliggøre alle de landvindinger, som Venstre allerede har fået gennemført, og ikke mindst ved selv at tage æren for de nye satsninger, som Stephanie Lose skal være med til at drive igennem i de kommende måneder – fra frisættelse af ældreområdet over endnu flere skattelettelser til en mere landbrugsvenlig CO2-afgift.